This article presents the first finding from a research project that design for and test the implementation of an adaptive learning technology, RhapsodeTM, in nurse education in Denmark. Based on the empirical data that was generated from 12 h of classroom teaching observations and interviews with 11 student nurses, the article asks the question of how the student nurses experience and react to the new digital learning resource. The student nurses reacted very differently to the technology, and it is the descriptions, reasons and discussions of these reactions and experiences that are in focus in this article.
{"title":"Adoption of an Adaptive Learning Resource, Rhapsode™, in Nurse Education: Students’ Expectations and Experiences","authors":"A. Nortvig, R. Jørnø, Bjarke Lindsø Andersen","doi":"10.7146/lt.v7i11.128179","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v7i11.128179","url":null,"abstract":"This article presents the first finding from a research project that design for and test the implementation of an adaptive learning technology, RhapsodeTM, in nurse education in Denmark. Based on the empirical data that was generated from 12 h of classroom teaching observations and interviews with 11 student nurses, the article asks the question of how the student nurses experience and react to the new digital learning resource. The student nurses reacted very differently to the technology, and it is the descriptions, reasons and discussions of these reactions and experiences that are in focus in this article.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"58 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116931821","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Stine Ejsing-Duun, Laura Bøgelund Gravesen, Andreas Harboe Salskov Ager, L. Dirckinck-Holmfeld
Covid-19 krævede i 2020 og 2021 en omstilling til online undervisning på universiteterne. Denne artikel udforsker, hvordan en gruppe studerende og undervisere på kurset IKT, interaktion og organisation på Informationsvidenskab, Aalborg Universitet i København har brugt oplevelserne fra den digitale omstilling, som grundlag for at gentænke undervisning og de etablerede didaktiske designs gennem og med anvendelse af teknologi. De studerende fik til udfordring at videreudvikle brugen af Moodle som en læringsplatform til støtte for undervisning og læring online og on-site i kontekst af problem-baseret læring (PBL). Igennem arbejdet åbnedes især to ‘Black boxes’ - dvs. processer, der er gensidigt usynlige, når undervisningen afvikles som sædvanligt. Disse black boxes omfattede henholdsvis de studerendes forberedelse og undervisernes tilrettelæggelse af undervisning. Artiklens bidrag er netop fortsat at åbne disse black boxes gennem brug af teori, interviews og designudvikling samt at blotlægge de aktører og strukturer, som ellers ikke ekspliciteres i undervisningen.
{"title":"Åbn undervisningens ‘black boxes’","authors":"Stine Ejsing-Duun, Laura Bøgelund Gravesen, Andreas Harboe Salskov Ager, L. Dirckinck-Holmfeld","doi":"10.7146/lt.v7i11.129345","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v7i11.129345","url":null,"abstract":"Covid-19 krævede i 2020 og 2021 en omstilling til online undervisning på universiteterne. Denne artikel udforsker, hvordan en gruppe studerende og undervisere på kurset IKT, interaktion og organisation på Informationsvidenskab, Aalborg Universitet i København har brugt oplevelserne fra den digitale omstilling, som grundlag for at gentænke undervisning og de etablerede didaktiske designs gennem og med anvendelse af teknologi. De studerende fik til udfordring at videreudvikle brugen af Moodle som en læringsplatform til støtte for undervisning og læring online og on-site i kontekst af problem-baseret læring (PBL). Igennem arbejdet åbnedes især to ‘Black boxes’ - dvs. processer, der er gensidigt usynlige, når undervisningen afvikles som sædvanligt. Disse black boxes omfattede henholdsvis de studerendes forberedelse og undervisernes tilrettelæggelse af undervisning. Artiklens bidrag er netop fortsat at åbne disse black boxes gennem brug af teori, interviews og designudvikling samt at blotlægge de aktører og strukturer, som ellers ikke ekspliciteres i undervisningen.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"23 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116713471","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Artiklens formål er at formidle analyse og fund fra projektet Brug af video i læreruddannelsen med udgangspunkt i forskningsspørgsmålet: Hvordan overskrider lærerstuderende i deres diskussioner af videoer fra grundskolens danskundervisning binariteten mellem teori og praksis? Artiklen bygger på en nymaterialistisk tilgang til teori og praksis, hvor teori ikke er noget fundamentalt ’andet’ end praksis. Med udgangspunkt i begrebet intra-aktivitet arbejder vi med at transformere binariteten i relationer, hvor teori og praksis konstituerer hinanden. Fokus er på at undersøge det fagdidaktiske rums tilblivelse gennem intra-aktion. Sammen med begrebet fortryllelse antager vi, at det kan være vigtige fagdidaktiske perspektiver for danskundervisere i læreruddannelsen.
{"title":"Intra-aktiv fagdidaktik","authors":"Michael Peter Jensen, Thomas Roed Heiden","doi":"10.7146/lt.v7i11.126049","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v7i11.126049","url":null,"abstract":"Artiklens formål er at formidle analyse og fund fra projektet Brug af video i læreruddannelsen med udgangspunkt i forskningsspørgsmålet: Hvordan overskrider lærerstuderende i deres diskussioner af videoer fra grundskolens danskundervisning binariteten mellem teori og praksis? Artiklen bygger på en nymaterialistisk tilgang til teori og praksis, hvor teori ikke er noget fundamentalt ’andet’ end praksis. Med udgangspunkt i begrebet intra-aktivitet arbejder vi med at transformere binariteten i relationer, hvor teori og praksis konstituerer hinanden. Fokus er på at undersøge det fagdidaktiske rums tilblivelse gennem intra-aktion. Sammen med begrebet fortryllelse antager vi, at det kan være vigtige fagdidaktiske perspektiver for danskundervisere i læreruddannelsen.\u0000 ","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"26 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"123891489","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I denne artikel præsenteres resultater fra en undersøgelse af det adaptive læremiddel, Rhapsode, til matematik i grundskolen ud fra et tredimensionelt fokus, der omfatter diskurs, didaktik og design. Vores formål med den flerstrengede analysestrategi er dels at sætte (fag)didaktikken i centrum, dvs. hvad vi vil med faget, og hvad den det adaptive design gør ved fagligheden, dels at sætte den adaptive teknologi ind i en større diskursiv kontekst. Dette står i kontrast til det snævre fokus på at udvikle effektive adaptive maskiner, der ellers præger forskning inden for feltet. Resultatet er et skærpet fokus på den dilemmafyldte brug af adaptiv teknologi. Analysen peger på, at der både er behov for a) redesign og udvikling af den didaktiske rammesætning af læremidlets adaptivitet, b) redidaktisering og nyfortolkning af det didaktiske potentiale i praksis samt c) regulering og demokratisk kontrol af de nye forretningsmodeller, der gør data og algoritmer til genstand for forretningsudvikling.
{"title":"Mellem design, didaktik og diskurs","authors":"T. I. Hansen, Stig Toke Gissel","doi":"10.7146/lt.v7i11.128361","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v7i11.128361","url":null,"abstract":"I denne artikel præsenteres resultater fra en undersøgelse af det adaptive læremiddel, Rhapsode, til matematik i grundskolen ud fra et tredimensionelt fokus, der omfatter diskurs, didaktik og design. Vores formål med den flerstrengede analysestrategi er dels at sætte (fag)didaktikken i centrum, dvs. hvad vi vil med faget, og hvad den det adaptive design gør ved fagligheden, dels at sætte den adaptive teknologi ind i en større diskursiv kontekst. Dette står i kontrast til det snævre fokus på at udvikle effektive adaptive maskiner, der ellers præger forskning inden for feltet. Resultatet er et skærpet fokus på den dilemmafyldte brug af adaptiv teknologi. Analysen peger på, at der både er behov for a) redesign og udvikling af den didaktiske rammesætning af læremidlets adaptivitet, b) redidaktisering og nyfortolkning af det didaktiske potentiale i praksis samt c) regulering og demokratisk kontrol af de nye forretningsmodeller, der gør data og algoritmer til genstand for forretningsudvikling. ","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"41 14","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"113983732","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Computationel tankegang er et centralt begreb, når der tales om teknologiinddragelse i folkeskolen. Denne artikel adresserer brugen af di- gitale artefakter til at understøtte elevernes computationelle og matematiske forståelse og undersøger, hvilke potentialer der kan opstå. Dermed sætter artiklen fokus på et forskningsfelt, som er relativt uudforsket, og hvor der fortsat mangler empirisk viden. Formålet er at undersøge lærerens brug af digitale artefakter i didaktiske iterative cyklusser. Teorien om semiotisk mediering bruges til indholdsanalyse af brugen af digitale artefakter på tværs af de didaktiske cyklusser, da denne teori er velegnet til at belyse tegn på mediering. Det empiriske datagrundlag består af en case, som inkluderer observationer fra undervisningen fra tre 3. klasser på samme skole. Fokus er centreret om den ene klasses arbejde med micro:bits som digitalt artefakt. Undersøgelsens resultater peger på, at lærerens mediering, og op-mærksomhed på dertil hørende tegn, har afgørende betydning for elevernes anvendelse, forståelses- og brugskompetencer indenfor computationel tankegang i matematikundervisningen.
{"title":"Digitale artefakter i matematikundervisningen","authors":"Camilla Finsterbach Kaup, Susanne Dau","doi":"10.7146/lt.v7i11.128231","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v7i11.128231","url":null,"abstract":" \u0000Computationel tankegang er et centralt begreb, når der tales om teknologiinddragelse i folkeskolen. Denne artikel adresserer brugen af di- gitale artefakter til at understøtte elevernes computationelle og matematiske forståelse og undersøger, hvilke potentialer der kan opstå. Dermed sætter artiklen fokus på et forskningsfelt, som er relativt uudforsket, og hvor der fortsat mangler empirisk viden. Formålet er at undersøge lærerens brug af digitale artefakter i didaktiske iterative cyklusser. Teorien om semiotisk mediering bruges til indholdsanalyse af brugen af digitale artefakter på tværs af de didaktiske cyklusser, da denne teori er velegnet til at belyse tegn på mediering. Det empiriske datagrundlag består af en case, som inkluderer observationer fra undervisningen fra tre 3. klasser på samme skole. Fokus er centreret om den ene klasses arbejde med micro:bits som digitalt artefakt. Undersøgelsens resultater peger på, at lærerens mediering, og op-mærksomhed på dertil hørende tegn, har afgørende betydning for elevernes anvendelse, forståelses- og brugskompetencer indenfor computationel tankegang i matematikundervisningen.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"92 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126721956","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I artiklen undersøger jeg, hvilke læringspraksisser der bliver konstrueret, når virtuelle laboratorier bliver en del af naturfagsundervisningen i skolen. Jeg viser, hvordan to forskellige former for virtuelle laboratorier bliver brugt i undervisningen med afsæt i begreberne ”redskab-for-tanke” (Shaffer & Clinton, 2006) og et ”objekt-at-tænke-med” (Papert, 1980). Det ene laboratorie lægger op til en mere åben og eksplorativ læringspraksis, hvor eleverne kan eksternalisere deres idéer, og det virtuelle laboratorie bygger bro mellem det abstrakte og konkrete. Det andet laboratorie er mere instruerende og bliver i højere grad brugt som forberedelse til det undersøgende arbejde og som en interaktiv teoribog. Jeg peger desuden på paradokset i, at det virtuelle laboratorie tilbyder et sikkert læringsrum, men samtidig bliver risiko- og konsekvensfrit.
{"title":"Virtuelle laboratorier – redskaber at tænke med","authors":"Sanne Lisborg","doi":"10.7146/lt.v7i11.129301","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v7i11.129301","url":null,"abstract":"I artiklen undersøger jeg, hvilke læringspraksisser der bliver konstrueret, når virtuelle laboratorier bliver en del af naturfagsundervisningen i skolen. Jeg viser, hvordan to forskellige former for virtuelle laboratorier bliver brugt i undervisningen med afsæt i begreberne ”redskab-for-tanke” (Shaffer & Clinton, 2006) og et ”objekt-at-tænke-med” (Papert, 1980). Det ene laboratorie lægger op til en mere åben og eksplorativ læringspraksis, hvor eleverne kan eksternalisere deres idéer, og det virtuelle laboratorie bygger bro mellem det abstrakte og konkrete. Det andet laboratorie er mere instruerende og bliver i højere grad brugt som forberedelse til det undersøgende arbejde og som en interaktiv teoribog. Jeg peger desuden på paradokset i, at det virtuelle laboratorie tilbyder et sikkert læringsrum, men samtidig bliver risiko- og konsekvensfrit.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"88 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126046528","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Denne undersøgelses formål er at belyse de studerendes forskellige forståelser af, hvad teknologi er, samt at belyse forbindelsen mellem profession/erhverv, professionsidentitet og teknologiforståelse i forskellige bacheloruddannelser på Professionshøjskolen UCN. Derud- over undersøges, hvorledes de studerende vurderer teknologi i relation til deres egen professionsvdvikling. Det undersøges, hvilke forskellige teknologier de studerende anvender under uddannelsesforløbet, og hvilken betydning teknologi har for de studerendes professionsudvikling. De forskellige professionsstudieordninger og semesterbeskrivelser beskriver sparsomt, hvilke kompetencer de studerende skal have i relation til teknologi, ligesom der er meget forskelligrettede perspektiver på praksis og forståelser af teknologi. Formålet er således at få en større viden om, og indsigt i, hvilken betydning teknologi har for de studerendes forståelse af professionernes udvikling. Undersøgelsen peger i retningen af, at teknologiforståelsen i en specifik praksis har betydning for teknologiers betingelsesskabende muligheder for de studerendes refleksion i, over og med praksis. Ligesom den kontekst- afhængige teknologiforståelse kan være med til at forme professionsidentitet.
{"title":"Teknologiforståelser i professionerne","authors":"Thomas Kjærgaard, Anna Marie Lassen","doi":"10.7146/lt.v7i11.128421","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v7i11.128421","url":null,"abstract":"Denne undersøgelses formål er at belyse de studerendes forskellige forståelser af, hvad teknologi er, samt at belyse forbindelsen mellem profession/erhverv, professionsidentitet og teknologiforståelse i forskellige bacheloruddannelser på Professionshøjskolen UCN. Derud- over undersøges, hvorledes de studerende vurderer teknologi i relation til deres egen professionsvdvikling. Det undersøges, hvilke forskellige teknologier de studerende anvender under uddannelsesforløbet, og hvilken betydning teknologi har for de studerendes professionsudvikling. De forskellige professionsstudieordninger og semesterbeskrivelser beskriver sparsomt, hvilke kompetencer de studerende skal have i relation til teknologi, ligesom der er meget forskelligrettede perspektiver på praksis og forståelser af teknologi. Formålet er således at få en større viden om, og indsigt i, hvilken betydning teknologi har for de studerendes forståelse af professionernes udvikling. Undersøgelsen peger i retningen af, at teknologiforståelsen i en specifik praksis har betydning for teknologiers betingelsesskabende muligheder for de studerendes refleksion i, over og med praksis. Ligesom den kontekst- afhængige teknologiforståelse kan være med til at forme professionsidentitet.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"87 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132305636","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Målet med artiklen er at bidrage til udviklingen af en kritisk og demo-kratisk tilgang til, hvad en digital myndiggørelse kan indebære i teori og praksis. I forsøgsfaget teknologiforståelse er digital myndiggørelse et af fire kompetenceområder, og fagets ambition er ”danne og uddan-ne eleverne” til at være ”aktive, kritiske og demokratiske borgere”. I artiklen argumenterer vi for, at den nuværende beskrivelse af digital myndiggørelse i forsøgsfaget er for snævert fokuseret på design og re-design af digitale artefakter. Artiklens bidrag er derfor en tilgang, som fremhæver elevernes muligheder for kritisk at tage stilling og handle i forhold til teknologiens rolle i samfundet. Dette underbygges teoretisk og med eksempler. Artiklen kan inspirere til den videre udvikling af digital myndiggørelse i skolens fag samt mere avancerede diskussioner af digital myndiggørelse i udskolingen i samfundsfag og dansk.
{"title":"Den teknologisk myndige borger","authors":"Anders Stig Christensen, Morten Velsing Nielsen","doi":"10.7146/lt.v6i10.125348","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125348","url":null,"abstract":"Målet med artiklen er at bidrage til udviklingen af en kritisk og demo-kratisk tilgang til, hvad en digital myndiggørelse kan indebære i teori og praksis. I forsøgsfaget teknologiforståelse er digital myndiggørelse et af fire kompetenceområder, og fagets ambition er ”danne og uddan-ne eleverne” til at være ”aktive, kritiske og demokratiske borgere”. I artiklen argumenterer vi for, at den nuværende beskrivelse af digital myndiggørelse i forsøgsfaget er for snævert fokuseret på design og re-design af digitale artefakter. Artiklens bidrag er derfor en tilgang, som fremhæver elevernes muligheder for kritisk at tage stilling og handle i forhold til teknologiens rolle i samfundet. Dette underbygges teoretisk og med eksempler. Artiklen kan inspirere til den videre udvikling af digital myndiggørelse i skolens fag samt mere avancerede diskussioner af digital myndiggørelse i udskolingen i samfundsfag og dansk.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"10 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115612502","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Erhvervsinformatik er et nyt grundfag, der er målrettet erhvervsskole-elevers behov for udvikling af teknologiforståelse. Forskning i erhvervsuddannelsers forståelse og anvendelse af (digital) teknologi er yderst sparsom i Danmark. Formålet med denne artikel er at under-søge undervisningsfaget Erhvervsinformatik i forhold til, hvordan fag-et tilgodeser erhvervsuddannelsernes særkende og de intentioner, der er med faget for på denne måde at bidrage med ny viden til feltet. Me-todisk baserer artiklen sig på en fagdidaktisk analyse af fagets lære-planer, der er analyseret i forhold til fagets identitet, indhold og intenderede praksis. Gennem analyserne viser vi, at Erhvervsinfor-matik tager højde for erhvervsuddannelsernes særkende og lever op til de intentioner, der er med faget i denne kontekst, men vi finder også anledning til at problematisere en række forhold. Afslutningsvist peger vi på behov for yderligere empirisk forskning med henblik på at opnå en dybere forståelse af undervisningsfaget Erhvervsinformatik, og måden hvorpå det realiseres i praksis.
{"title":"Teknologiforståelse for alle?","authors":"Marianne Riis, Jens Jørgen Hansen, Peter Holmboe","doi":"10.7146/lt.v6i10.125555","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125555","url":null,"abstract":"Erhvervsinformatik er et nyt grundfag, der er målrettet erhvervsskole-elevers behov for udvikling af teknologiforståelse. Forskning i erhvervsuddannelsers forståelse og anvendelse af (digital) teknologi er yderst sparsom i Danmark. Formålet med denne artikel er at under-søge undervisningsfaget Erhvervsinformatik i forhold til, hvordan fag-et tilgodeser erhvervsuddannelsernes særkende og de intentioner, der er med faget for på denne måde at bidrage med ny viden til feltet. Me-todisk baserer artiklen sig på en fagdidaktisk analyse af fagets lære-planer, der er analyseret i forhold til fagets identitet, indhold og intenderede praksis. Gennem analyserne viser vi, at Erhvervsinfor-matik tager højde for erhvervsuddannelsernes særkende og lever op til de intentioner, der er med faget i denne kontekst, men vi finder også anledning til at problematisere en række forhold. Afslutningsvist peger vi på behov for yderligere empirisk forskning med henblik på at opnå en dybere forståelse af undervisningsfaget Erhvervsinformatik, og måden hvorpå det realiseres i praksis.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"10 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121056815","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Teknologiforståelse i folkeskolen har delvist bestået af faglige udvik-leres udarbejdelse af faglige prototyper. Der har i forsøget ikke været undersøgt, hvilke epistemologiske og fagdidaktiske perspektiver disse prototypers forløbsbeskrivelser repræsenterer, hvorfor dette vil være artiklens afsæt. Artiklens undersøgelsesspørgsmål er: Hvilke epistemologiske og fagdidaktiske forståelser kan identificeres i udvalgte forløbsbeskrivelser rettet mod teknologiforståelsesfaglighed som selvstændig faglighed, og hvordan kommer disse til udtryk? Metodisk udvælges narrativer fra ind- til udskoling på bag-grund af en strukturel analyse. Den narrative fortolkning tager afsæt i Ricoeurs kritisk-hermeneutiske fortolkningsramme og består af en konfiguration (mimesis 2) af de udvalgte præfigurerede (mimesis 1) narrativer. Tekststykker og plots identificeres og fortolkes med udgangspunkt undersøgelsesspørgsmålet. Fortolkningerne henter forklaringselementer fra styredokumenter og fokusgruppeinterviews med tekstforfattere af forløbsbeskrivelser sammenholdt med ele-menter fra den præsenterede teoretiske ramme. På baggrund af den konfigurative fortolkning diskuteres resultaternes skolefagsdidaktiske implikationer.
{"title":"Uoverensstemmende overensstemmelse","authors":"Susanne Dau, Roland Hachmann, Malte von Sehested","doi":"10.7146/lt.v6i10.125225","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125225","url":null,"abstract":"Teknologiforståelse i folkeskolen har delvist bestået af faglige udvik-leres udarbejdelse af faglige prototyper. Der har i forsøget ikke været undersøgt, hvilke epistemologiske og fagdidaktiske perspektiver disse prototypers forløbsbeskrivelser repræsenterer, hvorfor dette vil være artiklens afsæt. Artiklens undersøgelsesspørgsmål er: Hvilke epistemologiske og fagdidaktiske forståelser kan identificeres i udvalgte forløbsbeskrivelser rettet mod teknologiforståelsesfaglighed som selvstændig faglighed, og hvordan kommer disse til udtryk? Metodisk udvælges narrativer fra ind- til udskoling på bag-grund af en strukturel analyse. Den narrative fortolkning tager afsæt i Ricoeurs kritisk-hermeneutiske fortolkningsramme og består af en konfiguration (mimesis 2) af de udvalgte præfigurerede (mimesis 1) narrativer. Tekststykker og plots identificeres og fortolkes med udgangspunkt undersøgelsesspørgsmålet. Fortolkningerne henter forklaringselementer fra styredokumenter og fokusgruppeinterviews med tekstforfattere af forløbsbeskrivelser sammenholdt med ele-menter fra den præsenterede teoretiske ramme. På baggrund af den konfigurative fortolkning diskuteres resultaternes skolefagsdidaktiske implikationer.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128921776","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：