{"title":"Flersprogethedsdidaktik og sproglig opmærksomhed - Et læreplansstudie på tværs af sprogfag og klassetrin i den danske grundskole","authors":"Natascha Drachmann","doi":"10.5617/adno.9831","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Inden for nordisk uddannelsesforskning har der de seneste årtier været en øget interesse for at undersøge sproglig opmærksomhed i en flersprogethedsdidaktisk kontekst i krydsfeltet mellem første-, andet- og fremmedsprogsdidaktik. Studier peger på, at sprogfagene i nordens skoler bygger på en etsprogethedsnorm og at fagenes læreplaner indeholder et udviklingspotentiale. Grundlaget for at kunne udvikle sprogfagenes læreplaner er dog en klarlægning af, hvilken form for flersprogethedsdidaktik og sproglig opmærksomhed, der allerede er implementeret i og på tværs af læreplanerne for dermed at opdage, hvad der mangler. Med afsæt i en kvalitativ indholdsanalyse af læreplaner for faget dansk, dansk som andetsprog, engelsk, fransk og tysk undersøger artiklen, hvordan flersprogethedsdidaktik og sproglig opmærksomhed er integreret i og på tværs af sprogfagene fra 1.-7. klasse i den danske grundskole. Analysen viser, at både flersprogethedsdidaktik og sproglig opmærksomhed er integreret i læreplanerne, men mens flersprogethedsdidaktik er både sporadisk og usystematisk implementeret primært som et begynderdidaktisk redskab, er sproglig opmærksomhed indtænkt med blik for kontinuitet og progression dog overvejende via en etsprogethedsnorm. Sprogfagenes læreplaner besidder således et stort flersprogethedsdidaktisk udviklingspotentiale, heriblandt at danskfaget i højere grad skal se sig selv som også et sprogtilegnelsesfag og ikke kun som et literacyfag og at et større fokus på dannelsesaspektet i sprogfagene vil kunne legitimere arbejdet med en flersprogethedsdidaktik. Trods en fin implementering af sproglig opmærksomhed indeholder læreplanerne potentiale til i højere grad at koble sproglig opmærksomhed sammen med en flersprogethedsdidaktik samt at den kritiske sproglige opmærksomhed kan indføres allerede fra de mindste klassetrin.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":" ","pages":""},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2023-04-27","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"2","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Acta Didactica Norden","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.5617/adno.9831","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"Q4","JCRName":"Social Sciences","Score":null,"Total":0}
引用次数: 2
Abstract
Inden for nordisk uddannelsesforskning har der de seneste årtier været en øget interesse for at undersøge sproglig opmærksomhed i en flersprogethedsdidaktisk kontekst i krydsfeltet mellem første-, andet- og fremmedsprogsdidaktik. Studier peger på, at sprogfagene i nordens skoler bygger på en etsprogethedsnorm og at fagenes læreplaner indeholder et udviklingspotentiale. Grundlaget for at kunne udvikle sprogfagenes læreplaner er dog en klarlægning af, hvilken form for flersprogethedsdidaktik og sproglig opmærksomhed, der allerede er implementeret i og på tværs af læreplanerne for dermed at opdage, hvad der mangler. Med afsæt i en kvalitativ indholdsanalyse af læreplaner for faget dansk, dansk som andetsprog, engelsk, fransk og tysk undersøger artiklen, hvordan flersprogethedsdidaktik og sproglig opmærksomhed er integreret i og på tværs af sprogfagene fra 1.-7. klasse i den danske grundskole. Analysen viser, at både flersprogethedsdidaktik og sproglig opmærksomhed er integreret i læreplanerne, men mens flersprogethedsdidaktik er både sporadisk og usystematisk implementeret primært som et begynderdidaktisk redskab, er sproglig opmærksomhed indtænkt med blik for kontinuitet og progression dog overvejende via en etsprogethedsnorm. Sprogfagenes læreplaner besidder således et stort flersprogethedsdidaktisk udviklingspotentiale, heriblandt at danskfaget i højere grad skal se sig selv som også et sprogtilegnelsesfag og ikke kun som et literacyfag og at et større fokus på dannelsesaspektet i sprogfagene vil kunne legitimere arbejdet med en flersprogethedsdidaktik. Trods en fin implementering af sproglig opmærksomhed indeholder læreplanerne potentiale til i højere grad at koble sproglig opmærksomhed sammen med en flersprogethedsdidaktik samt at den kritiske sproglige opmærksomhed kan indføres allerede fra de mindste klassetrin.