{"title":"Noget andet i stedet","authors":"Dorte Vang Eggersen","doi":"10.5617/adno.9241","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Stedbaseret læsning (SBL) er en undervisningsmetode, som i en firefaset model opstiller en didaktisk ramme for litteraturundervisning uden for klasserummet. Med SBL initieres og stilladseres elevers dobbeltrettede opmærksomhed på en litterær tekst i dens samspil med et nøje udvalgt undervisningssted i skolens nærområde. SBL hviler på teoretiske antagelser fra henholdsvis fænomenologisk stedsfilosofisk litteraturvidenskab og udeskolepædagogik. I artiklen præsenteres et kvalitativt interventionsstudie bestående af 5 afprøvninger af SBL i en udskolingsklasse henover et skoleår med henblik på at undersøge, hvordan elever oplever undervisning med SBL, og hvad der kendetegner elevers dobbeltrettede opmærksomhed på tekst og sted. Datamaterialet består af verbale elevudsagn, som er lydoptaget og indsamlet i undervisning og interviews. Disse er analyseret i en åben kodning baseret på constructing grounded theory efterfulgt af en teoridrevet fortolkning af fundene med afsæt i det fænomenologiske begreb sted, henholdsvis det litteraturdidaktiske begreb dobbeltrettet opmærksomhed.\nDen åbne kodning viser, at undervisning med SBL som metode potentielt kan føje en ny tidsdimension til nogle elevers tekst- og stedsopmærksomhed. SBL kan potentielt lede til en genkendelse af og forestillinger om ’hvordan det har været’ at være til stede i såvel tekstens fortællende nu som i stedets historiske fortid. Den teoridrevne fortolkning af disse fund peger på, at SBL for nogle elevers vedkommende kan bidrage til brobygning mellem det lokale og det globale; mellem fortid og nutid; mellem omverden og jeg; og mellem litteraturen, litteraturhistorien og elevernes livsverden.Til slut diskuteres det, hvor vidt SBL vil kunne danne afsæt for en kritisk spørgen til, hvad der former elevers egen fysiske og mentale horisont, som del af litteraturundervisningen. De fundne kvaliteter ved SBL ses som udtryk for metodens verdensvendthed. Det konkluderes på denne baggrund, at SBL evt. kan danne et alternativ til en tilsyneladende udbredt periode- og begrebsorienteret litteraturundervisningspraksis i grundskolens ældste klasser.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2023-03-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Acta Didactica Norden","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.5617/adno.9241","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"Q4","JCRName":"Social Sciences","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Abstract
Stedbaseret læsning (SBL) er en undervisningsmetode, som i en firefaset model opstiller en didaktisk ramme for litteraturundervisning uden for klasserummet. Med SBL initieres og stilladseres elevers dobbeltrettede opmærksomhed på en litterær tekst i dens samspil med et nøje udvalgt undervisningssted i skolens nærområde. SBL hviler på teoretiske antagelser fra henholdsvis fænomenologisk stedsfilosofisk litteraturvidenskab og udeskolepædagogik. I artiklen præsenteres et kvalitativt interventionsstudie bestående af 5 afprøvninger af SBL i en udskolingsklasse henover et skoleår med henblik på at undersøge, hvordan elever oplever undervisning med SBL, og hvad der kendetegner elevers dobbeltrettede opmærksomhed på tekst og sted. Datamaterialet består af verbale elevudsagn, som er lydoptaget og indsamlet i undervisning og interviews. Disse er analyseret i en åben kodning baseret på constructing grounded theory efterfulgt af en teoridrevet fortolkning af fundene med afsæt i det fænomenologiske begreb sted, henholdsvis det litteraturdidaktiske begreb dobbeltrettet opmærksomhed.
Den åbne kodning viser, at undervisning med SBL som metode potentielt kan føje en ny tidsdimension til nogle elevers tekst- og stedsopmærksomhed. SBL kan potentielt lede til en genkendelse af og forestillinger om ’hvordan det har været’ at være til stede i såvel tekstens fortællende nu som i stedets historiske fortid. Den teoridrevne fortolkning af disse fund peger på, at SBL for nogle elevers vedkommende kan bidrage til brobygning mellem det lokale og det globale; mellem fortid og nutid; mellem omverden og jeg; og mellem litteraturen, litteraturhistorien og elevernes livsverden.Til slut diskuteres det, hvor vidt SBL vil kunne danne afsæt for en kritisk spørgen til, hvad der former elevers egen fysiske og mentale horisont, som del af litteraturundervisningen. De fundne kvaliteter ved SBL ses som udtryk for metodens verdensvendthed. Det konkluderes på denne baggrund, at SBL evt. kan danne et alternativ til en tilsyneladende udbredt periode- og begrebsorienteret litteraturundervisningspraksis i grundskolens ældste klasser.