{"title":"Lyst, motivation, engagement og interesse","authors":"Thomas Illum Hansen","doi":"10.5617/adno.10062","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Menneskets motivation og drivkræfter i forhold til at handle og interagere bliver beskrevet og fortolket på mange måder og inden for forskellige forskningstraditioner. Det gælder ikke mindst i forhold til læsning og litteratur, da motivation for at læse både er blevet undersøgt i relation til selv læseakten, den færdigheds- og kundskabsdannelse, der er forbundet med at læse, og de emner og verdner læsning giver adgang til. Hensigten med denne artikel er at undersøge læsningens drivkræfter med afsæt i en litteraturgennemgang af teoretiske og empiriske studier fra forskellige forskningstraditioner, der danner grundlag for fire komplementære perspektiver på drivkræfterne som et sammenhængende problemkompleks. Artiklen er teoriudviklende, men inddrager empiri fra to større projekter, der bruges til at studere forholdet mellem de fire perspektiver: a) de indre drivkræfter og lystperspektivet; b) de rationelle motiver og begrundelsesperspektivet; c) det litterære engagement og handlingsperspektivet); d) den litterære interesse og genstandsperspektivet. Med basis i et fænomenologisk begreb om læsningens intentionalitet samles perspektiverne i en firfeltsmodel, der er spændt ud dels mellem indre og ydre faktorer og påvirkninger langs den vertikale akse, og dels mellem aktivitetsorienteret læseglæde og genstandsorienteret litteraturglæde langs den horisontale. Modellen lægger op til en afsluttende diskussion af, hvordan man beskriver forholdet mellem de forskellige perspektiver – både didaktisk og forskningsmæssigt.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2023-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Acta Didactica Norden","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.5617/adno.10062","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"Q4","JCRName":"Social Sciences","Score":null,"Total":0}
Menneskets motivation og drivkræfter i forhold til at handle og interagere bliver beskrevet og fortolket på mange måder og inden for forskellige forskningstraditioner. Det gælder ikke mindst i forhold til læsning og litteratur, da motivation for at læse både er blevet undersøgt i relation til selv læseakten, den færdigheds- og kundskabsdannelse, der er forbundet med at læse, og de emner og verdner læsning giver adgang til. Hensigten med denne artikel er at undersøge læsningens drivkræfter med afsæt i en litteraturgennemgang af teoretiske og empiriske studier fra forskellige forskningstraditioner, der danner grundlag for fire komplementære perspektiver på drivkræfterne som et sammenhængende problemkompleks. Artiklen er teoriudviklende, men inddrager empiri fra to større projekter, der bruges til at studere forholdet mellem de fire perspektiver: a) de indre drivkræfter og lystperspektivet; b) de rationelle motiver og begrundelsesperspektivet; c) det litterære engagement og handlingsperspektivet); d) den litterære interesse og genstandsperspektivet. Med basis i et fænomenologisk begreb om læsningens intentionalitet samles perspektiverne i en firfeltsmodel, der er spændt ud dels mellem indre og ydre faktorer og påvirkninger langs den vertikale akse, og dels mellem aktivitetsorienteret læseglæde og genstandsorienteret litteraturglæde langs den horisontale. Modellen lægger op til en afsluttende diskussion af, hvordan man beskriver forholdet mellem de forskellige perspektiver – både didaktisk og forskningsmæssigt.