Den utidige kedsomhed

Abstract

Det er de færreste, om overhovedet nogen, der ikke har kedet sig i skolen; de fleste ved, hvad det vil sige. Som regel tematiseres kedsomhed som et problem, som en hindring for at lære eller som spildtid. Kedsomhed tilskynder først og fremmest til flugt og afstedkommer krav om pædagogiske tiltag. Her skal der derimod tales for, at kedsomhed kan give anledning til tænkning. Kedsomhed kan være vejen til intet mindre end selve det metafysiske spørgsmål om det værende i sit hele, til tilværelsens grund, til det værende i sit hele som mulighed snarere end nødvendighed. Kedsomhed er med andre ord filosofiens grundstemning. Det kan den være, fordi kedsomhed også er et forsvar mod angst, et forsvar mod, at mening i og med tilværelsen når som helst kan falde bort.