I denne artikel tager jeg udgangspunkt i mit feltarbejde i to danske virksomheder i årene 2016-2019, hvor mindfulness implementeredes som et sekulært stresshåndteringstilbud. Bønsteorier i den antropologiske faghistorie er oftest udviklet med baggrund i religiøse praksisser og med fokus på monoteistiske traditioner. Mindfulness, derimod, betragtes og beskrives i en dansk sammenhæng oftest som sekulært eller spirituelt og tilbyder en interessant indgang til studier af grænserne mellem det religiøse og det sekulære i bønsarbejde, da mindfulness samtidig har sit grundlag i religiøse buddhistiske praksisser. Artiklen viser, at mindfulnessmeditationer ikke blot forsøger at afstresse, men at indstille kroppen på en særlig etisk-affektiv måde, som tillader mindfulnessudøvere at skabe forbindelse med sig selv og omverdenen på en hensigtsmæssig måde. Kursisterne træner en sensibilitet, som gør dem i stand til at mærke efter uden at lade sig mærke for meget med det, de mærker. Kroppen er både medium og mål i meditationen, som ikke er et arbejde, der skal rette deltagere mod en transcendental sfære eller guddom. Meditationerne skal derimod hjælpe deltagere med at være til stede på en nærværende måde i deres profane hverdag. Den mindfulde krop er således ideelt set i kontakt med sin egen skrøbelighed uden at blive for påvirket af den, hvilket har særlige implikationer i en arbejdssammenhæng, hvor kroppens duelighed er tæt koblet til produktivitet og bundlinje. Jeg argumenterer derfor for, at arbejdet med at afstresse kroppen gennem mindfulnessmeditation har som formål at skabe en sekulær sensibilitet, hvor den ansatte kan selvregulere og holde sygdom nede selv i et accelereret og stresset arbejdsmiljø. Søgeord: mindfulness, meditation, sekulær sensibilitet, etisk-affektiv disciplinering, arbejdsliv
{"title":"EN BØN TIL KROPPEN","authors":"M. Hedegaard","doi":"10.7146/ta.vi84.129927","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi84.129927","url":null,"abstract":"I denne artikel tager jeg udgangspunkt i mit feltarbejde i to danske virksomheder i årene 2016-2019, hvor mindfulness implementeredes som et sekulært stresshåndteringstilbud. Bønsteorier i den antropologiske faghistorie er oftest udviklet med baggrund i religiøse praksisser og med fokus på monoteistiske traditioner. Mindfulness, derimod, betragtes og beskrives i en dansk sammenhæng oftest som sekulært eller spirituelt og tilbyder en interessant indgang til studier af grænserne mellem det religiøse og det sekulære i bønsarbejde, da mindfulness samtidig har sit grundlag i religiøse buddhistiske praksisser. Artiklen viser, at mindfulnessmeditationer ikke blot forsøger at afstresse, men at indstille kroppen på en særlig etisk-affektiv måde, som tillader mindfulnessudøvere at skabe forbindelse med sig selv og omverdenen på en hensigtsmæssig måde. Kursisterne træner en sensibilitet, som gør dem i stand til at mærke efter uden at lade sig mærke for meget med det, de mærker. Kroppen er både medium og mål i meditationen, som ikke er et arbejde, der skal rette deltagere mod en transcendental sfære eller guddom. Meditationerne skal derimod hjælpe deltagere med at være til stede på en nærværende måde i deres profane hverdag. Den mindfulde krop er således ideelt set i kontakt med sin egen skrøbelighed uden at blive for påvirket af den, hvilket har særlige implikationer i en arbejdssammenhæng, hvor kroppens duelighed er tæt koblet til produktivitet og bundlinje. Jeg argumenterer derfor for, at arbejdet med at afstresse kroppen gennem mindfulnessmeditation har som formål at skabe en sekulær sensibilitet, hvor den ansatte kan selvregulere og holde sygdom nede selv i et accelereret og stresset arbejdsmiljø. \u0000Søgeord: mindfulness, meditation, sekulær sensibilitet, etisk-affektiv disciplinering, arbejdsliv","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"119 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126796921","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne artikel undersøger, hvordan bøn praktiseres og forandres i en sammenhæng gennemsyret af politisk konflikt og eksistentiel usikkerhed. Baseret på mere end et års feltarbejde i Istanbul viser artiklen, hvordan medlemmer af den tidligere magtfulde sunnimuslimske Hizmet-bevægelse anvendte bønner til at forstå og handle i en dramatisk konflikt med den tyrkiske regering, og hvordan den eskalerende konflikt omformulerede deres forhold til bøn. Artiklen foreslår, at i denne etnografiske sammenhæng konstituerede bønnen et „flertydigt“ religiøst engagement, der åbnede for skiftende forståelser af forholdet mellem guddommelig magt og menneskelig handlekraft. Denne flertydighed gjorde det muligt for de mennesker, som artiklen beskriver, at bevæge sig mellem forskellige måder at forstå og handle i den politiske konflikt på og dermed løbende tilpasse sig et politisk landskab under hastig forandring. Med bønnen som etnografisk prisme fremhæver artiklen således en form for islamisk engagement, der hverken er rigidt eller fragmenteret, men derimod indadtil flertydigt og udadtil i dynamisk dialog med en omskiftelig politisk virkelighed. Søgeord: bøn, islam, Tyrkiet, politisk konflikt, menneskelig handlekraft
{"title":"MED BØNNEN SOM VÅBEN","authors":"Ida Hartmann","doi":"10.7146/ta.vi84.129926","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi84.129926","url":null,"abstract":"Denne artikel undersøger, hvordan bøn praktiseres og forandres i en sammenhæng gennemsyret af politisk konflikt og eksistentiel usikkerhed. Baseret på mere end et års feltarbejde i Istanbul viser artiklen, hvordan medlemmer af den tidligere magtfulde sunnimuslimske Hizmet-bevægelse anvendte bønner til at forstå og handle i en dramatisk konflikt med den tyrkiske regering, og hvordan den eskalerende konflikt omformulerede deres forhold til bøn. Artiklen foreslår, at i denne etnografiske sammenhæng konstituerede bønnen et „flertydigt“ religiøst engagement, der åbnede for skiftende forståelser af forholdet mellem guddommelig magt og menneskelig handlekraft. Denne flertydighed gjorde det muligt for de mennesker, som artiklen beskriver, at bevæge sig mellem forskellige måder at forstå og handle i den politiske konflikt på og dermed løbende tilpasse sig et politisk landskab under hastig forandring. Med bønnen som etnografisk prisme fremhæver artiklen således en form for islamisk engagement, der hverken er rigidt eller fragmenteret, men derimod indadtil flertydigt og udadtil i dynamisk dialog med en omskiftelig politisk virkelighed. \u0000Søgeord: bøn, islam, Tyrkiet, politisk konflikt, menneskelig handlekraft","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129344819","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I denne artikel undersøges det manuelle og algoritmiske arbejde, der foregår bag skærmen på en digital platform, som er designet til at afhjælpe og forebygge ensomhed. Platformen udbydes til kommuner af en privat virksomhed og finansieres af kommunerne via et abonnement, som giver kommunens borgere fuld adgang til at oprette sig som brugere og benytte platformen gratis. Baseret på en etnografisk undersøgelse af virksomheden, kommuner og brugere ser vi nærmere på det omfattende og usynlige arbejde, der foregår bag skærmen på Venskabsportalens brugergrænseflade og viser, hvordan dette arbejde artikuleres og mobiliseres manuelt såvel som digitalt via algoritmer. Konkret viser dette arbejde sig gennem et omfattende manuelt og digitalt screeningsarbejde samt online og offline promoveringen af platformen. Vi viser, hvordan det er en krævende og omfattende proces, som er rettet mod, at brugere er aktive på platformen, at de får svar, at de har tillid til den, samt at kommunerne forbliver tilfredse med samarbejdet. Hermed udfordres forståelsen af platformen som neutral, automatisk og teknisk, og den fremstår i stedet som en skrøbelig anordning af forbindelser mellem mennesker og teknologi, som kontinuerligt skal vedligeholdes for ikke at bryde sammen. Vi viser, hvordan der opstår et paradoksalt forhold til teknologien, når Venskabsportalen på den ene side mobiliserer en forestilling om platformen som en teknologi, der er i stand til at fungere automatisk, og på den anden side må indgå i et krævende usynligt integrationsarbejde for at få den til at indfri de forventninger, kommunerne har til platformen. Hermed opretholdes forestillingen om teknologien som et teknisk og neutralt værktøj, som på ironisk vis både udgør en forudsætning og en mulig trussel for virksomhedens forretningsmodel. Herudover peger vi på, at der er et tillidsparadoks iboende i platformen, hvor screening og justering af indhold på en og samme tid er afgørende for at opretholde platformen som et trygt rum, hvor brugerne ikke oplever negative reaktioner på deres sårbarhed og åbenhed, men at virksomheden samtidig risikerer at bryde den tillid ved at redigere for meget i indholdet og hermed blive for synlig over for brugere og kommuner. Søgeord: privat-offentligt samarbejde, digitale platforme, ensomhed, digital etnografi, digital infrastruktur, kunstfærdigt integrationsarbejde
{"title":"BAG SKÆRMEN PÅ EN DIGITAL PLATFORM","authors":"S. A. Felding, Nete Schwennesen","doi":"10.7146/ta.vi82.128898","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi82.128898","url":null,"abstract":"I denne artikel undersøges det manuelle og algoritmiske arbejde, der foregår bag skærmen på en digital platform, som er designet til at afhjælpe og forebygge ensomhed. Platformen udbydes til kommuner af en privat virksomhed og finansieres af kommunerne via et abonnement, som giver kommunens borgere fuld adgang til at oprette sig som brugere og benytte platformen gratis. Baseret på en etnografisk undersøgelse af virksomheden, kommuner og brugere ser vi nærmere på det omfattende og usynlige arbejde, der foregår bag skærmen på Venskabsportalens brugergrænseflade og viser, hvordan dette arbejde artikuleres og mobiliseres manuelt såvel som digitalt via algoritmer. Konkret viser dette arbejde sig gennem et omfattende manuelt og digitalt screeningsarbejde samt online og offline promoveringen af platformen. Vi viser, hvordan det er en krævende og omfattende proces, som er rettet mod, at brugere er aktive på platformen, at de får svar, at de har tillid til den, samt at kommunerne forbliver tilfredse med samarbejdet. Hermed udfordres forståelsen af platformen som neutral, automatisk og teknisk, og den fremstår i stedet som en skrøbelig anordning af forbindelser mellem mennesker og teknologi, som kontinuerligt skal vedligeholdes for ikke at bryde sammen. Vi viser, hvordan der opstår et paradoksalt forhold til teknologien, når Venskabsportalen på den ene side mobiliserer en forestilling om platformen som en teknologi, der er i stand til at fungere automatisk, og på den anden side må indgå i et krævende usynligt integrationsarbejde for at få den til at indfri de forventninger, kommunerne har til platformen. Hermed opretholdes forestillingen om teknologien som et teknisk og neutralt værktøj, som på ironisk vis både udgør en forudsætning og en mulig trussel for virksomhedens forretningsmodel. Herudover peger vi på, at der er et tillidsparadoks iboende i platformen, hvor screening og justering af indhold på en og samme tid er afgørende for at opretholde platformen som et trygt rum, hvor brugerne ikke oplever negative reaktioner på deres sårbarhed og åbenhed, men at virksomheden samtidig risikerer at bryde den tillid ved at redigere for meget i indholdet og hermed blive for synlig over for brugere og kommuner. \u0000Søgeord: privat-offentligt samarbejde, digitale platforme, ensomhed, digital etnografi, digital infrastruktur, kunstfærdigt integrationsarbejde","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"19 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"117257666","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Med udgangspunkt i et lokalt hackerfællesskab på Manhattan i New York City udforskes i denne artikel de sociale og politiske omstændigheder, der udspiller sig i udviklingen af software til politiske formål. Hackerfællesskabet definerer sig selv som en del af Den Progressive Bevægelse, en venstreorienteret bevægelse, der er inspireret af institutionelt uafhængige og decentraliserede politiske bevægelser som Occupy Wall Street, men alligevel arbejder for at få politikere, som de er enige med, valgt ind i etablerede politiske embedspositioner. Hackerfællesskabet mødes for at (videre)udvikle open source-software, der skal bidrage til det progressive politiske projekt. Det er tidligere blevet beskrevet i antropologisk litteratur, hvordan open source-softwarehackerfællesskaber lader sig guide af en bestemt liberalt inspireret hackermoral, men ved Den Politiske Hack Night introduceres ligeledes et progressivt ideal om inklusion som et ledende aspekt i organiseringen. Denne artikel undersøger således, hvad der sker, når hackerfællesskaber opstår i kraft af en venstreorienteret politisk agenda og dermed udformer sig i skæringspunktet mellem hacking af open source-software og progressiv politik. I forlængelse af dette argumenterer artiklen for, at denne form for politisk motiveret hacking kan forstås i lyset af Claude Lévi-Strauss’ begreb bricolage, da denne form for hacking forener umiddelbart modsatrettede idealer i et samlet repertoire, der skaber rammerne for den sociale og politiske aktivitet omkring hackerfællesskabet. Vores analyse illustrerer endvidere, hvordan de forskellige politiske og moralske dele af vores informanters repertoire løbende er til forhandling og kontinuerligt udvikles i relation til hinanden inden for rammerne af den eksisterende bricolage. Søgeord: hacking, politik, progressivisme, inklusion, open source-software, bricolage
{"title":"INKLUSION I DET DIGITALE FÆLLESSKAB","authors":"Mads Skovgaard, Søren Elias Bendixen","doi":"10.7146/ta.vi82.128904","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi82.128904","url":null,"abstract":"Med udgangspunkt i et lokalt hackerfællesskab på Manhattan i New York City udforskes i denne artikel de sociale og politiske omstændigheder, der udspiller sig i udviklingen af software til politiske formål. Hackerfællesskabet definerer sig selv som en del af Den Progressive Bevægelse, en venstreorienteret bevægelse, der er inspireret af institutionelt uafhængige og decentraliserede politiske bevægelser som Occupy Wall Street, men alligevel arbejder for at få politikere, som de er enige med, valgt ind i etablerede politiske embedspositioner. Hackerfællesskabet mødes for at (videre)udvikle open source-software, der skal bidrage til det progressive politiske projekt. Det er tidligere blevet beskrevet i antropologisk litteratur, hvordan open source-softwarehackerfællesskaber lader sig guide af en bestemt liberalt inspireret hackermoral, men ved Den Politiske Hack Night introduceres ligeledes et progressivt ideal om inklusion som et ledende aspekt i organiseringen. Denne artikel undersøger således, hvad der sker, når hackerfællesskaber opstår i kraft af en venstreorienteret politisk agenda og dermed udformer sig i skæringspunktet mellem hacking af open source-software og progressiv politik. I forlængelse af dette argumenterer artiklen for, at denne form for politisk motiveret hacking kan forstås i lyset af Claude Lévi-Strauss’ begreb bricolage, da denne form for hacking forener umiddelbart modsatrettede idealer i et samlet repertoire, der skaber rammerne for den sociale og politiske aktivitet omkring hackerfællesskabet. Vores analyse illustrerer endvidere, hvordan de forskellige politiske og moralske dele af vores informanters repertoire løbende er til forhandling og kontinuerligt udvikles i relation til hinanden inden for rammerne af den eksisterende bricolage. \u0000Søgeord: hacking, politik, progressivisme, inklusion, open source-software, bricolage","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"20 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"117044615","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne artikel undersøger, hvordan kvinders omsorgsroller i den nicaraguanske fiskerby Padre Ramos udvides til også at omfatte skildpadder. Ifølge Donna Haraway er chthulucen den æra, hvor mennesker styrker deres slægtskab med alle andre livsformer for at kunne leve og dø bedre sammen på jorden. Padre Ramos besøges hvert år af skildpadder, der lægger deres æg. Da arten er truet af udryddelse, besluttede landsbyen, at skildpadderne skulle være deres flagskibsart, og overgik derfor fra jagt på til pleje af skildpadderne. Selv om landsbyboerne således er det vigtigste led i at redde skildpadderne, lever de konstant med truslen om at blive udvist af naturreservatet og uddø som samfund. Gennem 10 dage følger forfatteren kvinderne med et kamera, alt imens de besætter et stykke jord i landsbyen for at bygge en legeplads med skildpadder som tematisk omdrejningspunkt. Gennem denne handling viser kvinderne sig som Harawayske „små væsener“, der komposterer myndighedernes rådne praksis, går ind i konflikter, genbruger gamle bildæk, træstammer og paller og skaber et monument over landsbyens nye slægtskab med skildpadderne. Søgeord: chthulucenen, civil ulydighed, kvinder, flagship species, rhizovokalitet, Padre Ramos
{"title":"ATT GESTALTA CHTHULUCENEN","authors":"Juan Velásquez Atehortúa","doi":"10.7146/ta.vi83.128923","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi83.128923","url":null,"abstract":"Denne artikel undersøger, hvordan kvinders omsorgsroller i den nicaraguanske fiskerby Padre Ramos udvides til også at omfatte skildpadder. Ifølge Donna Haraway er chthulucen den æra, hvor mennesker styrker deres slægtskab med alle andre livsformer for at kunne leve og dø bedre sammen på jorden. Padre Ramos besøges hvert år af skildpadder, der lægger deres æg. Da arten er truet af udryddelse, besluttede landsbyen, at skildpadderne skulle være deres flagskibsart, og overgik derfor fra jagt på til pleje af skildpadderne. Selv om landsbyboerne således er det vigtigste led i at redde skildpadderne, lever de konstant med truslen om at blive udvist af naturreservatet og uddø som samfund. Gennem 10 dage følger forfatteren kvinderne med et kamera, alt imens de besætter et stykke jord i landsbyen for at bygge en legeplads med skildpadder som tematisk omdrejningspunkt. Gennem denne handling viser kvinderne sig som Harawayske „små væsener“, der komposterer myndighedernes rådne praksis, går ind i konflikter, genbruger gamle bildæk, træstammer og paller og skaber et monument over landsbyens nye slægtskab med skildpadderne. \u0000Søgeord: chthulucenen, civil ulydighed, kvinder, flagship species, rhizovokalitet, Padre Ramos","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"43 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"120951146","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"MINDEORD: ET PERSONLIGT MINDEORD OM NIELS FOCK","authors":"Katja Kvaale","doi":"10.7146/ta.vi83.128957","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi83.128957","url":null,"abstract":"Mindeord: Et personligt mindeord om Niels Fock","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"50 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"123348342","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Montage: Moskusokser i dele og heler i Kangerlussuaq, Vestgrønland
{"title":"MONTAGE: MOSKUSOKSER I DELE OG HELER I KANGERLUSSUAQ, VESTGRØNLAND","authors":"Astrid Oberborbeck Andersen, Jens Fog Jensen","doi":"10.7146/ta.vi83.128926","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi83.128926","url":null,"abstract":"Montage: Moskusokser i dele og heler i Kangerlussuaq, Vestgrønland","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122960914","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne artikel argumenterer for, at flerartsantropologiens fokus på ikke-mennesker udgør en „mindre antropologi“, som udfordrer eksisterende antropologiske kategorier, men også disciplinens metoder. Med reference til mit studie af stillehavslaks undersøger jeg, hvordan og hvorfor antropologer kan og bør udforske de måder, hvorpå laks i samarbejde med naturvidenskabelige forskere „konstituerer“ verdener. I samarbejde med biologer undersøger jeg både lakseskæl og otolitter (øresten), hvis krystalliseringsmønstre fungerer som en slags dagbog, der materialiserer laksens vandringer og relationer. Med et antropologisk blik spørger jeg til, hvordan man kan bruge analysen af fiskeskæl og otolitter til at lære om, hvordan forskellige arter mødes på måder, som den klassiske etnografi ofte overser. Endelig viser jeg, hvordan antropologer kan engagere sig med naturvidenskabelige metodiske værktøjer, samtidig med at de bevarer en kritisk indstilling til, hvad disse værktøjer betyder for vores måder at skabe viden på. Søgeord: dyrestudier, videnspraksisser, mindre antropologier, flerartsetnografi, laks, samfundsvidenskabelige metoder
{"title":"METODER FOR EN FLERARTSANTROPOLOGI","authors":"H. Swanson","doi":"10.7146/ta.vi83.128927","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi83.128927","url":null,"abstract":"Denne artikel argumenterer for, at flerartsantropologiens fokus på ikke-mennesker udgør en „mindre antropologi“, som udfordrer eksisterende antropologiske kategorier, men også disciplinens metoder. Med reference til mit studie af stillehavslaks undersøger jeg, hvordan og hvorfor antropologer kan og bør udforske de måder, hvorpå laks i samarbejde med naturvidenskabelige forskere „konstituerer“ verdener. I samarbejde med biologer undersøger jeg både lakseskæl og otolitter (øresten), hvis krystalliseringsmønstre fungerer som en slags dagbog, der materialiserer laksens vandringer og relationer. Med et antropologisk blik spørger jeg til, hvordan man kan bruge analysen af fiskeskæl og otolitter til at lære om, hvordan forskellige arter mødes på måder, som den klassiske etnografi ofte overser. Endelig viser jeg, hvordan antropologer kan engagere sig med naturvidenskabelige metodiske værktøjer, samtidig med at de bevarer en kritisk indstilling til, hvad disse værktøjer betyder for vores måder at skabe viden på. \u0000Søgeord: dyrestudier, videnspraksisser, mindre antropologier, flerartsetnografi, laks, samfundsvidenskabelige metoder","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"9 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115289146","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：