Pub Date : 2020-12-23DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123590
Dixi Louise Strand
I international litteratur om sundhedsvidenskab og sundhedsvæsenet finder vi en bred og omfattende akademisk debat om begrebet ’translation’, og om hvordan sunde fremtider bedst kan sikres gennem en forskningsbaseret udvikling af sundhedsvæsenet. Denne debat påvirker sundheds- og forskningspolitik ved danske hospitaler, herunder også universitetshospitaler. Vigtigheden af translation fremhæves i regionernes forskningspolitikker og sundhedsfakulteternes forskningsstrategier og understøttes gennem en række offentlige og private fundingsatsninger. Begrebet translation refererer som oftest til en forestilling og et sæt af aktiviteter, hvor forskningsbaseret viden søges flyttet ’ind i’ klinisk praksis med henblik på at forbedre denne praksis, forbedre patientbehandling og forbedre den almene sundhed i befolkningen i fremtiden. Flere forskellige tilgange til translation bliver dog ofte blandet sammen i debatten, og tilgangene hviler ved nærmere undersøgelse på meget forskellige grundlæggende forståelser - fx på selve forholdet mellem forskning og praksis. Der er derfor behov for at analysere og adskille disse forestillinger om translation og at se nærmere på deres implicitte antagelser og forudsætninger. I denne artikel analyserer jeg tre gængse forståelser af translation for at pege på og diskutere forskellige og sameksisterende blikke på sundhedsforskningen og dennes vilkår og organiseringer i dag.
{"title":"At skabe sunde fremtider gennem forskning","authors":"Dixi Louise Strand","doi":"10.7146/tfss.v17i33.123590","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i33.123590","url":null,"abstract":"I international litteratur om sundhedsvidenskab og sundhedsvæsenet finder vi en bred og omfattende akademisk debat om begrebet ’translation’, og om hvordan sunde fremtider bedst kan sikres gennem en forskningsbaseret udvikling af sundhedsvæsenet. Denne debat påvirker sundheds- og forskningspolitik ved danske hospitaler, herunder også universitetshospitaler. Vigtigheden af translation fremhæves i regionernes forskningspolitikker og sundhedsfakulteternes forskningsstrategier og understøttes gennem en række offentlige og private fundingsatsninger. Begrebet translation refererer som oftest til en forestilling og et sæt af aktiviteter, hvor forskningsbaseret viden søges flyttet ’ind i’ klinisk praksis med henblik på at forbedre denne praksis, forbedre patientbehandling og forbedre den almene sundhed i befolkningen i fremtiden. Flere forskellige tilgange til translation bliver dog ofte blandet sammen i debatten, og tilgangene hviler ved nærmere undersøgelse på meget forskellige grundlæggende forståelser - fx på selve forholdet mellem forskning og praksis. Der er derfor behov for at analysere og adskille disse forestillinger om translation og at se nærmere på deres implicitte antagelser og forudsætninger. I denne artikel analyserer jeg tre gængse forståelser af translation for at pege på og diskutere forskellige og sameksisterende blikke på sundhedsforskningen og dennes vilkår og organiseringer i dag.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"40 3","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"120922726","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-12-23DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123598
Martin Locht Pedersen
Essay
文章
{"title":"Målebaseret pleje og behandling i psykiatrien","authors":"Martin Locht Pedersen","doi":"10.7146/tfss.v17i33.123598","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i33.123598","url":null,"abstract":"<jats:p>Essay</jats:p>","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"33 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116028621","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-12-23DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123585
Torben Risør, Karen Waltorp, Uffe Juul Jensen
Introduktion
{"title":"Fremtider","authors":"Torben Risør, Karen Waltorp, Uffe Juul Jensen","doi":"10.7146/tfss.v17i33.123585","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i33.123585","url":null,"abstract":"Introduktion","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"100 1-2","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114034629","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-12-23DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123599
K. Grünenberg, Line Hillersdal, J. Winther
Essay
文章
{"title":"Skærmbesøg","authors":"K. Grünenberg, Line Hillersdal, J. Winther","doi":"10.7146/tfss.v17i33.123599","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i33.123599","url":null,"abstract":"<jats:p>Essay</jats:p>","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"4 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130171002","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-12-23DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123596
Martin Grünfeld
Essay
文章
{"title":"Tænkningens udsving","authors":"Martin Grünfeld","doi":"10.7146/tfss.v17i33.123596","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i33.123596","url":null,"abstract":"<jats:p>Essay</jats:p>","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"26 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122428402","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-06-18DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120977
Anne Møller, T. G. Willadsen, A. Jønsson, S. Reventlow, J. Brodersen
Antallet af mennesker, der lever med multisygdom, er gennem de seneste år steget markant, både som et resultat af en aldrende befolkning, men også på grund af en forbedret medicinsk behandling af, og tertiær forebyggelse hos, mennesker med kroniske sygdomme. Interessen i forskning om multisygdom har også været støt stigende de seneste år, men, trods denne interesse, er der fortsat ingen konsensus om, hvordan multisygdom skal defineres, og varia- tionen i, hvordan multisygdom bliver defineret og brugt i den videnskabelige litteratur, er stor. Med denne artikel vil vi diskutere konsekvenserne af heterogeniteten i definitionen af multisygdom. Vi tager udgangspunkt i en systematisk gennemgang af definitionen af mul- tisygdom, og diskuterer, om begrebet multisygdom giver mening og for hvem, og om vi med de eksisterende definitioner kan risikere at fokusere på andre patienter end dem, der har det største behov. Dette leder derefter over i en diskussion om, hvorvidt definitionsproblematikkerne skaber risiko for, at multisygdom i sig selv som begreb kan føre til overdiagnostik og dermed være til mere skade end gavn for patienterne.
{"title":"Heterogenitet i multisygdomsdefinitionen","authors":"Anne Møller, T. G. Willadsen, A. Jønsson, S. Reventlow, J. Brodersen","doi":"10.7146/tfss.v17i32.120977","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120977","url":null,"abstract":"\u0000 \u0000 \u0000Antallet af mennesker, der lever med multisygdom, er gennem de seneste år steget markant, både som et resultat af en aldrende befolkning, men også på grund af en forbedret medicinsk behandling af, og tertiær forebyggelse hos, mennesker med kroniske sygdomme. Interessen i forskning om multisygdom har også været støt stigende de seneste år, men, trods denne interesse, er der fortsat ingen konsensus om, hvordan multisygdom skal defineres, og varia- tionen i, hvordan multisygdom bliver defineret og brugt i den videnskabelige litteratur, er stor. Med denne artikel vil vi diskutere konsekvenserne af heterogeniteten i definitionen af multisygdom. Vi tager udgangspunkt i en systematisk gennemgang af definitionen af mul- tisygdom, og diskuterer, om begrebet multisygdom giver mening og for hvem, og om vi med de eksisterende definitioner kan risikere at fokusere på andre patienter end dem, der har det største behov. Dette leder derefter over i en diskussion om, hvorvidt definitionsproblematikkerne skaber risiko for, at multisygdom i sig selv som begreb kan føre til overdiagnostik og dermed være til mere skade end gavn for patienterne. \u0000 \u0000 \u0000","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"69 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-06-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126094350","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-06-18DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120975
Kristine Henderson Bissenbakker, Alexandra Ryborg Jønsson, John Brodersen, A. Møller
Denne artikel beskriver de udfordringer, vi er stødt på i det indledende arbejde, i bestræ- belsen på at udvikle et nyt patient rapporteret outcome measure (PROM) for livskvalitet blandt patienter med multisygdom. De eksisterende livskvalitetsmål, der i dag anvendes, præsenteres sammen med en redegørelse for deres relation til dette projekt. Derefter in- troduceres projektets teoretiske ramme for en patientcentreret, behovsrelateret livskvalitet, The Needs-Based Model. Endelig diskuteres udfordringerne ved at definere begrebet livs- kvalitet, så det er kvantificerbart og kan bruges på populationsniveau i forskningsmæssige sammenhænge. Tre af de indledende interviews i et pilotstudie er i denne sammenhæng udvalgt som ca- ses, fordi de på hver deres måde bidrager til at illustrere de tematiske udfordringer: adaptiv livskvalitet og temporalitet i multisygdom. Data fra disse interviews viser, at selvevaluerin- ger af livskvalitet kan ændres gennem forløbet af en sygdom, og at der i disse ændringer kan være tale om en iboende gradvis tilpasning til sygdommene. Interviewene tydeliggør herudover koblingen af temporalitet med multisygdom som en både progressiv og cyklisk faktor og den deraf afledte mulige fluktuation i livskvalitet. Til sidst præsenteres de refleksioner og de valg, forfatterne har foretaget, for at tage højde for forskellige definitioner af multisygdom samt adaption og temporaliteten i multisygdom. Herunder begrænsningerne ved at anvende et øjebliksbillede af livskvalitet som et forsk- ningsmæssigt værktøj.
本文介绍了我们在为多病患者的生活质量开发一种新的患者报告结果测量（PROM）的初期工作中所遇到的挑战。文章介绍了目前使用的现有生活质量测量方法，并解释了这些方法与本项目的关系。然后介绍了该项目以患者为中心、与需求相关的生活质量理论框架，即 "基于需求的模式"。最后，讨论了界定生活质量概念所面临的挑战，以便使其可以量化，并在研究背景下用于人口层面。 本文选择了试点研究中的三个初步访谈作为案例，因为它们都以各自的方式说明了主题挑战：多病共患中的适应性生活质量和时间性。这些访谈的数据表明，对生活质量的自我评估可能在整个疾病过程中发生变化，而这些变化可能涉及对疾病的内在逐步适应。此外，访谈还强调了时间性与多病症之间的联系，多病症既是一个渐进的因素，也是一个周期性因素，由此可能导致 QoL 的波动。最后，作者对多病症的不同定义、适应性和多病症的时间性进行了反思和选择。包括使用 QoL 快照作为研究工具的局限性。
{"title":"PROMs og livskvalitet","authors":"Kristine Henderson Bissenbakker, Alexandra Ryborg Jønsson, John Brodersen, A. Møller","doi":"10.7146/tfss.v17i32.120975","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120975","url":null,"abstract":"\u0000 \u0000 \u0000Denne artikel beskriver de udfordringer, vi er stødt på i det indledende arbejde, i bestræ- belsen på at udvikle et nyt patient rapporteret outcome measure (PROM) for livskvalitet blandt patienter med multisygdom. De eksisterende livskvalitetsmål, der i dag anvendes, præsenteres sammen med en redegørelse for deres relation til dette projekt. Derefter in- troduceres projektets teoretiske ramme for en patientcentreret, behovsrelateret livskvalitet, The Needs-Based Model. Endelig diskuteres udfordringerne ved at definere begrebet livs- kvalitet, så det er kvantificerbart og kan bruges på populationsniveau i forskningsmæssige sammenhænge. \u0000 \u0000 \u0000 \u0000 \u0000 \u0000 \u0000Tre af de indledende interviews i et pilotstudie er i denne sammenhæng udvalgt som ca- ses, fordi de på hver deres måde bidrager til at illustrere de tematiske udfordringer: adaptiv livskvalitet og temporalitet i multisygdom. Data fra disse interviews viser, at selvevaluerin- ger af livskvalitet kan ændres gennem forløbet af en sygdom, og at der i disse ændringer kan være tale om en iboende gradvis tilpasning til sygdommene. Interviewene tydeliggør herudover koblingen af temporalitet med multisygdom som en både progressiv og cyklisk faktor og den deraf afledte mulige fluktuation i livskvalitet. \u0000Til sidst præsenteres de refleksioner og de valg, forfatterne har foretaget, for at tage højde for forskellige definitioner af multisygdom samt adaption og temporaliteten i multisygdom. Herunder begrænsningerne ved at anvende et øjebliksbillede af livskvalitet som et forsk- ningsmæssigt værktøj. \u0000 \u0000 \u0000","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"171 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-06-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133679638","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-05-31DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120689
Morten Sodemann
Multisygdom har altid eksisteret, men blev desmaskeret af hyperspecialiseringen i sundhedsvæsnet, der har gjort denne gruppe af patienter til et problem, de ikke var tidligere. Dét der opfattes som en epidemi af komplekse patienter, der skyl- ler ind over et forsvarsløst sundhedsvæsen, er i virkeligheden et problem, der primært blev skabt af en ukontrolleret hyperspecialisering, hvor præmissen er, at patienter har én sygdom. Patienter med enkeltstående sygdom fik en plads i hver deres speciale, mens multisyge blev marginaliserede uden en afdeling, uden spe- ciale. Samtidig har sundhedsvæsnet en forståelsesramme, hvor sygdomme opfat- tes og behandles løsrevet fra deres sociale kontekst. Multisyge starter en automa- tiseret patientkarriere, præget af øget sårbarhed for komplikationer og yderligere sygdomme. De psykosociale konsekvenser af sygdom er ofte en stor skjult byrde, der ender med at forstyrre selv ukomplicerede sygdomsforløb. Multisygdom præ- ges af syndemier, hvor sygdomme gensidigt gør hinanden værre, end de hver især ville være – der sker en forstærkning af sygelighed, som yderligere potenseres hvis patienten bor i udsatte nærmiljøer (udsatte boligområder, områder uden geografisk let adgang til sundhedsvæsnet). Multisygdom har en tung social slagside og er i udpræget grad et socialt fænomen, som i årsager og behandling, ligger langt udenfor sundhedsvæsnets indflydelse, rammer og kompetencer. I princip- pet burde multimorbiditet kun være et problem, hvis patienten taber modstands- kraft eller hvis sårbarheden øges, men desværre monitorerer sundhedsvæsnet ikke patienters resiliens, stress niveau eller sårbarhed og kan dermed skabe pro- blematisk multisygdom. Multisyge havner derfor ofte i en Bermuda trekant, fordi multimorbiditet skabes af en samtidig forstyrrelse i deres sociale netværk, deres biologiske netværk og derpå, gennem deres kompleksitet, ender med at skabe for- styrrelse i sundhedsvæsnet. Multisygdomsbegrebet er under forandring med input fra epigenetik, kaostænkning, miljøfaktorer, mikrobe-antropologi og analyser af informationsspredning i sociale netværk.
{"title":"Multisygdom","authors":"Morten Sodemann","doi":"10.7146/tfss.v17i32.120689","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120689","url":null,"abstract":"\u0000 \u0000 \u0000Multisygdom har altid eksisteret, men blev desmaskeret af hyperspecialiseringen i sundhedsvæsnet, der har gjort denne gruppe af patienter til et problem, de ikke var tidligere. Dét der opfattes som en epidemi af komplekse patienter, der skyl- ler ind over et forsvarsløst sundhedsvæsen, er i virkeligheden et problem, der primært blev skabt af en ukontrolleret hyperspecialisering, hvor præmissen er, at patienter har én sygdom. Patienter med enkeltstående sygdom fik en plads i hver deres speciale, mens multisyge blev marginaliserede uden en afdeling, uden spe- ciale. Samtidig har sundhedsvæsnet en forståelsesramme, hvor sygdomme opfat- tes og behandles løsrevet fra deres sociale kontekst. Multisyge starter en automa- tiseret patientkarriere, præget af øget sårbarhed for komplikationer og yderligere sygdomme. De psykosociale konsekvenser af sygdom er ofte en stor skjult byrde, der ender med at forstyrre selv ukomplicerede sygdomsforløb. Multisygdom præ- ges af syndemier, hvor sygdomme gensidigt gør hinanden værre, end de hver især ville være – der sker en forstærkning af sygelighed, som yderligere potenseres hvis patienten bor i udsatte nærmiljøer (udsatte boligområder, områder uden geografisk let adgang til sundhedsvæsnet). Multisygdom har en tung social slagside og er i udpræget grad et socialt fænomen, som i årsager og behandling, ligger langt udenfor sundhedsvæsnets indflydelse, rammer og kompetencer. I princip- pet burde multimorbiditet kun være et problem, hvis patienten taber modstands- kraft eller hvis sårbarheden øges, men desværre monitorerer sundhedsvæsnet ikke patienters resiliens, stress niveau eller sårbarhed og kan dermed skabe pro- blematisk multisygdom. Multisyge havner derfor ofte i en Bermuda trekant, fordi multimorbiditet skabes af en samtidig forstyrrelse i deres sociale netværk, deres biologiske netværk og derpå, gennem deres kompleksitet, ender med at skabe for- styrrelse i sundhedsvæsnet. Multisygdomsbegrebet er under forandring med input fra epigenetik, kaostænkning, miljøfaktorer, mikrobe-antropologi og analyser af informationsspredning i sociale netværk. \u0000 \u0000 \u0000","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"27 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"117170457","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-05-31DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120690
Lisbeth Ørtenblad
Denne artikel udforsker, hvordan kroniske sygdomme erfares og hvordan livet med mul- tisygdom leves. Med udgangspunkt i multisyges perspektiver på deres hverdagsliv vises, hvorledes multisyge balancerer de mange behandlinger og anden pasning af sygdommene og hensyn og ønsker til hverdagslivet med arbejde, familie og andre sociale relationer. Artik- len vises, at hverdagslivet ikke bare påvirkes af sundhedsvæsenet og de behandlingsbyrder sundhedsvæsenets organisatoriske og faglige forankring i specialisering af enkeltsygdomme bidrager til. Hverdagslivet er også en central medspiller i multisyges håndtering af de di- lemmaer, der opstår i krydsfeltet mellem multisygdom, hverdagsliv og sundhedsvæsen. På den baggrund peger artiklen på et behov for at inkludere hverdagsliv i sundhedsvæsenet og i tilrettelæggelse af behandlingsforløb. Artiklens resultater bygger på fokusgruppeinterview og på et antropologisk feltarbejde med deltager-observation og interviews blandt mennesker med multisygdom.
{"title":"Mere hverdag i sundhedsvæsenet","authors":"Lisbeth Ørtenblad","doi":"10.7146/tfss.v17i32.120690","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120690","url":null,"abstract":"\u0000 \u0000 \u0000Denne artikel udforsker, hvordan kroniske sygdomme erfares og hvordan livet med mul- tisygdom leves. Med udgangspunkt i multisyges perspektiver på deres hverdagsliv vises, hvorledes multisyge balancerer de mange behandlinger og anden pasning af sygdommene og hensyn og ønsker til hverdagslivet med arbejde, familie og andre sociale relationer. Artik- len vises, at hverdagslivet ikke bare påvirkes af sundhedsvæsenet og de behandlingsbyrder sundhedsvæsenets organisatoriske og faglige forankring i specialisering af enkeltsygdomme bidrager til. Hverdagslivet er også en central medspiller i multisyges håndtering af de di- lemmaer, der opstår i krydsfeltet mellem multisygdom, hverdagsliv og sundhedsvæsen. På den baggrund peger artiklen på et behov for at inkludere hverdagsliv i sundhedsvæsenet og i tilrettelæggelse af behandlingsforløb. Artiklens resultater bygger på fokusgruppeinterview og på et antropologisk feltarbejde med deltager-observation og interviews blandt mennesker med multisygdom. \u0000 \u0000 \u0000","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130078697","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-05-31DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120688
Ann Dorrit Guassora, Susanne Reventlow, Morten Sodemann, Camilla Hoffmann Merrild
I sundhedsvæsnet organiseres hovedparten af alle interventioner omkring pa- tientkategorier eller patientpopulationer. Multisygdomsbegrebet og arbejdet med de såkaldt multisyge borgere vinder for tiden stadig større udbredelse; der opret- tes multisygdomsklinikker og multimorbiditet er blevet en del af den sundheds- politiske dagsorden. Med dette nummer undersøger vi, hvordan begrebet bruges i forskningen i dag og hvilke betydnings-systemer/praksisser, det knyttes sammen med.
{"title":"Introduktion","authors":"Ann Dorrit Guassora, Susanne Reventlow, Morten Sodemann, Camilla Hoffmann Merrild","doi":"10.7146/tfss.v17i32.120688","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120688","url":null,"abstract":"\u0000 \u0000 \u0000I sundhedsvæsnet organiseres hovedparten af alle interventioner omkring pa- tientkategorier eller patientpopulationer. Multisygdomsbegrebet og arbejdet med de såkaldt multisyge borgere vinder for tiden stadig større udbredelse; der opret- tes multisygdomsklinikker og multimorbiditet er blevet en del af den sundheds- politiske dagsorden. Med dette nummer undersøger vi, hvordan begrebet bruges i forskningen i dag og hvilke betydnings-systemer/praksisser, det knyttes sammen med. \u0000 \u0000 \u0000","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"293 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121266288","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：