Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen: Æresrelateret social kontrol: teori og praksis i socialt arbejde Anmeldes af Jeppe Schmidt Grüner
{"title":"Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen: Æresrelateret social kontrol: teori og praksis i socialt arbejde","authors":"Jeppe Schmidt Grüner","doi":"10.7146/ta.vi82.128908","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi82.128908","url":null,"abstract":"Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen: Æresrelateret social kontrol: teori og praksis i socialt arbejde \u0000Anmeldes af Jeppe Schmidt Grüner","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"38 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131467790","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Flerartsantropologien tager ofte „relationen“ som selvindlysende analytiske udgangspunkt. Denne artikel udforsker grænserne for det relationelle ved at beskrive to former for økologisk andethed med afsæt i det vanskelige forhold mellem en shaman og en ny hybrid oliepalme, som secoyafolket har introduceret på deres territorium i ecuadoriansk Amazonas. Oliepalmen har skabt et relationelt tomrum, som konkret opstod i kølvandet på en fælles beslutning om at rydde skoven og kaste sig ud i kommerciel palmeolieproduktion som underleverandør til et plantagefirma. I dialog med shamanens viden om træer og andre arter i skoven tegner jeg konturerne af to former for økologisk andethed, der på forskellige måder forbinder planter med områdets kolonihistorie. Søgeord: Amazonas, secoya (siekopai), agroindustri, skov, arter og andethed (alteritet)
{"title":"TRÆER OG ANDRE(S) ARTER I AMAZONAS","authors":"Stine Krøijer","doi":"10.7146/ta.vi83.128928","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi83.128928","url":null,"abstract":"Flerartsantropologien tager ofte „relationen“ som selvindlysende analytiske udgangspunkt. Denne artikel udforsker grænserne for det relationelle ved at beskrive to former for økologisk andethed med afsæt i det vanskelige forhold mellem en shaman og en ny hybrid oliepalme, som secoyafolket har introduceret på deres territorium i ecuadoriansk Amazonas. Oliepalmen har skabt et relationelt tomrum, som konkret opstod i kølvandet på en fælles beslutning om at rydde skoven og kaste sig ud i kommerciel palmeolieproduktion som underleverandør til et plantagefirma. I dialog med shamanens viden om træer og andre arter i skoven tegner jeg konturerne af to former for økologisk andethed, der på forskellige måder forbinder planter med områdets kolonihistorie. \u0000Søgeord: Amazonas, secoya (siekopai), agroindustri, skov, arter og andethed (alteritet)","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"24 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116849140","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Nærværende artikel tager udgangspunkt i ny viden om fuglenes evolution på forskellige taksonomiske niveauer. Især artsniveauet nyder hobbyornitologernes bevågenhed, idet en videnskabeligt sanktioneret taksonomi på artsniveau muliggør en indbyrdes kappestrid om at opdage og afkrydse det størst mulige antal arter på forskellige afkrydsningslister. Fordi mange amatørornitologer har opbygget en høj grad af ekspertise, er de i stand til at interagere med professionelle eksperter. Feltfolket udgør på denne måde både en ressource for videnskaben og et eksternt, eller subalternt, korrektur, som i praksis kan gøre krav på at føre „taksonomiens taktstok“. Artiklen gennemgår otte udvalgte events i efteråret 2019 for at illustrere, hvordan sjældne fugle opdages, bestemmes og – ikke mindst ved granskning af fotos – efterbestemmes. Videnskabssociologien har siden 1960’erne udviklet sig i en postmodernistisk retning, som i sine identitetspolitiske afskygninger i 2020 blandt andet førte til, at Carl von Linné blev anklaget for at være den videnskabelige racismes grundlægger. Identitetspolitikken kan udgøre en udfordring for ornitologien, men foreløbig står idéen om, at arter har en central plads i den taksonomiske orden til troende. Ikke alt er sløret og multipelt, som postmodernismen foreskriver. Søgeord: ornitologi, fuglearter, taksonomi, ekspertise, falsifikation, postmodernisme
{"title":"DEN TAKSONOMISKE TAKTSTOK","authors":"Stig Toft Madsen","doi":"10.7146/ta.vi83.128917","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi83.128917","url":null,"abstract":"Nærværende artikel tager udgangspunkt i ny viden om fuglenes evolution på forskellige taksonomiske niveauer. Især artsniveauet nyder hobbyornitologernes bevågenhed, idet en videnskabeligt sanktioneret taksonomi på artsniveau muliggør en indbyrdes kappestrid om at opdage og afkrydse det størst mulige antal arter på forskellige afkrydsningslister. Fordi mange amatørornitologer har opbygget en høj grad af ekspertise, er de i stand til at interagere med professionelle eksperter. Feltfolket udgør på denne måde både en ressource for videnskaben og et eksternt, eller subalternt, korrektur, som i praksis kan gøre krav på at føre „taksonomiens taktstok“. Artiklen gennemgår otte udvalgte events i efteråret 2019 for at illustrere, hvordan sjældne fugle opdages, bestemmes og – ikke mindst ved granskning af fotos – efterbestemmes. Videnskabssociologien har siden 1960’erne udviklet sig i en postmodernistisk retning, som i sine identitetspolitiske afskygninger i 2020 blandt andet førte til, at Carl von Linné blev anklaget for at være den videnskabelige racismes grundlægger. Identitetspolitikken kan udgøre en udfordring for ornitologien, men foreløbig står idéen om, at arter har en central plads i den taksonomiske orden til troende. Ikke alt er sløret og multipelt, som postmodernismen foreskriver. \u0000Søgeord: ornitologi, fuglearter, taksonomi, ekspertise, falsifikation, postmodernisme","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"12 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"117068413","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Rejsebeskrivelser fra Feral Atlas: En rejse i det antropocæne
{"title":"En rejse i det antropocæne","authors":"Katrine Vintov","doi":"10.7146/ta.vi83.128952","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi83.128952","url":null,"abstract":"Rejsebeskrivelser fra Feral Atlas: En rejse i det antropocæne","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116748423","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Artiklen handler om, hvordan livshistorier bidrager til pleje- og omsorgspersonalets praksis med at fremme værdighed for mennesker, der lever med demens på plejecentre. Disse mennesker er ikke længere i stand til at tage vare på sig selv og er dermed afhængige af hjælp døgnet rundt. Vi diskuterer, hvordan livshistorier danner grundlag for at arbejde med værdighed, og ser nærmere på, hvordan arbejdet organiseres omkring dette. På et overordnet niveau iagttager vi livshistorien som en omsorgsteknologi, men vi går i dybden med en undersøgelse af, hvordan livshistorier skaber forskellige tilgange til håndtering af identitet og konstruktion af virkeligheden. Det, man kan kalde livshistorie som tilgang til pleje og omsorg, reflekterer en politisk ambition om at fremme værdighed, og artiklen konkluderer, at det er muligt at nå dette mål, hvis livshistorien anvendes med et fokus på væren og dermed skaber en forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid, som tillader en udfoldelse af selvets autenticitet, selv under de svære betingelser, som sygdommen skaber. Søgeord: livshistorier, demens, identitet, virkelighedskonstruktion, værdighed
{"title":"LIVSHISTORIER SOM GRUNDLAG FOR VÆRDIGHEDSGENERERENDE PRAKSIS?","authors":"Lene Teglhus Kauffmann, Ulla Skjødt","doi":"10.7146/ta.vi82.128899","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi82.128899","url":null,"abstract":"Artiklen handler om, hvordan livshistorier bidrager til pleje- og omsorgspersonalets praksis med at fremme værdighed for mennesker, der lever med demens på plejecentre. Disse mennesker er ikke længere i stand til at tage vare på sig selv og er dermed afhængige af hjælp døgnet rundt. Vi diskuterer, hvordan livshistorier danner grundlag for at arbejde med værdighed, og ser nærmere på, hvordan arbejdet organiseres omkring dette. På et overordnet niveau iagttager vi livshistorien som en omsorgsteknologi, men vi går i dybden med en undersøgelse af, hvordan livshistorier skaber forskellige tilgange til håndtering af identitet og konstruktion af virkeligheden. Det, man kan kalde livshistorie som tilgang til pleje og omsorg, reflekterer en politisk ambition om at fremme værdighed, og artiklen konkluderer, at det er muligt at nå dette mål, hvis livshistorien anvendes med et fokus på væren og dermed skaber en forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid, som tillader en udfoldelse af selvets autenticitet, selv under de svære betingelser, som sygdommen skaber. \u0000Søgeord: livshistorier, demens, identitet, virkelighedskonstruktion, værdighed","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"5 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116115204","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne teknoantropologiske artikel analyserer med kritisk teknologiteori ledige a-kassemedlemmers interaktion med dagpengesystemets digitale værktøjer. På baggrund af observationer på jobcentre og a-kasser samt interviews med ledige og jobkonsulenter kortlægger artiklen, hvordan ledige opfatter dagpengesystemets digitale platforme som ukoordinerede, svære at navigere i, unyttige, meningsløse, adfærdsstyrende og kontrollerende. Analysen bidrager til at belyse, hvordan digitale værktøjer påvirker lediges adfærd samt praksis, og den stiller således skarpt på, hvordan digitalisering og adfærd er viklet ind i hinanden. Et felt, hvor det personlige møde forsvinder i effektiviseringen, fordi det digitale erstatter eller overtager det personlige møde. Truslen om økonomiske sanktioner bliver medieret gennem digitale styringsværktøjer, som får ledige til at frygte, at de ikke gør det godt nok, eller at de kommer til at lave fejl. Dette får ledige til at udvikle handlestrategier, der tilfredsstiller systemets krav, men ikke er rettet mod at få et job. Artiklens anden del præsenterer lediges egne forslag til forbedring af de digitale værktøjer. Konkret foreslås de digitale ressourcer redesignet væk fra den kontrolfunktion, de i dag understøtter, til at mediere individuel digital identitet, herunder digital støtte til den enkelte i jobsøgningen. Søgeord: ledige, dagpengesystemet i Danmark, Jobnet.dk, teknoantropologi, kritisk teknologiteori, individuel digital mediering
{"title":"FRA ADFÆRDSSTYRENDE KONTROL TIL INDIVIDUEL DIGITAL MEDIERING","authors":"Tom Børsen, Line Steenhold","doi":"10.7146/ta.vi82.128901","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi82.128901","url":null,"abstract":"Denne teknoantropologiske artikel analyserer med kritisk teknologiteori ledige a-kassemedlemmers interaktion med dagpengesystemets digitale værktøjer. På baggrund af observationer på jobcentre og a-kasser samt interviews med ledige og jobkonsulenter kortlægger artiklen, hvordan ledige opfatter dagpengesystemets digitale platforme som ukoordinerede, svære at navigere i, unyttige, meningsløse, adfærdsstyrende og kontrollerende. Analysen bidrager til at belyse, hvordan digitale værktøjer påvirker lediges adfærd samt praksis, og den stiller således skarpt på, hvordan digitalisering og adfærd er viklet ind i hinanden. Et felt, hvor det personlige møde forsvinder i effektiviseringen, fordi det digitale erstatter eller overtager det personlige møde. Truslen om økonomiske sanktioner bliver medieret gennem digitale styringsværktøjer, som får ledige til at frygte, at de ikke gør det godt nok, eller at de kommer til at lave fejl. Dette får ledige til at udvikle handlestrategier, der tilfredsstiller systemets krav, men ikke er rettet mod at få et job. Artiklens anden del præsenterer lediges egne forslag til forbedring af de digitale værktøjer. Konkret foreslås de digitale ressourcer redesignet væk fra den kontrolfunktion, de i dag understøtter, til at mediere individuel digital identitet, herunder digital støtte til den enkelte i jobsøgningen. \u0000Søgeord: ledige, dagpengesystemet i Danmark, Jobnet.dk, teknoantropologi, kritisk teknologiteori, individuel digital mediering","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"411 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116228123","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Artiklen omhandler et makerspace i Vancouver, Canada. Gennem empiriske eksempler fra eget feltarbejde i efteråret 2017 udforsker jeg, hvilke betydninger værktøj har for brugere af Vancouver Tool Library. Jeg argumenterer for, at værktøj foruden at være en fysisk teknologi også fremstår som en social teknologi, idet brugerne anvender det til at skabe mening og selverkendelse. Jeg konkluderer, at værktøjet, der lånes i Vancouver Tool Library, bliver tillagt særlig værdi, fordi det har forbindelse til makerspacet, og at dette har indflydelse på, hvordan brugerne forstår det. Værktøjet indgår herigennem i et hverdagspolitisk projekt, som brugerne løbende engagerer sig i gennem deres engagement i makerspacet. Søgeord: værktøjsbibliotek, makerspace, social teknologi, Nordamerika, adgangsbaseret forbrug
{"title":"VÆRKTØJ TIL FÆLLESSKAB","authors":"Sophia Forchhammer Mortensen","doi":"10.7146/ta.vi82.128903","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/ta.vi82.128903","url":null,"abstract":"Artiklen omhandler et makerspace i Vancouver, Canada. Gennem empiriske eksempler fra eget feltarbejde i efteråret 2017 udforsker jeg, hvilke betydninger værktøj har for brugere af Vancouver Tool Library. Jeg argumenterer for, at værktøj foruden at være en fysisk teknologi også fremstår som en social teknologi, idet brugerne anvender det til at skabe mening og selverkendelse. Jeg konkluderer, at værktøjet, der lånes i Vancouver Tool Library, bliver tillagt særlig værdi, fordi det har forbindelse til makerspacet, og at dette har indflydelse på, hvordan brugerne forstår det. Værktøjet indgår herigennem i et hverdagspolitisk projekt, som brugerne løbende engagerer sig i gennem deres engagement i makerspacet. \u0000Søgeord: værktøjsbibliotek, makerspace, social teknologi, Nordamerika, adgangsbaseret forbrug","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"33 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116663213","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：