Pub Date : 2023-11-01DOI: 10.7146/dut.v18i35.132918
Henrik Skov Midtiby, Nicolas Marinos
Classroom Shared Drawing (CSD) er et program, hvor undervisere kan lade studerende svare ved at tegne individuelt eller gruppevis. De studerendes svar samles i lag, så man hurtigt kan se de studerendes forståelser og misforståelser af et givent fagligt område eller spørgsmål og hvor mange svar der afviger fra det korrekte. De studerendes svar er anonyme, men kan også gøres ikke-anonyme og dermed tjene som en form for summativ evaluering eller screening. Programmets største styrke er dog som formativt evalueringsredskab, da det kan anvendes løbende i undervisningen til at afdække de studerendes viden og færdigheder. Programmet kan anvendes på flere taksonomiske niveauer og egner sig ikke kun som redskab i fag, hvor det at tegne udgør en del af fagligheden (f.eks. matematik og fysik) ifm. grafer, men kan med fordel anvendes i alle fag, hvis man eksempelvis vil bede studerende om at forbinde det korrekte svar til det stillede spørgsmål med streger.
{"title":"Se forståelser og misforståelser hos studerende undervejs i undervisningen med Classroom Shared Drawing","authors":"Henrik Skov Midtiby, Nicolas Marinos","doi":"10.7146/dut.v18i35.132918","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.132918","url":null,"abstract":"Classroom Shared Drawing (CSD) er et program, hvor undervisere kan lade studerende svare ved at tegne individuelt eller gruppevis. De studerendes svar samles i lag, så man hurtigt kan se de studerendes forståelser og misforståelser af et givent fagligt område eller spørgsmål og hvor mange svar der afviger fra det korrekte. De studerendes svar er anonyme, men kan også gøres ikke-anonyme og dermed tjene som en form for summativ evaluering eller screening. Programmets største styrke er dog som formativt evalueringsredskab, da det kan anvendes løbende i undervisningen til at afdække de studerendes viden og færdigheder. Programmet kan anvendes på flere taksonomiske niveauer og egner sig ikke kun som redskab i fag, hvor det at tegne udgør en del af fagligheden (f.eks. matematik og fysik) ifm. grafer, men kan med fordel anvendes i alle fag, hvis man eksempelvis vil bede studerende om at forbinde det korrekte svar til det stillede spørgsmål med streger.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135325942","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-05-01DOI: 10.7146/dut.v18i34.133901
L. Larsen, Aske Stigemo, T. Wulf-Andersen, Lone Krogh, Annie Aarup Jensen
Det er velkendt, at mange studerende på de videregående uddannelser mistrives på forskellige måder og af forskellige årsager. Vi ved dog mindre om, hvordan de oplever at være studerende på en videregående uddannelse. Formålet med denne artikel er at vise, hvilke kampe studerende med psykosociale vanskeligheder kæmper for at føle tilhør til deres uddannelse og at opnå en meningsfuld tilknytning til studie- og læringsmiljøerne. Empirisk bygger artiklen på dybdegående interviews med 47 studerende fra syv danske videregående uddannelsesinstitutioner om deres erfaringer med psykosociale problemer. Artiklen arbejder teoretisk med at analysere psykosociale processer som (manglende) oplevelser af tilhør og anerkendelse. Analytisk vises tre overordnede forhold, der står centralt i studerendes erfaringer med at håndtere psykosociale vanskeligheder i forhold til uddannelse: temporale strukturer, ekstraarbejde og skam. På den baggrund diskuteres, hvordan en øget interesse for de studerendes tilhør kan bidrage til at kvalificere uddannelsesinstitutionernes evne til at rumme unge med psykosociale problemer.
{"title":"Tilhør og anerkendelse – studenterperspektiver på psykosociale problemer i videregående uddannelse","authors":"L. Larsen, Aske Stigemo, T. Wulf-Andersen, Lone Krogh, Annie Aarup Jensen","doi":"10.7146/dut.v18i34.133901","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.133901","url":null,"abstract":"Det er velkendt, at mange studerende på de videregående uddannelser mistrives på forskellige måder og af forskellige årsager. Vi ved dog mindre om, hvordan de oplever at være studerende på en videregående uddannelse. Formålet med denne artikel er at vise, hvilke kampe studerende med psykosociale vanskeligheder kæmper for at føle tilhør til deres uddannelse og at opnå en meningsfuld tilknytning til studie- og læringsmiljøerne. Empirisk bygger artiklen på dybdegående interviews med 47 studerende fra syv danske videregående uddannelsesinstitutioner om deres erfaringer med psykosociale problemer. Artiklen arbejder teoretisk med at analysere psykosociale processer som (manglende) oplevelser af tilhør og anerkendelse. Analytisk vises tre overordnede forhold, der står centralt i studerendes erfaringer med at håndtere psykosociale vanskeligheder i forhold til uddannelse: temporale strukturer, ekstraarbejde og skam. På den baggrund diskuteres, hvordan en øget interesse for de studerendes tilhør kan bidrage til at kvalificere uddannelsesinstitutionernes evne til at rumme unge med psykosociale problemer.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"47058318","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-05-01DOI: 10.7146/dut.v18i34.136265
M. H. Stenalt, Dorte Sidelmann Rossen
This guide provides eight tips for teachers on planning, developing, conducting, and evaluating online teaching. The guide refers to online teaching as educational interactions made possible by using digital information technology, and it relates, in particular, to active or student-centred approaches to teaching. In addition, the guide emphasises that online teaching is a multi-way process with many interactants, materials, and actions conveying meaning that affects students' sense-making and activities.
{"title":"DUT Guide: To Online Teaching","authors":"M. H. Stenalt, Dorte Sidelmann Rossen","doi":"10.7146/dut.v18i34.136265","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.136265","url":null,"abstract":"This guide provides eight tips for teachers on planning, developing, conducting, and evaluating online teaching. The guide refers to online teaching as educational interactions made possible by using digital information technology, and it relates, in particular, to active or student-centred approaches to teaching. In addition, the guide emphasises that online teaching is a multi-way process with many interactants, materials, and actions conveying meaning that affects students' sense-making and activities.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"48309921","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-05-01DOI: 10.7146/dut.v18i34.133905
Sanne Larsen, Karen Skriver, Katja Årosin Laursen
I videregående uddannelse har det i lang tid været nødvendigt for studerende at kunne navigere mellem flere sprog, særligt dansk og engelsk. Dette stiller store krav til de studerende, men det udfordrer også deres undervisere, som ikke nødvendigvis oplever, at de har den tilstrækkelige viden eller ekspertise til at hjælpe de studerende med at udvikle faglige kommunikative kompetencer på flere sprog. I denne artikel diskuterer vi denne problemstilling i relation til et projektkursus på bacheloruddannelsen i biokemi på Københavns Universitet. Her har kursets undervisere og to sprogkonsulenter siden 2016 samarbejdet om et tiltag, som skal styrke de studerendes faglige skrivning på dansk og engelsk. I artiklen beskriver vi først selve projektkurset, hvorefter vi præsenterer indholdet på to skriveworkshops, der skal støtte de studerendes arbejde med et biokemisk essay, som de skal skrive på enten dansk eller engelsk. Vi præsenterer og forklarer konkrete øvelser og aktiviteter, som indgår i tiltaget, og som andre, der arbejder med skrivekompetencer på flere sprog, vil kunne inddrage i egne undervisningsforløb. Endelig diskuterer vi, med afsæt i evalueringer, styrker og svagheder ved tiltaget, herunder de problemstillinger og muligheder, der ligger i det tværfaglige samarbejde.
{"title":"Fra forsøg til forankring: Flersproget faglig skrivning på bacheloruddannelsen i biokemi","authors":"Sanne Larsen, Karen Skriver, Katja Årosin Laursen","doi":"10.7146/dut.v18i34.133905","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.133905","url":null,"abstract":"I videregående uddannelse har det i lang tid været nødvendigt for studerende at kunne navigere mellem flere sprog, særligt dansk og engelsk. Dette stiller store krav til de studerende, men det udfordrer også deres undervisere, som ikke nødvendigvis oplever, at de har den tilstrækkelige viden eller ekspertise til at hjælpe de studerende med at udvikle faglige kommunikative kompetencer på flere sprog. I denne artikel diskuterer vi denne problemstilling i relation til et projektkursus på bacheloruddannelsen i biokemi på Københavns Universitet. Her har kursets undervisere og to sprogkonsulenter siden 2016 samarbejdet om et tiltag, som skal styrke de studerendes faglige skrivning på dansk og engelsk. I artiklen beskriver vi først selve projektkurset, hvorefter vi præsenterer indholdet på to skriveworkshops, der skal støtte de studerendes arbejde med et biokemisk essay, som de skal skrive på enten dansk eller engelsk. Vi præsenterer og forklarer konkrete øvelser og aktiviteter, som indgår i tiltaget, og som andre, der arbejder med skrivekompetencer på flere sprog, vil kunne inddrage i egne undervisningsforløb. Endelig diskuterer vi, med afsæt i evalueringer, styrker og svagheder ved tiltaget, herunder de problemstillinger og muligheder, der ligger i det tværfaglige samarbejde.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350027","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-05-01DOI: 10.7146/dut.v18i34.137060
Mette Krogh Christensen
Den nye normal er blevet digital – eller det troede vi, mens corona-pandemien stod på og i månederne, der fulgte. Nu er der løbet mere vand i åen og vi er blevet klogere – eller er vi? For hvad har vi egentlig lært af den periode, hvor universiteterne lukkede ned for campusundervisningen? Hvad betyder det for universitetsundervisernes identitet? Betyder det noget overhovedet? I denne artikel vil jeg bidrage med et indlæg til debatten om, hvad vi kan lære af ubehaget i situationer, hvor der sker en dramatisk ændring af vilkårene for undervisning, eksemplificeret ved dengang i 2020-2022, hvor midlertidig fjernundervisning var hverdag.
{"title":"Ubehagelig udvikling","authors":"Mette Krogh Christensen","doi":"10.7146/dut.v18i34.137060","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.137060","url":null,"abstract":"Den nye normal er blevet digital – eller det troede vi, mens corona-pandemien stod på og i månederne, der fulgte. Nu er der løbet mere vand i åen og vi er blevet klogere – eller er vi? For hvad har vi egentlig lært af den periode, hvor universiteterne lukkede ned for campusundervisningen? Hvad betyder det for universitetsundervisernes identitet? Betyder det noget overhovedet? I denne artikel vil jeg bidrage med et indlæg til debatten om, hvad vi kan lære af ubehaget i situationer, hvor der sker en dramatisk ændring af vilkårene for undervisning, eksemplificeret ved dengang i 2020-2022, hvor midlertidig fjernundervisning var hverdag.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"48801691","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-05-01DOI: 10.7146/dut.v18i34.136316
K. Sørensen
Towards a Pedagogy of Higher Education – The Bologna Process, Didaktik and Teaching af Gunnlaugur Magnússon og Johannes Rytzler, Routledge 2022, 151 sider. På engelsk. En ambitiøs og teoretisk bog, der, fra et kritisk-didaktisk perspektiv, giver sit bud på en universitetspædagogik post-Bologna. Bogen er med sit grundige pædagogiske og filosofiske begrebsarbejde et væsentligt bidrag til dansk universitetspædagogik, fordi den udfordrer det dominerende fokus på studerendes læring, kompetenceudvikling og employability og tvinger læseren til at gentænke fundamentale spørgsmål, såsom: Hvad er universitetets pædagogiske rolle? Hvad skal studerende lære, og hvordan? Hvad er underviserens rolle? Hvilket samfund og hvilken verden ønsker vi at leve i? Bogen vil til tider lidt meget og har teoretisk en afsøgende karakter, men dens grundlæggende pædagogisk-didaktiske bidrag fremstår klart og velskrevet. Jeg vil anbefale den til alle, der kerer sig om – og ønsker et sprog for – universitetets pædagogiske opgave.
走向高等教育的教育学——博洛尼亚进程，Gunnlaugur Magnússon和Johannes Rytzler的Didaktik and Teaching，Routledge 2022，151页。用英语这是一本雄心勃勃的理论书，从批判性的教学角度出发，对后博洛尼亚大学的教育学进行了投标。凭借其全面的教学和哲学概念工作，这本书对丹麦大学教育学做出了重要贡献，因为它挑战了对学生学习、能力发展和就业能力的主要关注，并迫使读者重新思考基本问题，例如：大学的教育角色是什么？学生应该学习什么以及如何学习？老师的角色是什么？我们想要生活在什么样的社会和世界？这本书有时想要一点，理论上具有探索性，但其基本的教学贡献似乎清晰明了。我会向任何对大学的教育任务感兴趣并想要一门语言的人推荐它。
{"title":"Towards a Pedagogy of Higher Education","authors":"K. Sørensen","doi":"10.7146/dut.v18i34.136316","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.136316","url":null,"abstract":"Towards a Pedagogy of Higher Education – The Bologna Process, Didaktik and Teaching af Gunnlaugur Magnússon og Johannes Rytzler, Routledge 2022, 151 sider. På engelsk.\u0000En ambitiøs og teoretisk bog, der, fra et kritisk-didaktisk perspektiv, giver sit bud på en universitetspædagogik post-Bologna. Bogen er med sit grundige pædagogiske og filosofiske begrebsarbejde et væsentligt bidrag til dansk universitetspædagogik, fordi den udfordrer det dominerende fokus på studerendes læring, kompetenceudvikling og employability og tvinger læseren til at gentænke fundamentale spørgsmål, såsom: Hvad er universitetets pædagogiske rolle? Hvad skal studerende lære, og hvordan? Hvad er underviserens rolle? Hvilket samfund og hvilken verden ønsker vi at leve i?\u0000Bogen vil til tider lidt meget og har teoretisk en afsøgende karakter, men dens grundlæggende pædagogisk-didaktiske bidrag fremstår klart og velskrevet. Jeg vil anbefale den til alle, der kerer sig om – og ønsker et sprog for – universitetets pædagogiske opgave.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350629","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-05-01DOI: 10.7146/dut.v18i34.137116
L. Ulriksen
{"title":"DUT har en central rolle i den danske universitetspædagogik","authors":"L. Ulriksen","doi":"10.7146/dut.v18i34.137116","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.137116","url":null,"abstract":"","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350674","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-05-01DOI: 10.7146/dut.v18i34.136298
H. Jensen
Madelung, B. (2022). Pædagogisk kompetenceudvikling på videregående uddannelser. Frederiksberg. Frydenlund. Er du ansvarlig for pædagogisk kompetenceudvikling, og/eller er du underviser, der gerne vil forstå rammerne for egne muligheder for pædagogisk opkvalificering, kan håndbogen Pædagogisk kompetenceudvikling på videregående uddannelser give nye indsigter og inspiration. I bogen er anlagt et holistisk syn i form af institutionel og organisatorisk kontekstualisering af pædagogisk udviklingsarbejde. Ens konkrete kontekst er vigtig at afkode for at forstå samspillet mellem organisation, ledelse og underviser. Bogen er teoretisk funderet og med øvelser undervejs, der kan bruges til at ”’oversætte” teorierne til egen praksis. Dertil kommer præsentation af mange konkrete værktøjer.
{"title":"Pædagogisk kompetenceudvikling på de videregående uddannelser","authors":"H. Jensen","doi":"10.7146/dut.v18i34.136298","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.136298","url":null,"abstract":"Madelung, B. (2022). Pædagogisk kompetenceudvikling på videregående uddannelser. Frederiksberg. Frydenlund.\u0000Er du ansvarlig for pædagogisk kompetenceudvikling, og/eller er du underviser, der gerne vil forstå rammerne for egne muligheder for pædagogisk opkvalificering, kan håndbogen Pædagogisk kompetenceudvikling på videregående uddannelser give nye indsigter og inspiration. I bogen er anlagt et holistisk syn i form af institutionel og organisatorisk kontekstualisering af pædagogisk udviklingsarbejde. Ens konkrete kontekst er vigtig at afkode for at forstå samspillet mellem organisation, ledelse og underviser. Bogen er teoretisk funderet og med øvelser undervejs, der kan bruges til at ”’oversætte” teorierne til egen praksis. Dertil kommer præsentation af mange konkrete værktøjer. ","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350036","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-05-01DOI: 10.7146/dut.v18i34.133178
Aida Hougaard Andersen
Logbog som metode til understøttelse af refleksion kan være med til at bygge bro over kløften mellem teori og praksis som beskrevet af bl.a. nyuddannede psykologer. Studiet undersøger betydningen for de studerendes læringsoplevelse af stilladsering af logbogsmetoden gennem organiserede refleksionsøvelser og feedback i et praksisfællesskab. Skriftlige og mundtlige evalueringer blandt 30 kandidatstuderende på psykologi samt beskrivelser af egen læring i eksamensopgaverne danner sammen med en fokusgruppe datamaterialet for analysen. Undersøgelsen viste, at refleksionsøvelserne uddybede og forankrede de studerendes læringsoplevelse og bidrog som et direkte afsæt til logbogsskrivningen. Peer-feedback bidrog til inspiration og fortrolighed med logbogsmetoden via aktiv deltagelse i praksisfællesskabet. Indsatsen ved logbogsskrivningen undervejs i faget mindskede generelt fokus på eksamensopgaven som præstation og tydeliggjorde læringsprocessen samt fokus på at studere. Via organisering af refleksioner i et praksisfællesskab samt peer-feedback fremmer logbogen som metode og eksamensform de psykologistuderendes læring og understøtter relationen mellem akademisk teori og psykologfaglig praksis.
{"title":"Stilladsering af logbog som metode til reflekteret læring","authors":"Aida Hougaard Andersen","doi":"10.7146/dut.v18i34.133178","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.133178","url":null,"abstract":"\u0000\u0000\u0000\u0000Logbog som metode til understøttelse af refleksion kan være med til at bygge bro over kløften mellem teori og praksis som beskrevet af bl.a. nyuddannede psykologer. Studiet undersøger betydningen for de studerendes læringsoplevelse af stilladsering af logbogsmetoden gennem organiserede refleksionsøvelser og feedback i et praksisfællesskab.\u0000Skriftlige og mundtlige evalueringer blandt 30 kandidatstuderende på psykologi samt beskrivelser af egen læring i eksamensopgaverne danner sammen med en fokusgruppe datamaterialet for analysen. \u0000Undersøgelsen viste, at refleksionsøvelserne uddybede og forankrede de studerendes læringsoplevelse og bidrog som et direkte afsæt til logbogsskrivningen. Peer-feedback bidrog til inspiration og fortrolighed med logbogsmetoden via aktiv deltagelse i praksisfællesskabet. Indsatsen ved logbogsskrivningen undervejs i faget mindskede generelt fokus på eksamensopgaven som præstation og tydeliggjorde læringsprocessen samt fokus på at studere. Via organisering af refleksioner i et praksisfællesskab samt peer-feedback fremmer logbogen som metode og eksamensform de psykologistuderendes læring og understøtter relationen mellem akademisk teori og psykologfaglig praksis.\u0000\u0000\u0000\u0000","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350434","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：