Denne artikel sætter fokus på dialogens betydning for læremiddel-brugen i historieundervisningen. Artiklen bygger på empiri indsamlet på seks forskellige skoler i tre regioner i Danmark i forbindelse med historiesporet i PaL-projektet (2018-2020). Artiklen undersøger på et empirisk grundlag, hvordan og hvorfor læreren vælger læremidler, og hvordan læremidlerne indgår dialogisk i klasserummet for at understøtte elevernes læremiddelbrug. Det analyseres på baggrund af en teoretisk beskrivelse af dialog sammenholdt med forskningsresultater om dialogens betydning for elevers læring. Observationerne omkring dialogen i forbindelse med læremiddelbrugen eksemplificeres i analyseafsnittet og diskuteres efterfølgende i diskussionsafsnittet. Observationerne tydeliggjorde, at dialogen omkring de didaktiske og semantiske læremidler og det intenderede læringsudbytte er meget varierende. Der åbnes op for at sætte mere fokus på en struktureret og organiseret dialog i klasserummet, som kan styrke elevernes læremiddelbrug.
本文重点论述了对话对于历史教学中教材使用的重要性。文章基于在丹麦三个地区的六所不同学校收集到的与 PaL 项目（2018-2020 年）历史轨道相关的经验数据。文章实证研究了教师如何以及为何选择学习材料，以及如何将学习材料以对话方式纳入课堂，以支持学生使用学习材料。文章以对话的理论描述为基础，对比对话对学生学习重要性的研究成果，对此进行了分析。分析部分举例说明了与使用学习材料有关的对话观察，随后在讨论部分进行了讨论。观察结果表明，围绕教学和语义学习材料以及预期学习成果的对话差别很大。我们有机会在课堂上更多地关注有条理、有组织的对话，以加强学生对学习材料的使用。
{"title":"Dialog og læremiddelbrug","authors":"Astrid Marie Møller Danielsen","doi":"10.7146/lt.v6i9.124190","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i9.124190","url":null,"abstract":"Denne artikel sætter fokus på dialogens betydning for læremiddel-brugen i historieundervisningen. Artiklen bygger på empiri indsamlet på seks forskellige skoler i tre regioner i Danmark i forbindelse med historiesporet i PaL-projektet (2018-2020). Artiklen undersøger på et empirisk grundlag, hvordan og hvorfor læreren vælger læremidler, og hvordan læremidlerne indgår dialogisk i klasserummet for at understøtte elevernes læremiddelbrug. Det analyseres på baggrund af en teoretisk beskrivelse af dialog sammenholdt med forskningsresultater om dialogens betydning for elevers læring. Observationerne omkring dialogen i forbindelse med læremiddelbrugen eksemplificeres i analyseafsnittet og diskuteres efterfølgende i diskussionsafsnittet. Observationerne tydeliggjorde, at dialogen omkring de didaktiske og semantiske læremidler og det intenderede læringsudbytte er meget varierende. Der åbnes op for at sætte mere fokus på en struktureret og organiseret dialog i klasserummet, som kan styrke elevernes læremiddelbrug.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-10-28","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131047019","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I denne artikel vil vi præsentere og diskutere hvordan en rekonceptualisering af indhold og metoder i engelskundervisningen på mellemtrinet kan kvalificere design af læremidler til fremmedsprogsundervisningen. Artiklen falder i to dele. Først præsenteres vores vidensgrundlag, hvor vi med teoretiske perspektiver tager udgangspunkt i sprogtilegnelsesteorier funderet i et sociokulturelt læringssyn og systemisk funktionel lingvistik (M. A. K. & Halliday & Matthiessen, 2014) med integrationen af register som et underliggende system for progression i relation til elevernes mulighed for at udvikle deres (fag)sprog (Cummins, 2016) i et kognitivt udfordrende klasserum. Herefter følger to empiriske perspektiver i form af et kritisk deltagerbaseret aktionsforskningsprojekt gennemført I 2018-2019 (Fogh Jensen 2019) samt lingvistiske og sociologiske analyser af elevsprog og opgaveformuleringer til folkeskolens afgangsprøve i engelsk (Jacobsen & Melgaard, 2019). I anden del operationaliserer vi de teoretiske og empiriske perspektiver igennem et konkret didaktisk design til engelskundervisningen på mellemtrinet.
在本文中，我们将介绍和讨论如何重新认识中级英语教学的内容和方法，从而改进外语教学中学习材料的设计。文章分为两部分。首先，我们介绍了我们的知识基础，其中我们的理论视角基于植根于社会文化学习观和系统功能语言学（M. A. K. & Halliday & Matthiessen, 2014）的语言习得理论，并将语域整合为与学生在具有认知挑战性的课堂中发展其（学科）语言的机会有关的基本进步系统（Cummins, 2016）。接下来是两个实证视角，分别是 2018-2019 年开展的批判性参与行动研究项目（Fogh Jensen，2019 年），以及对学生语言和英语毕业考试作业制定的语言学和社会学分析（Jacobsen & Melgaard，2019 年）。在第二部分中，我们通过具体的初中英语教学设计，将理论和实证观点具体化。
{"title":"Design af læremidler til engelskundervisningen på mellemtrinet","authors":"S. Jacobsen, Benthe Fogh Jensen","doi":"10.7146/lt.v5i8.119778","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v5i8.119778","url":null,"abstract":"I denne artikel vil vi præsentere og diskutere hvordan en rekonceptualisering af indhold og metoder i engelskundervisningen på mellemtrinet kan kvalificere design af læremidler til fremmedsprogsundervisningen. \u0000Artiklen falder i to dele. Først præsenteres vores vidensgrundlag, hvor vi med teoretiske perspektiver tager udgangspunkt i sprogtilegnelsesteorier funderet i et sociokulturelt læringssyn og systemisk funktionel lingvistik (M. A. K. & Halliday & Matthiessen, 2014) med integrationen af register som et underliggende system for progression i relation til elevernes mulighed for at udvikle deres (fag)sprog (Cummins, 2016) i et kognitivt udfordrende klasserum. \u0000Herefter følger to empiriske perspektiver i form af et kritisk deltagerbaseret aktionsforskningsprojekt gennemført I 2018-2019 (Fogh Jensen 2019) samt lingvistiske og sociologiske analyser af elevsprog og opgaveformuleringer til folkeskolens afgangsprøve i engelsk (Jacobsen & Melgaard, 2019). \u0000I anden del operationaliserer vi de teoretiske og empiriske perspektiver igennem et konkret didaktisk design til engelskundervisningen på mellemtrinet.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"31 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126422028","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Mundtlighed er en central del af al undervisning, hvor læreren viser tilrette gennem samtale, men netop i modersmålsfaget er mundtlighed samtidig indhold. Eleven skal lære at ytre sig, tale og lytte og indgå i mange forskellige mundtlige kommunikationssituationer (Undervisningsministeriet, 2019). Man må derfor forvente, at læremidler til danskundervisningen giver et bud på, hvordan læreren kan undervise i mundtlighed. Samtidig tyder meget på, at mundtlighed ikke fylder meget som indhold i modersmålsundervisningen (Haugsted, 1999; Penne & Hertzberg, 2015, Hvass, 2017). I denne artikel fremstilles en læremiddelanalyse (Hansen & Skovmand, 2011) af to didaktiske læremidler. Analysen fokuserer på hvordan og i hvilken udstrækning mundtlighed gøres til indhold i et de mest anvendte læremidler til modersmålsundervisningen samt et temabaseret, præmieret læremiddel med særligt fokus på mundtlighed. Analysen munder ud i en vurdering af læremidlernes “potentielle læringspotentiale” (Bundsgaard & Hansen, 2011). Teoretisk forankres undersøgelsen i en nordisk tradition inden for mundtlighedsdidaktik som bygger på især Haugsted (1999), Dysthe (1997) og Høegh (2017; 2018). Lytning anses for en integreret del af mundtligheden (Høegh 2018). Teorien operationaliseres i ”Mundtlighedstrekanten”, som bidrager med et metasprog om mundtligt sprog, der også ville kunne anvendes i lærerens fagdidaktiske planlægning og refleksion.
{"title":"Mundtlighed i danskfaget og dets læremidler","authors":"Dorthe Carlsen, Lene Illum Skov","doi":"10.7146/lt.v5i8.119808","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v5i8.119808","url":null,"abstract":"Mundtlighed er en central del af al undervisning, hvor læreren viser tilrette gennem samtale, men netop i modersmålsfaget er mundtlighed samtidig indhold. Eleven skal lære at ytre sig, tale og lytte og indgå i mange forskellige mundtlige kommunikationssituationer (Undervisningsministeriet, 2019). Man må derfor forvente, at læremidler til danskundervisningen giver et bud på, hvordan læreren kan undervise i mundtlighed. Samtidig tyder meget på, at mundtlighed ikke fylder meget som indhold i modersmålsundervisningen (Haugsted, 1999; Penne & Hertzberg, 2015, Hvass, 2017). I denne artikel fremstilles en læremiddelanalyse (Hansen & Skovmand, 2011) af to didaktiske læremidler. Analysen fokuserer på hvordan og i hvilken udstrækning mundtlighed gøres til indhold i et de mest anvendte læremidler til modersmålsundervisningen samt et temabaseret, præmieret læremiddel med særligt fokus på mundtlighed. Analysen munder ud i en vurdering af læremidlernes “potentielle læringspotentiale” (Bundsgaard & Hansen, 2011). Teoretisk forankres undersøgelsen i en nordisk tradition inden for mundtlighedsdidaktik som bygger på især Haugsted (1999), Dysthe (1997) og Høegh (2017; 2018). Lytning anses for en integreret del af mundtligheden (Høegh 2018). Teorien operationaliseres i ”Mundtlighedstrekanten”, som bidrager med et metasprog om mundtligt sprog, der også ville kunne anvendes i lærerens fagdidaktiske planlægning og refleksion.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"18 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122209505","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
The conception of good learning materials is an abstraction. Learning materials are always good for something and for someone and less good for other things and for someone else depending on the situated interaction between actors and materials. This article attempts to frame and understand the basic normativity in design, use and research of learning materials as a privileged example of how to understand complex and dynamic processes in teaching. The basic assumption is that research in learning materials has a certain prerogative as the focal point for a study of quality in teaching that the analysis will elaborate as a semiotic of quality. This semiotics of quality will be elaborated and exemplified through an analysis of the problem of representation in teaching, a multidimensional quality theory, a sketch of a meta-language on quality in learning materials, and finally an analysis of the quality of two paradigmatic learning materials.
{"title":"The quality of quality","authors":"T. Hansen","doi":"10.7146/lt.v5i8.120896","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v5i8.120896","url":null,"abstract":"The conception of good learning materials is an abstraction. Learning materials are always good for something and for someone and less good for other things and for someone else depending on the situated interaction between actors and materials. This article attempts to frame and understand the basic normativity in design, use and research of learning materials as a privileged example of how to understand complex and dynamic processes in teaching. The basic assumption is that research in learning materials has a certain prerogative as the focal point for a study of quality in teaching that the analysis will elaborate as a semiotic of quality. This semiotics of quality will be elaborated and exemplified through an analysis of the problem of representation in teaching, a multidimensional quality theory, a sketch of a meta-language on quality in learning materials, and finally an analysis of the quality of two paradigmatic learning materials.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"27 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125783074","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Peter Gundersen, Karsten Gynther, Anne-Mette Nortvig
Denne artikel giver et bud på et redesign af professionshøjskolernes fælles model for relevante studieaktiviteter, den såkaldte Studieaktivitetsmodel (SAM). Gennem de seneste år er modellen blevet kritiseret fra forskelligt hold, idet særligt de kvadranter, der ikke inkluderer underviserdeltagelse, volder forståelsesmæssige problemer og prioriteres lavt af studerende. For at løse en række af disse udfordringer er alle kvadranter i den nedenfor redesignede studieaktivitetsmodel didaktisk designede af undervisere, ligesom begrebet om underviserdeltagelse nytænkes og udfoldes. Den redesignede model udfordrer således deltagelsesbegrebet, idet underviseren ses som deltager både gennem fysisk/synkront tilstedevær med studerende men også asynkront og medieret til stede i en studieaktivitet fxgennem video. I artiklen eksemplificeres den redesignede model gennem inddragelse af digitale læremidler som MOOCs (Massive Open Online Courses), idet netop MOOCs i højeste grad inddrager undervisningsformater, hvori underviseren som udgangspunkt er fysisk fraværende.
{"title":"Studieaktivitetsmodellen redesignet","authors":"Peter Gundersen, Karsten Gynther, Anne-Mette Nortvig","doi":"10.7146/lt.v5i7.122625","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v5i7.122625","url":null,"abstract":"Denne artikel giver et bud på et redesign af professionshøjskolernes fælles model for relevante studieaktiviteter, den såkaldte Studieaktivitetsmodel (SAM). Gennem de seneste år er modellen blevet kritiseret fra forskelligt hold, idet særligt de kvadranter, der ikke inkluderer underviserdeltagelse, volder forståelsesmæssige problemer og prioriteres lavt af studerende. For at løse en række af disse udfordringer er alle kvadranter i den nedenfor redesignede studieaktivitetsmodel didaktisk designede af undervisere, ligesom begrebet om underviserdeltagelse nytænkes og udfoldes. Den redesignede model udfordrer således deltagelsesbegrebet, idet underviseren ses som deltager både gennem fysisk/synkront tilstedevær med studerende men også asynkront og medieret til stede i en studieaktivitet fxgennem video. I artiklen eksemplificeres den redesignede model gennem inddragelse af digitale læremidler som MOOCs (Massive Open Online Courses), idet netop MOOCs i højeste grad inddrager undervisningsformater, hvori underviseren som udgangspunkt er fysisk fraværende.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-10-28","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130858716","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Stig Toke Gissel, Marie Falkesgaard Slot, Stefan Ting Graf
Artiklen præsenterer resultaterne af en analyse af de 102 mest delte undervisningsforløb på læringsplatformen Meebook på tværs af fag og trin. Fokus i artiklen er på, hvilke typer læremidler der anvendes i forløbene på platformen, hvilke tilegnelseshandlinger forløbene lægger op til, samt hvilke modaliteter forløbene tager i anvendelse i forhold til elevernes receptive og konstruerende aktiviteter. Analysen viser, at forløbene på platformen i stort omfang indeholder digitale, semantiske læremidler og næsten i lige så høj grad digitale, didaktiske læremidler. De digitale, funktionelle læremidler anvendes til gengæld ikke så hyppigt, og de analoge formater er oftest fraværende. Alle de nævnte fund kan forklares ved den digitale platforms design og funktioner. Med afsæt i socialsemiotikkens antagelse om, at varierede og tilgængelige semiotiske ressourcer er vigtige i elevers faglige arbejde, har vi undersøgt modalitetspotentialer i elevers receptive og konstruktive arbejde.
{"title":"Læreres forløb i Meebook","authors":"Stig Toke Gissel, Marie Falkesgaard Slot, Stefan Ting Graf","doi":"10.7146/LT.V4I6.110885","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110885","url":null,"abstract":"Artiklen præsenterer resultaterne af en analyse af de 102 mest delte undervisningsforløb på læringsplatformen Meebook på tværs af fag og trin. Fokus i artiklen er på, hvilke typer læremidler der anvendes i forløbene på platformen, hvilke tilegnelseshandlinger forløbene lægger op til, samt hvilke modaliteter forløbene tager i anvendelse i forhold til elevernes receptive og konstruerende aktiviteter. Analysen viser, at forløbene på platformen i stort omfang indeholder digitale, semantiske læremidler og næsten i lige så høj grad digitale, didaktiske læremidler. De digitale, funktionelle læremidler anvendes til gengæld ikke så hyppigt, og de analoge formater er oftest fraværende. Alle de nævnte fund kan forklares ved den digitale platforms design og funktioner. Med afsæt i socialsemiotikkens antagelse om, at varierede og tilgængelige semiotiske ressourcer er vigtige i elevers faglige arbejde, har vi undersøgt modalitetspotentialer i elevers receptive og konstruktive arbejde.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"43 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121034572","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I denne artikel undersøger vi dansklæreres brug af læringsplatformen Meebook i forhold til at designe danskfaglige forløb. Forløbene har vi analyseret ud fra en fagdidaktisk analysetilgang hvor vi både ser på funktion, form og især indhold i de didaktiske forløb. Herigennem belyser vi bl.a. hvilket danskfag og danskdidaktiske diskurser, som tegner sig i lærernes arbejde, og hvordan lærerne arbejder med at designe læringsaktiviteter i læringsplatformen med særligt fokus på tilegnelseshandlinger og modalitetsbrug.
{"title":"Danskfaget i spil på læringsplatforme","authors":"J. J. Hansen, Stig Toke Gissel","doi":"10.7146/LT.V4I6.110884","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110884","url":null,"abstract":"I denne artikel undersøger vi dansklæreres brug af læringsplatformen Meebook i forhold til at designe danskfaglige forløb. Forløbene har vi analyseret ud fra en fagdidaktisk analysetilgang hvor vi både ser på funktion, form og især indhold i de didaktiske forløb. Herigennem belyser vi bl.a. hvilket danskfag og danskdidaktiske diskurser, som tegner sig i lærernes arbejde, og hvordan lærerne arbejder med at designe læringsaktiviteter i læringsplatformen med særligt fokus på tilegnelseshandlinger og modalitetsbrug.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"608 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116178837","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Artiklen undersøger, hvordan kombinationen af deltagende design og en ekspansiv læringstilgang kan guide processen med at integrere læringsplatformene i danske skoler. Hvordan er det muligt at etablere lokalt ejerskab, hvordan er det muligt at styrke de faglige og pædagogiske handlinger, og hvordan er det muligt at udvikle nye læringskulturer rammesat og støttet af de nye platforme? Dette kapitel skriver sig ind i det videnskabsfelt, som omhandler ”ibrugtagning” af teknologi, særligt den gren som udvikler begreber om forandring og transformation af professionel arbejdspraksis. Kapitlet har et særligt fokus på at undersøge, hvorledes fremtidsværkstedet som metode kan skabe indsigt i samt udvikle det pædagogiske personales engagement og ejerskab i forhold til en faglig, pædagogisk og organisatorisk brug af læringsplatforme.
{"title":"Brugerinddragelse i brug og integration af læringsplatforme","authors":"Lone Dirckinck-Holmfeld","doi":"10.7146/LT.V4I6.110915","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110915","url":null,"abstract":"Artiklen undersøger, hvordan kombinationen af deltagende design og en ekspansiv læringstilgang kan guide processen med at integrere læringsplatformene i danske skoler. Hvordan er det muligt at etablere lokalt ejerskab, hvordan er det muligt at styrke de faglige og pædagogiske handlinger, og hvordan er det muligt at udvikle nye læringskulturer rammesat og støttet af de nye platforme? Dette kapitel skriver sig ind i det videnskabsfelt, som omhandler ”ibrugtagning” af teknologi, særligt den gren som udvikler begreber om forandring og transformation af professionel arbejdspraksis. Kapitlet har et særligt fokus på at undersøge, hvorledes fremtidsværkstedet som metode kan skabe indsigt i samt udvikle det pædagogiske personales engagement og ejerskab i forhold til en faglig, pædagogisk og organisatorisk brug af læringsplatforme.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"3 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115581109","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I denne artikel præsenteres en brugerinddragende model til understøttelse af implementeringsforløb af digitale læringsplatforme i danske folkeskoler. Den fremsatte model er designet omkring brugerinddragende designprocesser der understøtter kritisk tematisering, fokus på eksemplarisk praksis og innovativ anvendelse af læringsplatforme, samt formaliseret videndeling i pædagogiske teams. Med udgangspunkt i modellen kan pædagoger og lærere generere, visualisere og dele eksemplariske erfaringer med anvendelse af de digitale læringsplatforme gennem ”design narrativer” og ”design mønstre” for pædagogisk og faglig meningsfuld brug af læringsplatformene. Vi analyserer betydningen af disse processer for læringsplatformenes implementering og ser nærmere på, betydningen af deling af designviden og designeksperimenter i professionelle læringsfællesskaber. Modellen forholde sig dermed til to af de væsentligste spørgsmål når ny teknologi implementeres folkeskolens praksisser: hvorvidt brugerne adopterer eller afstøder den nye teknologi og hvorfor? Artiklen bygger på empiri fra et større forskningsprojekt initieret af Undervisningsministeriet med involvering af 15 folkeskoler. Som afsæt for denne artikel har vi kombineret dybdegående casestudier på to skoler med projektets tværgående dataindsamling.
{"title":"Designviden og designeksperimenter som afsæt for implementering af læringsplatforme i Folkeskolen","authors":"Karsten Gynther, R. Jørnø","doi":"10.7146/LT.V4I6.110924","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110924","url":null,"abstract":"I denne artikel præsenteres en brugerinddragende model til understøttelse af implementeringsforløb af digitale læringsplatforme i danske folkeskoler. Den fremsatte model er designet omkring brugerinddragende designprocesser der understøtter kritisk tematisering, fokus på eksemplarisk praksis og innovativ anvendelse af læringsplatforme, samt formaliseret videndeling i pædagogiske teams. Med udgangspunkt i modellen kan pædagoger og lærere generere, visualisere og dele eksemplariske erfaringer med anvendelse af de digitale læringsplatforme gennem ”design narrativer” og ”design mønstre” for pædagogisk og faglig meningsfuld brug af læringsplatformene. Vi analyserer betydningen af disse processer for læringsplatformenes implementering og ser nærmere på, betydningen af deling af designviden og designeksperimenter i professionelle læringsfællesskaber. Modellen forholde sig dermed til to af de væsentligste spørgsmål når ny teknologi implementeres folkeskolens praksisser: hvorvidt brugerne adopterer eller afstøder den nye teknologi og hvorfor? Artiklen bygger på empiri fra et større forskningsprojekt initieret af Undervisningsministeriet med involvering af 15 folkeskoler. Som afsæt for denne artikel har vi kombineret dybdegående casestudier på to skoler med projektets tværgående dataindsamling.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"257 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124226465","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Andreas Lindenskov Tamborg, Benjamin Brink Allsopp
Implementering af læringsplatforme er en kompleks proces, der involverer mange forskellige aktører. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan disse forskellige aktører forholder sig til læringsplatformene, og vi undersøger, hvordan forskelle i aktørers forholdemåder indvirker på betingelserne for at implementere læringsplatforme. Empirisk er denne artikel baseret på videooptagelser og observationer af fremtidsværksteder afholdt i forbindelse et større forsknings- og udviklingsprojekt. Denne data bearbejdes ved hjælp af en kortlægningsproces understøttet af den visuelle notationsteknik Arcform. Disse kortlægninger analyseres efterfølgende med Nielsens (2012) logikbegreb med henblik på at identificere underlæggende kulturelle logikker i aktørernes forholdemåder, synspunkter og handlinger. Artiklen afsluttes med en diskussion af logikkers indbyrdes relation og betydningen af denne for betingelserne for implementering af læringsplatforme og af bud på, hvordan implementering af læringsplatforme i lyset af artiklens konklusioner kan håndteres på skoler.
{"title":"Implementering af læringsplatforme og kulturelle logikker","authors":"Andreas Lindenskov Tamborg, Benjamin Brink Allsopp","doi":"10.7146/LT.V4I6.110853","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110853","url":null,"abstract":"Implementering af læringsplatforme er en kompleks proces, der involverer mange forskellige aktører. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan disse forskellige aktører forholder sig til læringsplatformene, og vi undersøger, hvordan forskelle i aktørers forholdemåder indvirker på betingelserne for at implementere læringsplatforme. Empirisk er denne artikel baseret på videooptagelser og observationer af fremtidsværksteder afholdt i forbindelse et større forsknings- og udviklingsprojekt. Denne data bearbejdes ved hjælp af en kortlægningsproces understøttet af den visuelle notationsteknik Arcform. Disse kortlægninger analyseres efterfølgende med Nielsens (2012) logikbegreb med henblik på at identificere underlæggende kulturelle logikker i aktørernes forholdemåder, synspunkter og handlinger. Artiklen afsluttes med en diskussion af logikkers indbyrdes relation og betydningen af denne for betingelserne for implementering af læringsplatforme og af bud på, hvordan implementering af læringsplatforme i lyset af artiklens konklusioner kan håndteres på skoler.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"29 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131339026","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：