Pub Date : 2022-10-31DOI: 10.7146/dut.v17i33.133878
Pernille Stenkil Hansen
Herunder anmeldes: Wirenfeldt Jensen, T., & Albrechtsen, C. (2022). Værdiskabende workshops: Trin for trin. Samfundslitteratur. Står du og evt. dine kolleger over for at skulle forberede og afholde en workshop, så er der hjælp at hente i bogen ”Værdiskabende workshops – trin for trin”. Bogen henvender sig til alle – lige fra de uerfarne workshopledere, travle projektledere til undervisere, der bare gerne vil have en kortfattet og konkret indføring til, hvordan en værdiskabende workshop kan gennemføres fra start til slut.
{"title":"Værdiskabende workshops – trin for trin","authors":"Pernille Stenkil Hansen","doi":"10.7146/dut.v17i33.133878","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v17i33.133878","url":null,"abstract":"Herunder anmeldes: Wirenfeldt Jensen, T., & Albrechtsen, C. (2022). Værdiskabende workshops: Trin for trin. Samfundslitteratur.\u0000Står du og evt. dine kolleger over for at skulle forberede og afholde en workshop, så er der hjælp at hente i bogen ”Værdiskabende workshops – trin for trin”. Bogen henvender sig til alle – lige fra de uerfarne workshopledere, travle projektledere til undervisere, der bare gerne vil have en kortfattet og konkret indføring til, hvordan en værdiskabende workshop kan gennemføres fra start til slut.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-10-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350369","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-12DOI: 10.7146/dut.v17i32.130152
Donna Hurford, S. Cozart
During the COVID 19 lockdown, higher education (HE) teachers and students had to adapt to working, interacting and learning in digital spaces. This guide provides examples of HE teachers’ inclusive and effective online teaching and learning practices during the lockdown. The examples include curricular, pedagogic, organisational, relational and affective approaches, all of which were implemented by teachers intent on providing inclusive and effective learning opportunities for their students. This selection of examples is offered to HE teachers seeking inspiration for the development of their own inclusive and effective online teaching and learning.
{"title":"DUT Guide: Inclusive online teaching and learning: Examples from HE teachers during the COVID-19 lockdown","authors":"Donna Hurford, S. Cozart","doi":"10.7146/dut.v17i32.130152","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.130152","url":null,"abstract":"During the COVID 19 lockdown, higher education (HE) teachers and students had to adapt to working, interacting and learning in digital spaces. This guide provides examples of HE teachers’ inclusive and effective online teaching and learning practices during the lockdown. The examples include curricular, pedagogic, organisational, relational and affective approaches, all of which were implemented by teachers intent on providing inclusive and effective learning opportunities for their students. This selection of examples is offered to HE teachers seeking inspiration for the development of their own inclusive and effective online teaching and learning.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350240","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-12DOI: 10.7146/dut.v17i32.129207
Mark Thornberg
Refleksionsdagbogen er en intervention, der skal forebygge præstationsangst ved skriftlige prøver. I første fase designes indholdselementer til en portfolio ud fra en faglig hypotese. I anden fase afprøves indholdselementerne i praksis. Refleksioner over brug af indholdet samles i en refleksionsdagbog, og refleksionsdagbogen revideres efterfølgende med de faglige hypoteser, forfatteren udforsker. I revisionsprocessen inddrages faglitteratur, og resultaterne på revisionen kan renskrives til brug i en akademisk sammenhæng. Interventionen blev brugt til at uddanne engelsklærere på læreruddannelsen, og resultatet viste en forbedring på 40 % i antallet af studerende, som gennemførte deres 1.-årsprøve. Artiklen bygger på en eksplorativ analyse af deltagernes udvikling af deres professionsdidaktiske literacy og fremmedsproglige fluency i løbet af en praktikperiode på to måneder. Undersøgelsen fokuserer på beskrivelser af succes og frustration med undervisningen og identificerer tre typiske udviklingsmønstre bag følelserne: didaktikeren, pædagogen og forskeren.
{"title":"Refleksionsdagbogen som en intervention mod præstationsangst: et blik på en uddannelsesskole","authors":"Mark Thornberg","doi":"10.7146/dut.v17i32.129207","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.129207","url":null,"abstract":"Refleksionsdagbogen er en intervention, der skal forebygge præstationsangst ved skriftlige prøver. I første fase designes indholdselementer til en portfolio ud fra en faglig hypotese. I anden fase afprøves indholdselementerne i praksis. Refleksioner over brug af indholdet samles i en refleksionsdagbog, og refleksionsdagbogen revideres efterfølgende med de faglige hypoteser, forfatteren udforsker. I revisionsprocessen inddrages faglitteratur, og resultaterne på revisionen kan renskrives til brug i en akademisk sammenhæng. Interventionen blev brugt til at uddanne engelsklærere på læreruddannelsen, og resultatet viste en forbedring på 40 % i antallet af studerende, som gennemførte deres 1.-årsprøve. Artiklen bygger på en eksplorativ analyse af deltagernes udvikling af deres professionsdidaktiske literacy og fremmedsproglige fluency i løbet af en praktikperiode på to måneder. Undersøgelsen fokuserer på beskrivelser af succes og frustration med undervisningen og identificerer tre typiske udviklingsmønstre bag følelserne: didaktikeren, pædagogen og forskeren.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350179","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-12DOI: 10.7146/dut.v17i32.125239
Vibeke Ankersborg
Specialevejlederes grundlæggende syn på, hvordan viden skabes, har betydning for, hvordan de vejleder. Fra et hermeneutisk perspektiv undersøges specialevejlederes forståelse af specialevejledning og denne forståelses betydning for specialevejlederes mulighedsrum for konkret handlen i specialevejledningen. På baggrund af Dysthes (2002, 2006) vejledningsmodeller, Nexø Jensens (2010) vejlederroller, Ankersborg & Pogners (2022) vejledningsmatrix for specialestuderende samt semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med specialevejledere udvikles i artiklen specialevejledernes vejledningsmatrix. Heri modificeres vejledningsmodellerne med Pogners (2007) diskurs- og praksisfællesskaber, mens vejlederrollerne empirisk udbygges med vejlederrollen tekstvejleder. Vejledningsmatrixen viser, hvordan specialevejlederes forståelseshorisont skaber horisontsammensmeltning med bestemte vejledningsmodeller frem for andre, hvilket udvider eller indsnævrer mulighedsrummet for at agere i forskellige vejlederroller. Endvidere vises, at jo mere selvstændighed de studerende tildeles, jo større er vejleders mulighedsrum og omvendt, jo mere vejleder dikterer, jo mere snævert er vejleders mulighedsrum. Vejledningsmatrixen giver forklaringskraft til at forstå sammenhængen imellem underliggende forståelser af vejledning, opfattelsen af de studerende og vejleders mulighedsrum i vejledningen.
{"title":"Specialevejledning fra studenterselvstændighed til vejlederdiktat: En vejledningsmatrix","authors":"Vibeke Ankersborg","doi":"10.7146/dut.v17i32.125239","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.125239","url":null,"abstract":"Specialevejlederes grundlæggende syn på, hvordan viden skabes, har betydning for, hvordan de vejleder. Fra et hermeneutisk perspektiv undersøges specialevejlederes forståelse af specialevejledning og denne forståelses betydning for specialevejlederes mulighedsrum for konkret handlen i specialevejledningen. På baggrund af Dysthes (2002, 2006) vejledningsmodeller, Nexø Jensens (2010) vejlederroller, Ankersborg & Pogners (2022) vejledningsmatrix for specialestuderende samt semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med specialevejledere udvikles i artiklen specialevejledernes vejledningsmatrix. Heri modificeres vejledningsmodellerne med Pogners (2007) diskurs- og praksisfællesskaber, mens vejlederrollerne empirisk udbygges med vejlederrollen tekstvejleder. Vejledningsmatrixen viser, hvordan specialevejlederes forståelseshorisont skaber horisontsammensmeltning med bestemte vejledningsmodeller frem for andre, hvilket udvider eller indsnævrer mulighedsrummet for at agere i forskellige vejlederroller. Endvidere vises, at jo mere selvstændighed de studerende tildeles, jo større er vejleders mulighedsrum og omvendt, jo mere vejleder dikterer, jo mere snævert er vejleders mulighedsrum. Vejledningsmatrixen giver forklaringskraft til at forstå sammenhængen imellem underliggende forståelser af vejledning, opfattelsen af de studerende og vejleders mulighedsrum i vejledningen.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350138","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-12DOI: 10.7146/dut.v17i32.131945
Peter Musaeus
Herunder anmeldes: Bonderup Dohn, N., Mitchell, R. & Chongtay, R. (2021). Computational thinking: teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver. København: Samfundslitteratur. Der er før kommet udgivelser på dansk om computational thinking (CT), men nu er den første antologi udkommet. Desværre findes der ikke nogen god dansk oversættelse af betegnelsen CT, men ordret vil det sige at tænke via beregning. Beregning følger en model, og hvert trin i beregningen kan (men behøver ikke) være baseret på aritmetik. Og det handler om algoritmer. Ligesom at følge en madopskrift. Men madlavnings-eksempletl rammer desværre ikke helt plet. CT må i sin essens involvere computerteknologi. Et andet eksempel kunne derfor være at lære at programmere. Men CT går bredere og dybere end det. Computational thinking handler om at lære at løse (computationelle) problemer. Ifølge antologiens definition går CT på ”de kognitive processer, som er involveret i udviklingen af itartefakter og programmer til at leve i verden i dag” (s. 14). Det involverer ”algoritmisk tænkning, datamodellering, computervisualisering og programmering” (s. 14). Antologien kommer især med argumenter og eksempler på algoritmisk tænkning, mindre på programmering, og ikke på datamodellering og computervisualisering. Og definitionen, mener jeg, risikerer at vi mister af syne, at CT er et epistemologisk projekt, der gerne skulle hjælpe eleven (subjektet) til at erkende verden, ikke udvikle it-programmer, men netop leve i verden. Det er ikke nogen nem bog at læse. Bogens målgruppe er ikke travle læsere, men "[F]forskere, undervisere og studerende i fag, der omhandler computational thinking, teknologiforståelse, informatik og digitale kompetencer på universiteter, professionshøjskoler samt efter- og videreuddannelser”
{"title":"Computational Thinking - et TC på CT","authors":"Peter Musaeus","doi":"10.7146/dut.v17i32.131945","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.131945","url":null,"abstract":"Herunder anmeldes: Bonderup Dohn, N., Mitchell, R. & Chongtay, R. (2021). Computational thinking: teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver. København: Samfundslitteratur.\u0000Der er før kommet udgivelser på dansk om computational thinking (CT), men nu er den første antologi udkommet. Desværre findes der ikke nogen god dansk oversættelse af betegnelsen CT, men ordret vil det sige at tænke via beregning. Beregning følger en model, og hvert trin i beregningen kan (men behøver ikke) være baseret på aritmetik. Og det handler om algoritmer. Ligesom at følge en madopskrift. Men madlavnings-eksempletl rammer desværre ikke helt plet. CT må i sin essens involvere computerteknologi.\u0000Et andet eksempel kunne derfor være at lære at programmere. Men CT går bredere og dybere end det. Computational thinking handler om at lære at løse (computationelle) problemer. Ifølge antologiens definition går CT på ”de kognitive processer, som er involveret i udviklingen af itartefakter og programmer til at leve i verden i dag” (s. 14). Det involverer ”algoritmisk tænkning, datamodellering, computervisualisering og programmering” (s. 14). Antologien kommer især med argumenter og eksempler på algoritmisk tænkning, mindre på programmering, og ikke på datamodellering og computervisualisering. Og definitionen, mener jeg, risikerer at vi mister af syne, at CT er et epistemologisk projekt, der gerne skulle hjælpe eleven (subjektet) til at erkende verden, ikke udvikle it-programmer, men netop leve i verden.\u0000Det er ikke nogen nem bog at læse. Bogens målgruppe er ikke travle læsere, men \"[F]forskere, undervisere og studerende i fag, der omhandler computational thinking, teknologiforståelse, informatik og digitale kompetencer på universiteter, professionshøjskoler samt efter- og videreuddannelser”","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350250","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-12DOI: 10.7146/dut.v17i32.132422
Kristian Raun Thomsen, Camilla Bakkær Simonsen, Simon Lønbro
I artiklen diskuteres samspillet mellem uddannelse, studerende og aftagermarked i et projektorienteret praktikforløb på universitetet. Denne undersøgelse tager afsæt i en dokumentanalyse og et fokusgruppeinterview foretaget på kandidatuddannelsen i Idrætsvidenskab ved Aarhus Universitet. Analysen viser god overensstemmelse mellem den viden, de færdigheder og kompetencer (VFK) som de studerende anvender og som praktikpladserne efterspørger. Dog bør der sondres mellem generel VFK, der er fundamental i løsningen af virkelighedsnære arbejdsopgaver, og idrætsspecifik VFK, der værdsættes af praktikvejledere, men ikke opfattes som lige nødvendig på alle arbejdspladser. For at opnå gennemskuelige og afstemte forløb opfordres til øget fokus på dialog og involvering af praktikvejledere, og forslag gives til hvordan strukturelle forhold kan understøtte dette. Når teoretisk kernefaglighed på campus konverteres til nøje struktureret opgaveløsning i praksis, påpeges imidlertid en risiko for umyndiggørelse af de studerende og en desavouering af akademia. Denne må holdes for øje i fremadrettet af- og udvikling af projektorienterede praktikforløb på universiteterne.
{"title":"Karrierekursen er sat – en undersøgelse af et projektorienteret praktikforløb i universitetsregi","authors":"Kristian Raun Thomsen, Camilla Bakkær Simonsen, Simon Lønbro","doi":"10.7146/dut.v17i32.132422","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.132422","url":null,"abstract":"I artiklen diskuteres samspillet mellem uddannelse, studerende og aftagermarked i et projektorienteret praktikforløb på universitetet. Denne undersøgelse tager afsæt i en dokumentanalyse og et fokusgruppeinterview foretaget på kandidatuddannelsen i Idrætsvidenskab ved Aarhus Universitet. Analysen viser god overensstemmelse mellem den viden, de færdigheder og kompetencer (VFK) som de studerende anvender og som praktikpladserne efterspørger. Dog bør der sondres mellem generel VFK, der er fundamental i løsningen af virkelighedsnære arbejdsopgaver, og idrætsspecifik VFK, der værdsættes af praktikvejledere, men ikke opfattes som lige nødvendig på alle arbejdspladser. For at opnå gennemskuelige og afstemte forløb opfordres til øget fokus på dialog og involvering af praktikvejledere, og forslag gives til hvordan strukturelle forhold kan understøtte dette. Når teoretisk kernefaglighed på campus konverteres til nøje struktureret opgaveløsning i praksis, påpeges imidlertid en risiko for umyndiggørelse af de studerende og en desavouering af akademia. Denne må holdes for øje i fremadrettet af- og udvikling af projektorienterede praktikforløb på universiteterne.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350288","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-12DOI: 10.7146/dut.v17i32.129582
J. J. Hansen, Rikke Toft Nørgård
Baggrund: Den pædagogisk virkelighed er i forandring, og digitale teknologier spiller en betydelig rolle i universitetsundervisningens undervisningsformer. Formål: Formålet er at skabe overblik over det faglige domæne Digital pædagogiks betydninger og bidrage til en robust definition, der giver legitimitet og identitet og fremadrettet kan bruges i universitetspædagogikkens praksis, forskning og udvikling. Metode: Metodisk knyttes an til en induktiv analysestrategi, som indkredser en definition af Digital pædagogik, og en deduktiv analysestrategi, som tester definitionen i forhold til eksisterende definitioner og forskningsprojekter. Resultater: Artiklen udvikler en definition af Digital pædagogik som et tværdisciplinært fagligt domæne, der er influeret af eksisterende faglige domæner som uddannelsesteknologi, didaktik og almenpædagogik. Konklusion: Digital pædagogik kan fungere som et teoretisk grundlag til at forstå, udvikle og undersøge den digitale virkeligheds praksis. Digital pædagogik kan både forstærke videnskabelig forståelse af undervisning, læring og vejledning og på samme tid bidrage til at udvikle innovative og effektive læringsmiljøer og didaktiske design, som kan forbedre læringsomgivelserne.
{"title":"Hvad er Digital pædagogik? – Konturer af et nyt praksis- og forskningsfelt","authors":"J. J. Hansen, Rikke Toft Nørgård","doi":"10.7146/dut.v17i32.129582","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.129582","url":null,"abstract":"Baggrund: Den pædagogisk virkelighed er i forandring, og digitale teknologier spiller en betydelig rolle i universitetsundervisningens undervisningsformer.\u0000Formål: Formålet er at skabe overblik over det faglige domæne Digital pædagogiks betydninger og bidrage til en robust definition, der giver legitimitet og identitet og fremadrettet kan bruges i universitetspædagogikkens praksis, forskning og udvikling.\u0000Metode: Metodisk knyttes an til en induktiv analysestrategi, som indkredser en definition af Digital pædagogik, og en deduktiv analysestrategi, som tester definitionen i forhold til eksisterende definitioner og forskningsprojekter.\u0000Resultater: Artiklen udvikler en definition af Digital pædagogik som et tværdisciplinært fagligt domæne, der er influeret af eksisterende faglige domæner som uddannelsesteknologi, didaktik og almenpædagogik.\u0000Konklusion: Digital pædagogik kan fungere som et teoretisk grundlag til at forstå, udvikle og undersøge den digitale virkeligheds praksis. Digital pædagogik kan både forstærke videnskabelig forståelse af undervisning, læring og vejledning og på samme tid bidrage til at udvikle innovative og effektive læringsmiljøer og didaktiske design, som kan forbedre læringsomgivelserne.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":" ","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"49173829","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-12DOI: 10.7146/dut.v17i32.129438
Ditte Boeg Thomsen
Didaktiske eksperimenter på natur- og sundhedsvidenskab har vist at læringsaktiviteter der giver universitetsstuderende relevante sansemotoriske erfaringer, styrker forståelse og hukommelse, men betydningen af sansning og bevægelse i humanioraundervisning er underbelyst. Gennem to pilotstudier med fokus på design, deltagelse og evaluering undersøger denne artikel kropsforankret læring på Humaniora i to læringskontekster: digital undervisning på Zoom og auditorieundervisning på campus. Undersøgelsen viser at det også i humanioraundervisning er muligt at udvikle kropsforankrede læringsaktiviteter med stærk konceptuel integration, at de studerende deltog aktivt, og at de evaluerede aktiviteterne meget positivt. Sammenligningen af det fysiske og digitale læringsrum viser at kropsforankrede læringsaktiviteter fungerede godt i begge, med tilpasning til læringskonteksternes forskellige praktiske begrænsninger og muligheder. Auditoriet er en potentielt mere sårbar kontekst fordi deltagelse er synlig for alle, men samtidig åbner samværet i et fælles fysisk og socialt rum mulighed for aktiviteter hvor samspillet mellem de studerendes kroppe er grundlaget for læringsaktiviteternes konceptuelle integration.
{"title":"Kroppen i læring, læring i kroppen: Kropsforankret sprogundervisning på Zoom og i auditoriet","authors":"Ditte Boeg Thomsen","doi":"10.7146/dut.v17i32.129438","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.129438","url":null,"abstract":"Didaktiske eksperimenter på natur- og sundhedsvidenskab har vist at læringsaktiviteter der giver universitetsstuderende relevante sansemotoriske erfaringer, styrker forståelse og hukommelse, men betydningen af sansning og bevægelse i humanioraundervisning er underbelyst. Gennem to pilotstudier med fokus på design, deltagelse og evaluering undersøger denne artikel kropsforankret læring på Humaniora i to læringskontekster: digital undervisning på Zoom og auditorieundervisning på campus. Undersøgelsen viser at det også i humanioraundervisning er muligt at udvikle kropsforankrede læringsaktiviteter med stærk konceptuel integration, at de studerende deltog aktivt, og at de evaluerede aktiviteterne meget positivt. Sammenligningen af det fysiske og digitale læringsrum viser at kropsforankrede læringsaktiviteter fungerede godt i begge, med tilpasning til læringskonteksternes forskellige praktiske begrænsninger og muligheder. Auditoriet er en potentielt mere sårbar kontekst fordi deltagelse er synlig for alle, men samtidig åbner samværet i et fælles fysisk og socialt rum mulighed for aktiviteter hvor samspillet mellem de studerendes kroppe er grundlaget for læringsaktiviteternes konceptuelle integration. ","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350227","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-12DOI: 10.7146/dut.v17i32.125587
Verner Larsen, Henriette Duch, Birthe Lund
Relationer mellem forskning og uddannelse på videregående uddannelser har været genstand for stigende forskningsmæssig opmærksomhed op gennem 00-erne. Den karakteriseres ofte som ”nexus-forskningen” og refererer til teorier og begreber med henblik på at kunne kategorisere forskellige forbindelsestyper (nexus) mellem forskning og uddannelse. Imidlertid synes underviseres didaktiske transformationsprocesser mellem de to felter at være relativt underbelyste. Empiriske studier fra et University College viser, at underviseres professionelle selvforståelse, deres dispositioner og positioneringer har stor indflydelse på den enkeltes måde at forbinde forskning med undervisning. Artiklens ambition er derfor at udvide det analytiske spekter i nexus-forskningen med et særligt blik på disse aspekters betydning for underviseres didaktiske transformationsprocesser. Med afsæt i aktuel teori fra nexus-forskningen samt uddannelsessociologiske og didaktiske teorier argumenteres for en udvidet analytisk ramme, der kan synliggøre og integrere flere dimensioner, der har betydning for didaktisk fortolkning og transformation fra forskning til undervisning. Nøgleord: Didaktisk transformation, nexus mellem forskning og uddannelse, rekontekstualisering, didaktisering.
{"title":"Underviseres didaktiske transformation af forsknings- og udviklingsarbejde til undervisning","authors":"Verner Larsen, Henriette Duch, Birthe Lund","doi":"10.7146/dut.v17i32.125587","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.125587","url":null,"abstract":"Relationer mellem forskning og uddannelse på videregående uddannelser har været genstand for stigende forskningsmæssig opmærksomhed op gennem 00-erne. Den karakteriseres ofte som ”nexus-forskningen” og refererer til teorier og begreber med henblik på at kunne kategorisere forskellige forbindelsestyper (nexus) mellem forskning og uddannelse. Imidlertid synes underviseres didaktiske transformationsprocesser mellem de to felter at være relativt underbelyste. Empiriske studier fra et University College viser, at underviseres professionelle selvforståelse, deres dispositioner og positioneringer har stor indflydelse på den enkeltes måde at forbinde forskning med undervisning. Artiklens ambition er derfor at udvide det analytiske spekter i nexus-forskningen med et særligt blik på disse aspekters betydning for underviseres didaktiske transformationsprocesser. Med afsæt i aktuel teori fra nexus-forskningen samt uddannelsessociologiske og didaktiske teorier argumenteres for en udvidet analytisk ramme, der kan synliggøre og integrere flere dimensioner, der har betydning for didaktisk fortolkning og transformation fra forskning til undervisning.\u0000Nøgleord: Didaktisk transformation, nexus mellem forskning og uddannelse, rekontekstualisering, didaktisering.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350170","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：