En relativt stor del af de asylansøgere, der ankom til Danmark under „migrationenslange sommer“ i 2015, var under 18 år og rejste uden voksne familiemedlemmer.Antallet af uledsagede flygtninge fra Afghanistan var 844 i 2015234og 527 i 2016. Som mindreårige modtager de professionel hjælp, omsorg ogrådgivning i deres asylproces, ligesom de bor på centre med andre børn og unge.Når de bliver tildelt flygtningestatus, får de også tilknyttet en værge, det vil sigeen dansk statsborger, der har meldt sig til at hjælpe den unge med at finde sigtil rette i sin nye hjemkommune. Inspireret af Signe Howells (2006) studier aftransnational adoption i norske familier diskuterer denne artikel den dynamiskeslægtsskabelse, der ofte tager form mellem de unge flygtninge og deres værger.Den turbulente tilblivelse er imidlertid ikke kun et studie af slægts- og familieskabelse,men kan måske også være kim til en mere bæredygtig model forinklusion af flygtninge i Danmark fremover.
{"title":"En mor i Danmark og en mor i Afghanistan","authors":"Lærke Møller Nielsen, Mikkel Rytter","doi":"10.7146/ta.vi86.141313","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141313","url":null,"abstract":"En relativt stor del af de asylansøgere, der ankom til Danmark under „migrationenslange sommer“ i 2015, var under 18 år og rejste uden voksne familiemedlemmer.Antallet af uledsagede flygtninge fra Afghanistan var 844 i 2015234og 527 i 2016. Som mindreårige modtager de professionel hjælp, omsorg ogrådgivning i deres asylproces, ligesom de bor på centre med andre børn og unge.Når de bliver tildelt flygtningestatus, får de også tilknyttet en værge, det vil sigeen dansk statsborger, der har meldt sig til at hjælpe den unge med at finde sigtil rette i sin nye hjemkommune. Inspireret af Signe Howells (2006) studier aftransnational adoption i norske familier diskuterer denne artikel den dynamiskeslægtsskabelse, der ofte tager form mellem de unge flygtninge og deres værger.Den turbulente tilblivelse er imidlertid ikke kun et studie af slægts- og familieskabelse,men kan måske også være kim til en mere bæredygtig model forinklusion af flygtninge i Danmark fremover.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"81 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135923878","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Stine Grønbæk Jensen Grønbæk Jensen, Anne Mia Steno, Loa Kristine Teglgaard Christensen, Line Hillersdal, Kristina Grünenberg, Jon Dag Rasmussen, Nete Schwennesen, Lotte Buch Segal, Alexandra Brandt Ryborg Jønsson
Indledning til Tidsskriftet Antropologi #86 Aldring
人类学》杂志简介 #86 老龄化
{"title":"Indledning: Antropologiske forståelser af aldring","authors":"Stine Grønbæk Jensen Grønbæk Jensen, Anne Mia Steno, Loa Kristine Teglgaard Christensen, Line Hillersdal, Kristina Grünenberg, Jon Dag Rasmussen, Nete Schwennesen, Lotte Buch Segal, Alexandra Brandt Ryborg Jønsson","doi":"10.7146/ta.vi86.141292","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141292","url":null,"abstract":"Indledning til Tidsskriftet Antropologi #86 Aldring","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"132 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135922835","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
„Jeg føler ikke, at jeg er i risikogruppen, men jeg hører det fra den ene og denanden, og mine børn gør mig opmærksom på: ‘Nu passer du på, mor – du er irisikogruppen’“ (Signe, 83 år, interview, 16. april 2020). Da Verdenssundhedsorganisationenerklærede en pandemi i marts 2020 på grund af udbruddet afcoronavirussen COVID-19, besluttede regeringer over hele verden at lukke nedfor de sædvanlige måder, vi omgås på i samfundet. Som mange andre lande opfordredeDanmark til at beskytte bestemte personer, der blev anset for at være isærlig risiko for at udvikle alvorlige konsekvenser og muligvis dø af smitten, foreksempel personer med nedsat immunforsvar eller visse kroniske sygdomme(fx lungesygdomme) såvel som personer i alderen 65+ og især 80+. Men somcitatet fra Signe indikerer, var det ikke alle ældre, der følte, at det var korrekt atudpege dem som en del af en højrisikogruppe. Så hvordan oplevede ældre menneskerden sociokulturelle kontekst, der opstod under COVID 19? For at undersøgedette trækker jeg på semistrukturerede kvalitative interviews foretaget medældre på tværs af Danmark i de første måneder af COVID-19-pandemien. Medinspiration fra antropologerne Margaret Clark og Sharon Kaufman analysererjeg de tilpasninger og identitetsforhandlinger, der blev nødvendiggjort af det,jeg identificerer som en dramatisk kulturel diskontinuitet: COVID-19-pandemien.Jeg beskriver især de former for aldersdiskrimination („ageism“), som nogleældre oplevede, og hvordan visse dynamikker påvirkede deres opfattelse af demselv som gamle og udsatte. Min analyse af det empiriske materiale kaster nytlys over samspillet mellem kulturelle og samfundsmæssige antagelser og ældrepersoners evner til at forhandle relationer, subjektivitet og selvforståelse.
{"title":"\"Størstedelen af dem, jeg møder på vejen [...] går ind til siden, når jeg kommer\"","authors":"Amy Clotworthy","doi":"10.7146/ta.vi86.141312","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141312","url":null,"abstract":"„Jeg føler ikke, at jeg er i risikogruppen, men jeg hører det fra den ene og denanden, og mine børn gør mig opmærksom på: ‘Nu passer du på, mor – du er irisikogruppen’“ (Signe, 83 år, interview, 16. april 2020). Da Verdenssundhedsorganisationenerklærede en pandemi i marts 2020 på grund af udbruddet afcoronavirussen COVID-19, besluttede regeringer over hele verden at lukke nedfor de sædvanlige måder, vi omgås på i samfundet. Som mange andre lande opfordredeDanmark til at beskytte bestemte personer, der blev anset for at være isærlig risiko for at udvikle alvorlige konsekvenser og muligvis dø af smitten, foreksempel personer med nedsat immunforsvar eller visse kroniske sygdomme(fx lungesygdomme) såvel som personer i alderen 65+ og især 80+. Men somcitatet fra Signe indikerer, var det ikke alle ældre, der følte, at det var korrekt atudpege dem som en del af en højrisikogruppe. Så hvordan oplevede ældre menneskerden sociokulturelle kontekst, der opstod under COVID 19? For at undersøgedette trækker jeg på semistrukturerede kvalitative interviews foretaget medældre på tværs af Danmark i de første måneder af COVID-19-pandemien. Medinspiration fra antropologerne Margaret Clark og Sharon Kaufman analysererjeg de tilpasninger og identitetsforhandlinger, der blev nødvendiggjort af det,jeg identificerer som en dramatisk kulturel diskontinuitet: COVID-19-pandemien.Jeg beskriver især de former for aldersdiskrimination („ageism“), som nogleældre oplevede, og hvordan visse dynamikker påvirkede deres opfattelse af demselv som gamle og udsatte. Min analyse af det empiriske materiale kaster nytlys over samspillet mellem kulturelle og samfundsmæssige antagelser og ældrepersoners evner til at forhandle relationer, subjektivitet og selvforståelse.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"47 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135922836","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Den, jeg kunne have været - Spektrale ældreliv i Kirgisistan
我本可以成为的那个人--吉尔吉斯斯坦的幽灵老人
{"title":"Den, jeg kunne have været","authors":"Maria Louw","doi":"10.7146/ta.vi86.141307","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141307","url":null,"abstract":"Den, jeg kunne have været - Spektrale ældreliv i Kirgisistan","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"13 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135922837","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
På baggrund af en etnografisk undersøgelse af et tværkommunalt initiativ tilforebyggelse af depression blandt ældre undersøger jeg, dels hvordan forståelseraf depression og ensomhed knyttes sammen i det kommunale projekt, delshvordan ældre i målgruppen for projektet oplever savn af tætte relationer. Medanalytisk afsæt i begreber om social navigation og „anchoring points“ illustrererartiklen, at ældre selv langt ind i alderdommen ofte må begå sig i nye socialerelationer, hvilket kræver stærke evner til at navigere og indgå i omskifteligerelationer samt adskillige overvejelser over, hvordan disse relationer etableres,anvendes, plejes og „spares på“ for ikke at blive brugt op. Artiklen diskuterer afslutningsvis,hvordan etableringen af nye relationer, eksempelvis gennem kommunaleinitiativer til forebyggelse af depression, kan bidrage til meningsgivendeaktiviteter i hverdagen, men hvordan håndtering af oplevelser af sårbarhed,afhængighed og afmagt kræver gensidighed og tætte, intime relationer, der ofteknytter sig til familiære og længerevarende relationer.
{"title":"Aldring, ensomhed og social navigation","authors":"Mikka Nielsen","doi":"10.7146/ta.vi86.141309","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141309","url":null,"abstract":"På baggrund af en etnografisk undersøgelse af et tværkommunalt initiativ tilforebyggelse af depression blandt ældre undersøger jeg, dels hvordan forståelseraf depression og ensomhed knyttes sammen i det kommunale projekt, delshvordan ældre i målgruppen for projektet oplever savn af tætte relationer. Medanalytisk afsæt i begreber om social navigation og „anchoring points“ illustrererartiklen, at ældre selv langt ind i alderdommen ofte må begå sig i nye socialerelationer, hvilket kræver stærke evner til at navigere og indgå i omskifteligerelationer samt adskillige overvejelser over, hvordan disse relationer etableres,anvendes, plejes og „spares på“ for ikke at blive brugt op. Artiklen diskuterer afslutningsvis,hvordan etableringen af nye relationer, eksempelvis gennem kommunaleinitiativer til forebyggelse af depression, kan bidrage til meningsgivendeaktiviteter i hverdagen, men hvordan håndtering af oplevelser af sårbarhed,afhængighed og afmagt kræver gensidighed og tætte, intime relationer, der ofteknytter sig til familiære og længerevarende relationer.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"6 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135922841","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"The Children of Gregoria","authors":"Erika Skov","doi":"10.7146/ta.vi86.141315","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141315","url":null,"abstract":"Anmeldelse af Regnar Kristensen & Claudia Adeath Villamils 'The Children of Gregoria. Dogme Ethnography of a Mexican Family'","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"54 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135923870","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Nete Schwennesen, Loa Kristine Teglgaard Christensen
Artiklen udfolder casen „Basse“ – en højtelsket plejehjemshund, der levedestørstedelen af sit liv som fælleshund på et dansk plejehjem, indtil den gik borti efteråret 2020. Med udgangspunkt i en „flerartsantropologisk“ analytisk optikviser forfatterne, hvordan hundens tilstedeværelse på plejehjemmet skaber nyemuligheder for tilblivelse; for hunden såvel som for plejehjemslederen, beboereog frivillige, som er engageret i at drive plejehjemmet. Forfatterne viser,hvordan hunden bevæger sig på et kontinuum mellem det menneskelige og detikke-menneskelige. På den ene side fremstår Basse som i besiddelse af (ekstra-ordinære) menneskelige egenskaber, når den agerer som omsorgsgiver i detrelationelle samvær med beboere på plejehjemmet. På den anden side fremstårBasse som radikalt anderledes end mennesket, når den optræder som symbolpå og instrument for strategiske forandringstiltag, og ved slutningen af sit liv,hvor aldringen sætter ind, og den ikke længere kan tilpasse sig og agere omsorgsgiveri samværet med beboerne. Forfatterne argumenterer for, at det erBasses egenskaber som art/hund på grænsen til det menneskelige, som skaber etsærligt mangfoldigt mulighedsrum for menneskelig tilblivelse, og at det er det,der gør den til en særdeles afholdt og værdifuld medbeboer på plejehjemmet. Tilsidst i artiklen diskuteres, hvordan en „flerartsantropologisk“ analytik rejser enopmærksomhed på aldring som et fænomen, som mennesker deler med andrearter, og som afstedkommer en eksistentiel skrøbelighed. I forlængelse herafreflekteres over de nye etiske og politiske spørgsmål, som denne optik giveranledning til at diskutere, herunder menneskers særlige forpligtelse til at handleansvarligt og omsorgsfuldt over for de mangfoldige former for liv, vi som menneskerlever, bliver til og bliver ældre sammen med.
{"title":"\"Kan man egentlig skrive en nekrolog over en hund?\"","authors":"Nete Schwennesen, Loa Kristine Teglgaard Christensen","doi":"10.7146/ta.vi86.141304","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141304","url":null,"abstract":"Artiklen udfolder casen „Basse“ – en højtelsket plejehjemshund, der levedestørstedelen af sit liv som fælleshund på et dansk plejehjem, indtil den gik borti efteråret 2020. Med udgangspunkt i en „flerartsantropologisk“ analytisk optikviser forfatterne, hvordan hundens tilstedeværelse på plejehjemmet skaber nyemuligheder for tilblivelse; for hunden såvel som for plejehjemslederen, beboereog frivillige, som er engageret i at drive plejehjemmet. Forfatterne viser,hvordan hunden bevæger sig på et kontinuum mellem det menneskelige og detikke-menneskelige. På den ene side fremstår Basse som i besiddelse af (ekstra-ordinære) menneskelige egenskaber, når den agerer som omsorgsgiver i detrelationelle samvær med beboere på plejehjemmet. På den anden side fremstårBasse som radikalt anderledes end mennesket, når den optræder som symbolpå og instrument for strategiske forandringstiltag, og ved slutningen af sit liv,hvor aldringen sætter ind, og den ikke længere kan tilpasse sig og agere omsorgsgiveri samværet med beboerne. Forfatterne argumenterer for, at det erBasses egenskaber som art/hund på grænsen til det menneskelige, som skaber etsærligt mangfoldigt mulighedsrum for menneskelig tilblivelse, og at det er det,der gør den til en særdeles afholdt og værdifuld medbeboer på plejehjemmet. Tilsidst i artiklen diskuteres, hvordan en „flerartsantropologisk“ analytik rejser enopmærksomhed på aldring som et fænomen, som mennesker deler med andrearter, og som afstedkommer en eksistentiel skrøbelighed. I forlængelse herafreflekteres over de nye etiske og politiske spørgsmål, som denne optik giveranledning til at diskutere, herunder menneskers særlige forpligtelse til at handleansvarligt og omsorgsfuldt over for de mangfoldige former for liv, vi som menneskerlever, bliver til og bliver ældre sammen med.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"26 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135923879","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne artikel undersøger, hvordan konstruktioner af tid og rum i seniorfællesskaberfor ensomme ældre er definerende og rammesættende for, hvilke relationerog aktiviteter der kan – og ikke kan – foregå. Teoretisk trækker artiklen påCharles Taylors begreb om det autentiske selv og anvender det som prisme tilat forstå, hvorfor nogle ældre mennesker oplever ikke at blive anerkendt „somsig selv“. Artiklen diskuterer, hvordan seniorfællesskaber kan rammesætte ogfacilitere fællesskaber, når de samtidig skal udleves i bestemte tider og rum,der inddeler og kategoriserer de aktiviteter, der foregår, og skitserer dermed enanderledes tilgang til forståelsen af „ensomhed“.
{"title":"\"Jeg troede, jeg havde valgt friheden, men her det regler, regler og regler\"","authors":"Anne Mia Steno, Alexandra Brandt Ryborg Jønsson","doi":"10.7146/ta.vi86.141305","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141305","url":null,"abstract":"Denne artikel undersøger, hvordan konstruktioner af tid og rum i seniorfællesskaberfor ensomme ældre er definerende og rammesættende for, hvilke relationerog aktiviteter der kan – og ikke kan – foregå. Teoretisk trækker artiklen påCharles Taylors begreb om det autentiske selv og anvender det som prisme tilat forstå, hvorfor nogle ældre mennesker oplever ikke at blive anerkendt „somsig selv“. Artiklen diskuterer, hvordan seniorfællesskaber kan rammesætte ogfacilitere fællesskaber, når de samtidig skal udleves i bestemte tider og rum,der inddeler og kategoriserer de aktiviteter, der foregår, og skitserer dermed enanderledes tilgang til forståelsen af „ensomhed“.","PeriodicalId":38391,"journal":{"name":"Suomen Antropologi","volume":"77 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135922840","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：