Andreas Lindenskov Tamborg, Jonas Dreyøe, Stig Toke Gissel, Morten Misfeldt
Denne artikel undersøger, hvilke muligheder og begrænsninger der er for at planlægge undersøgende STEM undervisning i digitale platforme, og hvad der har betydning for dette. Det empiriske grundlag er to forløb, der er udviklet i samme læringsplatform, hvor det ene af disse forløb har været målrettet en undersøgende tilgang. Det teoretiske udgangspunkt for artiklen er instrumentel genese, som stammer fra kognitiv ergonomi, samt grundprincipper fra undersøgende undervisning. Artiklen viser, at dele af platformens design vanskeliggør muligheden for at tilrettelægge undervisningen med en undersøgende tilgang. Vi påviser samtidigt, at lærerne har mulighed for at kunne tilpasse platformene til deres ønsker og behov, men at det kræver, at lærerne gennem tydelige og artikulerede didaktiske principper og pædagogiske intentioner har opbygget resiliens for deres undervisningspraksis, herunder deres didaktiske valg.
{"title":"Undersøgende STEM undervisning med læringsplatforme - almendidaktisk infrastruktur til fagdidaktisk arbejde","authors":"Andreas Lindenskov Tamborg, Jonas Dreyøe, Stig Toke Gissel, Morten Misfeldt","doi":"10.7146/LT.V4I6.110774","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110774","url":null,"abstract":"Denne artikel undersøger, hvilke muligheder og begrænsninger der er for at planlægge undersøgende STEM undervisning i digitale platforme, og hvad der har betydning for dette. Det empiriske grundlag er to forløb, der er udviklet i samme læringsplatform, hvor det ene af disse forløb har været målrettet en undersøgende tilgang. Det teoretiske udgangspunkt for artiklen er instrumentel genese, som stammer fra kognitiv ergonomi, samt grundprincipper fra undersøgende undervisning. Artiklen viser, at dele af platformens design vanskeliggør muligheden for at tilrettelægge undervisningen med en undersøgende tilgang. Vi påviser samtidigt, at lærerne har mulighed for at kunne tilpasse platformene til deres ønsker og behov, men at det kræver, at lærerne gennem tydelige og artikulerede didaktiske principper og pædagogiske intentioner har opbygget resiliens for deres undervisningspraksis, herunder deres didaktiske valg.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"10 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124046880","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Digitale læringsplatforme forventes anvendt i alle fag i skolen i stadig større grad, men dette synes ikke altid meningsfuldt i praktisk-musiske fag, hvor der snarere arbejdes praktisk, kropsligt og analogt end digitalt. Som deltagende skole i det større projekt om Anvendelse af Digitale Læringsplatforme i Folkeskolen eksperimenterede en gruppe lærere med en digital læringsplatform i blandt andet musik samt håndværk og design med henblik på at lade platformen bidrage til løsninger på udfordringer i undervisningen frem for at lade den være omdrejningspunktet for projektet. Denne artikel beskriver og diskuterer på baggrund af disse eksperimenter, hvordan lærere i folkeskolen kan inddrage en digital læringsplatform på meningsfulde måder i praktisk-musiske fag. Artiklen bidrager med narrativer og casebeskrivelser af disse it-didaktiske design, og de belyses gennem lærernes observationer og evalueringer af eksperimenterne med den digitale læringsplatform. Artiklen introducerer og diskuterer endvidere begrebet om "den digitalt fordoblede lærer" og peger på, hvordan en sådan med fordel kan inddrages i klasser, hvor elever har brug for gentagelse, øvelse og fysisk tilstedevær fra lærerens side.
{"title":"Digital fordobling af lærere","authors":"Anne-Mette Nortvig","doi":"10.7146/LT.V4I6.110905","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110905","url":null,"abstract":"Digitale læringsplatforme forventes anvendt i alle fag i skolen i stadig større grad, men dette synes ikke altid meningsfuldt i praktisk-musiske fag, hvor der snarere arbejdes praktisk, kropsligt og analogt end digitalt. Som deltagende skole i det større projekt om Anvendelse af Digitale Læringsplatforme i Folkeskolen eksperimenterede en gruppe lærere med en digital læringsplatform i blandt andet musik samt håndværk og design med henblik på at lade platformen bidrage til løsninger på udfordringer i undervisningen frem for at lade den være omdrejningspunktet for projektet. Denne artikel beskriver og diskuterer på baggrund af disse eksperimenter, hvordan lærere i folkeskolen kan inddrage en digital læringsplatform på meningsfulde måder i praktisk-musiske fag. \u0000Artiklen bidrager med narrativer og casebeskrivelser af disse it-didaktiske design, og de belyses gennem lærernes observationer og evalueringer af eksperimenterne med den digitale læringsplatform. Artiklen introducerer og diskuterer endvidere begrebet om \"den digitalt fordoblede lærer\" og peger på, hvordan en sådan med fordel kan inddrages i klasser, hvor elever har brug for gentagelse, øvelse og fysisk tilstedevær fra lærerens side.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"36 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125324598","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Andreas Lindenskov Tamborg, A. Bjerre, Lars Birch Andreasen, T. Albrechtsen, Morten Misfeldt
Denne artikel afsøger den seneste internationale engelsksprogede forskningslitteratur om anvendelse af digitale læringsplatforme. Reviewet behandler forskning fra i alt 21 studier og sammenfatter resultaterne i tre hovedkategorier, der hhv. omfatter implementering af læringsplatforme, kompetenceudviklingsbehov i forbindelse med platforme og relationen mellem elevers brug af platforme og deres faglige udbytte. Reviewet afsluttes med en diskussion af, hvordan resultaterne af litteraturgennemgangen kan have relevans for en dansk uddannelseskontekst i forhold til særlige opmærksomhedspunkter i den pædagogiske praksis, forskning og beslutningstagning.
{"title":"Review over international forskningslitteratur om digitale læringsplatforme","authors":"Andreas Lindenskov Tamborg, A. Bjerre, Lars Birch Andreasen, T. Albrechtsen, Morten Misfeldt","doi":"10.7146/LT.V4I6.110877","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110877","url":null,"abstract":"Denne artikel afsøger den seneste internationale engelsksprogede forskningslitteratur om anvendelse af digitale læringsplatforme. Reviewet behandler forskning fra i alt 21 studier og sammenfatter resultaterne i tre hovedkategorier, der hhv. omfatter implementering af læringsplatforme, kompetenceudviklingsbehov i forbindelse med platforme og relationen mellem elevers brug af platforme og deres faglige udbytte. Reviewet afsluttes med en diskussion af, hvordan resultaterne af litteraturgennemgangen kan have relevans for en dansk uddannelseskontekst i forhold til særlige opmærksomhedspunkter i den pædagogiske praksis, forskning og beslutningstagning.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"11 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125083560","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Karina Kiær, Andreas Lindenskov Tamborg, L. Ø. Svensson
Denne artikel undersøger, hvordan to lærere planlægger og gennemfører undervisning med læringsplatformen. Artiklen er udsprunget af et større forskningsprojekt og behandler interview af to dansklærere, der begge deltog i dette projekt. Disse interviews, der blev foretaget som stimulated recall interviews, udgør artiklens empiriske grundlag. Interviewene analyseres med afsæt i Fullan og Hargreave begreb professionel kapital og teori om samarbejde og fremanalyserer lærernes lærernes perspektiv på planlægning og samarbejde med læringsplatforme. I artiklen diskuterer vi, hvordan og i hvilket omfang læringsplatformene kan bidrage til at understøtte lokale samarbejdspraksisser, herunder intentionen om fælles forberedelse.
{"title":"Planlægning med platforme","authors":"Karina Kiær, Andreas Lindenskov Tamborg, L. Ø. Svensson","doi":"10.7146/LT.V4I6.110892","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110892","url":null,"abstract":"Denne artikel undersøger, hvordan to lærere planlægger og gennemfører undervisning med læringsplatformen. Artiklen er udsprunget af et større forskningsprojekt og behandler interview af to dansklærere, der begge deltog i dette projekt. Disse interviews, der blev foretaget som stimulated recall interviews, udgør artiklens empiriske grundlag. Interviewene analyseres med afsæt i Fullan og Hargreave begreb professionel kapital og teori om samarbejde og fremanalyserer lærernes lærernes perspektiv på planlægning og samarbejde med læringsplatforme. I artiklen diskuterer vi, hvordan og i hvilket omfang læringsplatformene kan bidrage til at understøtte lokale samarbejdspraksisser, herunder intentionen om fælles forberedelse.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115797218","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Artikelen sætter fokus på et specifikt område vedrørende læreres arbejde med digitale læringsplatforme i skolen, nemlig lærerarbejdets transformative karakter. Læreres arbejde med digitale læringsplatforme ses som et afsæt for forhandling af lærerarbejdets elementer og egenart, og forfatterne viser med dette eksempel et lille delblik på nogle af de udfordringer, lærere aktuelt står i. Artiklen undersøger, på et empirisk grundlag, læreres beslutninger, forståelser af og svar på de udviklinger, som rammer skolen i form af nye krav til og forståelser af lærerarbejdet, herunder digitale teknologier, der udfordrer og transformerer lærernes organisering, tilrettelæggelse og afvikling af undervisning og deres hverdagspraksis i skolen.
{"title":"Lærerarbejdets transformationer, digitale læringsplatforme og læreres professionelle kernekompetencer","authors":"R. B. Christiansen, Lars Birch Andreasen","doi":"10.7146/LT.V4I6.110851","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I6.110851","url":null,"abstract":"Artikelen sætter fokus på et specifikt område vedrørende læreres arbejde med digitale læringsplatforme i skolen, nemlig lærerarbejdets transformative karakter. Læreres arbejde med digitale læringsplatforme ses som et afsæt for forhandling af lærerarbejdets elementer og egenart, og forfatterne viser med dette eksempel et lille delblik på nogle af de udfordringer, lærere aktuelt står i. Artiklen undersøger, på et empirisk grundlag, læreres beslutninger, forståelser af og svar på de udviklinger, som rammer skolen i form af nye krav til og forståelser af lærerarbejdet, herunder digitale teknologier, der udfordrer og transformerer lærernes organisering, tilrettelæggelse og afvikling af undervisning og deres hverdagspraksis i skolen.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"23 ","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133657206","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Semiotic multimodality theory speaks of new learning affordances in media ecologies, which is both theoretically and empirically echoed in UDL and in CALL literature, but owing to their neuro-didactic respectively technology-driven standpoints both approaches lack theoretical underpinnings for ecology and semiotic multimodality. Enhanced with multimodality theory and ecological perspectives UDL and CALL can crossbreed, forming a multimodally and ecologically aware inclusive design for language learning. This study from an ongoing project investigates the hypothesis from a theoretical and an empirical perspective, examining digital scaffolds. Multimodal-semiotic and ecological perspectives are used to analyse affordances and ecologies in CALL and UDL learning designs. From this analysis, a principled UDL-CALL learning design is constructed. For empirical testing, a mixed-methods research design is proposed, presenting preliminary results indicative of the design’s viability.
{"title":"New Multimodal Designs for Foreign Language Learning","authors":"Henrik Kasch","doi":"10.7146/LT.V4I5.111561","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I5.111561","url":null,"abstract":"Semiotic multimodality theory speaks of new learning affordances in media ecologies, which is both theoretically and empirically echoed in UDL and in CALL literature, but owing to their neuro-didactic respectively technology-driven standpoints both approaches lack theoretical underpinnings for ecology and semiotic multimodality. Enhanced with multimodality theory and ecological perspectives UDL and CALL can crossbreed, forming a multimodally and ecologically aware inclusive design for language learning. This study from an ongoing project investigates the hypothesis from a theoretical and an empirical perspective, examining digital scaffolds. Multimodal-semiotic and ecological perspectives are used to analyse affordances and ecologies in CALL and UDL learning designs. From this analysis, a principled UDL-CALL learning design is constructed. For empirical testing, a mixed-methods research design is proposed, presenting preliminary results indicative of the design’s viability.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"149 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-12-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121537209","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I denne artikel vil jeg anlægge et mediehistorisk perspektiv på læsning, skrivning og multimodale praksisser i det digitale netværkssamfund. Jeg vil argumentere for, at læsning og skrivning som forudsætning for medborgerskab må ses i relation til den aktuelle samfundskontekst, herunder de(t) dominerende mediesystem(er). Jeg vil således argumentere for, at læsning og skrivning som en ’monomodal’ praksis (Kress & van Leeuwen, 2001) har sit udspring i den moderne trykkultur, der gik forud for de elektroniske massemedier, mens fremkomsten af elektroniske såvel som digitale medier nødvendiggør en opdatering af læse- og skrivebegreberne, så de kan understøtte deltagelse og medborgerskab i et digitalt netværkssamfund.
在本文中，我将从媒体史的角度来探讨数字网络社会中的阅读、写作和多模态实践。我将论证，扫盲作为公民身份的先决条件，必须与当前的社会环境（包括主流媒体系统）联系起来看待。因此，我将论证作为 "单模态 "实践的扫盲（Kress & van Leeuwen, 2001）起源于电子大众媒体之前的现代印刷文化，而电子和数字媒体的出现则要求更新扫盲概念，以支持数字网络社会中的参与和公民意识。
{"title":"Multimodale læsepraksisser og dannelse til det digitale netværkssamfund","authors":"Anne Mette Thorhauge","doi":"10.7146/LT.V4I5.111559","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LT.V4I5.111559","url":null,"abstract":"I denne artikel vil jeg anlægge et mediehistorisk perspektiv på læsning, skrivning og multimodale praksisser i det digitale netværkssamfund. Jeg vil argumentere for, at læsning og skrivning som forudsætning for medborgerskab må ses i relation til den aktuelle samfundskontekst, herunder de(t) dominerende mediesystem(er). Jeg vil således argumentere for, at læsning og skrivning som en ’monomodal’ praksis (Kress & van Leeuwen, 2001) har sit udspring i den moderne trykkultur, der gik forud for de elektroniske massemedier, mens fremkomsten af elektroniske såvel som digitale medier nødvendiggør en opdatering af læse- og skrivebegreberne, så de kan understøtte deltagelse og medborgerskab i et digitalt netværkssamfund.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"3 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-12-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126323512","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Udgangspunktet for denne artikel er en kritisk-konstruktiv analyse af en række kernebegreber inden for multimodalitetsteori. Hvordan skal et sammensat begreb som multimodalitet egentlig forstås? Og hvordan kan et sprog om multimodalitet udvikles og anvendes inden for en didaktisk teoridannelse? Det kritiske afsæt danner grundlag for en videreudvikling af den socialsemiotiske teori om multimodalitet i en fænomenologisk retning. Artiklen er derfor bygget op om et dobbelt perspektiv på multimodalitet. Hensigten er en gensidig befrugtning af to traditioner, den socialsemiotiske og den fænomenologiske, med henblik på at udvikle et mere konkret fagsprog om multimodalitet, der kan anvendes til didaktisk analyse. Den kritiske del sætter særligt fokus på modus, modalitet og multimodalitet som kernebegreber i en grundlagsdiskussion. Den konstruktive del giver i forlængelse heraf et bud på, hvordan multimodale tegn kan forstås og analyseres med basis i en fænomenologisk teori om krop, tegn og erkendelse. Det didaktiske perspektiv bliver demonstreret med en eksempelanalyse af en multimodal model i et digitalt læremiddel.
{"title":"Multimodalitet som didaktisk kategori","authors":"T. Hansen","doi":"10.7146/lt.v4i5.111565","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v4i5.111565","url":null,"abstract":"Udgangspunktet for denne artikel er en kritisk-konstruktiv analyse af en række kernebegreber inden for multimodalitetsteori. Hvordan skal et sammensat begreb som multimodalitet egentlig forstås? Og hvordan kan et sprog om multimodalitet udvikles og anvendes inden for en didaktisk teoridannelse? Det kritiske afsæt danner grundlag for en videreudvikling af den socialsemiotiske teori om multimodalitet i en fænomenologisk retning. Artiklen er derfor bygget op om et dobbelt perspektiv på multimodalitet. Hensigten er en gensidig befrugtning af to traditioner, den socialsemiotiske og den fænomenologiske, med henblik på at udvikle et mere konkret fagsprog om multimodalitet, der kan anvendes til didaktisk analyse. Den kritiske del sætter særligt fokus på modus, modalitet og multimodalitet som kernebegreber i en grundlagsdiskussion. Den konstruktive del giver i forlængelse heraf et bud på, hvordan multimodale tegn kan forstås og analyseres med basis i en fænomenologisk teori om krop, tegn og erkendelse. Det didaktiske perspektiv bliver demonstreret med en eksempelanalyse af en multimodal model i et digitalt læremiddel.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"14 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-12-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128230443","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Med utgangspunkt i et nasjonalt prosjekt initiert av norske utdanningmyndigeter i årene 2010-2012 tar vi i denne artikkelen for osstidligere start med fremmedspråk på barnetrinnet. Prosjektet vektla en praktisk-kommunikativ tilnærming til målspråkene. Her belyses, hvilke konsekvenser tidligere språkstart kan ha for elevenes læringsog utviklingsprosess i et femårig perspektiv, fra de startet med fransk, spansk eller tysk på 6. trinn (11 år) til de gikk på 10. trinn (15 år) og skulle starte på videregående skole. Dette inkluderer også, hva elevene opplevde som betydningsfullt og relevant, i språklæringsprosessen og generelt, deres refleksjoner rundt oppnådd kompetanse i overgangen fra barneskole til ungdomsskole og dernest til videregående skole, bevissthet om eget læringsforløp og læringsstrategier samt holdninger til språk og læring. Det empiriske materialet består av en kvalitativ intervjuundersøkelse fra 2015 som inkluderer 60 elever tre år etter prosjektslutt i 2012.
{"title":"Tidligere språkstart","authors":"Camilla Bjørke, Berit Grønn","doi":"10.7146/lt.v4i4.110493","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lt.v4i4.110493","url":null,"abstract":"Med utgangspunkt i et nasjonalt prosjekt initiert av norske utdanningmyndigeter i årene 2010-2012 tar vi i denne artikkelen for osstidligere start med fremmedspråk på barnetrinnet. Prosjektet vektla en praktisk-kommunikativ tilnærming til målspråkene. Her belyses, hvilke konsekvenser tidligere språkstart kan ha for elevenes læringsog utviklingsprosess i et femårig perspektiv, fra de startet med fransk, spansk eller tysk på 6. trinn (11 år) til de gikk på 10. trinn (15 år) og skulle starte på videregående skole. Dette inkluderer også, hva elevene opplevde som betydningsfullt og relevant, i språklæringsprosessen og generelt, deres refleksjoner rundt oppnådd kompetanse i overgangen fra barneskole til ungdomsskole og dernest til videregående skole, bevissthet om eget læringsforløp og læringsstrategier samt holdninger til språk og læring. Det empiriske materialet består av en kvalitativ intervjuundersøkelse fra 2015 som inkluderer 60 elever tre år etter prosjektslutt i 2012.","PeriodicalId":248838,"journal":{"name":"Learning Tech","volume":"9 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-10-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125498736","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：