Pædagogiske spændingsfelter ved inddragelse af programmering i grundskolen

Abstract

Abstract (dansk)I denne artikel undersøges, hvordan programmering benyttes i en pædagogisk praksis i grundskolen, samt hvilket perspektiv faglærerne har på at inddrage programmering som fagligt element i deres undervisning. Artiklen bygger på en empirisk undersøgelse af tre skolers inddragelse af programmering i undervisningen på mellemtrinnet under Coding Class-forløb i Vejle Kommune, hvor fire faglærere blev interviewet omkring deres erfaringer med forløbet. Analysen er struktureret omkring en række spændingsfelter, der omhandler brugen af programmering som enten et fagspecifikt eller tværfagligt element, samt til understøttelse af elevernes faglige udbytte eller deres interesse, og slutteligt lærernes tilgang til deres egen rolle i klasseværelset. Lærerne oplevede alle højt engagement og fordybelse med programmeringsaktiviteterne blandt eleverne, men flere udtrykte behov for større kontrol med elevernes fagspecifikke udbytte og oplevede begrænsninger omkring egne tekniske kompetencer. På baggrund af analysen opstilles en række konkrete pædagogiske overvejelser, der udgør opmærksomhedspunkter til fremtidig planlægning og inddragelse af programmering i undervisningsforløb samt overvejelser omkring lærerens rolle i sådanne forløb. Abstract (engelsk)This article examines how programming is used as a pedagogical practice in K-12 and what perspective teachers have on implementing programming as a subject-specific element in their teaching. The article is based on an empirical study of three schools' use of programming during Coding Class in Vejle Kommune, where four teachers were interviewed about their experiences with the project. The analysis is structured around a number of challenges: including whether programming should be used as a subject-specific or interdisciplinary element and whether the goal is to enable development of student’s subject-specific learning or support their interests and finally, how teachers approach their own role in the classroom. All the teachers in the study experienced high levels of engagement and immersion in the programming activities among the students but several of the teachers lacked control over the students’ learning outcome and experienced limitations in their own technical skills. Based on the analysis, a number of concrete pedagogical considerations are presented, which can form the basis for planning and incorporating future programming activities in K-12.