Christina Prinds, Vibeke Østergaard Steenfeldt, C. Larsen, Frederik Rosenbæk, Niels Christian Hvidt
{"title":"Klædt på til at tale om livet og døden – en spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark","authors":"Christina Prinds, Vibeke Østergaard Steenfeldt, C. Larsen, Frederik Rosenbæk, Niels Christian Hvidt","doi":"10.7146/tfss.v20i38.131953","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Baggrund \nFor mange ældre er en plejebolig deres sidste hjem, hvor de bor frem til livets afslutning. Mange ældre på plejecentre sidder alene med de eksistentielle tanker og bekymringer, der trænger sig på. Nogle kan tale om disse forhold med familie eller venner, men andre har brug for, at de sundhedsprofessionelle kan træde ind i det eksistentielle rum, hvor familien ikke selv magter at være. Studier inden for eksistentiel og åndelig omsorg viser, at en del sundhedsprofessionelle inden for ældreplejen ikke føler sig godt nok rustet til at tale om eksistentielle emner og efterlyser mere uddannelse på området. Med det formål at øge indsatsen inden for den eksistentielle og åndelige omsorg i ældreplejen undersøger vi, hvilke tanker om egen tiltro til egne evner, sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark har for at integrere denne omsorg i deres praksis. \nMetode \nGennem et kontekstuelt tilrettet og pilottestet spørgeskema inspirereret af Albert Banduras begreb self-efficacy målte vi tiltro til egne evner til at kunne yde eksistentiel omsorg i ældreplejen hos 30 sundhedsprofessionelle. Studiets fund fungerer samtidig som en baseline måling før deltagelse i et efteruddannelseskursus om eksistentiel kommunikation, der er udviklet til netop sundhedsprofesssionelle i ældreplejen. Data blev analyseret i Stata. \nKonklusion \nUndersøgelsen viser overordnet en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, uddannelsesanciennitet og arbejdsstedsanciennitet og tiltro til egne evner til at yde eksistentiel omsorg i ældreplejen. Ligeledes synes arbejdsstedsanciennitet betydningsfuldt i forhold til både graden af deltagernes bevidsthed om den i eksistentiel omsorg indlejrede sårbarhed, og hvorvidt deltagerne anser det som deres arbejdsområde.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"57 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2023-06-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.131953","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
摘要
背景 对许多老人来说,护理院是他们最后的家,他们要在这里生活到生命的尽头。许多住在护理中心的老人只能独自面对他们的生存思考和担忧。有些人可以与家人或朋友谈论这些问题,但有些人则需要医护专业人员介入他们无法介入的存在空间。存在主义和精神关怀领域的研究表明,一些从事老年护理工作的医护人员认为自己不具备谈论存在主义话题的能力,因此呼吁在这一领域开展更多培训。为了加大对老年护理中存在主义和精神关怀的力度,我们调查了丹麦老年护理中的医护人员对自我效能的看法,以便将这种关怀融入到他们的实践中。方法 我们根据阿尔伯特-班杜拉(Albert Bandura)的自我效能概念,通过一份根据具体情况改编并经过试点测试的调查问卷,测量了 30 名医疗保健专业人员对自己在老年护理中提供存在性护理的能力的看法。研究结果也可作为参加专为老年护理专业医护人员开发的存在感沟通继续教育课程前的基线测量。数据使用 Stata 进行分析。结论 总体而言,研究表明教育水平、教育资历和工作资历与对自己在老年护理中提供存在感关怀的能力的信心之间存在正相关。同样,职场资历似乎对参与者对存在性护理中蕴含的脆弱性的认识程度以及参与者是否将其视为自己的工作领域具有重要意义。
Klædt på til at tale om livet og døden – en spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark
Baggrund
For mange ældre er en plejebolig deres sidste hjem, hvor de bor frem til livets afslutning. Mange ældre på plejecentre sidder alene med de eksistentielle tanker og bekymringer, der trænger sig på. Nogle kan tale om disse forhold med familie eller venner, men andre har brug for, at de sundhedsprofessionelle kan træde ind i det eksistentielle rum, hvor familien ikke selv magter at være. Studier inden for eksistentiel og åndelig omsorg viser, at en del sundhedsprofessionelle inden for ældreplejen ikke føler sig godt nok rustet til at tale om eksistentielle emner og efterlyser mere uddannelse på området. Med det formål at øge indsatsen inden for den eksistentielle og åndelige omsorg i ældreplejen undersøger vi, hvilke tanker om egen tiltro til egne evner, sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark har for at integrere denne omsorg i deres praksis.
Metode
Gennem et kontekstuelt tilrettet og pilottestet spørgeskema inspirereret af Albert Banduras begreb self-efficacy målte vi tiltro til egne evner til at kunne yde eksistentiel omsorg i ældreplejen hos 30 sundhedsprofessionelle. Studiets fund fungerer samtidig som en baseline måling før deltagelse i et efteruddannelseskursus om eksistentiel kommunikation, der er udviklet til netop sundhedsprofesssionelle i ældreplejen. Data blev analyseret i Stata.
Konklusion
Undersøgelsen viser overordnet en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, uddannelsesanciennitet og arbejdsstedsanciennitet og tiltro til egne evner til at yde eksistentiel omsorg i ældreplejen. Ligeledes synes arbejdsstedsanciennitet betydningsfuldt i forhold til både graden af deltagernes bevidsthed om den i eksistentiel omsorg indlejrede sårbarhed, og hvorvidt deltagerne anser det som deres arbejdsområde.