Udvikling af en standard til fonetisk notation af klassisk dansk sangrepertoire

Abstract

Fonetisk notation, eller lydskrift, er i de senere årtier blevet et ud­ bredt værktøj for sangere. Især IPA (International Phonetic Alphabet) bruges af sangere i flere og flere dele af verden til indstudering af ud­ tale af sprog, som man ikke mestrer. Den fonetiske notation giver en genvej til et sprogs udtale, uden at man behøver at kende til spro­ gets grammatik, ortografi, ordforråd m.m., som indgår i traditionel sprogundervisning. Inspireret af den voksende internationale interesse for brugen af IPA i sangmæssig kontekst har denne artikels forfattere ud fra en hhv. sangfaglig og fonetisk baggrund siden 2012 arbejdet med at indfø­ re IPA i dansk sangfaglig kontekst, dels ved introduktion af IPA som værktøj til at gøre fremmedsproglig udtale tilgængelig for sangstud­ erende, dels ved at udvikle en IPA­baseret standard til beskrivelse af dansk udtale i klassisk sang, således at udenlandske sangere og sang­ pædagoger kan få adgang til den danske sanglitteratur. Vi har indtil videre transskriberet over 30 danske sange og en dansk opera med IPA. Dette arbejde har videre medført, at IPA i dag er en del af studie­ ordningen for sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM), hvilket betyder, at de mange internationale udgivelser med IPA-transskriptioner for sangere (f Castel 1997; Coffin 1980; Coffin et al. 1982, m.v.) er blevet brugbare værktøjer i det danske sangmiljø, og det har desuden haft konsekvenser for, hvordan der undervises i lydskrift på lingvistikstudiet på Københavns Universitet. Selvom IPA er et ganske veldefineret system, så har det vist sig ikke