{"title":"Tjenere, pryglestokke og kropslige lidenskaber","authors":"Lasse Løvlund Toft","doi":"10.7146/rt.v71i0.123568","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"ENGLISH ABSTRACT: According to Gen 1:26–28, the human being was given rule over the animals, even though this apparently conflicts with the lived reality on earth. To judge from sources from the Early Church, this apparent dichotomy posed a serious challenge to the claim of the goodness of God, which had to be defended accordingly. The present article investigates different Early Christian views on the relationship between animals and humans. Through a series of Danish translations of extracts from eastern patristic writings from around the 4th century, it is argued that despite a certain diversity of argument, two different ‘zoologies’, or views on animals and on the human rule over especially wild animals appear. These views seem to revolve around the two Christian centres of theology and biblical exegesis of the time – Alexandria and Antioch. Insights from the readings of the patristic literature are subsequently used as a hermeneutical key in order to understand encounters between animals and holy persons found in other parts of the Early Christian literature, namely the apocryphal Acts of the Apos-tles, martyr literature and ascetic literature. The article ends with a view to the Western church. DANSK RESUME: Mennesket blev ifølge Gen 1,26–28 sat til at herske over dyrene – men stemmer dette overens med den erfarede virkelighed? At dømme ud fra oldkirkelige kilder udfordrede dette tilsyneladende modsætningsforhold den kristne forståelse af Guds godhed, som følgelig måtte forsvares. I denne artikel undersøges forskellige oldkirkelige forestillinger om forholdet mellem dyr og mennesker. Gennem en række oversættelser af uddrag fra skrifter skrevet af østlige kirkefædre omkring det 4. århundrede argumenteres der for, at der trods en vis diversitet i argumentationen grundlæggende viser sig to forskellige forestillinger om dyr, eller ‘zoologier’, og om menneskets herredømme over særligt vilde dyr. Disse forskelle synes at være mellem det alexandrinske teologisk-eksegetiske miljø og det antiokenske. Indsigter fra disse undersøgelser bruges desuden som hermeneutisk nøgle til forstå relationer mellem dyr og hellige personer i anden oldkirkelig litteratur såsom de apokryfe apostelakter, martyrlitteratur og asketisk litteratur. Slutteligt gives der et udblik til vestlige kirkefædre.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"53 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2020-12-22","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/rt.v71i0.123568","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"Q2","JCRName":"Arts and Humanities","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
摘要
摘要:根据创世记1:26-28,人类被赋予了统治动物的权力,尽管这显然与地球上的现实生活相冲突。从早期教会的资料来看,这种明显的二分法对上帝的善良的主张提出了严重的挑战,必须相应地为其辩护。本文探讨了早期基督教对动物与人类关系的不同看法。通过一系列从公元4世纪左右的东方教父著作中摘录的丹麦语翻译,有人认为,尽管争论有一定的多样性,但出现了两种不同的“动物学”,或关于动物和人类对野生动物的统治的观点。这些观点似乎围绕着当时的两个基督教神学和圣经注释中心——亚历山大和安提阿。教父文学的见解随后被用作解释学的关键,以理解早期基督教文学的其他部分,即伪使徒行传,殉道者文学和苦行文学中动物和圣人之间的相遇。文章以对西方教会的看法结束。丹麦简历:Mennesket blev v ølge Gen 1, 26-28仍然坐在她的座位上,而不是坐在她的座位上,而不是坐在她的座位上。在dømme中,有一个古老的kirkelige kilder,一个古老的kirkelige kilder,一个古老的kirkelige kilder,一个古老的kirkelige kilder,一个古老的kirkelige kilder,一个古老的kirkelige kilder,一个古老的kirkelige kilder,一个古老的kirkelige kilder。我的意思是,我的文章下面有一些关于技巧的文章,比如关于技巧的文章,关于技巧的文章。Gennem en ække oversættelser æ skriter skrevet østlige kirket ædre omkring det 4。数百个争论者,在他们的立场上,在他们的立场上,都是不同的。I argumentationen grundlæggende viser表示为skellige foretillinger从dyr, eller ' zoologier ',从menneskets herredømme到sæ rlight vilde dyr。在være mellem det alexandrinske地质-eksegetiske miljoog det antiokenske的骨骼同步疾病。在此基础上,笔者将其分为两类:一类是释疑文学;另一类是释疑文学;另一类是释疑文学;另一类是释疑文学;sluttlight给了她一个公开的机会,让她穿上了漂亮的裙子。
ENGLISH ABSTRACT: According to Gen 1:26–28, the human being was given rule over the animals, even though this apparently conflicts with the lived reality on earth. To judge from sources from the Early Church, this apparent dichotomy posed a serious challenge to the claim of the goodness of God, which had to be defended accordingly. The present article investigates different Early Christian views on the relationship between animals and humans. Through a series of Danish translations of extracts from eastern patristic writings from around the 4th century, it is argued that despite a certain diversity of argument, two different ‘zoologies’, or views on animals and on the human rule over especially wild animals appear. These views seem to revolve around the two Christian centres of theology and biblical exegesis of the time – Alexandria and Antioch. Insights from the readings of the patristic literature are subsequently used as a hermeneutical key in order to understand encounters between animals and holy persons found in other parts of the Early Christian literature, namely the apocryphal Acts of the Apos-tles, martyr literature and ascetic literature. The article ends with a view to the Western church. DANSK RESUME: Mennesket blev ifølge Gen 1,26–28 sat til at herske over dyrene – men stemmer dette overens med den erfarede virkelighed? At dømme ud fra oldkirkelige kilder udfordrede dette tilsyneladende modsætningsforhold den kristne forståelse af Guds godhed, som følgelig måtte forsvares. I denne artikel undersøges forskellige oldkirkelige forestillinger om forholdet mellem dyr og mennesker. Gennem en række oversættelser af uddrag fra skrifter skrevet af østlige kirkefædre omkring det 4. århundrede argumenteres der for, at der trods en vis diversitet i argumentationen grundlæggende viser sig to forskellige forestillinger om dyr, eller ‘zoologier’, og om menneskets herredømme over særligt vilde dyr. Disse forskelle synes at være mellem det alexandrinske teologisk-eksegetiske miljø og det antiokenske. Indsigter fra disse undersøgelser bruges desuden som hermeneutisk nøgle til forstå relationer mellem dyr og hellige personer i anden oldkirkelig litteratur såsom de apokryfe apostelakter, martyrlitteratur og asketisk litteratur. Slutteligt gives der et udblik til vestlige kirkefædre.