Pub Date : 2024-05-15DOI: 10.7146/lom.v17i29.142203
Claire Gudex, Jude Pedersen, Christopher Kjær
The transition from university face-to-face teaching to blended learning can be challenging. This educational design research study investigated the optimal design for a blended and flipped learning approach to a scientific English course and the impact on student motivation and learning of incorporating pedagogical principles from adult and work-based learning. Using student feedback and teacher reflections, we evaluated three iterative cycles of development from trialling of e-modules in a face-to-face course, to a fully online course, to a blended learning approach with a flipped classroom. We found that student participants were increasingly satisfied over time and conclude that the final course design is the optimal approach for our context. Integrating principles of direct interest from adult learning and involvement of current work supported participant motivation, while self-paced e-modules allowed direct application of new knowledge. Coherence between pre-class, in-class, and post-class activities in the flipped classroom helped ensure relevant learning activities.
{"title":"Academic English course for the health sciences: evolution towards a flipped classroom","authors":"Claire Gudex, Jude Pedersen, Christopher Kjær","doi":"10.7146/lom.v17i29.142203","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v17i29.142203","url":null,"abstract":"The transition from university face-to-face teaching to blended learning can be challenging. This educational design research study investigated the optimal design for a blended and flipped learning approach to a scientific English course and the impact on student motivation and learning of incorporating pedagogical principles from adult and work-based learning. Using student feedback and teacher reflections, we evaluated three iterative cycles of development from trialling of e-modules in a face-to-face course, to a fully online course, to a blended learning approach with a flipped classroom. We found that student participants were increasingly satisfied over time and conclude that the final course design is the optimal approach for our context. Integrating principles of direct interest from adult learning and involvement of current work supported participant motivation, while self-paced e-modules allowed direct application of new knowledge. Coherence between pre-class, in-class, and post-class activities in the flipped classroom helped ensure relevant learning activities.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"88 3","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-05-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"140973802","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-12-14DOI: 10.7146/lom.v16i28.142410
Lillian Buus, Marianne Georgsen, Andreas Lindenskov Tamborg
Redaktørernes rammesætning af LOM#28. I denne editorial præsenteres baggrunden for temanummeret og nummeets artikler præsenteres kort. Endelig vurderes det færdige nummer i forhold til ambitionerne med call'et til dette temanummer, og der perspektiveres til den uddannelsesmæssige udvikling og politiske prioriteringer i forhold til denne i Danmark.
{"title":"Teknologiforståelser i uddannelsessystemet","authors":"Lillian Buus, Marianne Georgsen, Andreas Lindenskov Tamborg","doi":"10.7146/lom.v16i28.142410","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.142410","url":null,"abstract":"Redaktørernes rammesætning af LOM#28. I denne editorial præsenteres baggrunden for temanummeret og nummeets artikler præsenteres kort. Endelig vurderes det færdige nummer i forhold til ambitionerne med call'et til dette temanummer, og der perspektiveres til den uddannelsesmæssige udvikling og politiske prioriteringer i forhold til denne i Danmark.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"4 3","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138971062","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-12-12DOI: 10.7146/lom.v16i28.136116
Thilde emilie Møller, Lars Bo Andersen, Mads Middelboe Rehder, Marie Falkesgaard Slot
Artiklen bidrager med viden om studerendes teknologifaglige arbejdsprocesser i undervisningsfaget teknologiforståelse på læreruddannelsen på første semester. I tre cases undersøges det, hvordan programmeringsfærdigheder værdisættes højt blandt de studerende, hvilket belyses med udgangspunkt i Andrea diSessas teori om computational literacy. Case 1 viser en gruppe arbejde engageret i en designproces, hvor programmering til deres store ærgrelse ligger udenfor deres faglige projekt, både som tankevirksomhed og som færdighed. Case 2 viser, at det er muligt for en gruppe at forestille sig et programmeret udtryk, selvom færdighederne ikke er til det. Case 3 viser, hvordan en gruppe programmerer sig frem til en løsning med god understøttelse af medstuderende og facilitatorer af aktiviteten. Artiklen konkluderer, at der i udviklingen af en fagkultur eksisterer en specifik værdisætning af enkelte teknologier og færdigheder, hvor særligt programmering med diSessas betegnelse bliver et badge of membership for de studerende. Dette må håndteres af både studerende og undervisere i udvikling af faget og fagligheden.
{"title":"Teknologiforståelse som undervisningsfag på læreruddannelsen","authors":"Thilde emilie Møller, Lars Bo Andersen, Mads Middelboe Rehder, Marie Falkesgaard Slot","doi":"10.7146/lom.v16i28.136116","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136116","url":null,"abstract":"Artiklen bidrager med viden om studerendes teknologifaglige arbejdsprocesser i undervisningsfaget teknologiforståelse på læreruddannelsen på første semester. I tre cases undersøges det, hvordan programmeringsfærdigheder værdisættes højt blandt de studerende, hvilket belyses med udgangspunkt i Andrea diSessas teori om computational literacy. Case 1 viser en gruppe arbejde engageret i en designproces, hvor programmering til deres store ærgrelse ligger udenfor deres faglige projekt, både som tankevirksomhed og som færdighed. Case 2 viser, at det er muligt for en gruppe at forestille sig et programmeret udtryk, selvom færdighederne ikke er til det. Case 3 viser, hvordan en gruppe programmerer sig frem til en løsning med god understøttelse af medstuderende og facilitatorer af aktiviteten. Artiklen konkluderer, at der i udviklingen af en fagkultur eksisterer en specifik værdisætning af enkelte teknologier og færdigheder, hvor særligt programmering med diSessas betegnelse bliver et badge of membership for de studerende. Dette må håndteres af både studerende og undervisere i udvikling af faget og fagligheden.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"26 2","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"139007499","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-08-28DOI: 10.7146/lom.v16i28.136296
Marianne Georgsen, R. Jørnø, Mads Middelboe Rehder, L. Andersen, M. Buhl, Mikkel Hjorth, Morten Misfeldt, R. Nørgaard
Teknologiforståelse har siden dets lancering som en ny dansk faglighed været valplads for en række aktørers forsøg på at definere og afgrænse faget indadtil og udadtil. I denne artikel analyseres tre kompetenceudviklingsforløb i teknologiforståelse, der fandt sted inden for rammerne af projekt ”Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale” i perioden 2020 – 2021. Analyserne viser, hvordan projektdeltagernes forskellige antagelser om egen faglighed og teknologiforståelsesfaglighed indvirker på, hvordan underviserkompetencer og teknologiforståelsesfaglighed udvikler sig gennem kompetenceudviklingsforløbet. På baggrund af Bruno Latours begreb om science in the making analyseres de tre forløb for at undersøge, hvordan deltagernes faglighed udvikler sig under kompetenceudviklingsforløbet, og hvilke(n) videnskabsforståelse(r), deltagerne lægger til grund for deres kompetence- og fagudvikling. Analyserne viser, at deltagernes udgangspunkt for at møde teknologiforståelsesfaglighed synes at være, at deres egen faglighed er ready made, og at denne kun skal udsættes for mindre revideringer, mens de over tid ser muligheder for at udvikle på egen fagligehed, og nogle endda indgår i arbejdet med skabe nye faglige mødesteder mellem begge fagligheder.
{"title":"Hvordan bliver teknologiforståelsesfag-lighed til i mødet med eksisterende fagligheder?","authors":"Marianne Georgsen, R. Jørnø, Mads Middelboe Rehder, L. Andersen, M. Buhl, Mikkel Hjorth, Morten Misfeldt, R. Nørgaard","doi":"10.7146/lom.v16i28.136296","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136296","url":null,"abstract":"Teknologiforståelse har siden dets lancering som en ny dansk faglighed været valplads for en række aktørers forsøg på at definere og afgrænse faget indadtil og udadtil. I denne artikel analyseres tre kompetenceudviklingsforløb i teknologiforståelse, der fandt sted inden for rammerne af projekt ”Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale” i perioden 2020 – 2021. Analyserne viser, hvordan projektdeltagernes forskellige antagelser om egen faglighed og teknologiforståelsesfaglighed indvirker på, hvordan underviserkompetencer og teknologiforståelsesfaglighed udvikler sig gennem kompetenceudviklingsforløbet. På baggrund af Bruno Latours begreb om science in the making analyseres de tre forløb for at undersøge, hvordan deltagernes faglighed udvikler sig under kompetenceudviklingsforløbet, og hvilke(n) videnskabsforståelse(r), deltagerne lægger til grund for deres kompetence- og fagudvikling. Analyserne viser, at deltagernes udgangspunkt for at møde teknologiforståelsesfaglighed synes at være, at deres egen faglighed er ready made, og at denne kun skal udsættes for mindre revideringer, mens de over tid ser muligheder for at udvikle på egen fagligehed, og nogle endda indgår i arbejdet med skabe nye faglige mødesteder mellem begge fagligheder.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"95 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-08-28","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116404781","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-08-28DOI: 10.7146/lom.v16i28.136744
Ulf Dalvad Berthelsen
Der er i de senere år blevet brugt mange ressourcer på at integrere nye digitale teknologier på alle niveauer af uddannelsessystemet, både på policyniveau og i praksis. I grundskolen taler man om teknologiforståelse, i gymnasiet om informatik og på universiteterne har man efterhånden forsøgt at sætte ’computational’ foran navnene på de fleste discipliner. Det har imidlertid vist sig at være en meget stor udfordring at implementere teknologiforståelse og computationel tænkning i skolernes, gymnasiernes og universiteternes veletablerede fag og fagforståelser (Tannert et al., 2021). Det har generelt været en udfordring inden for mange fagområder, men særligt inden for de humanistiske fag synes der at være en diskrepans mellem fagenes identiteter og etablerede fagforståelser og den nye datalogiske faglighed. Dette har resulteret i, at mange humanistiske fag har valgt at løse opgaven ved at implementere et kritisk og sociologisk orienteret perspektiv med fokus på, hvordan teknologi påvirker hverdagsliv og kommunikation (Se fx Børne- og Undervisningsministeriet, u.å.-b, u.å.-a) frem for et perspektiv, der udforsker hvordan datalogiske metoder og perspektiver kan udvide fagforståelsen. Denne indstilling har rødder i en gammel tradition for teknologikritik inden for humaniora, der trækker på tankegods fra bl.a. Marx (1970), Horkheimer & Adorno (1969), Heidegger (1999) og forskellige poststrukturalistiske strømninger som fx actor network theory (Latour, 1999, 2005). Teknologikritikken har både været væsentlig og nødvendig, men har samtidig placeret humaniora i et modsætningsforhold til teknologi, herunder i særdeleshed digital teknologi og computationel tænkning. I de senere år er der imidlertid, under den brede betegnelsen digital humaniora, opstået en strømning, der indtil videre først og fremmest er synlig på universiteterne, og som mere aktivt omfavner den digitale transformation. Med afsæt i et historisk rids over, hvordan den teknologikritiske position har udviklet op gennem det 20. århundrede, vil jeg i denne artikel diskutere, i hvilket omfang digital humaniora kan tilbyde en alternativ position, der gør det nemmere for de humanistiske fag dels at integrere teknologiforståelse i de eksisterende fagforståelser, dels at udvikle nye faglige identiteter som digitale humanister, for hvem avancerede digitale kompetencer og computationel tænkning indgår som en selvfølge i kompetenceprofilen. Afslutningsvis diskuterer jeg, hvordan disse nye identiteter kan gøres tilgængelige for både elever og lærere i grundskolen og gymnasiet ved, i forlængelse af et emancipatorisk literacy-syn (Freire Paulo, 1985; The New London Group, 1996; Forfatter & Nielsen, 2021), at tage ejerskab over de nye digitale teknologier ved at tænke dem som et middel til kritik snarere end som målet for kritik.
{"title":"Digital humaniora og teknologi forståelse","authors":"Ulf Dalvad Berthelsen","doi":"10.7146/lom.v16i28.136744","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136744","url":null,"abstract":"Der er i de senere år blevet brugt mange ressourcer på at integrere nye digitale teknologier på alle niveauer af uddannelsessystemet, både på policyniveau og i praksis. I grundskolen taler man om teknologiforståelse, i gymnasiet om informatik og på universiteterne har man efterhånden forsøgt at sætte ’computational’ foran navnene på de fleste discipliner. \u0000Det har imidlertid vist sig at være en meget stor udfordring at implementere teknologiforståelse og computationel tænkning i skolernes, gymnasiernes og universiteternes veletablerede fag og fagforståelser (Tannert et al., 2021). Det har generelt været en udfordring inden for mange fagområder, men særligt inden for de humanistiske fag synes der at være en diskrepans mellem fagenes identiteter og etablerede fagforståelser og den nye datalogiske faglighed. Dette har resulteret i, at mange humanistiske fag har valgt at løse opgaven ved at implementere et kritisk og sociologisk orienteret perspektiv med fokus på, hvordan teknologi påvirker hverdagsliv og kommunikation (Se fx Børne- og Undervisningsministeriet, u.å.-b, u.å.-a) frem for et perspektiv, der udforsker hvordan datalogiske metoder og perspektiver kan udvide fagforståelsen. \u0000Denne indstilling har rødder i en gammel tradition for teknologikritik inden for humaniora, der trækker på tankegods fra bl.a. Marx (1970), Horkheimer & Adorno (1969), Heidegger (1999) og forskellige poststrukturalistiske strømninger som fx actor network theory (Latour, 1999, 2005). Teknologikritikken har både været væsentlig og nødvendig, men har samtidig placeret humaniora i et modsætningsforhold til teknologi, herunder i særdeleshed digital teknologi og computationel tænkning. \u0000I de senere år er der imidlertid, under den brede betegnelsen digital humaniora, opstået en strømning, der indtil videre først og fremmest er synlig på universiteterne, og som mere aktivt omfavner den digitale transformation. Med afsæt i et historisk rids over, hvordan den teknologikritiske position har udviklet op gennem det 20. århundrede, vil jeg i denne artikel diskutere, i hvilket omfang digital humaniora kan tilbyde en alternativ position, der gør det nemmere for de humanistiske fag dels at integrere teknologiforståelse i de eksisterende fagforståelser, dels at udvikle nye faglige identiteter som digitale humanister, for hvem avancerede digitale kompetencer og computationel tænkning indgår som en selvfølge i kompetenceprofilen. \u0000Afslutningsvis diskuterer jeg, hvordan disse nye identiteter kan gøres tilgængelige for både elever og lærere i grundskolen og gymnasiet ved, i forlængelse af et emancipatorisk literacy-syn (Freire Paulo, 1985; The New London Group, 1996; Forfatter & Nielsen, 2021), at tage ejerskab over de nye digitale teknologier ved at tænke dem som et middel til kritik snarere end som målet for kritik.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"108 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-08-28","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122398803","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-08-10DOI: 10.7146/lom.v16i28.136093
Marie Falkesgaard Slot, H. Rasmussen, Thomas Kjærgaard
Denne artikel bidrager med ny forskning inden for teknologiforståelse i læreruddannelsens danskfag. I fokus er perspektiver på hvordan teknologi- og materialitetsforståelser gennem danskunderviseres handlinger, overvejelser og erkendelser både bliver forstyrret men også former dansk. Artiklen tager afsæt i empiri fra projektet Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddannelsen (2019-2022). Vi analyserer tre cases, hvor vi følger danskundervisere fra læreruddannelsens deltagelse i læringslaboratorier. Vi trækker på fagdidaktiske studier og indkredser danskfaget som en foranderlig social konstruktion med en stabil kerne. Vi udnytter også teoretiske begreber om forstyrrelse og erfaring, til at analysere de tre cases. Undersøgelsen af forstyrrelser viser tegn på nye former for danskfaglig teknologiforståelse, der opstår i og med laboratoriearbejde, hvor analoge såvel som digitale teknologier bringes sammen med undervisernes erfaringer med læreruddannelsens danskfag. Materialitet, teknologier, danskundervisere og danskfaget formes her på nye måder. Undersøgelsen viser dog også, at danskunderviserne ikke udelukkende oplever forstyrrelserne som produktive, eller som bidragende udvidelser af læreruddannelsens danskfag.
{"title":"Teknologiforstyrrelser i læreruddannelsens danskfag","authors":"Marie Falkesgaard Slot, H. Rasmussen, Thomas Kjærgaard","doi":"10.7146/lom.v16i28.136093","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136093","url":null,"abstract":"Denne artikel bidrager med ny forskning inden for teknologiforståelse i læreruddannelsens danskfag. I fokus er perspektiver på hvordan teknologi- og materialitetsforståelser gennem danskunderviseres handlinger, overvejelser og erkendelser både bliver forstyrret men også former dansk. Artiklen tager afsæt i empiri fra projektet Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddannelsen (2019-2022). Vi analyserer tre cases, hvor vi følger danskundervisere fra læreruddannelsens deltagelse i læringslaboratorier. Vi trækker på fagdidaktiske studier og indkredser danskfaget som en foranderlig social konstruktion med en stabil kerne. Vi udnytter også teoretiske begreber om forstyrrelse og erfaring, til at analysere de tre cases. Undersøgelsen af forstyrrelser viser tegn på nye former for danskfaglig teknologiforståelse, der opstår i og med laboratoriearbejde, hvor analoge såvel som digitale teknologier bringes sammen med undervisernes erfaringer med læreruddannelsens danskfag. Materialitet, teknologier, danskundervisere og danskfaget formes her på nye måder. Undersøgelsen viser dog også, at danskunderviserne ikke udelukkende oplever forstyrrelserne som produktive, eller som bidragende udvidelser af læreruddannelsens danskfag.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"45 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-08-10","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124399604","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-06-30DOI: 10.7146/lom.v16i28.136251
Christian Dalsgaard, Mette Vedsgaard Christensen, Francesco Caviglia, Mette Skovgaard Andersen, Hanne Wacher Kjærgaard, Mette Alma Kjærsholm Boie
Formålet med artiklen er at undersøge brugen af digitale teknologier i sprogfag med henblik på at komme nærmere på en forståelse af digitale teknologier i en sprogdidaktisk rammesætning. Dette undersøges gennem to empiriske studier af anvendelsen af digitale værktøjer i fremmed-sprogsundervisningen henholdsvis i grundskolen og inden for ungdomsuddannelser. Under-søgelserne identificerer fire forskellige typer af aktiviteter i elevernes brug af digitale værktøjer i deres arbejde med sprog. Eleverne anvender digitale værktøjer til at: øve, udforske, deltage og opdage. På baggrund af undersøgelsernes resultater diskuterer artiklen, hvordan en sprogfaglig teknologiforståelse kan begrebsliggøres og karakteriseres i en dansk fremmedsprogsundervisnings-kontekst. I forlængelse af resultaterne foreslår artiklen en terminologi for digitale sprogteknologier og dermed for centrale begreber for en sprogfaglig tilgang til teknologiforståelse inden for fremmedsprog. Gennem denne terminologi for digitale sprogteknologier sigter artiklen mod at karakterisere (og diskutere) den forståelse af og viden om teknologi, som elever og lærere skal have inden for fremmedsprog. Terminologien for digitale sprogteknologier består af: Øverum, Værktøjer til sprogarbejde, Kommunikationsmedier og Kanaler til kultur.
{"title":"Sprogteknologier i fremmedsprogsundervisningen: indkredsning af en sprogfaglig teknologiforståelse","authors":"Christian Dalsgaard, Mette Vedsgaard Christensen, Francesco Caviglia, Mette Skovgaard Andersen, Hanne Wacher Kjærgaard, Mette Alma Kjærsholm Boie","doi":"10.7146/lom.v16i28.136251","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136251","url":null,"abstract":"Formålet med artiklen er at undersøge brugen af digitale teknologier i sprogfag med henblik på at komme nærmere på en forståelse af digitale teknologier i en sprogdidaktisk rammesætning. Dette undersøges gennem to empiriske studier af anvendelsen af digitale værktøjer i fremmed-sprogsundervisningen henholdsvis i grundskolen og inden for ungdomsuddannelser. Under-søgelserne identificerer fire forskellige typer af aktiviteter i elevernes brug af digitale værktøjer i deres arbejde med sprog. Eleverne anvender digitale værktøjer til at: øve, udforske, deltage og opdage. På baggrund af undersøgelsernes resultater diskuterer artiklen, hvordan en sprogfaglig teknologiforståelse kan begrebsliggøres og karakteriseres i en dansk fremmedsprogsundervisnings-kontekst. I forlængelse af resultaterne foreslår artiklen en terminologi for digitale sprogteknologier og dermed for centrale begreber for en sprogfaglig tilgang til teknologiforståelse inden for fremmedsprog. Gennem denne terminologi for digitale sprogteknologier sigter artiklen mod at karakterisere (og diskutere) den forståelse af og viden om teknologi, som elever og lærere skal have inden for fremmedsprog. Terminologien for digitale sprogteknologier består af: Øverum, Værktøjer til sprogarbejde, Kommunikationsmedier og Kanaler til kultur.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"110 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124081415","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-06-30DOI: 10.7146/lom.v16i28.136297
L. Andersen, Peter Danholt, H. Ratner
Denne artikel undersøger politiske og teoretiske muligheder for at udvikle en hybrid teknologiforståelsesfaglighed, hvilket vil sige en faglighed, der ikke baserer sig på et modsætningsforhold mellem mennesker og teknologier, subjekter og objekter eller kulturer og naturer, men derimod omfavner disse fænomener som sammenblandede og hybride. Artiklen indleder med at sammenfatte forskning i hybriditet fra Science and Technology studies (STS) med særlig fokus på Bruno Latours filosofi og begrebssæt i værket Vi har aldrig været moderne. Herefter analyseres forholdet mellem mennesker og teknologier i det retningsgivende politiske arbejde omkring teknologiforståelse for at identificere muligheder for hybrid teknologiforståelse. Og endelig diskuterer artiklen hvordan STS-begreberne om netværk, translation, matters of concern og performativitet kan informere en videreudvikling af de eksisterende kompetenceområder fra forsøgsfaget til i højere grad at omfavne teknologier, mennesker og samfund som hybride fænomener.
本文探讨了发展技术研究混合学科的政治和理论可能性，即一门不依赖于人与技术、主体与客体或文化与自然之间二分法的学科，而是将这些现象视为相互交织的混合体。文章首先总结了科学与技术研究（STS）中有关混合性的研究，尤其关注布鲁诺-拉图尔（Bruno Latour）在其著作《我们从未现代》（We have never been modern）中提出的哲学和概念框架。然后，文章分析了技术扫盲政策工作中人与技术之间的关系，以确定混合技术扫盲的机会。最后，文章讨论了科技与人文科学的网络、翻译、关注事项和表演性等概念如何为试点计划现有能力领域的进一步发展提供信息，从而更全面地将技术、人和社会视为混合现象。
{"title":"Hybrid teknologiforståelse","authors":"L. Andersen, Peter Danholt, H. Ratner","doi":"10.7146/lom.v16i28.136297","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136297","url":null,"abstract":"Denne artikel undersøger politiske og teoretiske muligheder for at udvikle en hybrid teknologiforståelsesfaglighed, hvilket vil sige en faglighed, der ikke baserer sig på et modsætningsforhold mellem mennesker og teknologier, subjekter og objekter eller kulturer og naturer, men derimod omfavner disse fænomener som sammenblandede og hybride. Artiklen indleder med at sammenfatte forskning i hybriditet fra Science and Technology studies (STS) med særlig fokus på Bruno Latours filosofi og begrebssæt i værket Vi har aldrig været moderne. Herefter analyseres forholdet mellem mennesker og teknologier i det retningsgivende politiske arbejde omkring teknologiforståelse for at identificere muligheder for hybrid teknologiforståelse. Og endelig diskuterer artiklen hvordan STS-begreberne om netværk, translation, matters of concern og performativitet kan informere en videreudvikling af de eksisterende kompetenceområder fra forsøgsfaget til i højere grad at omfavne teknologier, mennesker og samfund som hybride fænomener.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"175 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133980230","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-06-21DOI: 10.7146/lom.v15i27.135507
Marie Falkesgaard Slot, Michael Peter Jensen, Tina Høegh
Denne artikel bidrager til forskning i digital didaktik med et særligt fokus på et situeret elevperspektiv. Gennem to cases hentet fra et treårigt nordisk forskningsprojekt Connected Classroom Nordic (QIUINT) giver vi eksempler på, hvordan teknologi kan være afsæt for en digital didaktik set i et elevperspektiv. Typisk skelnes der i den digitale didaktiske forskning skarpt mellem menneske og teknologi med det resultat, at det hverken er didaktikken eller teknologien, der bestemmer digitaliseringen af skolen. I denne artikel bygger vi et teoretisk fokus op, der tillader os at iagttage teknologier som forbundne med elevernes sociale og faglige kapacitet. Vores interesse i elev-teknologi er muligheden for den åbenhed og uforudsigelighed, som ligger i det, vi kalder brud, og som vi placerer i relationen elev-teknologi. Vores undersøgelse peger på, at didaktiske muligheder opstår, når elev-teknologi får lov til at forme sig på nye måder i undervisningen. Men samtidig viser studiet også, at forbundetheden mellem elev-teknologi og situationer, hvor brud opstår, let kan overses som potentiale i en travl undervisningshverdag.
{"title":"Bidrag til digital didaktik set fra et posthumant elevperspektiv","authors":"Marie Falkesgaard Slot, Michael Peter Jensen, Tina Høegh","doi":"10.7146/lom.v15i27.135507","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.135507","url":null,"abstract":"Denne artikel bidrager til forskning i digital didaktik med et særligt fokus på et situeret elevperspektiv. Gennem to cases hentet fra et treårigt nordisk forskningsprojekt Connected Classroom Nordic (QIUINT) giver vi eksempler på, hvordan teknologi kan være afsæt for en digital didaktik set i et elevperspektiv. Typisk skelnes der i den digitale didaktiske forskning skarpt mellem menneske og teknologi med det resultat, at det hverken er didaktikken eller teknologien, der bestemmer digitaliseringen af skolen. I denne artikel bygger vi et teoretisk fokus op, der tillader os at iagttage teknologier som forbundne med elevernes sociale og faglige kapacitet. Vores interesse i elev-teknologi er muligheden for den åbenhed og uforudsigelighed, som ligger i det, vi kalder brud, og som vi placerer i relationen elev-teknologi. Vores undersøgelse peger på, at didaktiske muligheder opstår, når elev-teknologi får lov til at forme sig på nye måder i undervisningen. Men samtidig viser studiet også, at forbundetheden mellem elev-teknologi og situationer, hvor brud opstår, let kan overses som potentiale i en travl undervisningshverdag.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"13 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121590756","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-06-16DOI: 10.7146/lom.v15i27.134294
Annette Q Pedersen, J. Isager
Det europæiske framework DigCompEdu beskriver den individuelle undervisers digitale kompetencer, og trods det anvendte Københavns Universitet frameworket i 2020 til en eksplorativ undersøgelse af, hvordan universitetet som organisation understøtter digital kompetenceudvikling. Formålet med denne øvelse var at undgå, at kompetenceudvikling bliver et individualiseret problem. Denne artikel beskriver dette arbejde og undersøger som casestudium, hvad resultatet bliver, når pædagogiske e-læringskonsulenter og systemejere bruger et individorienteret framework som DigCompEdu som analytisk værktøj. På baggrund af cases rekonstrueret fra noter, referater og observationer konkluderer vi, at frameworkets fokus på den individuelle underviser fastholder fokus på slutbrugeren for de understøttende enheder i organisationen, og at kortlægninger kan identificere, hvordan organisationen vægter sine kursus- og IT-systemtilbud i forhold til lokal uddannelseskultur. Det kan give konsulenter og systemejere en mere proaktiv rolle og hjælpe med at skabe overblik over et felt, der ofte er uoverskueligt og efterlader den individuelle underviser med en udfordrende navigationsopgave.
{"title":"Digitale kompetencer til universitetsundervisere","authors":"Annette Q Pedersen, J. Isager","doi":"10.7146/lom.v15i27.134294","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134294","url":null,"abstract":"Det europæiske framework DigCompEdu beskriver den individuelle undervisers digitale kompetencer, og trods det anvendte Københavns Universitet frameworket i 2020 til en eksplorativ undersøgelse af, hvordan universitetet som organisation understøtter digital kompetenceudvikling. Formålet med denne øvelse var at undgå, at kompetenceudvikling bliver et individualiseret problem. Denne artikel beskriver dette arbejde og undersøger som casestudium, hvad resultatet bliver, når pædagogiske e-læringskonsulenter og systemejere bruger et individorienteret framework som DigCompEdu som analytisk værktøj. På baggrund af cases rekonstrueret fra noter, referater og observationer konkluderer vi, at frameworkets fokus på den individuelle underviser fastholder fokus på slutbrugeren for de understøttende enheder i organisationen, og at kortlægninger kan identificere, hvordan organisationen vægter sine kursus- og IT-systemtilbud i forhold til lokal uddannelseskultur. Det kan give konsulenter og systemejere en mere proaktiv rolle og hjælpe med at skabe overblik over et felt, der ofte er uoverskueligt og efterlader den individuelle underviser med en udfordrende navigationsopgave.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"29 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126814769","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：