Εἴρων versus ἀλαζών – 1 Kor 4,8-13 i lyset af et klassisk filosofisk-litterært modsætningspar

Abstract

I en fortolkning af 1 Kor 4,9-13 forsøges strukturerne i forholdet mellem Paulus og menigheden i Korinth afdækket ved hjælp af modsætningsparret εἴρων / ἀλαζών, som bl.a. kendes fra Aristoteles og for eftertiden har fået status som ”stock characters” i den antikke komedie. Som den pralende ἀλαζών-karakter bryster korintherne sig ifølge Paulus af en visdom, de faktisk ikke har, mens Paulus ved at fremstille sig selv som svag og foragtet dåre kan siges at optræde som ironikeren, εἴρων, der gør sig mindre end han er – begge dele under den forudsætning, at Gud har vendt op og ned på verdens begreb om status ved at åbenbare sin visdom i den korsfæstede Kristus, som i verdens øjne er en dårskab.