Når forandringens vinde blæser over det åbne land

Abstract

I lyset af den globale klima- og biodiversitetskrise er landbrugets rolle i landskabet udfordret. I Danmark er det politisk besluttet, at 100.000 hektar lavbundsjord skal tages ud af landbrugsdrift, og nye naturforvaltningsprojekter er igangsat for at fremme biodiversiteten. Denne artikel undersøger, hvordan lokale landmænd forholder sig til de ændrede vilkår og den grønne omstilling af landbruget. Med udgangspunkt i feltarbejde i Skalsådalen det sydlige Himmerland undersøger artiklen, hvordan begrebet landmandsfrihed kommer til udtryk gennem fortællinger. Gennem en analyse af landmændenes fortællinger om landbrug, natur og landskab argumenterer artiklen for, at landmændene hævder deres berettigelse i det sociale og fysiske landskab gennem fortællinger på tre måder: ved at fremstille landbruget som en del af dansk natur, ved at anfægte myndighederne og naturforvaltningsprojekternes vidensgrundlag og derigennem fremhæve deres egen viden og ved at iscenesætte landbrugets udfoldelse i landskaberne som en løsning på samfundets udfordringer for klima og biodiversitet. På denne måde hævder landmændene en autonomi og selvbestemmelse gennem fortællinger og bruger fortællinger som en strategi til at vinde indflydelse i forhandlingen af landbrugets plads i fremtidens landskaber. Ved at påvise, hvordan landmændene bruger fortællinger til at navigere i forandringer og udefrakommende krav i konteksten af den grønne omstilling, bidrager artiklen til den antropologiske forståelse af landmandsfrihed. I den aktuelle grønne omstilling af landbruget, der kræver (fri)villighed og samarbejde, afslører fortællingerne, at landmænd og myndigheder har divergerende forståelse af, hvad natur er. Denne divergens bør anerkendes og peger på et behov for yderligere dialog, hvis landskabets aktører skal samarbejde om den grønne omstilling.