En løsning på hvad? Mål og midler i implementeringen af informatik-relaterede fag i Danmark, Sverige og England

Q4 Social Sciences Acta Didactica Norden Pub Date : 2022-12-21 DOI:10.5617/adno.9184
Andreas Lindenskov Tamborg
{"title":"En løsning på hvad? Mål og midler i implementeringen af informatik-relaterede fag i Danmark, Sverige og England","authors":"Andreas Lindenskov Tamborg","doi":"10.5617/adno.9184","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Baseret på ”policy borrowing” (Cowen, 2009; Steiner-Khamsi, 2016) studerer denne artikel de politiske rationaler bag læseplansrevisioner med hensyn til informatik i danske, svenske og engelske grundskoler. Artiklen undersøger også, hvordan disse rationaler omsættes til konkrete læseplansrevisioner og implementeringsstrategier i de tre lande. Empirisk er artiklen baseret på politiske dokumenter, forskningslitteratur og rapporter fra de tre lande samt interviews med 10 eksperter, som var en del af eller vidende om implementeringsprocesserne i de respektive lande. Undersøgelsen viser, at på trods af at alle tre lande sigter mod den internationalt anerkendte udfordring relateret til at forberede elever til deltagelse i et digitaliseret samfund, varierer de nationale politiske mål betydeligt. I Danmark havde læseplansrevisionerne til formål at uddanne kritiske, demokratiske borgere. Revisioner i England var relateret til et stærkt pres fra IT-industrien og et mål om at genvinde den historiske rolle som tech-pionerer, og Sverige var orienteret mod at skabe lige digitale kompetencer på tværs af demografiske og socioøkonomiske faktorer. På trods af disse relativt klare politiske rationaler finder artiklen også, at de konkrete ændringer, der er iværksat for at indfri rationalerne, er et produkt af specifikke nationale forhold og til en vis grad kontingente processer. I den henseende argumenterer artiklen for, at de politiske revisioner i alle tre lande snarere er produkter af, hvad der var muligt eller blot tilfældigheder, end af omhyggelig planlægning.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2022-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Acta Didactica Norden","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.5617/adno.9184","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"Q4","JCRName":"Social Sciences","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0

Abstract

Baseret på ”policy borrowing” (Cowen, 2009; Steiner-Khamsi, 2016) studerer denne artikel de politiske rationaler bag læseplansrevisioner med hensyn til informatik i danske, svenske og engelske grundskoler. Artiklen undersøger også, hvordan disse rationaler omsættes til konkrete læseplansrevisioner og implementeringsstrategier i de tre lande. Empirisk er artiklen baseret på politiske dokumenter, forskningslitteratur og rapporter fra de tre lande samt interviews med 10 eksperter, som var en del af eller vidende om implementeringsprocesserne i de respektive lande. Undersøgelsen viser, at på trods af at alle tre lande sigter mod den internationalt anerkendte udfordring relateret til at forberede elever til deltagelse i et digitaliseret samfund, varierer de nationale politiske mål betydeligt. I Danmark havde læseplansrevisionerne til formål at uddanne kritiske, demokratiske borgere. Revisioner i England var relateret til et stærkt pres fra IT-industrien og et mål om at genvinde den historiske rolle som tech-pionerer, og Sverige var orienteret mod at skabe lige digitale kompetencer på tværs af demografiske og socioøkonomiske faktorer. På trods af disse relativt klare politiske rationaler finder artiklen også, at de konkrete ændringer, der er iværksat for at indfri rationalerne, er et produkt af specifikke nationale forhold og til en vis grad kontingente processer. I den henseende argumenterer artiklen for, at de politiske revisioner i alle tre lande snarere er produkter af, hvad der var muligt eller blot tilfældigheder, end af omhyggelig planlægning.
查看原文
分享 分享
微信好友 朋友圈 QQ好友 复制链接
本刊更多论文
什么的解决方案?在丹麦、瑞典和英国实施IT相关科目的目标和方法
基于“政策借用”(Cowen,2009;Steiner Khamsi,2016),本文研究了丹麦语、瑞典语和英语小学信息学课程修订背后的政治理由。文章还探讨了如何将这些理由转化为三国的具体课程审查和实施策略。从经验上讲,这篇文章基于这三个国家的政治文件、研究文献和报告,以及对10名参与或了解各自国家实施过程的专家的采访。调查显示,尽管这三个国家都致力于为学生参与数字化社会做好准备这一国际公认的挑战,但国家政策目标差异很大。在丹麦,课程审查的目的是教育具有批判性的民主公民。英国的审计与来自IT行业的强大压力以及重新获得技术先驱历史地位的目标有关,而瑞典则致力于在人口和社会经济因素之间创造平等的数字能力。尽管有这些相对明确的政治理由,但文章还认为,为满足这些理由而采取的具体变革是特定国情的产物,在一定程度上是偶然过程的产物。在这方面,文章认为,这三个国家的政治修订都是可能的或只是巧合的产物,而不是精心规划的结果。
本文章由计算机程序翻译,如有差异,请以英文原文为准。
求助全文
约1分钟内获得全文 去求助
来源期刊
Acta Didactica Norden
Acta Didactica Norden Social Sciences-Education
CiteScore
1.00
自引率
0.00%
发文量
39
审稿时长
16 weeks
期刊最新文献
Muligheter for kritisk literacy i klasserommet – en undersøkelse av norsklærerstudenters didaktiske refleksjoner Narrativt skrivande i årskurs 1 Lærerstudentenes erfaringer med trepartssamarbeid i oppstarten av arbeidet med FoU-oppgaven Fagoverskridende lektionsstudier som en ny måde at samarbejde på i et årgangsteam Artikulerad danskunskap
×
引用
GB/T 7714-2015
复制
MLA
复制
APA
复制
导出至
BibTeX EndNote RefMan NoteFirst NoteExpress
×
×
提示
您的信息不完整,为了账户安全,请先补充。
现在去补充
×
提示
您因"违规操作"
具体请查看互助需知
我知道了
×
提示
现在去查看 取消
×
提示
确定
0
微信
客服QQ
Book学术公众号 扫码关注我们
反馈
×
意见反馈
请填写您的意见或建议
请填写您的手机或邮箱
已复制链接
已复制链接
快去分享给好友吧!
我知道了
×
扫码分享
扫码分享
Book学术官方微信
Book学术文献互助
Book学术文献互助群
群 号:481959085
Book学术
文献互助 智能选刊 最新文献 互助须知 联系我们:info@booksci.cn
Book学术提供免费学术资源搜索服务,方便国内外学者检索中英文文献。致力于提供最便捷和优质的服务体验。
Copyright © 2023 Book学术 All rights reserved.
ghs 京公网安备 11010802042870号 京ICP备2023020795号-1