{"title":"KAMPEN FOR EN OFFICIEL UNDSKYLDNING","authors":"Stine Grønbæk Jensen","doi":"10.7146/ta.vi80.127602","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"I artiklen undersøges betydningen af officielle undskyldninger for ofrene for svigtog overgreb i fortiden og det transformerende potentiale, som kampen for retfærdighedkan have. Forfatteren viser, hvordan Godhavnsdrengenes mangeårige kampfor en officiel undskyldning har konstitueret Godhavn som et delt erindringssted iDanmark, det vil sige et omdrejningspunkt for fælles forestillinger og anerkendtefortællinger om fortidens børneforsorg. Hun argumenterer for, at dette har åbnetet nyt mulighedsrum, hvor tidligere børnehjemsbørn gennem erindringsarbejdeer begyndt at artikulere og forholde sig kritisk til erindringer, der før var omgærdetaf tavshed, lagret i kroppen og vævet ind i hverdagens væren og relationertil andre. Ved at se erindringsarbejdet som en koncentreret udøvelse af kritisksubjektivitet peger forfatteren på, at den enkelte i denne proces potentielt set kanbegynde at distancere sig fra og vriste sig fri af fortidens tyngde, men også brugesine erindringer politisk til fremadrettede formål. \nSøgeord: statslige undskyldninger, erindringsarbejde, børneforsorgens historie","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"47 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2021-08-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Tidsskriftet Antropologi","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/ta.vi80.127602","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
I artiklen undersøges betydningen af officielle undskyldninger for ofrene for svigtog overgreb i fortiden og det transformerende potentiale, som kampen for retfærdighedkan have. Forfatteren viser, hvordan Godhavnsdrengenes mangeårige kampfor en officiel undskyldning har konstitueret Godhavn som et delt erindringssted iDanmark, det vil sige et omdrejningspunkt for fælles forestillinger og anerkendtefortællinger om fortidens børneforsorg. Hun argumenterer for, at dette har åbnetet nyt mulighedsrum, hvor tidligere børnehjemsbørn gennem erindringsarbejdeer begyndt at artikulere og forholde sig kritisk til erindringer, der før var omgærdetaf tavshed, lagret i kroppen og vævet ind i hverdagens væren og relationertil andre. Ved at se erindringsarbejdet som en koncentreret udøvelse af kritisksubjektivitet peger forfatteren på, at den enkelte i denne proces potentielt set kanbegynde at distancere sig fra og vriste sig fri af fortidens tyngde, men også brugesine erindringer politisk til fremadrettede formål.
Søgeord: statslige undskyldninger, erindringsarbejde, børneforsorgens historie