Historisk bevidsthed mellem dannelse og kompetence – begrebsmæssig forandring i styredokumenter for historie i den danske grundskole

Artiklen undersøger historisk bevidsthed som begreb i Fælles Mål og tilhørende styredokumenter for historie i den danske grundskole. Artiklen sætter fokus på begrebets funktion og betydningstillæggelse som det umiddelbart iagttages efter indførelsen af kompetencemålsorienteret undervisning i 2014/15. Artiklen er optaget af hvilken betydning det har, at begrebet på én og samme tid fungerer som dannelses- og kompetencemål for undervisning, og som følge deraf undersøger artiklen, hvordan begrebet responderer på kompetencedrejningen for at bevare en funktion i læreplanen. Metodisk tager artiklen afsæt i kriterier for fokuseret kvalitativ indholds- og dokumentsanalyse (QCA) og gennemfører en tekstnær undersøgelse, der belyser iagttagelser via kognitiv taksonomisk teori om færdighed og viden (Krathwohl, 2002) samt fagdidaktisk teori om historiebevidsthed i henholdsvis genetisk snæver og analytisk bred optik (Körber, 2016). Artiklen konkluderer overordnet, at historisk bevidsthed fungerer eksplicit som både overordnet dannelsesmål, hvor det betydningstillægges som genetisk snævert historiebevidsthedsbegreb og som underordnet kompetencedimension, der, hvis det skal udtrykke nogen form for historiebevidsthed, er afhængig af indhold fra andre færdigheds- og vidensområder, end det som indgår i netop Historisk bevidsthed som kompetenceområde. Sker dette, bliver der derimod tale om en bredere forståelse af historiebevidsthed, end hvad der udtrykkes i Fagets formål, det vil sige dannelsesmålet. Begrebet forandrer endvidere tydeligt funktion og betydning gennem styredokumentteksterne. Artiklen placerer denne analyse i et nordisk forskningsfelt, der aktuelt er mindre interesseret i historiebevidsthed som dannelsesbegreb i kompetenceorienterede læreplaner.