Pub Date : 2023-11-01DOI: 10.7146/dut.v18i35.137095
Stine Thestrup Hansen, Rie Troelsen
Udviklingsprojekter kan være en lærerig proces for universitetsundervisere. Projekterne kan give nye indsigter, som kan understøtte refleksion samt læring hos underviseren og dermed bidrage til udvikling og forbedring af undervisningen. Artiklen omhandler et udviklingsprojekt, som blev gennemført i forbindelse med universitets-pædagogikum. I udviklingsprojektet introduceres og afprøves en prædefineret tjekliste til studerendes opgavevejledning på kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Evalueringen af projektet viste, at behovet for udvikling i vejledningssituationen pegede i en anden retning. De studerende var gode til hver især at bruge tjeklisten, og denne var en støtte for dem i skriveprocessen, men de studerende fik ikke det fulde potentiale ud af tjeklisten, fordi de ikke brugte hinanden som peers og ikke var introduceret til formålet med den peer-feedback, som var et væsentligt element i klyngevejledningen. Udviklingsprojektet har bidraget med viden om, at vejledergruppen skal blive bedre til at introducere og facilitere klyngevejledning, så de studerende får rammerne for det bedst mulige læringsudbytte.
{"title":"Fra tjekliste for studerende til viden og refleksion hos underviseren – om videnspotentialet i udviklingsprojekter","authors":"Stine Thestrup Hansen, Rie Troelsen","doi":"10.7146/dut.v18i35.137095","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.137095","url":null,"abstract":"Udviklingsprojekter kan være en lærerig proces for universitetsundervisere. Projekterne kan give nye indsigter, som kan understøtte refleksion samt læring hos underviseren og dermed bidrage til udvikling og forbedring af undervisningen. Artiklen omhandler et udviklingsprojekt, som blev gennemført i forbindelse med universitets-pædagogikum. I udviklingsprojektet introduceres og afprøves en prædefineret tjekliste til studerendes opgavevejledning på kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Evalueringen af projektet viste, at behovet for udvikling i vejledningssituationen pegede i en anden retning. De studerende var gode til hver især at bruge tjeklisten, og denne var en støtte for dem i skriveprocessen, men de studerende fik ikke det fulde potentiale ud af tjeklisten, fordi de ikke brugte hinanden som peers og ikke var introduceret til formålet med den peer-feedback, som var et væsentligt element i klyngevejledningen. Udviklingsprojektet har bidraget med viden om, at vejledergruppen skal blive bedre til at introducere og facilitere klyngevejledning, så de studerende får rammerne for det bedst mulige læringsudbytte.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"54 3","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135325842","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-11-01DOI: 10.7146/dut.v18i35.136184
Therese Lind, Anna Stålberg
At Södertörn University, Sweden, a transprofessional model has been developed aiming to support students’ writing development from the theory of academic literacies. In this innovative way of working, university librarians and writing teachers collaborate with university teachers to integrate a teaching element on academic writing (including searching for, appraising, reading, and writing texts) into existing university courses. In this article, we describe and discuss our experiences of implementing this transprofessional model in nursing education. We observe that collaboration made it possible for all professionals to share their knowledge, both in a theoretical and practical sense. Among other things, the university teachers appropriated several linguistic tools which they were able to use in their continued teaching of academic writing. However, challenges regarding the collegial sharing of knowledge were also experienced. If the lessons learned are to be implemented the organisation, both resources and a mandate from the management is essential.
{"title":"Transprofessional collaboration in higher education","authors":"Therese Lind, Anna Stålberg","doi":"10.7146/dut.v18i35.136184","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.136184","url":null,"abstract":"At Södertörn University, Sweden, a transprofessional model has been developed aiming to support students’ writing development from the theory of academic literacies. In this innovative way of working, university librarians and writing teachers collaborate with university teachers to integrate a teaching element on academic writing (including searching for, appraising, reading, and writing texts) into existing university courses. In this article, we describe and discuss our experiences of implementing this transprofessional model in nursing education. We observe that collaboration made it possible for all professionals to share their knowledge, both in a theoretical and practical sense. Among other things, the university teachers appropriated several linguistic tools which they were able to use in their continued teaching of academic writing. However, challenges regarding the collegial sharing of knowledge were also experienced. If the lessons learned are to be implemented the organisation, both resources and a mandate from the management is essential.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"10 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135270992","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-11-01DOI: 10.7146/dut.v18i35.141521
Annika Büchert Lindberg
Rienecker, L. & Troelsen, R (2023) Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder. Samfundslitteratur I opslagsbogen ’Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder’ kan du som underviser, uddannelsesansvarlig eller medarbejder i studieadministrationen hurtigt få en introduktion til eller en forklaring på de nøglebegreber, som anvendes i forbindelse med udvikling og kvalitetsarbejde af universiteternes uddannelser. Bogens korte kapitler formår både at rammesætte begreberne samt at nuancere og eksemplificere dem, hvilket gør dem yderst brugbare som oplæg til diskussioner i forskellige fora. Hvert kapitel inspirerer desuden til både refleksion og yderligere læsning.
Rienecker, L. & Troelsen, R (2023) Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder.Samfundslitteratur 在参考书《大学教育学概览：概念与方法》（Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder）中，作为教师、项目经理或学生管理工作人员，您可以快速了解或解释与大学教育项目的开发和质量工作相关的关键概念。书中简短的章节既能勾勒出概念的框架，又能细致入微地举例说明，非常适合作为各种论坛讨论的基础。每一章还都能启发思考和进一步阅读。
{"title":"Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder","authors":"Annika Büchert Lindberg","doi":"10.7146/dut.v18i35.141521","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.141521","url":null,"abstract":"Rienecker, L. & Troelsen, R (2023) Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder. Samfundslitteratur I opslagsbogen ’Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder’ kan du som underviser, uddannelsesansvarlig eller medarbejder i studieadministrationen hurtigt få en introduktion til eller en forklaring på de nøglebegreber, som anvendes i forbindelse med udvikling og kvalitetsarbejde af universiteternes uddannelser. Bogens korte kapitler formår både at rammesætte begreberne samt at nuancere og eksemplificere dem, hvilket gør dem yderst brugbare som oplæg til diskussioner i forskellige fora. Hvert kapitel inspirerer desuden til både refleksion og yderligere læsning.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"27 4-5","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135325542","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-11-01DOI: 10.7146/dut.v18i35.136250
Henriette Skjærbæk Duch, Birgitte Lund Nielsen
Nationalt og internationalt imødegås behov for og krav om kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelser gennem strategiske initiativer med oprettelse af centrale enheder. På baggrund af en case fra en professionshøjskole har artiklen til formål at bidrage til kvalificering af kompetenceudvikling Der spørges til muligheder og nye åbninger for professionsdidaktisk udvikling samt udfordringer og spændinger relateret til denne nye organisatoriske enhed med ansvar for kompetenceudvikling for alle undervisere. Det empiriske grundlag er tre fokusgruppeinterviews samt dokumenter fra et større følgeforskningsprojekt. Teoretisk anvendes Wenger-Trayners praksisteori, og med afsæt i en interessentanalyse viser resultaterne en tilslutning til initiativet samt ønsker om yderligere opmærksomhed på samspil med andre enheder i organisationen, ønske om inddragelse af eksisterende viden og erfaringer samt opmærksomhed på de mange forskellige undervisere og uddannelser. Til slut diskuteres opmærksomhedspunkter relateret til legitimitet af og forankring i en organisation præget af stor diversitet samt særlige forhold for og krav til kvalificering af adjunkter.
{"title":"Organisatorisk rammesætning af kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelse","authors":"Henriette Skjærbæk Duch, Birgitte Lund Nielsen","doi":"10.7146/dut.v18i35.136250","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.136250","url":null,"abstract":"Nationalt og internationalt imødegås behov for og krav om kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelser gennem strategiske initiativer med oprettelse af centrale enheder. På baggrund af en case fra en professionshøjskole har artiklen til formål at bidrage til kvalificering af kompetenceudvikling Der spørges til muligheder og nye åbninger for professionsdidaktisk udvikling samt udfordringer og spændinger relateret til denne nye organisatoriske enhed med ansvar for kompetenceudvikling for alle undervisere. Det empiriske grundlag er tre fokusgruppeinterviews samt dokumenter fra et større følgeforskningsprojekt. Teoretisk anvendes Wenger-Trayners praksisteori, og med afsæt i en interessentanalyse viser resultaterne en tilslutning til initiativet samt ønsker om yderligere opmærksomhed på samspil med andre enheder i organisationen, ønske om inddragelse af eksisterende viden og erfaringer samt opmærksomhed på de mange forskellige undervisere og uddannelser. Til slut diskuteres opmærksomhedspunkter relateret til legitimitet af og forankring i en organisation præget af stor diversitet samt særlige forhold for og krav til kvalificering af adjunkter.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"39 3","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135325632","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-11-01DOI: 10.7146/dut.v18i35.136285
Hanne Nexø Jensen, Tine Damsholt
Universiteternes to hovedaktiviteter er forskning og uddannelse. I praksis opleves de to aktiviteter af mange forskere og studerende som adskilte størrelser. Siden 2014 har Københavns Universitet haft særligt fokus på Forsknings-Baseret-Undervisning (FBU) og fra 2016 på at øge Forsknings-Undervisnings-Integration (FUI) gennem fordeling af midler til lidt over 50 FUI-eksperimenter på alle fakulteter. Ambitionen er at opnå en tættere kobling mellem forskning og undervisning, der tilgodeser både studerendes læring og forskningsmæssig videnskabelse. Vi undersøger og evaluerer forløbet fra 2014 og til i dag. Anledningen er, at øget integration ikke er uden dilemmaer, når man har ambitioner om udvikling og samtidig vil give plads til diversitet mellem fag. Vi fremhæver, at eksperimenter og videndelingen efterhånden bidrager til integration samtidig med, at der fortsat skal være plads til mange forskellige måder at praktisere FUI på. To sidegevinster er, at eksperimenterne initierer studenteraktiverende undervisningsformer og faciliterer videndeling på tværs af fag og fakulteter.
{"title":"Fra Forskningsbaseret Uddannelse til Forsknings-Undervisnings-Integration – i modeller og praksis","authors":"Hanne Nexø Jensen, Tine Damsholt","doi":"10.7146/dut.v18i35.136285","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.136285","url":null,"abstract":"Universiteternes to hovedaktiviteter er forskning og uddannelse. I praksis opleves de to aktiviteter af mange forskere og studerende som adskilte størrelser. Siden 2014 har Københavns Universitet haft særligt fokus på Forsknings-Baseret-Undervisning (FBU) og fra 2016 på at øge Forsknings-Undervisnings-Integration (FUI) gennem fordeling af midler til lidt over 50 FUI-eksperimenter på alle fakulteter. Ambitionen er at opnå en tættere kobling mellem forskning og undervisning, der tilgodeser både studerendes læring og forskningsmæssig videnskabelse. Vi undersøger og evaluerer forløbet fra 2014 og til i dag. Anledningen er, at øget integration ikke er uden dilemmaer, når man har ambitioner om udvikling og samtidig vil give plads til diversitet mellem fag. Vi fremhæver, at eksperimenter og videndelingen efterhånden bidrager til integration samtidig med, at der fortsat skal være plads til mange forskellige måder at praktisere FUI på. To sidegevinster er, at eksperimenterne initierer studenteraktiverende undervisningsformer og faciliterer videndeling på tværs af fag og fakulteter.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"14 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135271134","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-11-01DOI: 10.7146/dut.v18i35.141522
Mikkel Godsk
This guide focuses on Learning Design as an educational development methodology for enhancing teaching and learning and is intended for educational developers and educators with special educational development tasks in higher education. It addresses educators’ often implicit design for learning processes and how they can qualify their designs and learn from and support peers’ design choices. Learning Design involves incorporating pedagogical theory, making explicit design choices, emphasising student learning, utilising design aids and promoting reusability. The guide offers five practical tips for adopting Learning Design in higher education with the ultimate goal of empowering educators to design and share effective and efficient teaching.
{"title":"DUT Guide: Learning Design as an educational development methodology","authors":"Mikkel Godsk","doi":"10.7146/dut.v18i35.141522","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.141522","url":null,"abstract":"This guide focuses on Learning Design as an educational development methodology for enhancing teaching and learning and is intended for educational developers and educators with special educational development tasks in higher education. It addresses educators’ often implicit design for learning processes and how they can qualify their designs and learn from and support peers’ design choices. Learning Design involves incorporating pedagogical theory, making explicit design choices, emphasising student learning, utilising design aids and promoting reusability. The guide offers five practical tips for adopting Learning Design in higher education with the ultimate goal of empowering educators to design and share effective and efficient teaching.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"6 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135325868","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-11-01DOI: 10.7146/dut.v18i35.141520
Ulla Bergen
Ravn, I. (2023). Den faciliterende underviser. Hans Reitzels Forlag. 241 sider. Ib Ravn har forfattet en praksisnær og personligt forankret vejledning i at benytte facilitering i undervisningen. Står du indimellem i et undervisningslokale og tænker over, hvordan du klogest tackler situationen, vil du med stor sandsynlighed finde relevante råd her. Du vil også blive opmærksom på, hvor meget – eller lidt – du selv faciliterer, når du underviser. Til at forklare, hvorfor vi mennesker gør noget – eller med andre ord, hvad der skal til for at motivere os, inddrager Ravn selvbestemmelsesteori (Self-Determination Theory, SDT) som teoretisk kontekst. Denne teori påpeger, at der er tre psykologiske kernebehov (autonomi, kompetencer og tilhørsforhold), som må opfyldes, for at der kan skabes trivsel og motivation for læring. Ravn forklarer, hvordan disse behov kan mødes gennem udstrakt facilitering af den enkelte undervisningsgang, og læringen hos deltagerne dermed fremmes. Selvom bogen primært er en værdifuld ressource for den mindre erfarne underviser, vil enhver, som beskæftiger sig med undervisning af studerende og voksne kursister, kunne hente inspiration til refleksion over egen praksis og drage fordel af indsigt i Self-Determination Theory.
Ravn, I. (2023).促进型教师》。Hans Reitzels Forlag，241 页。伊布-拉文（Ib Ravn）撰写了一本在教学中使用引导式教学的实用个性化指南。如果你偶尔在课堂上发现自己不知道如何最好地处理这种情况，你很可能会在这里找到相关的建议。你还会意识到，在教学过程中，你的促进作用有多大，或者有多小。为了解释我们人类做事的原因，或者换句话说，激励我们的因素是什么，拉文使用了自我决定理论（SDT）作为理论背景。该理论指出，有三种核心心理需求（自主性、能力和归属感）必须得到满足，才能产生幸福感和学习动力。Ravn 解释了如何通过广泛促进个人课程来满足这些需求，从而促进参与者的学习。虽然本书主要是为经验不足的教师提供的宝贵资源，但任何从事学生和成人学习者教学工作的人都会从中得到启发，反思自己的教学实践，并从自我决定理论的见解中受益。
{"title":"Den faciliterende underviser","authors":"Ulla Bergen","doi":"10.7146/dut.v18i35.141520","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.141520","url":null,"abstract":"Ravn, I. (2023). Den faciliterende underviser. Hans Reitzels Forlag. 241 sider. Ib Ravn har forfattet en praksisnær og personligt forankret vejledning i at benytte facilitering i undervisningen. Står du indimellem i et undervisningslokale og tænker over, hvordan du klogest tackler situationen, vil du med stor sandsynlighed finde relevante råd her. Du vil også blive opmærksom på, hvor meget – eller lidt – du selv faciliterer, når du underviser. Til at forklare, hvorfor vi mennesker gør noget – eller med andre ord, hvad der skal til for at motivere os, inddrager Ravn selvbestemmelsesteori (Self-Determination Theory, SDT) som teoretisk kontekst. Denne teori påpeger, at der er tre psykologiske kernebehov (autonomi, kompetencer og tilhørsforhold), som må opfyldes, for at der kan skabes trivsel og motivation for læring. Ravn forklarer, hvordan disse behov kan mødes gennem udstrakt facilitering af den enkelte undervisningsgang, og læringen hos deltagerne dermed fremmes. Selvom bogen primært er en værdifuld ressource for den mindre erfarne underviser, vil enhver, som beskæftiger sig med undervisning af studerende og voksne kursister, kunne hente inspiration til refleksion over egen praksis og drage fordel af indsigt i Self-Determination Theory.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"91 2","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135325507","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-11-01DOI: 10.7146/dut.v18i35.138518
Jens Laurs Brøndum Kærsgaard
Uddannelsesudvikling er en essentiel del af det akademiske arbejde på videregående uddannelser. I disse processer kan vi diskutere relevansen af en uddannelse samt sammenhængen og progressionen på tværs af semestre, kurser og undervisning for uddannelsens helhed, og det at skabe gode læringsprocesser for studerende. Der er således brug for at have et større fokus på de systematiske tilgange og de iterative processer, der kan være i at udvikle eller revidere en uddannelse. Denne guide er baseret på teoretisk litteratur og forskning samt forfatternes egne erfaringer som uddannelsesrådgivere, og den præsenterer praksisnære anvisninger til uddannelsesansvarlige, undervisere, studerende, aftagere og uddannelsesudviklere om uddannelsesudvikling.
{"title":"DUT Guide: Uddannelsesudvikling","authors":"Jens Laurs Brøndum Kærsgaard","doi":"10.7146/dut.v18i35.138518","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.138518","url":null,"abstract":"Uddannelsesudvikling er en essentiel del af det akademiske arbejde på videregående uddannelser. I disse processer kan vi diskutere relevansen af en uddannelse samt sammenhængen og progressionen på tværs af semestre, kurser og undervisning for uddannelsens helhed, og det at skabe gode læringsprocesser for studerende. Der er således brug for at have et større fokus på de systematiske tilgange og de iterative processer, der kan være i at udvikle eller revidere en uddannelse. Denne guide er baseret på teoretisk litteratur og forskning samt forfatternes egne erfaringer som uddannelsesrådgivere, og den præsenterer praksisnære anvisninger til uddannelsesansvarlige, undervisere, studerende, aftagere og uddannelsesudviklere om uddannelsesudvikling.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"25 3","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135325407","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：