En løsning på hvad? Mål og midler i implementeringen af informatik-relaterede fag i Danmark, Sverige og England

Baseret på ”policy borrowing” (Cowen, 2009; Steiner-Khamsi, 2016) studerer denne artikel de politiske rationaler bag læseplansrevisioner med hensyn til informatik i danske, svenske og engelske grundskoler. Artiklen undersøger også, hvordan disse rationaler omsættes til konkrete læseplansrevisioner og implementeringsstrategier i de tre lande. Empirisk er artiklen baseret på politiske dokumenter, forskningslitteratur og rapporter fra de tre lande samt interviews med 10 eksperter, som var en del af eller vidende om implementeringsprocesserne i de respektive lande. Undersøgelsen viser, at på trods af at alle tre lande sigter mod den internationalt anerkendte udfordring relateret til at forberede elever til deltagelse i et digitaliseret samfund, varierer de nationale politiske mål betydeligt. I Danmark havde læseplansrevisionerne til formål at uddanne kritiske, demokratiske borgere. Revisioner i England var relateret til et stærkt pres fra IT-industrien og et mål om at genvinde den historiske rolle som tech-pionerer, og Sverige var orienteret mod at skabe lige digitale kompetencer på tværs af demografiske og socioøkonomiske faktorer. På trods af disse relativt klare politiske rationaler finder artiklen også, at de konkrete ændringer, der er iværksat for at indfri rationalerne, er et produkt af specifikke nationale forhold og til en vis grad kontingente processer. I den henseende argumenterer artiklen for, at de politiske revisioner i alle tre lande snarere er produkter af, hvad der var muligt eller blot tilfældigheder, end af omhyggelig planlægning.