Mellem tilbagetrukket og fremtrædende

Tredjepersonsfortælleren er det naturlige førstevalg i fortællende journalistik, men påfaldende lidt studeret i journalistikforskningen. Hvor den journalistiske førstepersonsfortæller i flere nyere studier har været genstand for interesse i såvel nordisk som international sammenhæng, måske netop fordi ”jeg”-formen er et mere kontroversielt valg i journalistik, har tredjepersonfortælleren endnu til gode at tiltrække den samme opmærksomhed. I denne artikel introducerer vi derfor et retorisk-narratologisk blik på tredjepersonsfortælleren og dennes funktioner i fortællende journalistik. Med afsæt i tre eksempler på nyere nordisk fortællende journalistik viser vi hvordan tredjepersonsfortælleren kan træde mere elle mindre tydeligt frem i journalistiske fortællinger alt efter i hvilken grad fortælleren varetager fortællerfunktionerne at berette, fortolke og vurdere på henholdsvis direkte og indirekte vis. Artiklens begrebsapparat og analyser tjener til at tydeliggøre tredjepersonfortællerens betydning som narrativ ressource i fortællende journalistisk og dens samspil med de øvrige narrative ressourcer fortællende journalister har til deres rådighed.