DR3 og det kreative pres

Abstract

I denne afhandling undersoger jeg, hvilke strategiske tiltag tv-kanalen DR3 anvender for at tiltraekke sin malgruppe (15-39 ar), hvilken rolle digitalisering og ideudvikling spiller i kanalens tv-produktion, og hvilke forstaelser af kreative processer kanalens ansatte benytter sig af. Motivationen bag afhandlingen er, at unge danskere i stigende grad forlader flow-tv-seningen til fordel for streaming, hvilket udgor et problem for bredden i DR’s public service-mandat, og digitaliseringen af tv-mediet kalder saledes pa nye losninger og nye kompetencer i tv-branchen. DR3’s losning har derfor vaeret at forsoge at appellere til malgruppen ved at eksperimentere med programmer og indhold til digitale platforme. I denne sammenhaeng har jeg interesseret mig for, hvad DR3’s kanalstrategi reelt set er, og i hvilken grad denne strategi skaber et kreativt pres, som pavirker kanalens programproduktion og ideudvikling. For at undersoge dette empirisk har jeg i perioden 2016-2019 foretaget en raekke kvalitative forskningsinterviews med redaktorer og freelancere pa DR3 og DR Ung, lavet etnografiske observationer af DR3/DR Ungs ideudviklingsprocesser og lavet en kvantitativ indholdsanalyse af DR3’s programudbud fra 2013-2017. Teoretisk set traekker afhandlingen pa forskning i henholdsvis tv-produktion og kreativitet, og undervejs giver den sit bud pa, hvordan disse to teoriomrader kan kombineres, hvordan undersogelser af kreativitet i tv-produktion kan konceptualiseres og operationaliseres i konkrete analyser, og hvordan et fokus pa kreativitet kraever en raekke metodiske overvejelser. Grundet en mangel pa teorier om kreativitet i tv har jeg inddraget kreativitetsforstaelser fra andre teorifelter, og saerligt den socialkonstruktivistiske tilgang til kreativitet som faenomen samt en raekke teorier om ideudvikling og gatekeepere har vaeret nyttige analysevaerktojer. Pa grund af afhandlingens artikelbaserede format bestar den af fire produktionsanalytiske artikler om henholdsvis DR3’s kanalstrategi, produktionen af DR3-serien Anton 90, tilgangen til ungdomsfiktion hos DR3 og DR Ung samt brugen af forskellige evalueringsregimer i deres ideudviklingsprocesser. Analyserne paviser blandt andet, hvordan DR3 har udviklet sig og aendret sin kanalstrategi siden kanalens opstart i 2013, men ogsa kontinuiteten i kanalens programproduktion, og hvordan kanalen kontinuerligt har leveret nye programkoncepter inden for nogle specifikke genrer og forsogt at lave unikt public service-indhold til malgruppen. Afhandlingen bidrager samlet set med at tydeliggore, hvordan tv-programmers kreative vaerdi er et ustabilt faenomen, og hvordan kreativitet i tv-produktion er et komplekst samspil mellem forskellige sociale mekanismer, hvor gatekeepende redaktorer i DR3 og DR Ung spiller en vigtig rolle i evalueringen af, hvilke produkter og ideer der er ”kreative”. I DR3’s tilfaelde saetter intentionen om at ville eksperimentere udviklerne under et kreativt pres , fordi de er vant til at navigere efter de gatekeepende redaktorers praeferencer, som pludseligt tilsidesaettes, nar redaktorerne beder om eksperimentelle ideer. Dermed peger konklusionen pa, hvordan det kreative pres kan vaere resultatet af en spaending eller antitese mellem branding (genkendelighed) og kreativitet (nyskabelse) , som kanalen skal prioritere imellem. Hermed kan afhandlingen konkludere, at der er et kreativt pres til stede i ideudviklingen, som er praeget af kanalens intention om at eksperimentere, af et simplicitetsregime i udviklingsprocessen, af en lav succesrate for nye ideer samt af aendrede markedsvilkar som en konsekvens af tv-mediets digitale forandringsproces. Min afhandling udfordrer dermed visse forestillinger om autonomi i medieindustrier og fremhaever, hvordan kreativitet ikke kun kan beskrives som en positiv og mystisk skabelseskraft, men at det ogsa kan fungere som et pres i produktionsprocesser, og at disse resultater kalder pa flere empiriske undersogelser af ideudvikling og kreativitet i tv-produktion.