{"title":"摘要:数字行动主义与参与:情感、情感与政治","authors":"Joachim Aagaard Friis","doi":"10.7146/mk.v38i72.125739","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Med udgangspunkt i hashtag-aktivisme, som bruger udtryk som ”I am” eller ”We are” til at skabe samhørighed og fællesskab med et offer, der er kommet medie-opmærksomhed omkring, vil jeg undersøge, hvordan ikke-exceptionelle affekter driver denne form for aktivisme. Jeg argumenterer for, at de affekter som driver denne online sammenhørighed, ikke er store følelser som vrede og chok, men i højere grad er det, jeg med Sianne Ngai kalder grimme følelser, såsom angst, paranoia og irritation. Ved at bruge Ngais teoriapparat om grimme følelser, undersøger jeg et udvalg af hashtag-bevægelser, som bruger ”I am” og ”We are”-betegnelsen til at skabe et fællesskab, både mellem offeret og individet og mellem individet og resten af bevægelsens individer. \n \nNgais pointe er, at ’mindre’ eller ikke-exceptionelle, grimme følelser dominerer hverdagen i det senkapitalistiske samfund. Derfor argumenterer jeg for, at de disse følelser egner sig til denne form for hashtag-aktivisme, fordi privatsfærens hverdagslighed er en forudsætning for at skabe det lighedstegn mellem gruppe og individ, som er nødvendigt for, at ”I am”-bevægelsen kan få momentum. De følelsesstrukturer som er knyttet til hashtag-aktivisme indebærer en socialitet som kan udtrykkes med Susanna Paasonens begreb affektiv homofili, eller behovet for kollektivt at føle det samme på et givent tidspunkt. I min undersøgelse af ”I am”-bevægelserne undersøger jeg, hvordan den affektive homofili opstår ved brugen af diverse visuelle og tekstuelle markører på online-medier såsom Twitter og Instagram. Her ser jeg på, hvordan udtrykkene af de ikke-exceptionelle grimme følelser indgår i en hashtag-bevægelses fremdrift og knyttes til specifikke udsagn og billeder. \n \n \nNgai, Sianne. 2005. Ugly Feelings, Cambridge, MA: Harvard University Press. \n__________. 2012. Our Aesthetic Categories, Cambridge, MA: Harvard University Press. \nSundén, Jenny, Susanna Paasonen. 2019. “Inappropriate Laughter: Affective Homophily and \nthe Unlikely Comedy of #MeToo” in: Social Media + Society, 26. Nov.","PeriodicalId":30110,"journal":{"name":"MedieKultur Journal of Media and Communication Research","volume":"21 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2022-05-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":"{\"title\":\"Abstract: Digital activism and participation: affect, feelings and politics\",\"authors\":\"Joachim Aagaard Friis\",\"doi\":\"10.7146/mk.v38i72.125739\",\"DOIUrl\":null,\"url\":null,\"abstract\":\"Med udgangspunkt i hashtag-aktivisme, som bruger udtryk som ”I am” eller ”We are” til at skabe samhørighed og fællesskab med et offer, der er kommet medie-opmærksomhed omkring, vil jeg undersøge, hvordan ikke-exceptionelle affekter driver denne form for aktivisme. Jeg argumenterer for, at de affekter som driver denne online sammenhørighed, ikke er store følelser som vrede og chok, men i højere grad er det, jeg med Sianne Ngai kalder grimme følelser, såsom angst, paranoia og irritation. Ved at bruge Ngais teoriapparat om grimme følelser, undersøger jeg et udvalg af hashtag-bevægelser, som bruger ”I am” og ”We are”-betegnelsen til at skabe et fællesskab, både mellem offeret og individet og mellem individet og resten af bevægelsens individer. \\n \\nNgais pointe er, at ’mindre’ eller ikke-exceptionelle, grimme følelser dominerer hverdagen i det senkapitalistiske samfund. Derfor argumenterer jeg for, at de disse følelser egner sig til denne form for hashtag-aktivisme, fordi privatsfærens hverdagslighed er en forudsætning for at skabe det lighedstegn mellem gruppe og individ, som er nødvendigt for, at ”I am”-bevægelsen kan få momentum. De følelsesstrukturer som er knyttet til hashtag-aktivisme indebærer en socialitet som kan udtrykkes med Susanna Paasonens begreb affektiv homofili, eller behovet for kollektivt at føle det samme på et givent tidspunkt. I min undersøgelse af ”I am”-bevægelserne undersøger jeg, hvordan den affektive homofili opstår ved brugen af diverse visuelle og tekstuelle markører på online-medier såsom Twitter og Instagram. Her ser jeg på, hvordan udtrykkene af de ikke-exceptionelle grimme følelser indgår i en hashtag-bevægelses fremdrift og knyttes til specifikke udsagn og billeder. \\n \\n \\nNgai, Sianne. 2005. Ugly Feelings, Cambridge, MA: Harvard University Press. \\n__________. 2012. Our Aesthetic Categories, Cambridge, MA: Harvard University Press. \\nSundén, Jenny, Susanna Paasonen. 2019. “Inappropriate Laughter: Affective Homophily and \\nthe Unlikely Comedy of #MeToo” in: Social Media + Society, 26. Nov.\",\"PeriodicalId\":30110,\"journal\":{\"name\":\"MedieKultur Journal of Media and Communication Research\",\"volume\":\"21 1\",\"pages\":\"\"},\"PeriodicalIF\":0.0000,\"publicationDate\":\"2022-05-30\",\"publicationTypes\":\"Journal Article\",\"fieldsOfStudy\":null,\"isOpenAccess\":false,\"openAccessPdf\":\"\",\"citationCount\":\"0\",\"resultStr\":null,\"platform\":\"Semanticscholar\",\"paperid\":null,\"PeriodicalName\":\"MedieKultur Journal of Media and Communication Research\",\"FirstCategoryId\":\"1085\",\"ListUrlMain\":\"https://doi.org/10.7146/mk.v38i72.125739\",\"RegionNum\":0,\"RegionCategory\":null,\"ArticlePicture\":[],\"TitleCN\":null,\"AbstractTextCN\":null,\"PMCID\":null,\"EPubDate\":\"\",\"PubModel\":\"\",\"JCR\":\"Q2\",\"JCRName\":\"Social Sciences\",\"Score\":null,\"Total\":0}","platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"MedieKultur Journal of Media and Communication Research","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/mk.v38i72.125739","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"Q2","JCRName":"Social Sciences","Score":null,"Total":0}
Abstract: Digital activism and participation: affect, feelings and politics
Med udgangspunkt i hashtag-aktivisme, som bruger udtryk som ”I am” eller ”We are” til at skabe samhørighed og fællesskab med et offer, der er kommet medie-opmærksomhed omkring, vil jeg undersøge, hvordan ikke-exceptionelle affekter driver denne form for aktivisme. Jeg argumenterer for, at de affekter som driver denne online sammenhørighed, ikke er store følelser som vrede og chok, men i højere grad er det, jeg med Sianne Ngai kalder grimme følelser, såsom angst, paranoia og irritation. Ved at bruge Ngais teoriapparat om grimme følelser, undersøger jeg et udvalg af hashtag-bevægelser, som bruger ”I am” og ”We are”-betegnelsen til at skabe et fællesskab, både mellem offeret og individet og mellem individet og resten af bevægelsens individer.
Ngais pointe er, at ’mindre’ eller ikke-exceptionelle, grimme følelser dominerer hverdagen i det senkapitalistiske samfund. Derfor argumenterer jeg for, at de disse følelser egner sig til denne form for hashtag-aktivisme, fordi privatsfærens hverdagslighed er en forudsætning for at skabe det lighedstegn mellem gruppe og individ, som er nødvendigt for, at ”I am”-bevægelsen kan få momentum. De følelsesstrukturer som er knyttet til hashtag-aktivisme indebærer en socialitet som kan udtrykkes med Susanna Paasonens begreb affektiv homofili, eller behovet for kollektivt at føle det samme på et givent tidspunkt. I min undersøgelse af ”I am”-bevægelserne undersøger jeg, hvordan den affektive homofili opstår ved brugen af diverse visuelle og tekstuelle markører på online-medier såsom Twitter og Instagram. Her ser jeg på, hvordan udtrykkene af de ikke-exceptionelle grimme følelser indgår i en hashtag-bevægelses fremdrift og knyttes til specifikke udsagn og billeder.
Ngai, Sianne. 2005. Ugly Feelings, Cambridge, MA: Harvard University Press.
__________. 2012. Our Aesthetic Categories, Cambridge, MA: Harvard University Press.
Sundén, Jenny, Susanna Paasonen. 2019. “Inappropriate Laughter: Affective Homophily and
the Unlikely Comedy of #MeToo” in: Social Media + Society, 26. Nov.