This book focusses on the concept of supply chain disruptions and how supply chain resilience can contribute to both preparing for and reacting to the event causing disruption. For building a digital twin of a supply chain, a software named Supply Chain Guru has been used. The software is a supply chain design tool which can be used for different kinds of supply chain network optimisation. The book outlines four scenarios: Covid-19 lockdown, Brexit without deal, Conflagration at a dairy and Political regulations on transport. The scenarios all contain a problem that needs to be solved. This problem is considered as the main disruption for the supply chain. Running the scenario in Supply Chain Guru, constraints are added to the AS-IS model. The constraints are identified as implications of the event in the scenarios. By adding the constraints and running the model, Supply Chain Guru identifies suggestions to solve the problems which were described. The solutions within the scenarios are held up against the theory of supply chain resilience, to describe how the scenario planning can be used to enhance supply chain resilience. Finally, the book discuss how scenario planning can be related to supply chain resilience as well as how scenario planning can be used to increase supply chain resilience.
{"title":"Creating Supply Chain Resilience Through Scenario Planning: How a Digital Twin Can Be Used To Enhance Supply Chain Resilience Through Scenario Planning","authors":"J. Lindquist, H. de Haas","doi":"10.7146/aul.435","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/aul.435","url":null,"abstract":"This book focusses on the concept of supply chain disruptions and how supply chain resilience can contribute to both preparing for and reacting to the event causing disruption. For building a digital twin of a supply chain, a software named Supply Chain Guru has been used. The software is a supply chain design tool which can be used for different kinds of supply chain network optimisation. The book outlines four scenarios: Covid-19 lockdown, Brexit without deal, Conflagration at a dairy and Political regulations on transport. The scenarios all contain a problem that needs to be solved. This problem is considered as the main disruption for the supply chain. Running the scenario in Supply Chain Guru, constraints are added to the AS-IS model. The constraints are identified as implications of the event in the scenarios. By adding the constraints and running the model, Supply Chain Guru identifies suggestions to solve the problems which were described. The solutions within the scenarios are held up against the theory of supply chain resilience, to describe how the scenario planning can be used to enhance supply chain resilience. Finally, the book discuss how scenario planning can be related to supply chain resilience as well as how scenario planning can be used to increase supply chain resilience.","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-10-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125689651","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
In order to support the growing global population, it is necessary to increase food production efficiency and at the same time reduce its negative environmental impacts. This can be achieved by integrating diverse strategies from different scientific disciplines. As agriculture is becoming more data-driven by the use of technologies such as the Internet of Things, the efficiency in agricultural operations can be optimised in a sustainable manner. Some field operations, such as harvesting, are more complex and have higher potential for improvement than others, as they involve multiple and diverse vehicles with capacity constraints that require coordination. This can be achieved by optimised route planning, which is a combinatorial optimisation problem. Several studies have proposed different approaches to solve the problem. However, these studies have mainly a theoretical computer science perspective and lack the system perspective that covers the practical implementation and applications of optimised route planning in all field operations, being harvesting an important example to focus on. This requires an interdisciplinary approach, which is the aim of this Ph.D. project. The research of this Ph.D. study examined how Internet of Things technologies are applied in arable farming in general, and in particular in optimised route planning. The technology perspective of the reviewing process provided the necessary knowledge to address the physical implementation of a harvest fleet route planning tool that aims to minimise the total harvest time. From the environmental point of view, the risk of soil compaction resulting from vehicle traffic during harvest operations was assessed by comparing recorded vehicle data with the optimised solution of the harvest fleet route planning system. The results showed a reduction in traffic, which demonstrates that these optimisation tools can be part of the soil compaction mitigation strategy of a farm. And from the economic perspective, the optimised route planner of an autonomous field robot was employed to evaluate the economic consequences of altering the route in selective harvesting. The results presented different scenarios where selective harvest was not economically profitable. The results also identified some cases where selective harvest has the potential to become profitable depending on grain price differences and operational costs. In conclusion, these different perspectives to harvest fleet route planning showed the necessity of assessing future implementation and potential applications through interdisciplinarity.
{"title":"Implementation and applications of harvest fleet route planning","authors":"Andrés Villa Henriksen","doi":"10.7146/aul.434","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/aul.434","url":null,"abstract":"In order to support the growing global population, it is necessary to increase food production efficiency and at the same time reduce its negative environmental impacts. This can be achieved by integrating diverse strategies from different scientific disciplines. As agriculture is becoming more data-driven by the use of technologies such as the Internet of Things, the efficiency in agricultural operations can be optimised in a sustainable manner. Some field operations, such as harvesting, are more complex and have higher potential for improvement than others, as they involve multiple and diverse vehicles with capacity constraints that require coordination. This can be achieved by optimised route planning, which is a combinatorial optimisation problem. Several studies have proposed different approaches to solve the problem. However, these studies have mainly a theoretical computer science perspective and lack the system perspective that covers the practical implementation and applications of optimised route planning in all field operations, being harvesting an important example to focus on. This requires an interdisciplinary approach, which is the aim of this Ph.D. project. The research of this Ph.D. study examined how Internet of Things technologies are applied in arable farming in general, and in particular in optimised route planning. The technology perspective of the reviewing process provided the necessary knowledge to address the physical implementation of a harvest fleet route planning tool that aims to minimise the total harvest time. From the environmental point of view, the risk of soil compaction resulting from vehicle traffic during harvest operations was assessed by comparing recorded vehicle data with the optimised solution of the harvest fleet route planning system. The results showed a reduction in traffic, which demonstrates that these optimisation tools can be part of the soil compaction mitigation strategy of a farm. And from the economic perspective, the optimised route planner of an autonomous field robot was employed to evaluate the economic consequences of altering the route in selective harvesting. The results presented different scenarios where selective harvest was not economically profitable. The results also identified some cases where selective harvest has the potential to become profitable depending on grain price differences and operational costs. In conclusion, these different perspectives to harvest fleet route planning showed the necessity of assessing future implementation and potential applications through interdisciplinarity.","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-10-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129776714","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
”En aften så fortalte jeg om, hvordan man laver akvarelmaling, og en anden aften var der en, der fortalte om høbinding og hvordan – og en tredje aften var det hende der keramikeren.” ”Så satte de bare et kæmpe skilt op, og det fyldte hele væggen i vores rum med vores Robert Jacobsen plakater.” ”Og det er jo det, som jeg synes, jeg har, og det, som jeg kan se, mine naboer har. En tillid til at vi vil det bedste for vores naboer og for byen – og at vi kan gøre det, vi siger. Og hvis vi ikke kan det, så bliver vi klogere undervejs og ændrer det til det bedre.” ”... et alternativt rum for unge mennesker, som er trygt at være i, som bygger på feministiske normer som safe space og idealer om ligeværd og tryghed, som man kan have svært ved at finde i andre konstellationer.” Disse udtalelser fra brugere er indsamlet i danske kultur- huse og andre borgerinddragende kulturinstitutioner. Men hvad betyder kulturhusene? Hvilken rolle spiller deres rum? Hvilke brugere har de? Og hvilke deltagelsesformer praktiseres? De spørgsmål behandles i denne rapport, som er et resultat af et omfangsrigt kvalitativt studie i 28 kulturhuse. Studiet er sket i samarbejde med medforskere i alle kulturhusene og er anden delundersøgelse i forsknings- og udviklings- projektet DELTAG.
{"title":"Deltagelse i kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner","authors":"Birgit Eriksson, L. E. Hansen, Karen Nordentoft","doi":"10.7146/aul.429","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/aul.429","url":null,"abstract":"”En aften så fortalte jeg om, hvordan man laver akvarelmaling, og en anden aften var der en, der fortalte om høbinding og hvordan – og en tredje aften var det hende der keramikeren.” ”Så satte de bare et kæmpe skilt op, og det fyldte hele væggen i vores rum med vores Robert Jacobsen plakater.” ”Og det er jo det, som jeg synes, jeg har, og det, som jeg kan se, mine naboer har. En tillid til at vi vil det bedste for vores naboer og for byen – og at vi kan gøre det, vi siger. Og hvis vi ikke kan det, så bliver vi klogere undervejs og ændrer det til det bedre.” ”... et alternativt rum for unge mennesker, som er trygt at være i, som bygger på feministiske normer som safe space og idealer om ligeværd og tryghed, som man kan have svært ved at finde i andre konstellationer.” Disse udtalelser fra brugere er indsamlet i danske kultur- huse og andre borgerinddragende kulturinstitutioner. Men hvad betyder kulturhusene? Hvilken rolle spiller deres rum? Hvilke brugere har de? Og hvilke deltagelsesformer praktiseres? De spørgsmål behandles i denne rapport, som er et resultat af et omfangsrigt kvalitativt studie i 28 kulturhuse. Studiet er sket i samarbejde med medforskere i alle kulturhusene og er anden delundersøgelse i forsknings- og udviklings- projektet DELTAG.","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-10-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130596983","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Det danske sprog anses af mange lørnere som svært at lære, og især anses det som svært at blive flydende i. Dette bliver ofte tilskrevet den svære danske udtale. Artiklen her viser, at sprogskolernes håndtering af udtaleundervisning kan bidrage til voksne andetsprogstaleres udtaleproblemer. Her undersøges voksne lørneres og underviseres iagttagelser omkring det svære danske sprog, og undervisningen af det. I denne undersøgelse inddrages en analyse af undervisningsmateriale brugt ved voksenundervisning i dansk som andetsprog, og en diskussion af danskeksamener for andetsprogstalere. Vores resultater indikerer at udtale, og især vokaler, anses af både lørnere og undervisere som særligt svære at mestre. Samtidig undervises der ifølge vores informanter ikke nok i vokaludtale på de danske sprogskoler. Selvom de to informantgrupper generelt er relativt enige er især mængden af undervisning i udtale et kontrastpunkt mellem lørnere og undervisere. Vi diskuterer denne forskel, samt betydningen af meget lidt undervisningsmateriale der fokuserer på udtale efter DU-modul 1, og et manglende fokus på udtale i danskeksamenerne.
{"title":"”Vokalhelvedet”: hvor svær er dansk udtale, og hvordan undervises der i udtale for andetsprogstalere?","authors":"A. Jespersen, Míša Hejná","doi":"10.7146/aul.427","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/aul.427","url":null,"abstract":"Det danske sprog anses af mange lørnere som svært at lære, og især anses det som svært at blive flydende i. Dette bliver ofte tilskrevet den svære danske udtale. Artiklen her viser, at sprogskolernes håndtering af udtaleundervisning kan bidrage til voksne andetsprogstaleres udtaleproblemer. Her undersøges voksne lørneres og underviseres iagttagelser omkring det svære danske sprog, og undervisningen af det. I denne undersøgelse inddrages en analyse af undervisningsmateriale brugt ved voksenundervisning i dansk som andetsprog, og en diskussion af danskeksamener for andetsprogstalere. Vores resultater indikerer at udtale, og især vokaler, anses af både lørnere og undervisere som særligt svære at mestre. Samtidig undervises der ifølge vores informanter ikke nok i vokaludtale på de danske sprogskoler. Selvom de to informantgrupper generelt er relativt enige er især mængden af undervisning i udtale et kontrastpunkt mellem lørnere og undervisere. Vi diskuterer denne forskel, samt betydningen af meget lidt undervisningsmateriale der fokuserer på udtale efter DU-modul 1, og et manglende fokus på udtale i danskeksamenerne.","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-09-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124368357","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Streaming og on demand-mediebrug er en generel medietendens, der breder sig i disse ar i kraft af digitaliseringen af medierne. Som et on demand-medie indebaerer podcasten en meget stor valgfrihed for sine brugere, idet lytterne star overfor et naesten ubegraenset udvalg af programindhold at vaelge imellem: aeldre og nye programmer, fra amatorer og fra professionelle producenter, fra ind- og udland, forskellige emner og genrer, og alt sammen gratis. Podcasten anses hermed som et godt udgangspunkt for at undersoge on demand-mediebrug og streamingkultur, samt de udvaelgelsesmotiver og -strategier, der knytter sig hertil – fordi der pa indholdsomradet i langt overvejende grad reelt er frit valg for podcastlytteren. Podcasten er samtidig et mobilt medie, der, i kraft af sin lydlighed, kan inddrages i mange forskellige hverdagslige situationer og sammenhaenge, idet det kun okkuperer horesansen, mens resten af kroppen er fri til at gore andre ting. En undersogelse af, hvilke situationer podcasten inddrages i af denne frie, aktive lytter – og ikke mindst hvordan og hvorfor – vil saledes ikke blot kunne give en unik forstaelse af podcastlytning som praksis, men ville ogsa kunne bidrage med et hverdagssociologisk indblik i podcastlytterens hverdag, samt hvordan denne handteres med podcasten som en form for medie-vaerktoj hertil. Med det forskningsprojekt, som naervaerende ph.d.-afhandling baserer sig pa, har jeg sat mig for at gore netop dette. Den primaere hensigt med projektet har vaeret at undersoge podcastlytning som hverdagsligt praksisfaenomen, og jeg opererede her med folgende tre forskningssporgsmal, som har styret projektet: RQ1 - Podcastpraksisser: Hvad karakteriserer podcastlytning som (mediebrugs)-praksis, og hvordan bliver podcasts brugt og i hvilke situationer? RQ2 – Brugsmotiver, udvaelgelse og funktioner: Hvordan bliver podcastene udvalgt og med hvilke motiver for oje, og hvilke funktioner far/gives podcastmediet hermed i en hverdagslig kontekst? RQ3 – Kontekstuelt forankrede lytteoplevelser: Hvordan opleves podcastlytningen i situationen og herunder relationen mellem hhv. podcastindholdet (auditiv kontekst), lytteren (personlig kontekst) og lyttesituationen (fysisk kontekst), og hvad er lytteren rettet mod, bade kognitivt, opmaerksomhedsmaessigt og relationelt/socialt gennem lytteforlobet? Forskningsprojektet bestar af en omfattende kvalitativ, empirisk undersogelse af podcast- lytteres praksis med og oplevelser af podcast i hverdagslivet. Undersogelsen bestar af interviews, logbogs- og workshopmateriale fra i alt 25 informanter, der fordeler sig saledes: 13 dybdeinterviews med indledende sporgsmal, 9 logbogsforlob med ugentlige ovelser samt en LEGO-workshop med i alt tre informanter, som byggede LEGO-modeller som et udgangspunkt for samtaler om podcastlytning. Metodisk er jeg generelt gaet abent og eksplorativt til vaerks i dataindsamlingen, og jeg har benyttet en induktiv tilgang baseret pa hermeneutisk faenomenologi og ogsa
{"title":"Podcastlytteren som hverdagskurator","authors":"S. Saabye","doi":"10.7146/AUL.425","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/AUL.425","url":null,"abstract":"Streaming og on demand-mediebrug er en generel medietendens, der breder sig i disse ar i kraft af digitaliseringen af medierne. Som et on demand-medie indebaerer podcasten en meget stor valgfrihed for sine brugere, idet lytterne star overfor et naesten ubegraenset udvalg af programindhold at vaelge imellem: aeldre og nye programmer, fra amatorer og fra professionelle producenter, fra ind- og udland, forskellige emner og genrer, og alt sammen gratis. Podcasten anses hermed som et godt udgangspunkt for at undersoge on demand-mediebrug og streamingkultur, samt de udvaelgelsesmotiver og -strategier, der knytter sig hertil – fordi der pa indholdsomradet i langt overvejende grad reelt er frit valg for podcastlytteren. \u0000Podcasten er samtidig et mobilt medie, der, i kraft af sin lydlighed, kan inddrages i mange forskellige hverdagslige situationer og sammenhaenge, idet det kun okkuperer horesansen, mens resten af kroppen er fri til at gore andre ting. En undersogelse af, hvilke situationer podcasten inddrages i af denne frie, aktive lytter – og ikke mindst hvordan og hvorfor – vil saledes ikke blot kunne give en unik forstaelse af podcastlytning som praksis, men ville ogsa kunne bidrage med et hverdagssociologisk indblik i podcastlytterens hverdag, samt hvordan denne handteres med podcasten som en form for medie-vaerktoj hertil. \u0000Med det forskningsprojekt, som naervaerende ph.d.-afhandling baserer sig pa, har jeg sat mig for at gore netop dette. Den primaere hensigt med projektet har vaeret at undersoge podcastlytning som hverdagsligt praksisfaenomen, og jeg opererede her med folgende tre forskningssporgsmal, som har styret projektet: \u0000 \u0000RQ1 - Podcastpraksisser: Hvad karakteriserer podcastlytning som (mediebrugs)-praksis, og hvordan bliver podcasts brugt og i hvilke situationer? \u0000RQ2 – Brugsmotiver, udvaelgelse og funktioner: Hvordan bliver podcastene udvalgt og med hvilke motiver for oje, og hvilke funktioner far/gives podcastmediet hermed i en hverdagslig kontekst? \u0000RQ3 – Kontekstuelt forankrede lytteoplevelser: Hvordan opleves podcastlytningen i situationen og herunder relationen mellem hhv. podcastindholdet (auditiv kontekst), lytteren (personlig kontekst) og lyttesituationen (fysisk kontekst), og hvad er lytteren rettet mod, bade kognitivt, opmaerksomhedsmaessigt og relationelt/socialt gennem lytteforlobet? \u0000 \u0000Forskningsprojektet bestar af en omfattende kvalitativ, empirisk undersogelse af podcast- lytteres praksis med og oplevelser af podcast i hverdagslivet. Undersogelsen bestar af interviews, logbogs- og workshopmateriale fra i alt 25 informanter, der fordeler sig saledes: \u000013 dybdeinterviews med indledende sporgsmal, 9 logbogsforlob med ugentlige ovelser samt en LEGO-workshop med i alt tre informanter, som byggede LEGO-modeller som et udgangspunkt for samtaler om podcastlytning. \u0000Metodisk er jeg generelt gaet abent og eksplorativt til vaerks i dataindsamlingen, og jeg har benyttet en induktiv tilgang baseret pa hermeneutisk faenomenologi og ogsa","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131889997","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne rapport, hvis målgruppe er den brede offentlighed med et særligt blik for personale i det pædagogiske område, gør rede for Fulton følgeforskningen og dens resultater i perioden fra 2017 til 2021. Selve Fulton-projektet blev igangsat i 2017 som et samarbejde mellem Fulton Fonden, Esbjerg Kommune og Lauritzen Fonden med henblik på at give udsatte unge i Esbjerg Kommune en mulighed for at komme ud af deres daglige omgivelser og problemstillinger ved at få et ophold på skonnerten Fulton og indgå i skibets daglige aktiviteter. Hensigten med Fulton-projektet er først og fremmest at få udsatte unge i Esbjerg Kommune ”tilbage på ret køl”. Afhængig af den enkelte unges forudsætninger, har de unge gennem kortere og/eller længevarende ophold på skonnerten Fulton skullet indgå på lige fod med skipper og den øvrige besætning i de daglige aktiviteter, der er forbundet med skonnerten Fultons sejladser i de danske farvande. Dette skal dog ses i sammenhæng med at Fulton samtidig afspejler den klassiske hierarkiske kultur, der altid har været på sejlskibe, og som kan ses som nødvendig for at skibet overhovedet kan sejle sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
{"title":"Fulton-projektet. Forskningsrapport","authors":"Karen Bjerg Petersen, Frans Ørsted Andersen","doi":"10.7146/aul.424","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/aul.424","url":null,"abstract":"Denne rapport, hvis målgruppe er den brede offentlighed med et særligt blik for personale i det pædagogiske område, gør rede for Fulton følgeforskningen og dens resultater i perioden fra 2017 til 2021. Selve Fulton-projektet blev igangsat i 2017 som et samarbejde mellem Fulton Fonden, Esbjerg Kommune og Lauritzen Fonden med henblik på at give udsatte unge i Esbjerg Kommune en mulighed for at komme ud af deres daglige omgivelser og problemstillinger ved at få et ophold på skonnerten Fulton og indgå i skibets daglige aktiviteter. Hensigten med Fulton-projektet er først og fremmest at få udsatte unge i Esbjerg Kommune ”tilbage på ret køl”. Afhængig af den enkelte unges forudsætninger, har de unge gennem kortere og/eller længevarende ophold på skonnerten Fulton skullet indgå på lige fod med skipper og den øvrige besætning i de daglige aktiviteter, der er forbundet med skonnerten Fultons sejladser i de danske farvande. Dette skal dog ses i sammenhæng med at Fulton samtidig afspejler den klassiske hierarkiske kultur, der altid har været på sejlskibe, og som kan ses som nødvendig for at skibet overhovedet kan sejle sikkerhedsmæssigt forsvarligt.","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132361179","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne ph.d.-afhandling er en undersogelse af struktur og agens i to vestjyske nabobyer 1880-1921. Ringkobing er en gammel kobstad med rodder i middelalderen, hvorimod den langt yngre Skjern er resultat af markedsokonomi og ny infrastruktur i det sene 1800-tal.• Med hvilke ligheder og forskelle udviklede okonomi og befolkningsforhold sig i Ringkobing og Skjern 1880-1921, og lader udviklingen sig forklare i perspektiver af generel okonomisk og geografisk strukturel arsag af hvilken, de to vestjyske byers forhold og udvikling var afledt virkning?• Hvilke ligheder og forskelle gjorde sig gaeldende i relationerne i Ringkobing og Skjerns elitenetvaerk 1880-1921, og agerede de to byers centrale aktorer i parallelitet eller forskellighed? I hvilken grad var disse relationelle og personlige strukturer drivende for byernes udvikling?Afhandlingen rammesaettes med en introducerende del med kapitler om historiografi, teori, metode og vestjysk kontekst. Kapitel 1 om den eksisterende forskning og dens teoretiske perspektiver introducerer det centrale begrebspar afhaengig og uafhaengig variabel i byhistorie. Forskning i bysystem og rumlig segregering identificeres med det forste, studier om den lille by med forening som prisme med det andet. Kapitel 2 introducerer centrale teoretiske perspektiver fra den byhistoriske governanceforskning og fra Mustafa Emirbayers relationelle sociologi, der informerer arbejdet med den uafhaengige variabel. Det tredje kapitel placerer afhandlingen i den digitale historie. Folketaellinger fra de to byer 1880, 1901 og 1921 gores til genstand for database, og analyser praesenteres ved brug af Geographic Information Systems (GIS) og Social Network Analysis (SNA). Det indledende hovedafsnit afsluttes med kapitel 4 om det danske og det vestjyske bysystem og om relevante regionale og lokale perspektiver i forhold til afhandlingens forskningssporgsmal.Sporgsmalet om struktur og agens gores til genstand for undersogelser i en analysestrategi, der udfoldes i to hoveddele:Det forste kapitel i del I adresserer identifikation af den lille bys befolkning i folketaellinger fra tiden omkring 1900. Kapitel 6 udgores af en direkte sammenligning af de to byer, hvad angar befolkningsforhold, indkomst, immigration, erhverv og husstande. Derefter folger kapitlerne 7-8 om byernes indre geografiske udvikling. Den samlede konklusion for disse kapitler om de to byer set som afhaengige variabler angar en ret vidtraekkende ensartethed trods forskellige historiske udgangspunkter og forskellige vaekstrater. Dette resultat relateres til de ret ens geografiske forudsaetninger og ret ens udviklinger i landbruget i de to byers oplande.Del II, hvor de to byer studeres med uafhaengig variabel som overskrift, indledes med kapitel 9, hvor analysegenstanden indsnaevres fra totale befolkninger til centrale aktorer i kultur og okonomi. Efter et kort kapitel, hvor disse mindre grupper gores til genstand for undersogelser svarende til dem i kapitel 6, udgores de centrale k
{"title":"KØBSTADEN OG DEN NYE BY","authors":"Christian Ringskou","doi":"10.7146/AUL.419","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/AUL.419","url":null,"abstract":"Denne ph.d.-afhandling er en undersogelse af struktur og agens i to vestjyske nabobyer 1880-1921. Ringkobing er en gammel kobstad med rodder i middelalderen, hvorimod den langt yngre Skjern er resultat af markedsokonomi og ny infrastruktur i det sene 1800-tal.• Med hvilke ligheder og forskelle udviklede okonomi og befolkningsforhold sig i Ringkobing og Skjern 1880-1921, og lader udviklingen sig forklare i perspektiver af generel okonomisk og geografisk strukturel arsag af hvilken, de to vestjyske byers forhold og udvikling var afledt virkning?• Hvilke ligheder og forskelle gjorde sig gaeldende i relationerne i Ringkobing og Skjerns elitenetvaerk 1880-1921, og agerede de to byers centrale aktorer i parallelitet eller forskellighed? I hvilken grad var disse relationelle og personlige strukturer drivende for byernes udvikling?Afhandlingen rammesaettes med en introducerende del med kapitler om historiografi, teori, metode og vestjysk kontekst. Kapitel 1 om den eksisterende forskning og dens teoretiske perspektiver introducerer det centrale begrebspar afhaengig og uafhaengig variabel i byhistorie. Forskning i bysystem og rumlig segregering identificeres med det forste, studier om den lille by med forening som prisme med det andet. Kapitel 2 introducerer centrale teoretiske perspektiver fra den byhistoriske governanceforskning og fra Mustafa Emirbayers relationelle sociologi, der informerer arbejdet med den uafhaengige variabel. Det tredje kapitel placerer afhandlingen i den digitale historie. Folketaellinger fra de to byer 1880, 1901 og 1921 gores til genstand for database, og analyser praesenteres ved brug af Geographic Information Systems (GIS) og Social Network Analysis (SNA). Det indledende hovedafsnit afsluttes med kapitel 4 om det danske og det vestjyske bysystem og om relevante regionale og lokale perspektiver i forhold til afhandlingens forskningssporgsmal.Sporgsmalet om struktur og agens gores til genstand for undersogelser i en analysestrategi, der udfoldes i to hoveddele:Det forste kapitel i del I adresserer identifikation af den lille bys befolkning i folketaellinger fra tiden omkring 1900. Kapitel 6 udgores af en direkte sammenligning af de to byer, hvad angar befolkningsforhold, indkomst, immigration, erhverv og husstande. Derefter folger kapitlerne 7-8 om byernes indre geografiske udvikling. Den samlede konklusion for disse kapitler om de to byer set som afhaengige variabler angar en ret vidtraekkende ensartethed trods forskellige historiske udgangspunkter og forskellige vaekstrater. Dette resultat relateres til de ret ens geografiske forudsaetninger og ret ens udviklinger i landbruget i de to byers oplande.Del II, hvor de to byer studeres med uafhaengig variabel som overskrift, indledes med kapitel 9, hvor analysegenstanden indsnaevres fra totale befolkninger til centrale aktorer i kultur og okonomi. Efter et kort kapitel, hvor disse mindre grupper gores til genstand for undersogelser svarende til dem i kapitel 6, udgores de centrale k","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-06-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114664981","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne ph.d.-afhandling bidrager til det fagdidaktiske forskningsfelt inden for laereruddannelsen med viden om dansklaereres didaktiske praksis med it-understottet progressiv undervisning i udskolingen. Afhandlingen leverer et svar pa sporgsmalet om, hvordan progressiv undervisning med it i dansk kan designes, og hvad der foregar, nar fire forskellige dansklaerere integrerer et sadant didaktisk design i en iterativ proces. Afhandlingen leverer dermed et bud pa, hvordan progressiv undervisning, som placerer sig mellem skolereformen og det 21. arhundredes kompetencers krav om et problemorienteret curriculum, elevcentrerede undervisningsdesign og en oget anvendelse af it i undervisningen, kan udformes.Rammen om projektet saettes ved at identificere en samfundsdiskurs, som eftersporger en oget anvendelse af innovativ undervisning med it i folkeskolen, hvor eleverne laerer gennem aktiv undersogelse af omverdenen. Denne diskurs dokumenteres bl.a. med reference til ICILS-undersogelsen, policy papers om det 21. arhundredes kompetencer, folkeskolereformen, Faelles Mal og en endnu ikke udgivet kvantitativ undersogelse af brugen af it-baserede laeremidler i dansk (Ananiadou & Claro, 2009; Bundsgaard et al., forthcoming, 2014). Pa denne baggrund opstiller afhandlingen et treleddet forskningssporgsmal, som sporger til 1) hvad der kendetegner laererens fagdidaktiske praksis med elevcentreret undersogelsesorienteret undervisning med it i dansk, 2) hvilke potentialer og barrierer som viser sig i laererens arbejde, og 3) hvorfor de opstar.Afhandlingens empiriske grundlag er en raekke kvalitative analyser af empiri, som er genereret gennem to interventioner pa to forskellige skoler i 8. klasse i dansk. Empirien beskriver fire dansklaereres arbejde med det didaktiske design taet.I afhandlingen beskriver jeg interventionens logik og historiske baggrund og opstiller begrebet elevcentreret undersogelsesorienteret undervisning med it. Begrebet fores tilbage til John Deweys teori om den progressive skole og kobles til Wolfgangs Klafkis kritiske-konstruktive didaktik. Begge teorier bruges som argument for at tilrettelaegge en erfaringsbaseret og undersogende undervisning med det mal at udvikle elevernes kommunikationskritiske kompetence. Som et middel til at na dette mal argumenterer jeg for nodvendigheden af at integrere et multimodalt tekstbegreb i danskfaget. Som belaeg for dette tekstbegreb redegor jeg for socialsemiotisk teori om multimodalitet og diskuterer denne i forhold til digitale multimodale tekster i danskfaget. Endelig redegor jeg for det didaktiske design, som jeg har udviklet, og som integrerer ovenstaende elementer i interventionerne.Centralt i dette design er de it-understottede metodikker og inddragelsen af digitale laeringsobjekter og multimodale tekster. Pa baggrund af aktuel it-didaktisk forskning argumenterer jeg for, at innovativ it-didaktisk praksis forst og fremmest er et sporgsmal om at forandre traditionelle undervisningsformer med praksisstill
{"title":"Lærerens dilemma - mellem ideal og praksis","authors":"Rasmus Fink Lorentzen","doi":"10.7146/AUL.417","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/AUL.417","url":null,"abstract":"Denne ph.d.-afhandling bidrager til det fagdidaktiske forskningsfelt inden for laereruddannelsen med viden om dansklaereres didaktiske praksis med it-understottet progressiv undervisning i udskolingen. Afhandlingen leverer et svar pa sporgsmalet om, hvordan progressiv undervisning med it i dansk kan designes, og hvad der foregar, nar fire forskellige dansklaerere integrerer et sadant didaktisk design i en iterativ proces. Afhandlingen leverer dermed et bud pa, hvordan progressiv undervisning, som placerer sig mellem skolereformen og det 21. arhundredes kompetencers krav om et problemorienteret curriculum, elevcentrerede undervisningsdesign og en oget anvendelse af it i undervisningen, kan udformes.Rammen om projektet saettes ved at identificere en samfundsdiskurs, som eftersporger en oget anvendelse af innovativ undervisning med it i folkeskolen, hvor eleverne laerer gennem aktiv undersogelse af omverdenen. Denne diskurs dokumenteres bl.a. med reference til ICILS-undersogelsen, policy papers om det 21. arhundredes kompetencer, folkeskolereformen, Faelles Mal og en endnu ikke udgivet kvantitativ undersogelse af brugen af it-baserede laeremidler i dansk (Ananiadou & Claro, 2009; Bundsgaard et al., forthcoming, 2014). Pa denne baggrund opstiller afhandlingen et treleddet forskningssporgsmal, som sporger til 1) hvad der kendetegner laererens fagdidaktiske praksis med elevcentreret undersogelsesorienteret undervisning med it i dansk, 2) hvilke potentialer og barrierer som viser sig i laererens arbejde, og 3) hvorfor de opstar.Afhandlingens empiriske grundlag er en raekke kvalitative analyser af empiri, som er genereret gennem to interventioner pa to forskellige skoler i 8. klasse i dansk. Empirien beskriver fire dansklaereres arbejde med det didaktiske design taet.I afhandlingen beskriver jeg interventionens logik og historiske baggrund og opstiller begrebet elevcentreret undersogelsesorienteret undervisning med it. Begrebet fores tilbage til John Deweys teori om den progressive skole og kobles til Wolfgangs Klafkis kritiske-konstruktive didaktik. Begge teorier bruges som argument for at tilrettelaegge en erfaringsbaseret og undersogende undervisning med det mal at udvikle elevernes kommunikationskritiske kompetence. Som et middel til at na dette mal argumenterer jeg for nodvendigheden af at integrere et multimodalt tekstbegreb i danskfaget. Som belaeg for dette tekstbegreb redegor jeg for socialsemiotisk teori om multimodalitet og diskuterer denne i forhold til digitale multimodale tekster i danskfaget. Endelig redegor jeg for det didaktiske design, som jeg har udviklet, og som integrerer ovenstaende elementer i interventionerne.Centralt i dette design er de it-understottede metodikker og inddragelsen af digitale laeringsobjekter og multimodale tekster. Pa baggrund af aktuel it-didaktisk forskning argumenterer jeg for, at innovativ it-didaktisk praksis forst og fremmest er et sporgsmal om at forandre traditionelle undervisningsformer med praksisstill","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133857793","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Afhandlingen har undersogt faenomenet elevstemme i en gymnasiesammenhaeng og tager udgangspunkt i elevers oplevelser af ’at sige noget eller ikke sige noget’ i forskellige undervisningssituationer. Undersogelsen bidrager med begrebsudvikling af elevstemme og tilfojer et vigtigt perspektiv i forhold til at forsta gymnasieelevers stemme.Samtidig giver den anledning til at rejse en diskussion af paedagogisk imodekommenhed ud fra faenomenet elevstemme, der blandt andet handler om at kvalificere maden at lytte til elever pa, anerkende deltagelse som tavs og undervise med blik for elevers tvivl.
{"title":"Elevstemmer i gymnasiet","authors":"M. Boie","doi":"10.7146/AUL.416","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/AUL.416","url":null,"abstract":"Afhandlingen har undersogt faenomenet elevstemme i en gymnasiesammenhaeng og tager udgangspunkt i elevers oplevelser af ’at sige noget eller ikke sige noget’ i forskellige undervisningssituationer. Undersogelsen bidrager med begrebsudvikling af elevstemme og tilfojer et vigtigt perspektiv i forhold til at forsta gymnasieelevers stemme.Samtidig giver den anledning til at rejse en diskussion af paedagogisk imodekommenhed ud fra faenomenet elevstemme, der blandt andet handler om at kvalificere maden at lytte til elever pa, anerkende deltagelse som tavs og undervise med blik for elevers tvivl.","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132348454","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Ph.D. afhandlingen analyserer kurateringens muligheder i kunstmuseers samlinger i lyset af en tids- og historieforstaelse baseret pa kontemporaneitetens vilkar, med henblik pa museernes rolle og betydning i dag. Med kontemporaneitetens vilkar forstas en global samtidighed og sammenbringning af kulturelle tider og historier. Gennem praktisk kuratering og analyser undersoger jeg det modernistiske kunstmuseums praksis og samlingers betydning i et globalt tidsperspektiv. Det modernistiske kunstmuseum skal her forstas som et kunstmuseum, der er baseret pa en homogen tid, hvor en staerk fremskridtsbevidsthed og troen pa det opbyggelige med vesten som hegemonisk magt gor sig gaeldende (Bishop 2013, Groys 2009). Helt centralt for projektet star sporgsmalene om hvilken rolle spiller de modernistiske kunstmuseer, og hvilken rolle kan kuratering som en saerlig praksis og udstillingsmediet som en bestemt formidlingsform fa i et globalt og afkolonialt perspektiv? Helt konkret forstas kuratering og udstillingsmediet, som det der danner rammen for hvordan kunsten formidles pa. Gennem kuratering, analyser og diskussioner udfolder jeg de sporgsmal. Det sker blandt andet via kunstteoretiker og museumsforskere som Claire Bishop, James Clifford, Jacob Lund, Nora Sternfeld, George Didi-Hubermann, Wayne Modest og Ann Laura Stoler, som jeg benytter til at diskutere tidopfattelser med, kurateringens muligheder, samt museet rolle og betydning i dag. Pa baggrund af dette teoretiske grundlag analyserer jeg i afhandlingens forste del forskellige samlingsophaengninger og samlingsudstillinger pa moderne kunstmuseer. Her inddrager jeg de afkoloniale bevaegelser og aktioner, som finder sted i disse ar pa en raekke kunstmuseer og jeg analyserer hvordan forskellige udstillinger pa museerne har taget agens og blevet et rum for konflikter. I min praktiske del af afhandlingen arbejder jeg med den dansk-franske billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), som Statens Museum for Kunst viste en monografisk udstilling med i foraret 2019, som jeg har analyseret. I mit hovedkapitel producerer jeg et spekulativt kuratorisk projekt om Sonja Ferlov Mancoba. Jeg benytter en kuratorisk metode, der belyser den tidslige kompleksitet og afkolonialiserings-processer. I udstillingen undersoger jeg hvordan det er muligt at etablere rum for fortiden og nutidens relation til transnationale udvekslinger i kunst. Udstillingen er ikke udfort men forestillet. Det er et essay, hvor laeseren guides fra rum til rum. Her sammensaettes vaerker og kuraterings-tanker fremlaegges og diskuteres. Derudover indgar i den praktiske del en artikel, som er en mailkorrespondance, hvor jeg har inviteret billedkunstnere Yvette Brackman og Pia Ronicke med som medforfattere, som tager udgangspunkt i udstillingen om Sonja Ferlov Mancoba og diskuterer hvorledes kvindelige kunstnere i dag indskrives i kunsthistorien.
{"title":"Kuratoriske forhandlinger om kunstmuseets rolle under kontemporaneitetens vilkår","authors":"Johanne Løgstrup","doi":"10.7146/AUL.415","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/AUL.415","url":null,"abstract":"Ph.D. afhandlingen analyserer kurateringens muligheder i kunstmuseers samlinger i lyset af en tids- og historieforstaelse baseret pa kontemporaneitetens vilkar, med henblik pa museernes rolle og betydning i dag. Med kontemporaneitetens vilkar forstas en global samtidighed og sammenbringning af kulturelle tider og historier. Gennem praktisk kuratering og analyser undersoger jeg det modernistiske kunstmuseums praksis og samlingers betydning i et globalt tidsperspektiv. Det modernistiske kunstmuseum skal her forstas som et kunstmuseum, der er baseret pa en homogen tid, hvor en staerk fremskridtsbevidsthed og troen pa det opbyggelige med vesten som hegemonisk magt gor sig gaeldende (Bishop 2013, Groys 2009). Helt centralt for projektet star sporgsmalene om hvilken rolle spiller de modernistiske kunstmuseer, og hvilken rolle kan kuratering som en saerlig praksis og udstillingsmediet som en bestemt formidlingsform fa i et globalt og afkolonialt perspektiv? Helt konkret forstas kuratering og udstillingsmediet, som det der danner rammen for hvordan kunsten formidles pa. \u0000Gennem kuratering, analyser og diskussioner udfolder jeg de sporgsmal. Det sker blandt andet via kunstteoretiker og museumsforskere som Claire Bishop, James Clifford, Jacob Lund, Nora Sternfeld, George Didi-Hubermann, Wayne Modest og Ann Laura Stoler, som jeg benytter til at diskutere tidopfattelser med, kurateringens muligheder, samt museet rolle og betydning i dag. Pa baggrund af dette teoretiske grundlag analyserer jeg i afhandlingens forste del forskellige samlingsophaengninger og samlingsudstillinger pa moderne kunstmuseer. Her inddrager jeg de afkoloniale bevaegelser og aktioner, som finder sted i disse ar pa en raekke kunstmuseer og jeg analyserer hvordan forskellige udstillinger pa museerne har taget agens og blevet et rum for konflikter. \u0000I min praktiske del af afhandlingen arbejder jeg med den dansk-franske billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), som Statens Museum for Kunst viste en monografisk udstilling med i foraret 2019, som jeg har analyseret. I mit hovedkapitel producerer jeg et spekulativt kuratorisk projekt om Sonja Ferlov Mancoba. Jeg benytter en kuratorisk metode, der belyser den tidslige kompleksitet og afkolonialiserings-processer. I udstillingen undersoger jeg hvordan det er muligt at etablere rum for fortiden og nutidens relation til transnationale udvekslinger i kunst. Udstillingen er ikke udfort men forestillet. Det er et essay, hvor laeseren guides fra rum til rum. Her sammensaettes vaerker og kuraterings-tanker fremlaegges og diskuteres. Derudover indgar i den praktiske del en artikel, som er en mailkorrespondance, hvor jeg har inviteret billedkunstnere Yvette Brackman og Pia Ronicke med som medforfattere, som tager udgangspunkt i udstillingen om Sonja Ferlov Mancoba og diskuterer hvorledes kvindelige kunstnere i dag indskrives i kunsthistorien.","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-10","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116376873","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：