{"title":"Abstract: Digital activism and participation: affect, feelings and politics","authors":"Joachim Aagaard Friis","doi":"10.7146/mk.v38i72.125739","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Med udgangspunkt i hashtag-aktivisme, som bruger udtryk som ”I am” eller ”We are” til at skabe samhørighed og fællesskab med et offer, der er kommet medie-opmærksomhed omkring, vil jeg undersøge, hvordan ikke-exceptionelle affekter driver denne form for aktivisme. Jeg argumenterer for, at de affekter som driver denne online sammenhørighed, ikke er store følelser som vrede og chok, men i højere grad er det, jeg med Sianne Ngai kalder grimme følelser, såsom angst, paranoia og irritation. Ved at bruge Ngais teoriapparat om grimme følelser, undersøger jeg et udvalg af hashtag-bevægelser, som bruger ”I am” og ”We are”-betegnelsen til at skabe et fællesskab, både mellem offeret og individet og mellem individet og resten af bevægelsens individer. \n \nNgais pointe er, at ’mindre’ eller ikke-exceptionelle, grimme følelser dominerer hverdagen i det senkapitalistiske samfund. Derfor argumenterer jeg for, at de disse følelser egner sig til denne form for hashtag-aktivisme, fordi privatsfærens hverdagslighed er en forudsætning for at skabe det lighedstegn mellem gruppe og individ, som er nødvendigt for, at ”I am”-bevægelsen kan få momentum. De følelsesstrukturer som er knyttet til hashtag-aktivisme indebærer en socialitet som kan udtrykkes med Susanna Paasonens begreb affektiv homofili, eller behovet for kollektivt at føle det samme på et givent tidspunkt. I min undersøgelse af ”I am”-bevægelserne undersøger jeg, hvordan den affektive homofili opstår ved brugen af diverse visuelle og tekstuelle markører på online-medier såsom Twitter og Instagram. Her ser jeg på, hvordan udtrykkene af de ikke-exceptionelle grimme følelser indgår i en hashtag-bevægelses fremdrift og knyttes til specifikke udsagn og billeder. \n \n \nNgai, Sianne. 2005. Ugly Feelings, Cambridge, MA: Harvard University Press. \n__________. 2012. Our Aesthetic Categories, Cambridge, MA: Harvard University Press. \nSundén, Jenny, Susanna Paasonen. 2019. “Inappropriate Laughter: Affective Homophily and \nthe Unlikely Comedy of #MeToo” in: Social Media + Society, 26. Nov.","PeriodicalId":30110,"journal":{"name":"MedieKultur Journal of Media and Communication Research","volume":"21 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2022-05-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"MedieKultur Journal of Media and Communication Research","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/mk.v38i72.125739","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"Q2","JCRName":"Social Sciences","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Abstract
Med udgangspunkt i hashtag-aktivisme, som bruger udtryk som ”I am” eller ”We are” til at skabe samhørighed og fællesskab med et offer, der er kommet medie-opmærksomhed omkring, vil jeg undersøge, hvordan ikke-exceptionelle affekter driver denne form for aktivisme. Jeg argumenterer for, at de affekter som driver denne online sammenhørighed, ikke er store følelser som vrede og chok, men i højere grad er det, jeg med Sianne Ngai kalder grimme følelser, såsom angst, paranoia og irritation. Ved at bruge Ngais teoriapparat om grimme følelser, undersøger jeg et udvalg af hashtag-bevægelser, som bruger ”I am” og ”We are”-betegnelsen til at skabe et fællesskab, både mellem offeret og individet og mellem individet og resten af bevægelsens individer.
Ngais pointe er, at ’mindre’ eller ikke-exceptionelle, grimme følelser dominerer hverdagen i det senkapitalistiske samfund. Derfor argumenterer jeg for, at de disse følelser egner sig til denne form for hashtag-aktivisme, fordi privatsfærens hverdagslighed er en forudsætning for at skabe det lighedstegn mellem gruppe og individ, som er nødvendigt for, at ”I am”-bevægelsen kan få momentum. De følelsesstrukturer som er knyttet til hashtag-aktivisme indebærer en socialitet som kan udtrykkes med Susanna Paasonens begreb affektiv homofili, eller behovet for kollektivt at føle det samme på et givent tidspunkt. I min undersøgelse af ”I am”-bevægelserne undersøger jeg, hvordan den affektive homofili opstår ved brugen af diverse visuelle og tekstuelle markører på online-medier såsom Twitter og Instagram. Her ser jeg på, hvordan udtrykkene af de ikke-exceptionelle grimme følelser indgår i en hashtag-bevægelses fremdrift og knyttes til specifikke udsagn og billeder.
Ngai, Sianne. 2005. Ugly Feelings, Cambridge, MA: Harvard University Press.
__________. 2012. Our Aesthetic Categories, Cambridge, MA: Harvard University Press.
Sundén, Jenny, Susanna Paasonen. 2019. “Inappropriate Laughter: Affective Homophily and
the Unlikely Comedy of #MeToo” in: Social Media + Society, 26. Nov.