Der er i de senere år i Danmark sket store forandringer i måderne, hvorpå omsorgog pleje til ældre organiseres i de danske kommuner. Forandringerne ersket for at afbøde, hvad der fra politisk hold vurderes som negative følgevirkningeraf den demografiske udvikling med flere ældre. På denne baggrund erinnovationsmodeller og knowhow, som adresserer disse udfordringer, blevet envare, som både private virksomheder og den nationale sundhedssektor investereri og brander sig på internationalt. I forbindelse med vores feltarbejde har vifulgt udvekslinger af visioner for ældreomsorg mellem Danmark og Sydkorea,mere specifikt mellem strategiske satsninger på digitalisering på Ærø til visionerfor en reorganisering af ældreomsorgen i Busan, Sydkorea. Herudover har vi interviewetmedarbejdere i living labs, politikere og praktikere i ældreomsorgen.Vi argumenterer for, at disse visioner for ældreomsorg udpeger digitale løsningersom svaret på det forventede stigende plejebehov. Visionerne er samtidigindlejret i forestillinger om en „nordisk model“, som kan skaleres på en måde,der både er rettet indad mod aktører i det danske sundhedsvæsen og udad modet internationalt marked. Vi konkluderer, at visionerne, som vi udfolder med begrebetsociotekniske forestillinger, er forbundet med økonomiske styringslogikkerog dagsordener. I den forbindelse peger vi på, at lokale omsorgspraksisserusynliggøres, når visioner for ældreomsorg skaleres, men at de samtidig kan udgøreen ressource for lokale aktører. Artiklen bidrager med viden om, hvordansundhedsinnovation og velfærdsstatslig ældreomsorg udvikles i udvekslingenmellem ekspertise, teknologi og visioner både lokalt og globalt
{"title":"\"Den nordiske model\"","authors":"Kristina Grünenberg, Line Hillersdal","doi":"10.7146/ta.vi86.141298","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141298","url":null,"abstract":"Der er i de senere år i Danmark sket store forandringer i måderne, hvorpå omsorgog pleje til ældre organiseres i de danske kommuner. Forandringerne ersket for at afbøde, hvad der fra politisk hold vurderes som negative følgevirkningeraf den demografiske udvikling med flere ældre. På denne baggrund erinnovationsmodeller og knowhow, som adresserer disse udfordringer, blevet envare, som både private virksomheder og den nationale sundhedssektor investereri og brander sig på internationalt. I forbindelse med vores feltarbejde har vifulgt udvekslinger af visioner for ældreomsorg mellem Danmark og Sydkorea,mere specifikt mellem strategiske satsninger på digitalisering på Ærø til visionerfor en reorganisering af ældreomsorgen i Busan, Sydkorea. Herudover har vi interviewetmedarbejdere i living labs, politikere og praktikere i ældreomsorgen.Vi argumenterer for, at disse visioner for ældreomsorg udpeger digitale løsningersom svaret på det forventede stigende plejebehov. Visionerne er samtidigindlejret i forestillinger om en „nordisk model“, som kan skaleres på en måde,der både er rettet indad mod aktører i det danske sundhedsvæsen og udad modet internationalt marked. Vi konkluderer, at visionerne, som vi udfolder med begrebetsociotekniske forestillinger, er forbundet med økonomiske styringslogikkerog dagsordener. I den forbindelse peger vi på, at lokale omsorgspraksisserusynliggøres, når visioner for ældreomsorg skaleres, men at de samtidig kan udgøreen ressource for lokale aktører. Artiklen bidrager med viden om, hvordansundhedsinnovation og velfærdsstatslig ældreomsorg udvikles i udvekslingenmellem ekspertise, teknologi og visioner både lokalt og globalt","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"36 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135923871","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Anmeldelse af Kristoffer Balslev Willerts 'Planetære frakturer. Humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på antropocæn.'
评论克里斯托弗-巴尔斯列夫-威勒特的《行星断裂》。人类世的人文和社会科学视角。
{"title":"Planetære frakturer","authors":"Klara Rose Høeg Salomon","doi":"10.7146/ta.vi86.141317","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141317","url":null,"abstract":"Anmeldelse af Kristoffer Balslev Willerts 'Planetære frakturer. Humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på antropocæn.'","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"81 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135922839","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Anmeldelse af Jon Dag Rasmussens ´'Ældre på samfundets underflade.'
评论 Jon Dag Rasmussen 的《社会表面的老年人》。
{"title":"Ældre på samfundets underflade","authors":"Stine Grønbæk Jensen","doi":"10.7146/ta.vi86.141314","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141314","url":null,"abstract":"Anmeldelse af Jon Dag Rasmussens ´'Ældre på samfundets underflade.'","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"35 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135922843","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Ud fra en antagelse om, at de eksistentielle sider af aldring er faldet i baggrundenbåde i samfundet og i den antropologiske aldringsforskning, sætter artiklensig for at undersøge, hvordan de ældste i det danske samfund håndterer overgangentil den sene alderdom og livets afslutning. Artiklen belyser, at den senealderdom ofte er forbundet med forandringer og tab, hvor indre og ydre kræfterfår stadig større magt frem mod den dag, hvor livet slutter. Det gør den senealderdom til en livsfase, hvor eksistensen sættes på spil. Ud fra et livsløbsperspektivpeger forfatteren på, at kulturelt og historisk betingede værdier og dyderspiller en central rolle i de ældres bestræbelser på at håndtere deres situation.Fokus rettes derfor mod de ældres moralske arbejde og bestræbelser på at forbliveordentlige mennesker, der trods ændrede livsvilkår fortsat lever et værdigtliv ud fra deres moralske livsprojekter. Ud fra en fænomenologisk tilgang sætterartiklen samtidig fokus på, hvordan det moralske arbejde fortrinsvis udføresgennem hverdagens handlinger. Da meget af livet blandt de ældste foregår derhjemme,og da hjemmet kan ses som en forlængelse af selvet, argumentererforfatteren for, at hjemmet ofte indgår som vigtigt medium i disse bestræbelser.På den ene side anvendes hjemmet ofte af de ældre til at skabe kontinuitet i forholdtil selvbilleder og moralske projekter. På den anden side er det ofte også ikonfrontationen med hjemmets stadigt større overmagt, at de ældste begynderat orientere sig mod døden. Artiklen er baseret på en antropologisk undersøgelseblandt 20 ældre i Sorø, som nærmer sig eller har rundet de 90 år.
{"title":"Når støvet lægger sig","authors":"Stine Grønbæk Jensen","doi":"10.7146/ta.vi86.141311","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141311","url":null,"abstract":"Ud fra en antagelse om, at de eksistentielle sider af aldring er faldet i baggrundenbåde i samfundet og i den antropologiske aldringsforskning, sætter artiklensig for at undersøge, hvordan de ældste i det danske samfund håndterer overgangentil den sene alderdom og livets afslutning. Artiklen belyser, at den senealderdom ofte er forbundet med forandringer og tab, hvor indre og ydre kræfterfår stadig større magt frem mod den dag, hvor livet slutter. Det gør den senealderdom til en livsfase, hvor eksistensen sættes på spil. Ud fra et livsløbsperspektivpeger forfatteren på, at kulturelt og historisk betingede værdier og dyderspiller en central rolle i de ældres bestræbelser på at håndtere deres situation.Fokus rettes derfor mod de ældres moralske arbejde og bestræbelser på at forbliveordentlige mennesker, der trods ændrede livsvilkår fortsat lever et værdigtliv ud fra deres moralske livsprojekter. Ud fra en fænomenologisk tilgang sætterartiklen samtidig fokus på, hvordan det moralske arbejde fortrinsvis udføresgennem hverdagens handlinger. Da meget af livet blandt de ældste foregår derhjemme,og da hjemmet kan ses som en forlængelse af selvet, argumentererforfatteren for, at hjemmet ofte indgår som vigtigt medium i disse bestræbelser.På den ene side anvendes hjemmet ofte af de ældre til at skabe kontinuitet i forholdtil selvbilleder og moralske projekter. På den anden side er det ofte også ikonfrontationen med hjemmets stadigt større overmagt, at de ældste begynderat orientere sig mod døden. Artiklen er baseret på en antropologisk undersøgelseblandt 20 ældre i Sorø, som nærmer sig eller har rundet de 90 år.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"263 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135922842","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I denne artikel undersøger vi, hvordan kærlighed kommer til udtryk som værdiog i plejepraksis på plejehjem i Grønland. Kærlighed opfattes af mange medarbejderesom et helt naturligt element i deres arbejde, men samtidig et element,der adskiller sig markant fra praktiske plejeopgaver. På flere plejehjem identi230ficeres kærlighed som en bærende værdi for det institutionelle omsorgsarbejde.I praksis ses kærligheden mellem medarbejdere og plejehjemsbeboere både iden fysiske kontakt imellem dem og udtrykkes i ord og refleksioner af medarbejderne.Medarbejderne sammenligner den kærlighed, de føler og udtrykkerfor beboerne, med den kærlighed, de føler for familie. For dem er kærlighedenforbundet med en reciprocitet mellem generationer og forekommer at være enetisk tilgang til deres måde at praktisere deres omsorgsarbejde på.
{"title":"Kærlighed i ældrepleje i Grønland","authors":"Kamilla Nørtoft, Amalie Eising Bentholm","doi":"10.7146/ta.vi86.141301","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141301","url":null,"abstract":"I denne artikel undersøger vi, hvordan kærlighed kommer til udtryk som værdiog i plejepraksis på plejehjem i Grønland. Kærlighed opfattes af mange medarbejderesom et helt naturligt element i deres arbejde, men samtidig et element,der adskiller sig markant fra praktiske plejeopgaver. På flere plejehjem identi230ficeres kærlighed som en bærende værdi for det institutionelle omsorgsarbejde.I praksis ses kærligheden mellem medarbejdere og plejehjemsbeboere både iden fysiske kontakt imellem dem og udtrykkes i ord og refleksioner af medarbejderne.Medarbejderne sammenligner den kærlighed, de føler og udtrykkerfor beboerne, med den kærlighed, de føler for familie. For dem er kærlighedenforbundet med en reciprocitet mellem generationer og forekommer at være enetisk tilgang til deres måde at praktisere deres omsorgsarbejde på.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"58 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135923868","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne artikel belyser, hvorledes ældre borgere bosiddende i sønderjyske landområdernavigerer mellem et eksplicit ideal om autonomi eller om ikke at ligge232andre til last og et lige så eksplicit ideal om at være der for og hjælpe hinanden ilokalområdet. Blandt ældre respondenter i den undersøgelse, artiklen bygger på,var idealet om autonomi eller den stoiske stolthed ved at klare sig selv afspejletbåde i lave forventninger til politiske løsninger på infrastrukturelle udfordringerog i den betydning, en lokal købmand tilskrives for en landsbys selvopretholdelse.Endelig understregede respondenterne igen og igen, at man ikke børligge hverken familiemedlemmer eller jævnaldrende venner til last. Samtidigfremhævede respondenterne nærmest enstemmigt fællesskabet og det, at mankendte hinanden, som den største fordel ved at bo i landområder/små landsbyer.Artiklen belyser, hvorledes det stærke ideal om autonomi kombineret med forskelligeformer for social deltagelse for de ældre respondenter udgjorde kilder tilopretholdelse af stabile selvidentiteter i sene leveår, der ellers kan være prægetaf forskellige former for forandring.
{"title":"\"Her på landet hjælper vi hinanden, men vi render ikke hinanden på dørene\"","authors":"Martin Lindhardt","doi":"10.7146/ta.vi86.141310","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141310","url":null,"abstract":"Denne artikel belyser, hvorledes ældre borgere bosiddende i sønderjyske landområdernavigerer mellem et eksplicit ideal om autonomi eller om ikke at ligge232andre til last og et lige så eksplicit ideal om at være der for og hjælpe hinanden ilokalområdet. Blandt ældre respondenter i den undersøgelse, artiklen bygger på,var idealet om autonomi eller den stoiske stolthed ved at klare sig selv afspejletbåde i lave forventninger til politiske løsninger på infrastrukturelle udfordringerog i den betydning, en lokal købmand tilskrives for en landsbys selvopretholdelse.Endelig understregede respondenterne igen og igen, at man ikke børligge hverken familiemedlemmer eller jævnaldrende venner til last. Samtidigfremhævede respondenterne nærmest enstemmigt fællesskabet og det, at mankendte hinanden, som den største fordel ved at bo i landområder/små landsbyer.Artiklen belyser, hvorledes det stærke ideal om autonomi kombineret med forskelligeformer for social deltagelse for de ældre respondenter udgjorde kilder tilopretholdelse af stabile selvidentiteter i sene leveår, der ellers kan være prægetaf forskellige former for forandring.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"47 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135923869","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Intergenerationelle omsorgsarrangementer i et aldrende samfund
老龄化社会中的代际护理安排
{"title":"Intergenerationelle omsorgsarrangementer i et aldrende samfund","authors":"Line Hillersdal, Jonas Winther","doi":"10.7146/ta.vi86.141322","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141322","url":null,"abstract":"Intergenerationelle omsorgsarrangementer i et aldrende samfund","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135923872","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
In this Editors' note we introduce two new members to our editorial team, discuss student protests in Finland and anthropologists' support for them, and introduce the texts to this issue. This issue is a special is guest-edited by Dmitry Arzyutov and Karina Lukin entitled 'Entangled historicities in the EurasianNorth' consisting of an introductory article by Aryutov and Lukin as well as research articles by Lukin, Otso Kortekangas, Art Leete and Victoria Peemot.
In addition, this issue has a book forum on David Graeber's and David Wengrow's book The Dawn of Everytihng: A New History of Humanity (2021) curated by Ville Laakkonen, and contributions by Matti Eräsaari Khalil 'Avi' Betz-Heinemann, Linda Hulin and Veronica Walker Vadillo, and Tuomas Tammisto.
The issue is completed by Ilana Gershon's essay on artificial intelligence, and Large Language Models (LLM) in particular, and genre.
{"title":"Editors’ note: Student protests, historicities, and genres","authors":"Tuomas Tammisto, Heikki Wilenius","doi":"10.30676/jfas.137819","DOIUrl":"https://doi.org/10.30676/jfas.137819","url":null,"abstract":"In this Editors' note we introduce two new members to our editorial team, discuss student protests in Finland and anthropologists' support for them, and introduce the texts to this issue. This issue is a special is guest-edited by Dmitry Arzyutov and Karina Lukin entitled 'Entangled historicities in the EurasianNorth' consisting of an introductory article by Aryutov and Lukin as well as research articles by Lukin, Otso Kortekangas, Art Leete and Victoria Peemot.
 In addition, this issue has a book forum on David Graeber's and David Wengrow's book The Dawn of Everytihng: A New History of Humanity (2021) curated by Ville Laakkonen, and contributions by Matti Eräsaari Khalil 'Avi' Betz-Heinemann, Linda Hulin and Veronica Walker Vadillo, and Tuomas Tammisto.
 The issue is completed by Ilana Gershon's essay on artificial intelligence, and Large Language Models (LLM) in particular, and genre.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"66 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-08","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135198464","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
The book The Dawn of Everything is an introduction to some of the diversity and surprising complexity of ancestral social lives written in an accessible, yet academic fashion. The book also develops a theory of human development as emerging from encounters between peoples. This sits in contrast to the idea of development as driven by isolated eureka moments at each stage of social evolution. As Bateson (2021) (mentioned in the book’s acknowledgements) noted, Stage theory… is BS’. In this review, I introduce what I think is one of the theoretical premises of the book in order to then focus on the book’s decentring of origin myths as driving human development. In doing so, I touch upon how the book’s relational approach differs from the more dominant approach in science. I then consider a number of categories used in the book, such as farming, to touch upon how categories are mobilised in scientific research and the implications of that mobilisation. I follow this by using a recent Netflix documentary series on ancient peoples and explore how ideas such as (pre)history are politically mobilised. I conclude by examining what the authors might mean when they invoke imagination.
{"title":"Readying and Restructuring Relations and Imaginations","authors":"Khalil 'Avi' Betz-Heinemann","doi":"10.30676/jfas.137822","DOIUrl":"https://doi.org/10.30676/jfas.137822","url":null,"abstract":"The book The Dawn of Everything is an introduction to some of the diversity and surprising complexity of ancestral social lives written in an accessible, yet academic fashion. The book also develops a theory of human development as emerging from encounters between peoples. This sits in contrast to the idea of development as driven by isolated eureka moments at each stage of social evolution. As Bateson (2021) (mentioned in the book’s acknowledgements) noted, Stage theory… is BS’. In this review, I introduce what I think is one of the theoretical premises of the book in order to then focus on the book’s decentring of origin myths as driving human development. In doing so, I touch upon how the book’s relational approach differs from the more dominant approach in science. I then consider a number of categories used in the book, such as farming, to touch upon how categories are mobilised in scientific research and the implications of that mobilisation. I follow this by using a recent Netflix documentary series on ancient peoples and explore how ideas such as (pre)history are politically mobilised. I conclude by examining what the authors might mean when they invoke imagination.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"65 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-08","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135198731","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：