Pub Date : 2023-12-07DOI: 10.7146/tfss.v21i39.133818
Jeppe Eriksen, A. Bygholm, Pernille Bertelsen
Abstract Background: The functionality and purpose of patient-reported outcomes (PROs) have evolved as a result of their digitalisation and extended application in clinical practice. The diffusion of PROs on various organisational levels in different sectors and disease areas has further shaped their usage and construction. Thus, this paper identifies the main elements constituting a PRO in the context of clinical practice. The aim is to create a concept map (PRO Elements) grounded in the extant literature, translating, combining, and mediating different interpretations of PRO among stakeholders, to enhance users’ understanding and use of PROs with a particular focus on patient participation. Methods: The study is based on a systematic document analysis—a sub-study of an extensive scoping review (PubMed, Embase, CINAHL, Scopus) of PROs and patient participation in clinical practice. Results: The mapping of PRO reveals that, in clinical practice, a combination of eight main elements constitutes a PRO— validated questionnaire(s), developers, content, measures, mediation, respondents, data, and outcomes – forming the concept map called PRO Elements. Conclusion: The article provides an interdisciplinary mapping, presentation, and discussion of PROs’ constitutive elements, with an emphasis on patient participation. The holistic conceptualisation map illustrates various types of PROs that may prompt stakeholders to engage in discourse on the development, implementation, and evaluation of PROs to create more coherent and beneficial applications.
{"title":"Exploring, describing, and mapping the constitutive elements of patient-reported outcomes (PROs) used in clinical practice","authors":"Jeppe Eriksen, A. Bygholm, Pernille Bertelsen","doi":"10.7146/tfss.v21i39.133818","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.133818","url":null,"abstract":"Abstract \u0000Background: The functionality and purpose of patient-reported outcomes (PROs) have evolved as a result of their digitalisation and extended application in clinical practice. The diffusion of PROs on various organisational levels in different sectors and disease areas has further shaped their usage and construction. Thus, this paper identifies the main elements constituting a PRO in the context of clinical practice. The aim is to create a concept map (PRO Elements) grounded in the extant literature, translating, combining, and mediating different interpretations of PRO among stakeholders, to enhance users’ understanding and use of PROs with a particular focus on patient participation. \u0000Methods: The study is based on a systematic document analysis—a sub-study of an extensive scoping review (PubMed, Embase, CINAHL, Scopus) of PROs and patient participation in clinical practice. \u0000Results: The mapping of PRO reveals that, in clinical practice, a combination of eight main elements constitutes a PRO— validated questionnaire(s), developers, content, measures, mediation, respondents, data, and outcomes – forming the concept map called PRO Elements. \u0000Conclusion: The article provides an interdisciplinary mapping, presentation, and discussion of PROs’ constitutive elements, with an emphasis on patient participation. The holistic conceptualisation map illustrates various types of PROs that may prompt stakeholders to engage in discourse on the development, implementation, and evaluation of PROs to create more coherent and beneficial applications.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"9 8","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138591384","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-12-07DOI: 10.7146/tfss.v21i39.133822
R. Nissen, E. Falko, Tobias Kvist Stripp, Niels Christian Hvidt
Forskning på tværs af sundhedsområder har vist, at eksistentiel og åndelig omsorg kan være til stor gavn for patienter. Det kan imidlertid være en udfordring at indarbejde denne omsorg i daglig praksis, ikke mindst i post-sekulære, multikulturelle og pluralistiske kontekster, som eksempelvis den danske. Formålet med dette integrative review var at lokalisere, evaluere og diskutere spørgeskemaer, som fokuserer på eksistentielle og ESR behov. Elleve spørgeskemaer blev inkluderet, evalueret og diskuteret, med fokus på religiøst/spirituelt/eksistentielt ordvalg og formuleringer, lokale kulturelle og pluralistiske kontekster, og i forhold til anvendelighed i et sekulært sundhedsvæsen. Artiklen fokuserer på faktorer, der bør adresseres ved implementeringen af spørgeskemaer om eksistentielle og ESR behov i forskellige kulturelle og sproglige kontekster. Derved bidrager den til den internationale udvikling, udveksling og implementering af viden og erfaringer om bedste praksis indenfor eksistentiel og åndelig omsorg i post-sekulære kontekster.
{"title":"Eksistentiel og åndelig omsorg i post-sekulære kontekster","authors":"R. Nissen, E. Falko, Tobias Kvist Stripp, Niels Christian Hvidt","doi":"10.7146/tfss.v21i39.133822","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.133822","url":null,"abstract":"Forskning på tværs af sundhedsområder har vist, at eksistentiel og åndelig omsorg kan være til stor gavn for patienter. Det kan imidlertid være en udfordring at indarbejde denne omsorg i daglig praksis, ikke mindst i post-sekulære, multikulturelle og pluralistiske kontekster, som eksempelvis den danske. Formålet med dette integrative review var at lokalisere, evaluere og diskutere spørgeskemaer, som fokuserer på eksistentielle og ESR behov. Elleve spørgeskemaer blev inkluderet, evalueret og diskuteret, med fokus på religiøst/spirituelt/eksistentielt ordvalg og formuleringer, lokale kulturelle og pluralistiske kontekster, og i forhold til anvendelighed i et sekulært sundhedsvæsen. Artiklen fokuserer på faktorer, der bør adresseres ved implementeringen af spørgeskemaer om eksistentielle og ESR behov i forskellige kulturelle og sproglige kontekster. Derved bidrager den til den internationale udvikling, udveksling og implementering af viden og erfaringer om bedste praksis indenfor eksistentiel og åndelig omsorg i post-sekulære kontekster.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"6 2","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138592032","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-12-07DOI: 10.7146/tfss.v21i39.142188
Henriette Langstrup, Jeppe Eriksen, Marie Louise Tørring, Claus Bossen
At det er vigtigt for sundhedsvæsenet og for den enkelte behandler at vide, hvordan patienten har det, og hvilke problemer patienten oplever, er næppe en overraskelse for nogen. Det er jo blandt andet en af grundene til, at patienter og læger mødes ansigt til ansigt i konsultationen. Hvad der måske er mere overraskende er, hvor stor en praktisk udfordring det er for sundhedssystemet at indsamle patienternes oplevelser og inddrage deres behov og vurdering af egen sundhedstilstand i såvel kliniske som administrative beslutninger. For hvordan får man på systematisk og relevant vis viden om, hvad der betyder noget for den enkelte patient i et sundhedssystem, der er presset af personalemangel, stram økonomi og stigende forventninger?
{"title":"Deltagelse med data?","authors":"Henriette Langstrup, Jeppe Eriksen, Marie Louise Tørring, Claus Bossen","doi":"10.7146/tfss.v21i39.142188","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.142188","url":null,"abstract":"At det er vigtigt for sundhedsvæsenet og for den enkelte behandler at vide, hvordan patienten har det, og hvilke problemer patienten oplever, er næppe en overraskelse for nogen. Det er jo blandt andet en af grundene til, at patienter og læger mødes ansigt til ansigt i konsultationen. Hvad der måske er mere overraskende er, hvor stor en praktisk udfordring det er for sundhedssystemet at indsamle patienternes oplevelser og inddrage deres behov og vurdering af egen sundhedstilstand i såvel kliniske som administrative beslutninger. For hvordan får man på systematisk og relevant vis viden om, hvad der betyder noget for den enkelte patient i et sundhedssystem, der er presset af personalemangel, stram økonomi og stigende forventninger? ","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"53 16","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138593706","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-12-07DOI: 10.7146/tfss.v21i39.133812
Stine Thestrup Hansen, Mette Kjerholt
Introduktion Der er evidens for, at kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og patienter forbedres, når Patientrapporterede Oplysninger (PRO) anvendes aktivt i kliniske konsultationer. PRO kan bidrage til en personcentreret og helhedsorienteret pleje og behandling samt understøtte at beslutninger træffes på et fælles grundlag. Anvendelse af PRO har vundet indpas på danske hospitaler, men der mangler endnu viden om potentialet ved anvendelse af PRO i sygeplejefaglige konsultationer med hæmatologiske patienter, som har langvarige behandlings- og plejeforløb. Studiet ”PRO i praksis” På den baggrund iværksatte Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital et multi-metode studie om PRO i praksis. Formålet med studiet var blandt andet, at undersøge om sygeplejerskers brug af PRO i praksis understøttede en helhedsorienteret tilgang til pleje og behandling af patienter diagnosticeret med kroniske hæmatologiske kræftformer. Studiet var et kvalitativt etnografisk studie som foregik fra 2016 til 2020. Analysen var inspireret af Habermas’ kritiske teori. Resultater I alt blev 9 sygeplejersker observeret under deres konsultationer med patienter og efterfølgende interviewet. Studiet viste, at sygeplejerskerne oplevede informationerne som de fik via PRO-data understøttende for deres arbejde med pleje og behandling til patienterne. Sygeplejerskerne havde imidlertid ikke rammer og muligheder for at bruge PRO aktivt under konsultationerne i den tid der var til rådighed, idet sygeplejerskerne prioriterede tiden til drøftelse af blodprøvesvar og instrumentel medicinsk behandling. Konklusion Det er stadig uvist om PRO kan fremme en personcentreret og helhedsorienteret sygepleje til patienter med hæmatologiske kroniske kræftformer, og om brugen af PRO kan indfries indenfor de aktuelle organisatoriske rammer og vilkår, som sygeplejen i en hospitalskontekst udøves i.
{"title":"PRO som bro til en helhedsorienteret tilgang til patienter med hæmatologiske kræftformer - En kritisk perspektivering","authors":"Stine Thestrup Hansen, Mette Kjerholt","doi":"10.7146/tfss.v21i39.133812","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.133812","url":null,"abstract":"Introduktion \u0000Der er evidens for, at kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og patienter forbedres, når Patientrapporterede Oplysninger (PRO) anvendes aktivt i kliniske konsultationer. PRO kan bidrage til en personcentreret og helhedsorienteret pleje og behandling samt understøtte at beslutninger træffes på et fælles grundlag. Anvendelse af PRO har vundet indpas på danske hospitaler, men der mangler endnu viden om potentialet ved anvendelse af PRO i sygeplejefaglige konsultationer med hæmatologiske patienter, som har langvarige behandlings- og plejeforløb. \u0000 \u0000Studiet ”PRO i praksis” \u0000På den baggrund iværksatte Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital et multi-metode studie om PRO i praksis. Formålet med studiet var blandt andet, at undersøge om sygeplejerskers brug af PRO i praksis understøttede en helhedsorienteret tilgang til pleje og behandling af patienter diagnosticeret med kroniske hæmatologiske kræftformer. \u0000Studiet var et kvalitativt etnografisk studie som foregik fra 2016 til 2020. Analysen var inspireret af Habermas’ kritiske teori. \u0000 \u0000Resultater \u0000I alt blev 9 sygeplejersker observeret under deres konsultationer med patienter og efterfølgende interviewet. Studiet viste, at sygeplejerskerne oplevede informationerne som de fik via PRO-data understøttende for deres arbejde med pleje og behandling til patienterne. Sygeplejerskerne havde imidlertid ikke rammer og muligheder for at bruge PRO aktivt under konsultationerne i den tid der var til rådighed, idet sygeplejerskerne prioriterede tiden til drøftelse af blodprøvesvar og instrumentel medicinsk behandling. \u0000 \u0000Konklusion \u0000Det er stadig uvist om PRO kan fremme en personcentreret og helhedsorienteret sygepleje til patienter med hæmatologiske kroniske kræftformer, og om brugen af PRO kan indfries indenfor de aktuelle organisatoriske rammer og vilkår, som sygeplejen i en hospitalskontekst udøves i.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"8 13","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138592819","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-12-07DOI: 10.7146/tfss.v21i39.136459
Sara Elgaard Frantzen, Iben Mundbjerg Gjødsbøl, M. S. Dam
Polyfarmaci—indtagelse af flere lægemidler samtidig—er et velkendt fænomen blandt ældre, som hovedsageligt er blevet undersøgt kvantitativt med henblik på at definere, hvor mange lægemidler der er for mange. I denne artikel ser vi ud over de numeriske definitioner af polyfarmaci for i stedet at udforske de konkrete praksisser, som lægemidlerne indgår i. Gennem etnografisk feltarbejde på to dansk plejehjem undersøger vi, hvordan lægemidler får aktiv indflydelse på plejehjemsbeboeres hverdag og på den omsorg, som plejepersonalet yder. Inspireret af Science and Technology Studies analyserer vi, hvordan polyfarmaci udspiller sig og erfares i praksis ved at betragte lægemidler som en omsorgsteknologi. Hvor idealet om ’rationel farmakoterapi’ foreskriver, at den rigtige patient får den rigtige medicin til den rigtige tid, viser vores empiriske fund, at plejepersonalets stræben efter dette ideal begrænser mulighederne for at inddrage beboerne i deres egen behandling. Vi demonstrerer, hvordan fokus på korrekt og sikker lægemiddelhåndtering skaber ansvarshierarkier blandt plejepersonalet. Disse hierarkier betyder, at de som er tættest på beboerne, har det største ansvar men står uden beføjelser til at handle selvstændigt eller træffe beslutninger om beboernes lægemiddelbehandling. Vi argumenterer for, at ansvarshierarkierne fragmenterer omsorgsarbejdet og udgrænser beboernes oplevelse af eget lægemiddelindtag. Med begrebet ’lægemiddelempati’ præsenterer og diskuterer vi en tilgang til lægemiddelhåndtering, som ikke tager plejepersonalets faglighed og beboernes erfaringer for givet. Derimod fordrer lægemiddelempati anerkendelse på tværs af fagprofessionelle ansvarshierarkier og at inddragelse af lægemiddelbrugeren betragtes som et værdifuldt arbejde i sig selv, der kræver prioritering af tid, ressourcer og opmærksomhed.
{"title":"Ansvarshierarki i lægemiddelomsorgen på plejehjem","authors":"Sara Elgaard Frantzen, Iben Mundbjerg Gjødsbøl, M. S. Dam","doi":"10.7146/tfss.v21i39.136459","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.136459","url":null,"abstract":"Polyfarmaci—indtagelse af flere lægemidler samtidig—er et velkendt fænomen blandt ældre, som hovedsageligt er blevet undersøgt kvantitativt med henblik på at definere, hvor mange lægemidler der er for mange. I denne artikel ser vi ud over de numeriske definitioner af polyfarmaci for i stedet at udforske de konkrete praksisser, som lægemidlerne indgår i. Gennem etnografisk feltarbejde på to dansk plejehjem undersøger vi, hvordan lægemidler får aktiv indflydelse på plejehjemsbeboeres hverdag og på den omsorg, som plejepersonalet yder. Inspireret af Science and Technology Studies analyserer vi, hvordan polyfarmaci udspiller sig og erfares i praksis ved at betragte lægemidler som en omsorgsteknologi. Hvor idealet om ’rationel farmakoterapi’ foreskriver, at den rigtige patient får den rigtige medicin til den rigtige tid, viser vores empiriske fund, at plejepersonalets stræben efter dette ideal begrænser mulighederne for at inddrage beboerne i deres egen behandling. Vi demonstrerer, hvordan fokus på korrekt og sikker lægemiddelhåndtering skaber ansvarshierarkier blandt plejepersonalet. Disse hierarkier betyder, at de som er tættest på beboerne, har det største ansvar men står uden beføjelser til at handle selvstændigt eller træffe beslutninger om beboernes lægemiddelbehandling. Vi argumenterer for, at ansvarshierarkierne fragmenterer omsorgsarbejdet og udgrænser beboernes oplevelse af eget lægemiddelindtag. Med begrebet ’lægemiddelempati’ præsenterer og diskuterer vi en tilgang til lægemiddelhåndtering, som ikke tager plejepersonalets faglighed og beboernes erfaringer for givet. Derimod fordrer lægemiddelempati anerkendelse på tværs af fagprofessionelle ansvarshierarkier og at inddragelse af lægemiddelbrugeren betragtes som et værdifuldt arbejde i sig selv, der kræver prioritering af tid, ressourcer og opmærksomhed.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"8 6","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138591699","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-12-07DOI: 10.7146/tfss.v21i39.133861
Amalie Søgaard Nielsen
{"title":"Undgå at digitale PRO-skemaer bidrager til ulighed","authors":"Amalie Søgaard Nielsen","doi":"10.7146/tfss.v21i39.133861","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.133861","url":null,"abstract":"","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"5 12","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138592599","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-12-07DOI: 10.7146/tfss.v21i39.142189
Lotte Buch Segal
Boganmeldelse af Konradsen og Meyrowitschs "Global Sundhed i Dansk Perspektiv" (2022) skrevet af Lotte Buch Segal.
{"title":"Global sundhed i dansk perspektiv","authors":"Lotte Buch Segal","doi":"10.7146/tfss.v21i39.142189","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.142189","url":null,"abstract":"Boganmeldelse af Konradsen og Meyrowitschs \"Global Sundhed i Dansk Perspektiv\" (2022) skrevet af Lotte Buch Segal.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"22 6","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138591997","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-12-07DOI: 10.7146/tfss.v21i39.134015
Josephine Lyngh Steenberg, Trine Hørmann Thomsen, Marie Lynning, Sofie Olsgaard Bergien, Rolf Pringler Holm, Lasse Skovgaard
Brug af Patientrapporterede Oplysninger (PRO) i mødet mellem patient og sundhedsprofessionel kan styrke patientinddragelsen og højne behandlingskvaliteten. Formålet med dette studie er at undersøge, hvordan PRO bliver relevant og meningsfuldt at anvende for både personer med multipel sclerose (MS) og sundhedsprofessionelle. Undersøgelsen bestod af 1) et systematisk litteraturstudie, hvor eksisterende PRO-spørgeskemaer indenfor MS-området, og hvorvidt der har været inddraget patienter i udviklingen af dem, blev kortlagt2) en interviewundersøgelse, hvor personer med MS’ perspektiv på PRO blev undersøgt, 3) en workshop hvor sundhedsprofessionelles perspektiv på PRO blev undersøgt. Der er et øget behov for at inddrage personer med MS i udviklingen af PRO, hvis PRO skal være relevant for personer med MS samt fremme personcentrering i MS-behandlingen. For at PRO-spørgeskemaer bliver meningsfulde for både personer med MS og sundhedsprofessionelle at anvende, skal PRO kunne tilpasses den enkelte patient, da sygdomsforløbet og symptomprofilen for personer med MS kan variere meget. Imidlertid bør det overvejes om alle patienter har gavn af PRO. For at favne, hvad der for personer med MS er relevant at drøfte med en sundhedsprofessionel, bør PRO-spørgeskemaer omfatte neurologiske symptomer, kognitive funktionsnedsættelser, mental sundhed og velvære, egenomsorg og sociale udfordringer relateret til MS. Dog bør dette afstemmes ift. den sundhedsprofessionelles kompetencer, både for at den sundhedsprofessionelle oplever at kunne give evidente råd om symptomer og behandling, men også for at patienten modtager den bedst mulige behandling og vejledning. Desuden må PRO ikke være tidskrævende, hverken for de sundhedsprofessionelle at anvende eller for patienterne at udfylde. Imidlertid kan det diskuteres, hvorvidt det danske sundhedsvæsen rustet og organiseret til at inkorporerer et tiltag som PRO, som reflekterer både patienter og sundhedsprofessionelles ønsker og behov.
{"title":"Etablering af fælles fodslag","authors":"Josephine Lyngh Steenberg, Trine Hørmann Thomsen, Marie Lynning, Sofie Olsgaard Bergien, Rolf Pringler Holm, Lasse Skovgaard","doi":"10.7146/tfss.v21i39.134015","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.134015","url":null,"abstract":"Brug af Patientrapporterede Oplysninger (PRO) i mødet mellem patient og sundhedsprofessionel kan styrke patientinddragelsen og højne behandlingskvaliteten. Formålet med dette studie er at undersøge, hvordan PRO bliver relevant og meningsfuldt at anvende for både personer med multipel sclerose (MS) og sundhedsprofessionelle. \u0000Undersøgelsen bestod af 1) et systematisk litteraturstudie, hvor eksisterende PRO-spørgeskemaer indenfor MS-området, og hvorvidt der har været inddraget patienter i udviklingen af dem, blev kortlagt2) en interviewundersøgelse, hvor personer med MS’ perspektiv på PRO blev undersøgt, 3) en workshop hvor sundhedsprofessionelles perspektiv på PRO blev undersøgt. \u0000Der er et øget behov for at inddrage personer med MS i udviklingen af PRO, hvis PRO skal være relevant for personer med MS samt fremme personcentrering i MS-behandlingen. For at PRO-spørgeskemaer bliver meningsfulde for både personer med MS og sundhedsprofessionelle at anvende, skal PRO kunne tilpasses den enkelte patient, da sygdomsforløbet og symptomprofilen for personer med MS kan variere meget. Imidlertid bør det overvejes om alle patienter har gavn af PRO. For at favne, hvad der for personer med MS er relevant at drøfte med en sundhedsprofessionel, bør PRO-spørgeskemaer omfatte neurologiske symptomer, kognitive funktionsnedsættelser, mental sundhed og velvære, egenomsorg og sociale udfordringer relateret til MS. Dog bør dette afstemmes ift. den sundhedsprofessionelles kompetencer, både for at den sundhedsprofessionelle oplever at kunne give evidente råd om symptomer og behandling, men også for at patienten modtager den bedst mulige behandling og vejledning. Desuden må PRO ikke være tidskrævende, hverken for de sundhedsprofessionelle at anvende eller for patienterne at udfylde. Imidlertid kan det diskuteres, hvorvidt det danske sundhedsvæsen rustet og organiseret til at inkorporerer et tiltag som PRO, som reflekterer både patienter og sundhedsprofessionelles ønsker og behov.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"51 48","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138593072","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-06-20DOI: 10.7146/tfss.v20i38.131953
Christina Prinds, Vibeke Østergaard Steenfeldt, C. Larsen, Frederik Rosenbæk, Niels Christian Hvidt
Baggrund For mange ældre er en plejebolig deres sidste hjem, hvor de bor frem til livets afslutning. Mange ældre på plejecentre sidder alene med de eksistentielle tanker og bekymringer, der trænger sig på. Nogle kan tale om disse forhold med familie eller venner, men andre har brug for, at de sundhedsprofessionelle kan træde ind i det eksistentielle rum, hvor familien ikke selv magter at være. Studier inden for eksistentiel og åndelig omsorg viser, at en del sundhedsprofessionelle inden for ældreplejen ikke føler sig godt nok rustet til at tale om eksistentielle emner og efterlyser mere uddannelse på området. Med det formål at øge indsatsen inden for den eksistentielle og åndelige omsorg i ældreplejen undersøger vi, hvilke tanker om egen tiltro til egne evner, sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark har for at integrere denne omsorg i deres praksis. Metode Gennem et kontekstuelt tilrettet og pilottestet spørgeskema inspirereret af Albert Banduras begreb self-efficacy målte vi tiltro til egne evner til at kunne yde eksistentiel omsorg i ældreplejen hos 30 sundhedsprofessionelle. Studiets fund fungerer samtidig som en baseline måling før deltagelse i et efteruddannelseskursus om eksistentiel kommunikation, der er udviklet til netop sundhedsprofesssionelle i ældreplejen. Data blev analyseret i Stata. Konklusion Undersøgelsen viser overordnet en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, uddannelsesanciennitet og arbejdsstedsanciennitet og tiltro til egne evner til at yde eksistentiel omsorg i ældreplejen. Ligeledes synes arbejdsstedsanciennitet betydningsfuldt i forhold til både graden af deltagernes bevidsthed om den i eksistentiel omsorg indlejrede sårbarhed, og hvorvidt deltagerne anser det som deres arbejdsområde.
背景 对许多老人来说，护理院是他们最后的家，他们要在这里生活到生命的尽头。许多住在护理中心的老人只能独自面对他们的生存思考和担忧。有些人可以与家人或朋友谈论这些问题，但有些人则需要医护专业人员介入他们无法介入的存在空间。存在主义和精神关怀领域的研究表明，一些从事老年护理工作的医护人员认为自己不具备谈论存在主义话题的能力，因此呼吁在这一领域开展更多培训。为了加大对老年护理中存在主义和精神关怀的力度，我们调查了丹麦老年护理中的医护人员对自我效能的看法，以便将这种关怀融入到他们的实践中。方法 我们根据阿尔伯特-班杜拉（Albert Bandura）的自我效能概念，通过一份根据具体情况改编并经过试点测试的调查问卷，测量了 30 名医疗保健专业人员对自己在老年护理中提供存在性护理的能力的看法。研究结果也可作为参加专为老年护理专业医护人员开发的存在感沟通继续教育课程前的基线测量。数据使用 Stata 进行分析。结论 总体而言，研究表明教育水平、教育资历和工作资历与对自己在老年护理中提供存在感关怀的能力的信心之间存在正相关。同样，职场资历似乎对参与者对存在性护理中蕴含的脆弱性的认识程度以及参与者是否将其视为自己的工作领域具有重要意义。
{"title":"Klædt på til at tale om livet og døden – en spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark","authors":"Christina Prinds, Vibeke Østergaard Steenfeldt, C. Larsen, Frederik Rosenbæk, Niels Christian Hvidt","doi":"10.7146/tfss.v20i38.131953","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.131953","url":null,"abstract":"Baggrund \u0000For mange ældre er en plejebolig deres sidste hjem, hvor de bor frem til livets afslutning. Mange ældre på plejecentre sidder alene med de eksistentielle tanker og bekymringer, der trænger sig på. Nogle kan tale om disse forhold med familie eller venner, men andre har brug for, at de sundhedsprofessionelle kan træde ind i det eksistentielle rum, hvor familien ikke selv magter at være. Studier inden for eksistentiel og åndelig omsorg viser, at en del sundhedsprofessionelle inden for ældreplejen ikke føler sig godt nok rustet til at tale om eksistentielle emner og efterlyser mere uddannelse på området. Med det formål at øge indsatsen inden for den eksistentielle og åndelige omsorg i ældreplejen undersøger vi, hvilke tanker om egen tiltro til egne evner, sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark har for at integrere denne omsorg i deres praksis. \u0000Metode \u0000Gennem et kontekstuelt tilrettet og pilottestet spørgeskema inspirereret af Albert Banduras begreb self-efficacy målte vi tiltro til egne evner til at kunne yde eksistentiel omsorg i ældreplejen hos 30 sundhedsprofessionelle. Studiets fund fungerer samtidig som en baseline måling før deltagelse i et efteruddannelseskursus om eksistentiel kommunikation, der er udviklet til netop sundhedsprofesssionelle i ældreplejen. Data blev analyseret i Stata. \u0000Konklusion \u0000Undersøgelsen viser overordnet en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, uddannelsesanciennitet og arbejdsstedsanciennitet og tiltro til egne evner til at yde eksistentiel omsorg i ældreplejen. Ligeledes synes arbejdsstedsanciennitet betydningsfuldt i forhold til både graden af deltagernes bevidsthed om den i eksistentiel omsorg indlejrede sårbarhed, og hvorvidt deltagerne anser det som deres arbejdsområde.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"57 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131622061","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-06-20DOI: 10.7146/tfss.v20i38.131489
Tobias Kvist Stripp, V. L. Joshi
Mange mennesker som overlever et hjertestop vil lide af langsigtede sekundære fysiske og følelsesmæssige konsekvenser som følge af hjertestoppet. Dokumentation, overvejende fra kvalitative undersøgelser, indikerer, at eksistentielle bekymringer, herunder frygten for at dø, frygt for nyt hjertestop og mangel på mening, også kan betragtes som en vigtig sekundær konsekvens. Internationale retningslinjer anbefaler rehabilitering efter hjertestop, som har sekundær forebyggelse af hjertesygdomme til formål. Indtil nu har modellerne for rehabilitering dog ikke eksplicit omfattet eksistentielle eller åndelige bekymringer, selvom disse er del af ”total pain”-modellen, som anvendes inden for palliativ pleje. Eksistentielle bekymringer kan have en negativ indvirkning på rehabiliteringen grundet frygt for at bevæge sig/kinesiofobi eller tab af mening, hvilket fører til nedsat deltagelse. Omvendt rapporterer nogle overlevende, at deres hjertestop har givet dem en ny chance i livet, en vilje til at forblive raske, hvilket potentielt øger deres deltagelse i rehabilitering. At undersøge hjertestopoverlevere ift. eksistentielle problemstillinger kunne bidrage til, at identificere de personer, som ville have gavn af interventioner, som har til formål at mindske disse bekymringer. Derudover kunne man potentielt identificere overlevere, for hvem eksistentielle bekymringer udgør en barriere for, at deltage i rehabilitering. Der er imidlertid behov for mere forskning i, hvordan man undersøger hjertestopoverlevere for eksistentielle bekymringer, hvordan disse bekymringer påvirker deltagelse i rehabilitering, samt for at identificere effektive metoder til at afhjælpe bekymringerne for at sikre, at overlevende efter hjertestop kan vende tilbage til det bedst mulige liv.
{"title":"En oversigt over eksistentielle bekymringer hos hjertestopoverlevere og implikationerne for rehabilitering: Har vi brug for et nyt værktøj i værktøjskassen?","authors":"Tobias Kvist Stripp, V. L. Joshi","doi":"10.7146/tfss.v20i38.131489","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.131489","url":null,"abstract":"Mange mennesker som overlever et hjertestop vil lide af langsigtede sekundære fysiske og følelsesmæssige konsekvenser som følge af hjertestoppet. Dokumentation, overvejende fra kvalitative undersøgelser, indikerer, at eksistentielle bekymringer, herunder frygten for at dø, frygt for nyt hjertestop og mangel på mening, også kan betragtes som en vigtig sekundær konsekvens. Internationale retningslinjer anbefaler rehabilitering efter hjertestop, som har sekundær forebyggelse af hjertesygdomme til formål. Indtil nu har modellerne for rehabilitering dog ikke eksplicit omfattet eksistentielle eller åndelige bekymringer, selvom disse er del af ”total pain”-modellen, som anvendes inden for palliativ pleje. Eksistentielle bekymringer kan have en negativ indvirkning på rehabiliteringen grundet frygt for at bevæge sig/kinesiofobi eller tab af mening, hvilket fører til nedsat deltagelse. Omvendt rapporterer nogle overlevende, at deres hjertestop har givet dem en ny chance i livet, en vilje til at forblive raske, hvilket potentielt øger deres deltagelse i rehabilitering. At undersøge hjertestopoverlevere ift. eksistentielle problemstillinger kunne bidrage til, at identificere de personer, som ville have gavn af interventioner, som har til formål at mindske disse bekymringer. Derudover kunne man potentielt identificere overlevere, for hvem eksistentielle bekymringer udgør en barriere for, at deltage i rehabilitering. Der er imidlertid behov for mere forskning i, hvordan man undersøger hjertestopoverlevere for eksistentielle bekymringer, hvordan disse bekymringer påvirker deltagelse i rehabilitering, samt for at identificere effektive metoder til at afhjælpe bekymringerne for at sikre, at overlevende efter hjertestop kan vende tilbage til det bedst mulige liv. \u0000 \u0000 \u0000 ","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"7 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114046168","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：