Fra programmering til perspektiver for computationel tankegang for humanistiske, videregående uddannelser

Abstract

Med udgangspunkt i det stigende behov for IT-kompetencer er de humanistiske uni­versitetsuddannelser begyndt at indføre kurser, der skal styrke de studerendes forståelse for informatik. Denne artikel undersøger, hvordan studerende på en masteruddannelse i IT på et humanistisk fakultet udvikler kompetencer i programmering og computationel tankegang. De studerende havde alle et obligatorisk kursus i Programmering og Proto­typing, og nogle af dem havde valgfag i Computational Thinking. Data består af obser­vationer fra kurserne, vurdering af de studerendes opgaver og fire fokusgruppe­interviews. (De studerende var delt i to grupper – en med Computational Thinking og den anden med kun Programmering og Prototyping.) Vi afholdt interviews før og efter kurserne for begge grupper for at afdække, hvordan elevernes synspunkter havde ændret sig. Begge grupper af studerende ser sig selv i koordinerende roller, hvor de samarbejder med programmører og andre softwareudviklere. De studerende der valgte valgfaget i Computational Thinking, viste et rigere ordforråd, når de beskrev computationel tanke­gangs begreber, praksisser og perspektiver. Evnen til at reflektere over de praktiske opgaver, herunder begreber, praksisser og perspektiver, synes essentiel for de studerendes fremtidige karriere, som humanister, der arbejder med teknologi. Resul­taterne viser, hvordan studerende kan udvikle deres forståelse af computationel tanke­gang med stilladsering mod computational empowerment. I processen så vi, hvordan studerende opnår en forståelse af computationel tankegang gennem arbejde med kon­cepter og praksisser, og hvor der opstod perspektiver ved at kombinere computationel tankegang med information og praksis fra andre discipliner.