Fra sløjd og håndarbejde til håndværk og design

Abstract

Denne afhandling undersoger forandringsprocesserne fra de tidligere fag slojd og handarbejde til faget handvaerk og design. I min undersogelse har jeg haft mulighed for at folge processerne pa taet hold blandt andet gennem feltarbejde i skolen. Her fik jeg oje pa, at den didaktiske forandringsproces i fagomradet ikke alene var et lokalt anliggende internt i skolen og faget, men et anliggende der havde betydning for og stod i relation til andre praksisformer uden for skolen i bade samfund og stat. I dette mode blev det ligeledes synligt, hvordan de tidligere praksisformer i slojd og handarbejde spillede ind i handvaerk og designfagets tilblivelse. For at gribe hele forandringsprocessen har jeg, ud fra en dialektisk forstaelse, integreret teorier i et undersogelsesdesign, der videnskabsteoretisk traekker pa forskellige forstaelser. Tilsammen bygger teorierne til pa videreudvikling af en bred forstaelse af didaktikbegrebet, og soger at bygge bro mellem didaktik og kulturanalyse som videnskabelige tilgange Ud fra et historisk greb er analysen rammesat af fem epoker, hvor folgende praksisformer behandles i hver epoke: fagets undervisningspraksis, folkeskolens praksis, laereruddannelsens praksis, de eksterne deltagere i fagets praksis, den politiske praksis og den mellemstatlige praksis. Efter epokeanalyserne praesenteres en kronologisk praksisfortaelling, som viser handvaerk og design fagets tilblivelsesproces pa en skole gennem flere epoker. Her synliggores og analyseres, hvordan de didaktiske forandringsprocesser lokalt set traekker trade til andre praksisformer i skolen, samfund og stat og over tid.   Faelles for alle epoker og praksisfortaellingen er, at relationerne mellem de definerede praksisformer synliggores og undersoges ud fra teori om didaktik og materialitet. Det understreger afhandlingens grundlaeggende erkendelsesinteresse, der stiller sporgsmalet om, hvordan didaktisk undervisningspraksis kan forstas og undersoges som noget der formes, dannes og forandres i brede samfunds- og politiske sammenhaenge over tid, pa tvaers af fag, institutioner, fagforstaelser og forskellige deltagere. Desuden soger afhandlingen at vise, hvordan den materielle vending abner for nye mulige mader at undersoge og analysere kulturer og didaktisk praksis pa. Saledes rummer afhandlingen en almen didaktisk undersogelse af fagdidaktiske tilblivelsesprocesser, som bidrager med nye kulturanalytiske perspektiver pa, hvordan fag og fagdidaktik fra slojd og handarbejde til handvaerk og design kan begribes og gribes an som forandringsprocesser.