MELLEMVÆRENDER OM FORTIDEN

Denne artikel undersøger en officiel undskyldning, der endnu aldrig er blevetgivet. Den er formet af en hundredårig lang konflikt mellem armeniere og dentyrkiske regering, hvor det centrale stridsspørgsmål er, om de omfattende massakrerpå armeniere i perioden 1915-1923 i Osmannerriget både juridisk oghistorisk kan klassificeres som et folkedrab. Baseret på etnografisk materialeindsamlet under et feltarbejde blandt armensk-amerikanske græsrodsaktivisteri Los Angeles undersøger artiklen samspillet mellem lokale mobiliseringer afarmenske krav om anerkendelse og genopretning for den ustraffede forbrydelseog det endeløse modspil fra en allestedsnærværende fjende: en ekstremt synlig,aggressiv og – til en vis grad succesfuld – tyrkisk benægtelseskampagne. Medudgangspunkt i et sådant antagonistisk øjeblik undersøger forfatteren tilblivelsenaf en potentiel offentlig undskyldning gennem forskellige aktivistiske performances– en protest, et vægmaleri og narrativer, der alle relaterer sig til og forsøgerat omgøre både en voldelig fortid og udfordrende nutid. Gennem et gaveøkonomiskudvekslingsperspektiv udfolder forfatteren to distinkte og tæt forbundneudvekslingsrelationer, der synes at gennemstrømme aktivisternes motivationerog sensibilitet: en formel og en „eksistentiel“ gæld/skyld. Artiklens argument er,at den „udeblevne undskyldning“ (og den allestedsnærværende benægtelsespolitik)animerer de unge diasporaarmeniere til at artikulere deres krænkelseserfaringerog udtrykke offerets koreografi og en følelse af taknemmelighed, hvilketi processen er med til at etablere sameksistens med forfædrene og gøre krav på„armenskhed“. Søgeord: eksistentiel gæld, den armenske diaspora, aktivisme, kontinuitet,folkedrab, officielle undskyldninger, den tyrkiske benægtelsespolitik