Pub Date : 2021-05-04DOI: 10.7146/dut.v16i30.123222
K. Lindvig
Bidrag til DUT Tidskapsel
DUT时间胶囊的划分
{"title":"Hvad jeg i fremtiden vil huske at værdsætte ved on-site undervisning","authors":"K. Lindvig","doi":"10.7146/dut.v16i30.123222","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v16i30.123222","url":null,"abstract":"Bidrag til DUT Tidskapsel","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350397","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2021-05-04DOI: 10.7146/dut.v16i30.122030
Mads Kamper-Jørgensen
Med studiefremdriftsreformen (SFR) blev der i 2014 (SFR#1) indført skærpede krav til fremdriften for studerende på landets videregående uddannelser. På Københavns Universitet (KU) blev reglerne lempet i 2016 (SFR#2). I denne artikel undersøger jeg, hvordan skiftende regler om studieaktivitet har påvirket fremdriften ved BA- og KA-uddannelserne i folkesundhedsvidenskab ved KU. Udfaldsmålet i undersøgelsen er de studerendes gennemsnitlige antal beståede ECTS-point per år, analyseret i en generaliseret lineær mixed model. Analysen af studieadministrative data for 974 studerende indskrevet på årgangene 2009-2020 viser, at den gennemsnitlige fremdrift var på 45,64 (95 % KI 44,99; 46,29) ECTS-point per år. Sammenlignet med perioden før SFR steg fremdriften med 3,36 (95 % KI 1,70; 5,01) ECTS-point per år i SFR#1-perioden, men faldt i den efterfølgende SFR#2-periode (difference=0,38 [95 % KI -1,03; 1,79]) tilbage på samme niveau som udgangspunktet før SFR (referenceperiode). Fremdriftsfaldet fra SFR#1- til SFR#2-perioden skyldes sandsynligvis, at særlig KA-studerende i folkesundhedsvidenskab i stigende grad er blevet opmærksomme på KUs minimumskrav til studieaktivitet.
{"title":"Gav studiefremdriftsreformen øget fremdrift?","authors":"Mads Kamper-Jørgensen","doi":"10.7146/dut.v16i30.122030","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v16i30.122030","url":null,"abstract":"Med studiefremdriftsreformen (SFR) blev der i 2014 (SFR#1) indført skærpede krav til fremdriften for studerende på landets videregående uddannelser. På Københavns Universitet (KU) blev reglerne lempet i 2016 (SFR#2). I denne artikel undersøger jeg, hvordan skiftende regler om studieaktivitet har påvirket fremdriften ved BA- og KA-uddannelserne i folkesundhedsvidenskab ved KU. Udfaldsmålet i undersøgelsen er de studerendes gennemsnitlige antal beståede ECTS-point per år, analyseret i en generaliseret lineær mixed model. Analysen af studieadministrative data for 974 studerende indskrevet på årgangene 2009-2020 viser, at den gennemsnitlige fremdrift var på 45,64 (95 % KI 44,99; 46,29) ECTS-point per år. Sammenlignet med perioden før SFR steg fremdriften med 3,36 (95 % KI 1,70; 5,01) ECTS-point per år i SFR#1-perioden, men faldt i den efterfølgende SFR#2-periode (difference=0,38 [95 % KI -1,03; 1,79]) tilbage på samme niveau som udgangspunktet før SFR (referenceperiode). Fremdriftsfaldet fra SFR#1- til SFR#2-perioden skyldes sandsynligvis, at særlig KA-studerende i folkesundhedsvidenskab i stigende grad er blevet opmærksomme på KUs minimumskrav til studieaktivitet.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":" ","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"49364182","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2021-05-04DOI: 10.7146/dut.v16i30.126055
K. Lindvig
{"title":"Tidskapsel med underviseren i centrum","authors":"K. Lindvig","doi":"10.7146/dut.v16i30.126055","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v16i30.126055","url":null,"abstract":"","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349998","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-11-02DOI: 10.7146/dut.v15i29.118780
P. Nørgaard, Magnus Hultberg
Hvis det autentiske handler om den studerendes oplevelse af læringens relevans og læringens stræben efter den nære forbindelse til virkeligheden, så kan faget ”Frivilligledelse i praksis”, som Serviceøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus har udviklet og gennemfører i samarbejde med musikeventen NorthSide, måske tjene til inspiration. Artiklen er et forsøg på at gøre opmærksom på væsentlige aspekter i deltagelsens dimension, der hvor den studerende ikke blot performer men eksperimenterer med nye udgaver af sig selv. Artiklen beskriver derfor, hvordan vi arbejder med længerevarende fastholdelse af den studerende, med scenarieøvelser og transfer i praksisfællesskaber, og hvordan vi forsøger at understøtte udvikling af en faglig identitet hos den studerende. Autenticitet – forstået som en værdi i den lærende oplevelse – lægges frem i en firedimensionel optik, hvor vi argumenterer for at indtænke en iterativ dimension i læring for at understøtte transfer mellem praksiserfaring og identitetsdannelse hos den, som lærer.
{"title":"Eksempel, eksemplaritet, erfaring","authors":"P. Nørgaard, Magnus Hultberg","doi":"10.7146/dut.v15i29.118780","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i29.118780","url":null,"abstract":"Hvis det autentiske handler om den studerendes oplevelse af læringens relevans og læringens stræben efter den nære forbindelse til virkeligheden, så kan faget ”Frivilligledelse i praksis”, som Serviceøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus har udviklet og gennemfører i samarbejde med musikeventen NorthSide, måske tjene til inspiration. Artiklen er et forsøg på at gøre opmærksom på væsentlige aspekter i deltagelsens dimension, der hvor den studerende ikke blot performer men eksperimenterer med nye udgaver af sig selv. Artiklen beskriver derfor, hvordan vi arbejder med længerevarende fastholdelse af den studerende, med scenarieøvelser og transfer i praksisfællesskaber, og hvordan vi forsøger at understøtte udvikling af en faglig identitet hos den studerende. Autenticitet – forstået som en værdi i den lærende oplevelse – lægges frem i en firedimensionel optik, hvor vi argumenterer for at indtænke en iterativ dimension i læring for at understøtte transfer mellem praksiserfaring og identitetsdannelse hos den, som lærer.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"33 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-02","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350206","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-11-02DOI: 10.7146/dut.v15i29.115877
Anne Vorre Hansen, Magnus Paulsen Hansen, A. H. Krogh
Danske universiteter er i stigende grad optaget af at igangsætte forskningssamarbejder mellem undervisere og studerende som en særlig form for forskningsbaseret undervisning. Hvordan disse samarbejder kan og bør fungere i praksis, samt hvad der er de universitetspædagogiske implikationer heraf, er dog fortsat uklart. Denne artikel undersøger derfor forskningssamarbejder som en særlig universitetspædagogisk praksis. Baseret på teori om forskningsbaseret undervisning og samarbejdsbaseret læring udfoldes muligheder og dilemmaer i forskningssamarbejdet. Gennem tre empiriske eksempler på forskellige typer forskningssamarbejde diskuterer artiklen endvidere mulige tilgange og strategier til at udnytte mulighederne og håndtere dilemmaerne. Endelig gives en række anbefalinger til videre forskning om, og udvikling af, den universitetspædagogiske praksis på danske universiteter.
{"title":"Muligheder og dilemmaer i forskningssamarbejder mellem undervisere og studerende","authors":"Anne Vorre Hansen, Magnus Paulsen Hansen, A. H. Krogh","doi":"10.7146/dut.v15i29.115877","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i29.115877","url":null,"abstract":"Danske universiteter er i stigende grad optaget af at igangsætte forskningssamarbejder mellem undervisere og studerende som en særlig form for forskningsbaseret undervisning. Hvordan disse samarbejder kan og bør fungere i praksis, samt hvad der er de universitetspædagogiske implikationer heraf, er dog fortsat uklart. Denne artikel undersøger derfor forskningssamarbejder som en særlig universitetspædagogisk praksis. Baseret på teori om forskningsbaseret undervisning og samarbejdsbaseret læring udfoldes muligheder og dilemmaer i forskningssamarbejdet. Gennem tre empiriske eksempler på forskellige typer forskningssamarbejde diskuterer artiklen endvidere mulige tilgange og strategier til at udnytte mulighederne og håndtere dilemmaerne. Endelig gives en række anbefalinger til videre forskning om, og udvikling af, den universitetspædagogiske praksis på danske universiteter.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-02","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349669","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-11-02DOI: 10.7146/dut.v15i29.118939
Sofie Kobayashi, Olga Trolle
Ph.d.-stipendiaters bekymringer, når de går i gang med deres ph.d., kan være en barriere for deres overgang fra at være studerende til at blive selvstændige forskere. Indtil nu har forskningen inden for ph.d.-uddannelse fokuseret på de vanskeligheder, som ph.d.-stipendiaterne møder gennem deres studier. Generelt ses vejledningsforholdet og forskningsmiljøet som væsentlige faktorer for et godt forløb. Denne artikel fokusererderimod på de bekymringer, som ph.d.-stipendiater har, når de starter på deres ph.d. Gennem analysen fandt vi 20 temaer, og kvantificering af data indikerer, at de hyppigste temaer er Publicere, Kompetencer, tidsfaktoren, Projektledelse og Selvtillid. Det viser sig, at det, der bekymrer ph.d.-stipendiater i starten af deres studie, i nogen grad er noget andet end de vanskeligheder, der dukker op undervejs. Denne viden kan brugesaf vejledere, ph.d.-stipendiater og forskerskoler til at adressere ph.d.-stipendiaternes bekymringer i starten af deres studie.
{"title":"Hvad bekymrer nye ph.d.-stipendiater?","authors":"Sofie Kobayashi, Olga Trolle","doi":"10.7146/dut.v15i29.118939","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i29.118939","url":null,"abstract":"Ph.d.-stipendiaters bekymringer, når de går i gang med deres ph.d., kan være en barriere for deres overgang fra at være studerende til at blive selvstændige forskere. Indtil nu har forskningen inden for ph.d.-uddannelse fokuseret på de vanskeligheder, som ph.d.-stipendiaterne møder gennem deres studier. Generelt ses vejledningsforholdet og forskningsmiljøet som væsentlige faktorer for et godt forløb. Denne artikel fokusererderimod på de bekymringer, som ph.d.-stipendiater har, når de starter på deres ph.d. Gennem analysen fandt vi 20 temaer, og kvantificering af data indikerer, at de hyppigste temaer er Publicere, Kompetencer, tidsfaktoren, Projektledelse og Selvtillid. Det viser sig, at det, der bekymrer ph.d.-stipendiater i starten af deres studie, i nogen grad er noget andet end de vanskeligheder, der dukker op undervejs. Denne viden kan brugesaf vejledere, ph.d.-stipendiater og forskerskoler til at adressere ph.d.-stipendiaternes bekymringer i starten af deres studie.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":" ","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-02","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"48208176","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-11-02DOI: 10.7146/dut.v15i29.119330
Jette Hyldegård, H. Jensen
Øget integration mellem undervisning og forskning efterspørges både nationalt og internationalt. I artiklen ses nærmere på klyngevejledningens muligheder for at understøtte og fremme forskningslignende processer i uddannelsessammenhæng. I et pilotstudie blandt to specialeklynger på Københavns Universitet undersøges klyngevejledningens potentielle bidrag til videnskabelse. Fokus er på de studerendes feedbackaktiviteter samt deres oplevelser og udbytte af klyngevejledning fagligt, socialt og personligt over tid. Data er indsamlet i foråret 2019 gennem spørgeskemaer og observation. Undersøgelsen viste, at nytten af feedback fra vejleder og studerende samt ”at få input fra flere” vurderes højt, mens nytten af at forberede og give feedback varierer i løbet af specialeprocessen. Samlet set mener de studerende, at deltagelse i klyngen bidrager tilspecialeprocessens fremdrift. Det konkluderes, at der er potentiale for studerende som (med)videnskabere, men også behov for mere viden, der kan kvalificere brug af klyngevejledning og studerendes bidrag i forbindelse med videnskabelse gennem forskningslignende processer.
{"title":"Klyngevejledning som driver for specialestuderendes videnskabelsesproces","authors":"Jette Hyldegård, H. Jensen","doi":"10.7146/dut.v15i29.119330","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i29.119330","url":null,"abstract":"Øget integration mellem undervisning og forskning efterspørges både nationalt og internationalt. I artiklen ses nærmere på klyngevejledningens muligheder for at understøtte og fremme forskningslignende processer i uddannelsessammenhæng. I et pilotstudie blandt to specialeklynger på Københavns Universitet undersøges klyngevejledningens potentielle bidrag til videnskabelse. Fokus er på de studerendes feedbackaktiviteter samt deres oplevelser og udbytte af klyngevejledning fagligt, socialt og personligt over tid. Data er indsamlet i foråret 2019 gennem spørgeskemaer og observation. Undersøgelsen viste, at nytten af feedback fra vejleder og studerende samt ”at få input fra flere” vurderes højt, mens nytten af at forberede og give feedback varierer i løbet af specialeprocessen. Samlet set mener de studerende, at deltagelse i klyngen bidrager tilspecialeprocessens fremdrift. Det konkluderes, at der er potentiale for studerende som (med)videnskabere, men også behov for mere viden, der kan kvalificere brug af klyngevejledning og studerendes bidrag i forbindelse med videnskabelse gennem forskningslignende processer.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":" ","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-02","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"49623587","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-11-02DOI: 10.7146/dut.v15i29.118765
Jens Riemer, Jens Tofteskov, Erik Højbjerg
Denne artikel tager udgangspunkt i et rollespil, som bruges i eksamenskurser for adjunkter og eksterne undervisere, hvor spillet er det metodiske centrum. Vi vil præsentere rammerne omkring spillet og fremlægge vores umiddelbare erfaringer med rollespillet som pædagogisk metode. Herefter undersøger vi, hvordan udvalgte forståelser af autenticitetsbegrebet kan bruges til at udpege forskellige elementer i rollespillet somfremmende for læreprocessen. Artiklens brug af teori har til hensigt at forstå, hvordan og hvorfor rollespillet virker som pædagogisk værktøj. Med udgangspunkt i egen praksis viser vi, hvordan processerne omkring rollespillet virker som et fælles referencepunkt, der fremkalder forskellige refleksioner hos vores deltagere.
{"title":"Erfaringer fra et rollespil","authors":"Jens Riemer, Jens Tofteskov, Erik Højbjerg","doi":"10.7146/dut.v15i29.118765","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i29.118765","url":null,"abstract":"Denne artikel tager udgangspunkt i et rollespil, som bruges i eksamenskurser for adjunkter og eksterne undervisere, hvor spillet er det metodiske centrum. Vi vil præsentere rammerne omkring spillet og fremlægge vores umiddelbare erfaringer med rollespillet som pædagogisk metode. Herefter undersøger vi, hvordan udvalgte forståelser af autenticitetsbegrebet kan bruges til at udpege forskellige elementer i rollespillet somfremmende for læreprocessen. Artiklens brug af teori har til hensigt at forstå, hvordan og hvorfor rollespillet virker som pædagogisk værktøj. Med udgangspunkt i egen praksis viser vi, hvordan processerne omkring rollespillet virker som et fælles referencepunkt, der fremkalder forskellige refleksioner hos vores deltagere.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-02","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349718","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：