Dyrenes betydning i religion og filosofi – en oversigt

Q2 Arts and Humanities Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2020-12-16 DOI:10.7146/rt.v71i0.123486
Lars Albinus
{"title":"Dyrenes betydning i religion og filosofi – en oversigt","authors":"Lars Albinus","doi":"10.7146/rt.v71i0.123486","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Lars Albinus \nENGLISH ABSTRACT: In this article, I present an overview of the meaning and significance of animals in a religious context, ranging from tribal cultures to a Christian tradition. Furthermore, I will draw a line to current philosophical and eco-critical debates. My thesis is that in many cultures humans have had a tendency to regard animals as a mediating link between life in this world and a transcendent form of being. In animistic and totemistic ontologies animals are closely related to divinities as well as to humanity as such, whereas in more developed forms of religion they become part of a hierarchy as mediators between humans and gods. This is seen, for instance, in sacrificial cult. Later their significance decreases according to their predominant role of being moral similes. In our own times, however, animals seem to regain a significance as beings in their own right owing to our increasing ecological awareness. Prominent philosophers such as Derrida and Agamben have thus questioned the traditional view of human exceptionalism and opened up for a new understanding of the relationship between being animal and being human. I finally suggest that Agamben’s concept of ‘bare life’ and an eco-critical notion of stewardship concerning endangered species, as well as animals in general, both conceive of the animal as a new kind of immanent transcendence. \nDANSK SUMMARY: Jeg tegner i denne artikel et omrids af dyrenes betydning i en religiøs kontekst (fra stammefolk til en kristen tradition) samt i en filosofisk og øko-kritisk optik. Min tese er, at dyrene i mange kulturer har ansporet mennesket til at se dem som bindeled mellem livet i denne verden og en transcendent væren. I animistiske og totemistiske ontologier er dyrene tæt forbundet med både mennesker og guder, hvorimod de i de arkaiske religioner indgår i et hierarki, hvor de, blandt andet gennem ofringer, udgør den medierende instans mellem mennesker og guder. Senere antager de hovedsagelig en metaforisk betydning som moralske sindbilleder. Vores egen tid oplever en stigende økologisk bevidsthed om dyrenes egenværdi, og markante filosoffer som Derrida og Agamben har stillet spørgsmål ved den traditionelle grænse mellem dyr og mennesker, som antropocentrismen har levet højt på i århundreder. Jeg hævder i den forbindelse, at der hersker en indbyrdes forbindelse mellem Agambens begreb om det nøgne liv og en øko-kritisk omsorg for dyret, som gør det til en ny form for immanent transcendens. \n ","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2020-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/rt.v71i0.123486","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"Q2","JCRName":"Arts and Humanities","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0

Abstract

Lars Albinus ENGLISH ABSTRACT: In this article, I present an overview of the meaning and significance of animals in a religious context, ranging from tribal cultures to a Christian tradition. Furthermore, I will draw a line to current philosophical and eco-critical debates. My thesis is that in many cultures humans have had a tendency to regard animals as a mediating link between life in this world and a transcendent form of being. In animistic and totemistic ontologies animals are closely related to divinities as well as to humanity as such, whereas in more developed forms of religion they become part of a hierarchy as mediators between humans and gods. This is seen, for instance, in sacrificial cult. Later their significance decreases according to their predominant role of being moral similes. In our own times, however, animals seem to regain a significance as beings in their own right owing to our increasing ecological awareness. Prominent philosophers such as Derrida and Agamben have thus questioned the traditional view of human exceptionalism and opened up for a new understanding of the relationship between being animal and being human. I finally suggest that Agamben’s concept of ‘bare life’ and an eco-critical notion of stewardship concerning endangered species, as well as animals in general, both conceive of the animal as a new kind of immanent transcendence. DANSK SUMMARY: Jeg tegner i denne artikel et omrids af dyrenes betydning i en religiøs kontekst (fra stammefolk til en kristen tradition) samt i en filosofisk og øko-kritisk optik. Min tese er, at dyrene i mange kulturer har ansporet mennesket til at se dem som bindeled mellem livet i denne verden og en transcendent væren. I animistiske og totemistiske ontologier er dyrene tæt forbundet med både mennesker og guder, hvorimod de i de arkaiske religioner indgår i et hierarki, hvor de, blandt andet gennem ofringer, udgør den medierende instans mellem mennesker og guder. Senere antager de hovedsagelig en metaforisk betydning som moralske sindbilleder. Vores egen tid oplever en stigende økologisk bevidsthed om dyrenes egenværdi, og markante filosoffer som Derrida og Agamben har stillet spørgsmål ved den traditionelle grænse mellem dyr og mennesker, som antropocentrismen har levet højt på i århundreder. Jeg hævder i den forbindelse, at der hersker en indbyrdes forbindelse mellem Agambens begreb om det nøgne liv og en øko-kritisk omsorg for dyret, som gør det til en ny form for immanent transcendens.  
查看原文
分享 分享
微信好友 朋友圈 QQ好友 复制链接
本刊更多论文
摘要:在这篇文章中,我将概述动物在宗教背景下的意义和重要性,从部落文化到基督教传统。此外,我将对当前的哲学和生态批判辩论划清界限。我的论点是,在许多文化中,人类都倾向于把动物视为这个世界上的生命和一种超然的存在形式之间的中介。在万物有灵论和图腾论的本体论中,动物与神以及人类密切相关,而在更发达的宗教形式中,它们作为人与神之间的调解人,成为等级制度的一部分。例如,在祭祀仪式中可以看到这一点。后来,由于它们作为道德明喻的主导作用,它们的重要性逐渐降低。然而,在我们自己的时代,由于我们日益增强的生态意识,动物似乎重新获得了自己作为生命的意义。因此,德里达和阿甘本等著名哲学家质疑了人类例外论的传统观点,并开辟了对动物和人类之间关系的新理解。最后,我认为阿甘本的“赤裸生命”概念和关于濒危物种以及一般动物的管理的生态批判概念,都将动物视为一种新的内在超越性。摘要:Jeg tegner是丹麦的一种艺术形式,它是一种介于宗教与传统之间的艺术形式,也是一种传统的艺术形式。在这些时间里,在达伦尼管理的养鱼户已经发现了一些被捆绑的花蜜活在花蜜里,甚至超越了花蜜。如果万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人。资深的管理者认为,在一些道德败坏的人之间存在着潜在的风险。伏尔egen tid oplever en stigendeøkologisk bevidsthed om dyrenes egenværdi,噩markante filosoffer som德里达og阿哈尔stillet spørgsmal ved窝traditionelle græ了无mellem dyr og mennesker, som antropocentrismen har levet hø我arhundreder jt pa。Jeg ævder i den forbindelse, at der hersker en bybydes forbindelse mellem阿甘本斯(Agambens)从deg øgne øgne øko- kriisk(为dyret), some ø gør ø del(为内在超越)的任何形式。
本文章由计算机程序翻译,如有差异,请以英文原文为准。
求助全文
约1分钟内获得全文 去求助
来源期刊
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Arts and Humanities-Religious Studies
CiteScore
0.60
自引率
0.00%
发文量
42
期刊最新文献
At løfte himlen, forene sig med solen og sætte pottemagerskiven i gang I begyndelsen var festen? Helte og kujoner til jættegilder Festlarm og Stilhed Festers frygtforløsende funktion i jødisk religion
×
引用
GB/T 7714-2015
复制
MLA
复制
APA
复制
导出至
BibTeX EndNote RefMan NoteFirst NoteExpress
×
×
提示
您的信息不完整,为了账户安全,请先补充。
现在去补充
×
提示
您因"违规操作"
具体请查看互助需知
我知道了
×
提示
现在去查看 取消
×
提示
确定
0
微信
客服QQ
Book学术公众号 扫码关注我们
反馈
×
意见反馈
请填写您的意见或建议
请填写您的手机或邮箱
已复制链接
已复制链接
快去分享给好友吧!
我知道了
×
扫码分享
扫码分享
Book学术官方微信
Book学术文献互助
Book学术文献互助群
群 号:481959085
Book学术
文献互助 智能选刊 最新文献 互助须知 联系我们:info@booksci.cn
Book学术提供免费学术资源搜索服务,方便国内外学者检索中英文文献。致力于提供最便捷和优质的服务体验。
Copyright © 2023 Book学术 All rights reserved.
ghs 京公网安备 11010802042870号 京ICP备2023020795号-1