Stine Ejsing-Duun, Morten Misfeldt, Daniel Gorm Andersen
Når Teknologiforståelse rammer klasseværelset, står lærere og elever overfor et nyt fag, de endnu ikke er bekendte med. Faget er defineret igennem læreplan og fælles mål blandt andet gennem kompetenceområdet computationel tankeg 1ang . I denne artikel sætter vi fokus på, hvilke kompetencer der knytter sig til computational thinking ved at undersøge, hvordan de er beskrevet og defineret i tidligere forskning. Formålet er igennem denne begrebskortlægning at skabe et mere nuanceret sprog for indholdet af kompetenceområdet. Artiklen bygger på en litteraturgennemgang af international forskningslitteratur, der omtaler ”computational thinking” og kompetencer fra 2013, hvor en større litteraturgennemgang blev fortaget, og frem til 2018, hvor forsøget om Teknologiforståelse blev udrullet i Danmark, samtidigt med at en lang række andre lande påbegyndte egentlig implementering af programmering og computational thinking i grundskolen.
{"title":"Computational thinking karakteriseret som et sæt af kompetencer","authors":"Stine Ejsing-Duun, Morten Misfeldt, Daniel Gorm Andersen","doi":"10.7146/lt.v6i10.125258","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125258","url":null,"abstract":"Når Teknologiforståelse rammer klasseværelset, står lærere og elever overfor et nyt fag, de endnu ikke er bekendte med. Faget er defineret igennem læreplan og fælles mål blandt andet gennem kompetenceområdet computationel tankeg 1ang . I denne artikel sætter vi fokus på, hvilke kompetencer der knytter sig til computational thinking ved at undersøge, hvordan de er beskrevet og defineret i tidligere forskning. Formålet er igennem denne begrebskortlægning at skabe et mere nuanceret sprog for indholdet af kompetenceområdet. Artiklen bygger på en litteraturgennemgang af international forskningslitteratur, der omtaler ”computational thinking” og kompetencer fra 2013, hvor en større litteraturgennemgang blev fortaget, og frem til 2018, hvor forsøget om Teknologiforståelse blev udrullet i Danmark, samtidigt med at en lang række andre lande påbegyndte egentlig implementering af programmering og computational thinking i grundskolen.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"21 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125063700","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Marie Falkesgaard Slot, Rasmus Fink Lorentzen, T. I. Hansen
Artiklen undersøger med udgangspunkt i det igangværende Forsøg med teknologiforståelse (UVM, 2018-2021), hvordan forsøget på at integrere teknologiforståelse i dansk rammesættes i styredokumenter (Fælles Mål, læseplan og undervisningsvejledning) og didaktiseres i udvalgte undervisningsforløb. Det empiriske grundlag for artiklen er dokumentstudier af læreplaner og forløb. På et generelt niveau konkluderer undersøgelsen, at udfordringerne med at integrere dansk og teknologiforståelse hænger sammen med forskelle i såvel fagforståelser og begrebsbrug som i fagenes metoder og praksis. På et konkret niveau undersøges det via analyser af læreplaner og udvalgte forløb, hvordan danskfagets tekstbegreb og analysemetoder udfordres, når man bl.a. analyserer robotter som tekster, forsøger at navigere mellem forskellige måder at begrebsliggøre digital dannelse og myndiggørelse på samt beskæftiger sig med meget basale betingelser for produktion, brug og udveksling af data som del af en digital kommunikation.
{"title":"Hvordan integreres teknologiforståelse i dansk?","authors":"Marie Falkesgaard Slot, Rasmus Fink Lorentzen, T. I. Hansen","doi":"10.7146/lt.v6i10.122751","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.122751","url":null,"abstract":"Artiklen undersøger med udgangspunkt i det igangværende Forsøg med teknologiforståelse (UVM, 2018-2021), hvordan forsøget på at integrere teknologiforståelse i dansk rammesættes i styredokumenter (Fælles Mål, læseplan og undervisningsvejledning) og didaktiseres i udvalgte undervisningsforløb. Det empiriske grundlag for artiklen er dokumentstudier af læreplaner og forløb. På et generelt niveau konkluderer undersøgelsen, at udfordringerne med at integrere dansk og teknologiforståelse hænger sammen med forskelle i såvel fagforståelser og begrebsbrug som i fagenes metoder og praksis. På et konkret niveau undersøges det via analyser af læreplaner og udvalgte forløb, hvordan danskfagets tekstbegreb og analysemetoder udfordres, når man bl.a. analyserer robotter som tekster, forsøger at navigere mellem forskellige måder at begrebsliggøre digital dannelse og myndiggørelse på samt beskæftiger sig med meget basale betingelser for produktion, brug og udveksling af data som del af en digital kommunikation.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"17 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"123838285","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Recent studies have acknowledged the pedagogical challenges posed by digital technologies in higher education (HE) and the need to expand teacher professional development. In this paper, we present the first conceptualization of Teknosofikum, a three-year project funded by the Danish Ministry of Higher Education and Science, aimed at promoting HE teachers’ professional development in technology education. The goal of the project is to develop an interdisciplinary course for in-service HE teachers in Denmark, through design-based research in three iterations (2020-2023). The paper draws on data from the preparation phase at first iteration, including definition of intended curriculum, content development with subject experts, and learning activities design. A sociomaterial perspective is adopted, informed by STS, critical design and feminist studies. Through these theoretical lenses, professional technology education is understood in Teknosofikum as situated knowledge about the relationship between technology and society, translated into practice through an approach of critical relational pedagogy.
{"title":"Technology education in academic bildung","authors":"Magda Pischetola","doi":"10.7146/lt.v6i10.125259","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125259","url":null,"abstract":"Recent studies have acknowledged the pedagogical challenges posed by digital technologies in higher education (HE) and the need to expand teacher professional development. In this paper, we present the first conceptualization of Teknosofikum, a three-year project funded by the Danish Ministry of Higher Education and Science, aimed at promoting HE teachers’ professional development in technology education. The goal of the project is to develop an interdisciplinary course for in-service HE teachers in Denmark, through design-based research in three iterations (2020-2023). The paper draws on data from the preparation phase at first iteration, including definition of intended curriculum, content development with subject experts, and learning activities design. A sociomaterial perspective is adopted, informed by STS, critical design and feminist studies. Through these theoretical lenses, professional technology education is understood in Teknosofikum as situated knowledge about the relationship between technology and society, translated into practice through an approach of critical relational pedagogy.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"42 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125713558","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Lone Nielsen, Dorte Moeskær Larsen, Helle Kruse Krossá, M. Petersen
Formålet med denne artikel er at se på, hvorledes teknologiforståelse kommer til udtryk som en integreret del af fag både i styredokumenter for forsøgsfagligheden og i praksis gennem et multiple case studie, med fokus på fagene dansk, matematik og natur/teknologi i folkesko-lens mellemtrin. Casestudierne er lavet inden for rammen af et større projekt kaldet Børnene i robotbyen. Hver case indeholder undersøgel-ser af, hvorledes styredokumenter lægger op til arbejdet med teknolo-giforståelse integreret i fagene, og hvilket teknologiforståelsesbegreb der anvendes samt empiriske undersøgelser af, hvorledes dette ser ud i praksis. Resultaterne viser, at der i styredokumenter er en forholds-vis snæver og analytisk tilgang til teknologiforståelse, mens praksis er mere nuanceret. Dette diskuteres i forhold til og på tværs af de enkelte fag.
{"title":"Virksomhedsformer og teknologibegreber fra læseplan til praksis i og på tværs af tre fag","authors":"Lone Nielsen, Dorte Moeskær Larsen, Helle Kruse Krossá, M. Petersen","doi":"10.7146/lt.v6i10.125505","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125505","url":null,"abstract":"Formålet med denne artikel er at se på, hvorledes teknologiforståelse kommer til udtryk som en integreret del af fag både i styredokumenter for forsøgsfagligheden og i praksis gennem et multiple case studie, med fokus på fagene dansk, matematik og natur/teknologi i folkesko-lens mellemtrin. Casestudierne er lavet inden for rammen af et større projekt kaldet Børnene i robotbyen. Hver case indeholder undersøgel-ser af, hvorledes styredokumenter lægger op til arbejdet med teknolo-giforståelse integreret i fagene, og hvilket teknologiforståelsesbegreb der anvendes samt empiriske undersøgelser af, hvorledes dette ser ud i praksis. Resultaterne viser, at der i styredokumenter er en forholds-vis snæver og analytisk tilgang til teknologiforståelse, mens praksis er mere nuanceret. Dette diskuteres i forhold til og på tværs af de enkelte fag.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"22 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126816271","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Marie Falkesgaard Slot, Stig Toke Gissel, Mikkel Hjorth
Artiklen bygger på et interviewstudie med faglige udviklere i afprøv-ningsforsøget i teknologiforståelse i folkeskolen (UVM, 2018-2021). Målet med studiet er at afdække udviklernes erfaringer med trans-formation af teknologiforståelse til prototyper (undervisningsforløb) i eksisterende skolefag. Artiklen peger på baggrund af udviklernes for-tolkninger på fire potentielle barrierer for et reelt fagmøde og dermed for integration af teknologiforståelse i eksisterende fag: Manglende samtænkning af begreber og fagsprog, divergerende definitioner af teknologi, manglende overlap og relevans i tildelingen af delelementer af fagligheden og manglende plads til faglig udvikling.
{"title":"Teknologiforståelse i fag","authors":"Marie Falkesgaard Slot, Stig Toke Gissel, Mikkel Hjorth","doi":"10.7146/lt.v6i10.125676","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125676","url":null,"abstract":"Artiklen bygger på et interviewstudie med faglige udviklere i afprøv-ningsforsøget i teknologiforståelse i folkeskolen (UVM, 2018-2021). Målet med studiet er at afdække udviklernes erfaringer med trans-formation af teknologiforståelse til prototyper (undervisningsforløb) i eksisterende skolefag. Artiklen peger på baggrund af udviklernes for-tolkninger på fire potentielle barrierer for et reelt fagmøde og dermed for integration af teknologiforståelse i eksisterende fag: Manglende samtænkning af begreber og fagsprog, divergerende definitioner af teknologi, manglende overlap og relevans i tildelingen af delelementer af fagligheden og manglende plads til faglig udvikling.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"73 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126269031","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Artiklen undersøger teknologiforståelses fagfornyende potentiale i billedkunstfaget, og hvordan en egentlig fagintegration er mulig. Undersøgelsen rammesættes af aktuel billed- og visuel kulturpæda-gogisk forskning, mens undersøgelsens analytiske perspektiv trækker på sociomateriel teori, som bidrager til at skubbe til traditionelle di-kotomier om mennesket som den handlende og teknologien som objekt for handlinger. Undersøgelsens empiriske materiale er seks didaktiske prototyper, som blev udviklet i det nationale Tekforsøg (2019-2021) rammesat af teknologiforståelsesfagets viden- og færdig-hedsmål om programmering i billedkunst for indskolingen. Analysen af prototyperne peger på nye æstetiske udtrykskvaliteter, som kan være potentielt fagfornyende. Artiklen argumenterer for, at en poten-tiel fagintegration alene vil kunne ske i det omfang, at programmering knyttes til computationel tænkning og digital myndiggørelse. Derved kan formålene bag både billedkunstfaglighed og teknologiforståelses-faglighed bidrage til skolens demokratiske formål imødekommes.
{"title":"\"Har I Robotter til at male for jer?\"","authors":"Mie Buhl, Kirsten Skov","doi":"10.7146/lt.v6i10.125610","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125610","url":null,"abstract":"Artiklen undersøger teknologiforståelses fagfornyende potentiale i billedkunstfaget, og hvordan en egentlig fagintegration er mulig. Undersøgelsen rammesættes af aktuel billed- og visuel kulturpæda-gogisk forskning, mens undersøgelsens analytiske perspektiv trækker på sociomateriel teori, som bidrager til at skubbe til traditionelle di-kotomier om mennesket som den handlende og teknologien som objekt for handlinger. Undersøgelsens empiriske materiale er seks didaktiske prototyper, som blev udviklet i det nationale Tekforsøg (2019-2021) rammesat af teknologiforståelsesfagets viden- og færdig-hedsmål om programmering i billedkunst for indskolingen. Analysen af prototyperne peger på nye æstetiske udtrykskvaliteter, som kan være potentielt fagfornyende. Artiklen argumenterer for, at en poten-tiel fagintegration alene vil kunne ske i det omfang, at programmering knyttes til computationel tænkning og digital myndiggørelse. Derved kan formålene bag både billedkunstfaglighed og teknologiforståelses-faglighed bidrage til skolens demokratiske formål imødekommes.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"18 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121600875","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
B. Andersen, Lone Nielsen, Mads Middelboe Rehder, L. Andersen, Mikkel Hjorth, Kaj Nedergaard Jepsen, Niels Anders Illemann Petersen
Artiklen tager afsæt i det tiltagende behov for kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen, og undersøger hvilke kultu-relle forudsætninger der er for kompetenceudvikling og faglige møder mellem teknologiforståelsesfagligheden og eksisterende undervis-nings- og grundfag, eksemplificeret ved hhv. dansk samt pædagogik og lærerfaglighed. Analysen beror på interviews med i alt 46 lærer-uddannere fra alle landets professionshøjskoler. Vi viser, hvordan forholdet mellem teknologiforståelse og eksisterende fagligheder både kan tage form som integrering, assimilering og separering, samt hvilke konsekvenser og implikationer der gør sig gældende i hvert tilfælde. Teoretisk trækker artiklen på metaforer fra akkulturationsteorien og eksemplificerer og diskuterer konsekvenser ved faglig separation, assimilation og integration. Undersøgelsen er foretaget under sektor-projektet ‘Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddan-nelsen’ finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, som arbejder med udvikling af en bæredygtig model for gennemførsel af sammenhængende, dyb og praksisforandrende kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen.
文章基于教师教育课程对技术素养能力培养日益增长的需求，研究了技术素养能力培养的文化条件以及技术素养与现有教学和基础学科之间的专业相遇，分别以丹麦语和教育学以及教师教育为例。分析基于对来自丹麦所有大学学院的 46 名教师教育工作者的访谈。我们展示了科技素养与现有学科之间的关系如何以融合、同化和分离的形式出现，以及每种情况的后果和影响。从理论上讲，文章借鉴了文化适应理论的比喻，举例说明并讨论了专业分离、同化和融合的后果。这项研究是在高等教育与科学部资助的部门项目 "Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddan-nelsen "下进行的，该项目致力于开发一种可持续的模式，在师范教育中实施连贯、深入和改变实践的教师能力发展。
{"title":"Teknologiforståelse på læreruddannelsen","authors":"B. Andersen, Lone Nielsen, Mads Middelboe Rehder, L. Andersen, Mikkel Hjorth, Kaj Nedergaard Jepsen, Niels Anders Illemann Petersen","doi":"10.7146/lt.v6i10.125463","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125463","url":null,"abstract":"Artiklen tager afsæt i det tiltagende behov for kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen, og undersøger hvilke kultu-relle forudsætninger der er for kompetenceudvikling og faglige møder mellem teknologiforståelsesfagligheden og eksisterende undervis-nings- og grundfag, eksemplificeret ved hhv. dansk samt pædagogik og lærerfaglighed. Analysen beror på interviews med i alt 46 lærer-uddannere fra alle landets professionshøjskoler. Vi viser, hvordan forholdet mellem teknologiforståelse og eksisterende fagligheder både kan tage form som integrering, assimilering og separering, samt hvilke konsekvenser og implikationer der gør sig gældende i hvert tilfælde. Teoretisk trækker artiklen på metaforer fra akkulturationsteorien og eksemplificerer og diskuterer konsekvenser ved faglig separation, assimilation og integration. Undersøgelsen er foretaget under sektor-projektet ‘Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddan-nelsen’ finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, som arbejder med udvikling af en bæredygtig model for gennemførsel af sammenhængende, dyb og praksisforandrende kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"42 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128891004","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I danske grundskoler ses en stigende udbredelse af læremidler, hvis formål er at fremme elevernes teknologiske og problemløsende kompetencer. Rammerne ændres dermed for undervisningen, og for læreren fordrer det en teknologisk didaktisk forståelse, ligesom de i højere grad udøver facilitering frem for traditionel undervisning. Omdrejningspunktet for denne artikel er læremidlet Teksperimentet, der skriver sig ind i teknologiforståelsens fagdidaktik og søger at understøtte uerfarne men nysgerrige lærere i arbejdet med teknologi. Artiklen gennemgår en række empiriske eksempler på brugen af læremidlet Teksperimentet med henblik på at fremhæve didaktiske muligheder og udfordringer, der opstår, når læremidlet tages i anvendelse i undervisningen. Ud fra et lærerperspektiv beskrives det, hvad det kræves for at navigere som facilitator i klasserummet, samt hvordan undervisningens rammer og eleverne påvirkes og forandres med læremidlet. Det er vores håb, at artiklens fund vil fungere som et bidrag i overgangen, hvor teknologiforståelse går fra at være et politisk mål til en pædagogisk praksis.
{"title":"Læremidlet som forandringsagent i klasserummet","authors":"Cecilie Copeland Beksgaard, Lars Seidelin, Naja Lind, Casper Petersen, Kåre Moberg","doi":"10.7146/lt.v6i10.125227","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125227","url":null,"abstract":"I danske grundskoler ses en stigende udbredelse af læremidler, hvis formål er at fremme elevernes teknologiske og problemløsende kompetencer. Rammerne ændres dermed for undervisningen, og for læreren fordrer det en teknologisk didaktisk forståelse, ligesom de i højere grad udøver facilitering frem for traditionel undervisning. Omdrejningspunktet for denne artikel er læremidlet Teksperimentet, der skriver sig ind i teknologiforståelsens fagdidaktik og søger at understøtte uerfarne men nysgerrige lærere i arbejdet med teknologi. Artiklen gennemgår en række empiriske eksempler på brugen af læremidlet Teksperimentet med henblik på at fremhæve didaktiske muligheder og udfordringer, der opstår, når læremidlet tages i anvendelse i undervisningen. Ud fra et lærerperspektiv beskrives det, hvad det kræves for at navigere som facilitator i klasserummet, samt hvordan undervisningens rammer og eleverne påvirkes og forandres med læremidlet. Det er vores håb, at artiklens fund vil fungere som et bidrag i overgangen, hvor teknologiforståelse går fra at være et politisk mål til en pædagogisk praksis.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"30 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128081384","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Der er mange forskellige faglige forståelser af teknologi i og omkring faget teknologiforståelse. Og den faglige diversitet risikerer at udfordre fagets sammenhængskraft. Denne artikel undersøger, hvordan henholdsvis en repræsentativ og en performativ ontologi giver for-skellige handlemuligheder i forhold til de forskellige perspektiver på teknologi. Med udgangspunkt i studier af videnskab og teknologi (STS) er det overordnede argument, at hvor en repræsentativ ontologi indby-der til et nulsumsspil mellem forståelser, der tillader en performativ ontologi i modsætning hertil at eksplicitere ordet teknologiforståelse som et fagligt begreb for den måde, hvorpå en given forståelse kommer til udtryk i en algoritme, brugspraksis, designproces, osv. Begrebet om enactment foreslås i den forbindelse som en måde at indfange forskel-lige teknologiforståelser, der både kan didaktiseres til undervisning i skolen og medvirke til udvikling af lærerfaglig teknologiforståelse på læreruddannelsen. Afslutningsvis diskuterer artiklen, hvordan faglige sammenblandinger og flydende faggrænser kan danne udgangspunkt for en fremtidig fagdidaktik.
{"title":"Krydsende teknologiforståelser i teori og praksis","authors":"L. Andersen","doi":"10.7146/lt.v6i10.125621","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125621","url":null,"abstract":"Der er mange forskellige faglige forståelser af teknologi i og omkring faget teknologiforståelse. Og den faglige diversitet risikerer at udfordre fagets sammenhængskraft. Denne artikel undersøger, hvordan henholdsvis en repræsentativ og en performativ ontologi giver for-skellige handlemuligheder i forhold til de forskellige perspektiver på teknologi. Med udgangspunkt i studier af videnskab og teknologi (STS) er det overordnede argument, at hvor en repræsentativ ontologi indby-der til et nulsumsspil mellem forståelser, der tillader en performativ ontologi i modsætning hertil at eksplicitere ordet teknologiforståelse som et fagligt begreb for den måde, hvorpå en given forståelse kommer til udtryk i en algoritme, brugspraksis, designproces, osv. Begrebet om enactment foreslås i den forbindelse som en måde at indfange forskel-lige teknologiforståelser, der både kan didaktiseres til undervisning i skolen og medvirke til udvikling af lærerfaglig teknologiforståelse på læreruddannelsen. Afslutningsvis diskuterer artiklen, hvordan faglige sammenblandinger og flydende faggrænser kan danne udgangspunkt for en fremtidig fagdidaktik.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"40 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133827405","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
The Danish higher technical examination programme (HTX) is the only high school program in Denmark that specialises in technology and engineering. Central to the HTX curriculum are the profile subjects; technology and technical science. In this article, we take a closer look at these subjects, or more precisely, we examine the concept of technology embedded within them. The ministerial order regarding the subjects places the concept of technology within the ‘technology model’. We will examine the background for the model, its potential and limitations and the model's place in teaching through empirical findings from fieldwork in order to examine whether the technology model lives up to its described purpose. Overall, it can be argued that the model works but it can also be argued that the teachers should be aware of the model’s shortcomings and discuss these with students, so they obtain a more dynamic and dialectical understanding of technology.
{"title":"Technology in the technology subject","authors":"Mette Møller Jeppesen, L. Henriksen","doi":"10.7146/lt.v6i10.124989","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.124989","url":null,"abstract":"The Danish higher technical examination programme (HTX) is the only high school program in Denmark that specialises in technology and engineering. Central to the HTX curriculum are the profile subjects; technology and technical science. In this article, we take a closer look at these subjects, or more precisely, we examine the concept of technology embedded within them. The ministerial order regarding the subjects places the concept of technology within the ‘technology model’. We will examine the background for the model, its potential and limitations and the model's place in teaching through empirical findings from fieldwork in order to examine whether the technology model lives up to its described purpose. Overall, it can be argued that the model works but it can also be argued that the teachers should be aware of the model’s shortcomings and discuss these with students, so they obtain a more dynamic and dialectical understanding of technology.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"129 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115010477","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：