Julie Nellemose Nielsen, Victoria Helene Lærkner Andersen, C. Nielsen
Resumé Baggrund. Da donation efter cirkulatorisk død (DCD) blev en mulighed i 2023, findes der kun begrænset viden om at yde sygepleje i et DCD-forløb i Danmark. Formål. At opnå viden om at skulle udøve sygepleje i et DCD-forløb, hvilket kan anvendes i forhold til udvikling af patientforløbet ved DCD. Undersøgelsesspørgsmål. Hvilke forventninger og overvejelser har sygeplejersker i relation til at pleje og yde omsorg for patienter og pårørende under DCD-forløbet på intensiv afdeling? Metode. Ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang blev der gennemført kvalitative, semistrukturerede interviews med fire sygeplejersker. Data blev analyseret ud fra en analysetilgang inspireret af Ricoeur. Fund. Analysen ledte frem til fire temaer. 1: En udfordret balance mellem omsorg og organisatorisk ramme 2: En vedvarende støtte og information til pårørende 3: En fastlagt timing af en meningsfuld død og 4: En begribelig død forud for organdonation. Konklusion. Sygepleje i et DCD-forløb kan ses i et krydsfelt mellem system- og livsverden, hvor balancen mellem livsverden og systemverden forskydes til fordel for systemverdens tænkning, fordi sygeplejerskerne skal leve op til fastsatte rammer som begrænser sygeplejen. Der kan i DCD-forløbet være modsatrettede etiske perspektiver, hvis patienten ikke dør indenfor de tre timer, hvor sygeplejersken har forventninger til at sygeplejen til patienten vil blive overset, for at få et vellykket forløb.
{"title":"Donation efter cirkulatorisk død - sygepleje i et krydsfelt mellem omsorg og organisering","authors":"Julie Nellemose Nielsen, Victoria Helene Lærkner Andersen, C. Nielsen","doi":"10.62680/fa2024","DOIUrl":"https://doi.org/10.62680/fa2024","url":null,"abstract":"Resumé Baggrund. Da donation efter cirkulatorisk død (DCD) blev en mulighed i 2023, findes der kun begrænset viden om at yde sygepleje i et DCD-forløb i Danmark. Formål. At opnå viden om at skulle udøve sygepleje i et DCD-forløb, hvilket kan anvendes i forhold til udvikling af patientforløbet ved DCD. Undersøgelsesspørgsmål. Hvilke forventninger og overvejelser har sygeplejersker i relation til at pleje og yde omsorg for patienter og pårørende under DCD-forløbet på intensiv afdeling? Metode. Ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang blev der gennemført kvalitative, semistrukturerede interviews med fire sygeplejersker. Data blev analyseret ud fra en analysetilgang inspireret af Ricoeur. Fund. Analysen ledte frem til fire temaer. 1: En udfordret balance mellem omsorg og organisatorisk ramme 2: En vedvarende støtte og information til pårørende 3: En fastlagt timing af en meningsfuld død og 4: En begribelig død forud for organdonation. Konklusion. Sygepleje i et DCD-forløb kan ses i et krydsfelt mellem system- og livsverden, hvor balancen mellem livsverden og systemverden forskydes til fordel for systemverdens tænkning, fordi sygeplejerskerne skal leve op til fastsatte rammer som begrænser sygeplejen. Der kan i DCD-forløbet være modsatrettede etiske perspektiver, hvis patienten ikke dør indenfor de tre timer, hvor sygeplejersken har forventninger til at sygeplejen til patienten vil blive overset, for at få et vellykket forløb.","PeriodicalId":518359,"journal":{"name":"Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge","volume":"50 34","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-07-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"141799623","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Lotte Helmark, Dorthe Mygind Poulsen, Anne Mette Olesen
Resumé Baggrund. Digitale løsninger er stærkt på vej fremad i sundhedsvæsenet, herunder telemedicinske forløb. For at kunne optimere telemedicinske forløb til gavn for patienterne er der brug for at undersøge hvordan henholdsvis patienter og sygeplejersker oplever telemedicinske forløb. Artiklen præsenterer hoved-tematikkerne der kendetegner henholdsvis patienters og sygeplejerskers oplevelser af telemedicinske forløb i en hjertesvigtsklinik. Metode. Patienternes oplevelser er undersøgt gennem individuelle semistrukturerede interviews, mens sygeplejerskernes oplevelser er undersøgt via et fokusgruppe interview. Analyserne er foretaget med inspiration fra Braun & Clarke. Resultater. Fire temaer blev identificeret ud fra patienternes oplevelser (1: Større fleksibilitet i hverdagen; 2: Bedre autonomi; 3: Individuelle IT-kompetencer; 4: Individuelle præferencer). Derudover tre temaer ud fra sygeplejerskernes oplevelser (1: Stort potentiale; 2: Sygeplejerskens kompetencer; 3: Den individuelle patient). Konklusion. Både patienter og sygeplejersker oplever at telemedicin har et stort potentiale, men også at der er brug for fleksible løsninger for at imødekomme patienters individuelle behov og kompetencer. Implikationer for Kliniske praksis Der er brug for fleksible og individuelle løsninger i anvendelsen af telemedicin således at flest mulige patienter får gavn af det. Sygeplejersker har brug for oplæring og opbakning fra ledelse og IT-kyndige da det er en ny måde at yde sygepleje på.
{"title":"Telemedicin til patienter med hjertesvigt – hvordan oplever patienter og sygeplejersker forløb med telemedicin?","authors":"Lotte Helmark, Dorthe Mygind Poulsen, Anne Mette Olesen","doi":"10.62680/fa1924","DOIUrl":"https://doi.org/10.62680/fa1924","url":null,"abstract":"Resumé Baggrund. Digitale løsninger er stærkt på vej fremad i sundhedsvæsenet, herunder telemedicinske forløb. For at kunne optimere telemedicinske forløb til gavn for patienterne er der brug for at undersøge hvordan henholdsvis patienter og sygeplejersker oplever telemedicinske forløb. Artiklen præsenterer hoved-tematikkerne der kendetegner henholdsvis patienters og sygeplejerskers oplevelser af telemedicinske forløb i en hjertesvigtsklinik. Metode. Patienternes oplevelser er undersøgt gennem individuelle semistrukturerede interviews, mens sygeplejerskernes oplevelser er undersøgt via et fokusgruppe interview. Analyserne er foretaget med inspiration fra Braun & Clarke. Resultater. Fire temaer blev identificeret ud fra patienternes oplevelser (1: Større fleksibilitet i hverdagen; 2: Bedre autonomi; 3: Individuelle IT-kompetencer; 4: Individuelle præferencer). Derudover tre temaer ud fra sygeplejerskernes oplevelser (1: Stort potentiale; 2: Sygeplejerskens kompetencer; 3: Den individuelle patient). Konklusion. Både patienter og sygeplejersker oplever at telemedicin har et stort potentiale, men også at der er brug for fleksible løsninger for at imødekomme patienters individuelle behov og kompetencer. Implikationer for Kliniske praksis Der er brug for fleksible og individuelle løsninger i anvendelsen af telemedicin således at flest mulige patienter får gavn af det. Sygeplejersker har brug for oplæring og opbakning fra ledelse og IT-kyndige da det er en ny måde at yde sygepleje på.","PeriodicalId":518359,"journal":{"name":"Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge","volume":"107 20","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-07-08","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"141667247","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Dorthe Sørensen, Lena Aadal, Inga Bøge, Sanne Angel
Introduktion Sygeplejersker spiller en stor rolle i mange rehabiliteringsforløb. Men da nutidens praktiske sygepleje er en blanding af behandlende, forebyggende, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende indsatser, kan der i en kompleks sundhedspraksis opstå tvivl om sygeplejerskens specifikke rolle i rehabiliteringsindsatser - især når der arbejdes i tværfaglige teams, hvor hver profession typisk har sine egne specifikke roller og kompetencer. Dette kan skyldes de mange forskellige opgaver og ansvarsområder, som sygeplejersken typisk håndterer i forskellige sundhedsfaglige kontekster. Vi vil derfor udforske sygeplejerskens særlige rolle i rehabiliteringsindsatser – også i tværprofessionelle og tværsektorielle forløb - samt klarlægge, hvordan sygeplejerskers kompetencer og ekspertise styrker denne indsats. I Hvidbog for rehabilitering præsenteres en definition af rehabilitering, som er bredt accepteret blandt fagfolk:
{"title":"Hvad er sygeplejerskens opgave, ansvar og rolle i rehabiliterende indsatser?","authors":"Dorthe Sørensen, Lena Aadal, Inga Bøge, Sanne Angel","doi":"10.62680/fa1724","DOIUrl":"https://doi.org/10.62680/fa1724","url":null,"abstract":"Introduktion Sygeplejersker spiller en stor rolle i mange rehabiliteringsforløb. Men da nutidens praktiske sygepleje er en blanding af behandlende, forebyggende, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende indsatser, kan der i en kompleks sundhedspraksis opstå tvivl om sygeplejerskens specifikke rolle i rehabiliteringsindsatser - især når der arbejdes i tværfaglige teams, hvor hver profession typisk har sine egne specifikke roller og kompetencer. Dette kan skyldes de mange forskellige opgaver og ansvarsområder, som sygeplejersken typisk håndterer i forskellige sundhedsfaglige kontekster. Vi vil derfor udforske sygeplejerskens særlige rolle i rehabiliteringsindsatser – også i tværprofessionelle og tværsektorielle forløb - samt klarlægge, hvordan sygeplejerskers kompetencer og ekspertise styrker denne indsats. I Hvidbog for rehabilitering præsenteres en definition af rehabilitering, som er bredt accepteret blandt fagfolk:","PeriodicalId":518359,"journal":{"name":"Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge","volume":"32 45","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"141354118","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Et stabilt og velfungerende sundhedsvæsen fordrer kompetente sygeplejersker til at varetage sygeplejefaglige opgaver. Ambitionen med denne artikel er, at skabe dialog om og inspirere til, hvordan vi kan understøtte nyuddannede sygeplejerskers trivsel og mulighed for kompetenceudvikling. Artiklen kommer med bud på, hvordan simulationstræning kan understøtte nyuddannede sygeplejerskers kompetenceudvikling, og dermed øger deres selvsikkerhed, selvstændighed samt styrke deres fagidentitet. Artiklen fokuserer specifikt på simulationstræning og nyuddannede sygeplejerskers selvevaluering af at deltage i 2 x 4 timers SIM-lab-forløb, som en del af stuktureret onboarding. Et struktureret onboarding program for nyuddannede sygeplejersker med simulationstræning, sundhedsfaglig gruppesupervision og digital onboarding kan sikre trivsel og tilknytning, og dermed lysten til fortsat at arbejde som sygeplejerske.
一个稳定和运作良好的医疗保健系统需要有胜任的护士来完成护理任务。本文旨在就如何支持新入职护士的福利和能力发展展开对话并提供启发。文章建议模拟训练如何支持新晋护士的能力发展，从而增强其自信心、独立性并强化其职业认同感。文章特别关注模拟培训和新晋护士对参加 2 x 4 小时 SIM 实验室项目的自我评估，该项目是结构化入职培训的一部分。通过模拟训练、医疗小组督导和数字化入职培训，为新入职护士提供结构化入职培训计划可确保其身心健康和依恋感，从而激发其继续从事护士工作的愿望。
{"title":"Onboarding af nyuddannede sygeplejersker - Nu ved jeg, hvorfor jeg blev sygeplejerske","authors":"Karina Schjødt, Liselotte Brahe, Tina Kramer","doi":"10.62680/fa1424","DOIUrl":"https://doi.org/10.62680/fa1424","url":null,"abstract":"Et stabilt og velfungerende sundhedsvæsen fordrer kompetente sygeplejersker til at varetage sygeplejefaglige opgaver. Ambitionen med denne artikel er, at skabe dialog om og inspirere til, hvordan vi kan understøtte nyuddannede sygeplejerskers trivsel og mulighed for kompetenceudvikling. Artiklen kommer med bud på, hvordan simulationstræning kan understøtte nyuddannede sygeplejerskers kompetenceudvikling, og dermed øger deres selvsikkerhed, selvstændighed samt styrke deres fagidentitet. Artiklen fokuserer specifikt på simulationstræning og nyuddannede sygeplejerskers selvevaluering af at deltage i 2 x 4 timers SIM-lab-forløb, som en del af stuktureret onboarding. Et struktureret onboarding program for nyuddannede sygeplejersker med simulationstræning, sundhedsfaglig gruppesupervision og digital onboarding kan sikre trivsel og tilknytning, og dermed lysten til fortsat at arbejde som sygeplejerske.","PeriodicalId":518359,"journal":{"name":"Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge","volume":"11 12","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-06-02","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"141273234","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Line Reinvard, Pernille Allesen-Holm, Malene Ender Madsen, Kirsten Skamstrup Hansen, Niels Christopher Sven Axel Küchen, Anna Sophie Belling Krontoft
Formål: At undersøge, om en informationsfilm sammen med den vanlige mundtlige og skriftlige information ville gøre, at børn og unge oplevede at føle sig bedre forberedt til fødevareprovokation. Baggrund: En fødevareprovokation kan være svær for børn og unge at gennemføre. Information og forberedelse af børn og unge før procedurer på hospitalet, som f.eks. en fødevareprovokation, er vigtig, for at de får en god oplevelse, gennemfører testen og dermed opnår det bedst mulige testresultat. Metode og design: Studiet er et kvalitetsudviklingsprojekt designet som et før-efter studie, hvor kontrolgruppen fik vanlig mundtlig og skriftlig information og interventionsgruppen yderligere så en informationsfilm om fødevareprovokationen. Effekten blev målt med et selvudviklet spørgeskema specifikt udviklet til dette studie. Resultater: I alt 34 børn og unge deltog. Studiets resultater tydede på, at deltagerne, der så filmen, følte sig bedre forberedt. Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, da det er et lille studie, og der er brugt en historisk kontrolgruppe. Studiet kan inspirere til yderligere interventionsstudier med et større sample og med anvendelse af validerede spørgeskemaer. Konklusion: En informationsfilm synes at være et godt supplement til mundtlig og skriftlig information til børn og unge i forhold til at forberede dem på en fødevareprovokation. Relevans for klinisk praksis: Der bør tænkes mere i visuel og direkte information til børn og unge. Keywords: Børn og unge, fødevareprovokation, information inden procedurer, visuel information, film
{"title":"Informationsfilm om fødevareprovokation - Føler børn og unge sig bedre forberedt?","authors":"Line Reinvard, Pernille Allesen-Holm, Malene Ender Madsen, Kirsten Skamstrup Hansen, Niels Christopher Sven Axel Küchen, Anna Sophie Belling Krontoft","doi":"10.62680/pr0423","DOIUrl":"https://doi.org/10.62680/pr0423","url":null,"abstract":"Formål: At undersøge, om en informationsfilm sammen med den vanlige mundtlige og skriftlige information ville gøre, at børn og unge oplevede at føle sig bedre forberedt til fødevareprovokation. Baggrund: En fødevareprovokation kan være svær for børn og unge at gennemføre. Information og forberedelse af børn og unge før procedurer på hospitalet, som f.eks. en fødevareprovokation, er vigtig, for at de får en god oplevelse, gennemfører testen og dermed opnår det bedst mulige testresultat. Metode og design: Studiet er et kvalitetsudviklingsprojekt designet som et før-efter studie, hvor kontrolgruppen fik vanlig mundtlig og skriftlig information og interventionsgruppen yderligere så en informationsfilm om fødevareprovokationen. Effekten blev målt med et selvudviklet spørgeskema specifikt udviklet til dette studie. Resultater: I alt 34 børn og unge deltog. Studiets resultater tydede på, at deltagerne, der så filmen, følte sig bedre forberedt. Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, da det er et lille studie, og der er brugt en historisk kontrolgruppe. Studiet kan inspirere til yderligere interventionsstudier med et større sample og med anvendelse af validerede spørgeskemaer. Konklusion: En informationsfilm synes at være et godt supplement til mundtlig og skriftlig information til børn og unge i forhold til at forberede dem på en fødevareprovokation. Relevans for klinisk praksis: Der bør tænkes mere i visuel og direkte information til børn og unge. Keywords: Børn og unge, fødevareprovokation, information inden procedurer, visuel information, film","PeriodicalId":518359,"journal":{"name":"Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge","volume":"74 14","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-05-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"140978699","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
H. Kamphof, S. Jepsen, Marianne Kjær Freiesleben, Helle Merete Nordentoft
Artiklen omhandler indførelse af mødepligt på sygeplejerskeuddannelsen VIA University College. Baggrunden for indførelsen af mødepligt i september 2022 var et manglende fremmøde i teoretisk undervisning på uddannelsens første tre semestre. Der har været større frafald, og udbudsstederne har haft sværere ved at rekruttere kvalificerede studerende end tidligere. Mødepligt i teoriundervisningen har ført til en ændring i hverdagen på uddannelsen, både for de studerende, underviserne, studievejlederne og uddannelseslederne. Gennem et aktionslæringsprojekt har tre studievejledere undersøgt, hvilken betydning mødepligt og registrering af fremmøde har. Følgende perspektiver på mødepligt diskuteres og perspektiveres: Er det systematisk omsorg eller tvang? Hvordan påvirkes læringsmiljøet, både positivt og negativt? Hvordan håndteres magtkampen mellem undervisere og studerende i forbindelse med mødepligt? Foregår fremmøderegistrering retfærdigt? Hvordan synliggør mødepligt diversiteten i klasserummet? Konklusionen er, at der fortsat er brug for dialog og samarbejde mellem aktørerne om, hvordan data om mødepligt kan bruges til at arbejde med de studerendes trivsel, så de kan gennemføre uddannelsen.
{"title":"Mødepligt i sygeplejerskeuddannelsen","authors":"H. Kamphof, S. Jepsen, Marianne Kjær Freiesleben, Helle Merete Nordentoft","doi":"10.62680/fa0923","DOIUrl":"https://doi.org/10.62680/fa0923","url":null,"abstract":"Artiklen omhandler indførelse af mødepligt på sygeplejerskeuddannelsen VIA University\u0000 College. Baggrunden for indførelsen af mødepligt i september 2022 var et manglende fremmøde i\u0000 teoretisk undervisning på uddannelsens første tre semestre. Der har været større frafald, og\u0000 udbudsstederne har haft sværere ved at rekruttere kvalificerede studerende end tidligere.\u0000 Mødepligt i teoriundervisningen har ført til en ændring i hverdagen på uddannelsen, både for de\u0000 studerende, underviserne, studievejlederne og uddannelseslederne. Gennem et\u0000 aktionslæringsprojekt har tre studievejledere undersøgt, hvilken betydning mødepligt og\u0000 registrering af fremmøde har. Følgende perspektiver på mødepligt diskuteres og perspektiveres:\u0000 Er det systematisk omsorg eller tvang? Hvordan påvirkes læringsmiljøet, både positivt og\u0000 negativt? Hvordan håndteres magtkampen mellem undervisere og studerende i forbindelse med\u0000 mødepligt? Foregår fremmøderegistrering retfærdigt? Hvordan synliggør mødepligt diversiteten i\u0000 klasserummet? Konklusionen er, at der fortsat er brug for dialog og samarbejde mellem aktørerne\u0000 om, hvordan data om mødepligt kan bruges til at arbejde med de studerendes trivsel, så de kan\u0000 gennemføre uddannelsen.\u0000","PeriodicalId":518359,"journal":{"name":"Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge","volume":"22 7","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-02-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"140528129","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：