Pub Date : 2020-11-02DOI: 10.7146/dut.v15i29.118765
Jens Riemer, Jens Tofteskov, Erik Højbjerg
Denne artikel tager udgangspunkt i et rollespil, som bruges i eksamenskurser for adjunkter og eksterne undervisere, hvor spillet er det metodiske centrum. Vi vil præsentere rammerne omkring spillet og fremlægge vores umiddelbare erfaringer med rollespillet som pædagogisk metode. Herefter undersøger vi, hvordan udvalgte forståelser af autenticitetsbegrebet kan bruges til at udpege forskellige elementer i rollespillet somfremmende for læreprocessen. Artiklens brug af teori har til hensigt at forstå, hvordan og hvorfor rollespillet virker som pædagogisk værktøj. Med udgangspunkt i egen praksis viser vi, hvordan processerne omkring rollespillet virker som et fælles referencepunkt, der fremkalder forskellige refleksioner hos vores deltagere.
{"title":"Erfaringer fra et rollespil","authors":"Jens Riemer, Jens Tofteskov, Erik Højbjerg","doi":"10.7146/dut.v15i29.118765","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i29.118765","url":null,"abstract":"Denne artikel tager udgangspunkt i et rollespil, som bruges i eksamenskurser for adjunkter og eksterne undervisere, hvor spillet er det metodiske centrum. Vi vil præsentere rammerne omkring spillet og fremlægge vores umiddelbare erfaringer med rollespillet som pædagogisk metode. Herefter undersøger vi, hvordan udvalgte forståelser af autenticitetsbegrebet kan bruges til at udpege forskellige elementer i rollespillet somfremmende for læreprocessen. Artiklens brug af teori har til hensigt at forstå, hvordan og hvorfor rollespillet virker som pædagogisk værktøj. Med udgangspunkt i egen praksis viser vi, hvordan processerne omkring rollespillet virker som et fælles referencepunkt, der fremkalder forskellige refleksioner hos vores deltagere.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-02","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349718","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-11-02DOI: 10.7146/dut.v15i29.120632
R. S. Hansen, Pernille Risør Elving
Denne undersøgelse belyser de udfordringer, som studerende oplever i overgangen til universitetet. Undersøgelsen bygger på en empirinær kodning af 557 Arts-studerendes besvarelser på spørgsmål om udfordringer i overgangen til universitetet og gode råd til nye universitetsstuderende. Analysen belyser, at Arts-studerendes forventninger til universitetet adskiller sig fra det, de i realiteten møder, når de starter. De oplever især udfordringer med at håndtere ansvaret for egen læring, mængden af selvstudier og de fåundervisningstimer på universitetet. Deres sociale og personlige trivsel er afgørende for deres vedholdenhed både i overgangen til og i løbet af deres uddannelse. Undersøgelsen peger på følgende tre opmærksomhedspunkter i forbindelse med overgangen til universitetet: 1) at lære at studere, 2) personlig og social trivsel, 3) forståelsen af universitetsuddannelsens rammer. Undersøgelsen afsluttes med en nuancering af disse tre opmærksomhedspunkter samt løsningsforslag, der både er relevante for uddannelsesinstitutionerne samt de studerende selv.
{"title":"3 opmærksomhedspunkter i overgangen til universitetet","authors":"R. S. Hansen, Pernille Risør Elving","doi":"10.7146/dut.v15i29.120632","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i29.120632","url":null,"abstract":"Denne undersøgelse belyser de udfordringer, som studerende oplever i overgangen til universitetet. Undersøgelsen bygger på en empirinær kodning af 557 Arts-studerendes besvarelser på spørgsmål om udfordringer i overgangen til universitetet og gode råd til nye universitetsstuderende. Analysen belyser, at Arts-studerendes forventninger til universitetet adskiller sig fra det, de i realiteten møder, når de starter. De oplever især udfordringer med at håndtere ansvaret for egen læring, mængden af selvstudier og de fåundervisningstimer på universitetet. Deres sociale og personlige trivsel er afgørende for deres vedholdenhed både i overgangen til og i løbet af deres uddannelse. Undersøgelsen peger på følgende tre opmærksomhedspunkter i forbindelse med overgangen til universitetet: 1) at lære at studere, 2) personlig og social trivsel, 3) forståelsen af universitetsuddannelsens rammer. Undersøgelsen afsluttes med en nuancering af disse tre opmærksomhedspunkter samt løsningsforslag, der både er relevante for uddannelsesinstitutionerne samt de studerende selv.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-02","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350217","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-11-01DOI: 10.7146/dut.v15i29.122579
Donna Hurford
The oral exam is an established assessment method in Danish higher education institutions (HEIs), favoured for its focus on oracy and authenticity. The planning and implementation of oral exams in Danish HEIs’ Programmes of Study provides the context for this guide’s discussion; however, the recommendations on inclusive practices are more widely applicable. This guide reviews current understanding of how oral exams can facilitate deep learning and strategies for ensuring they are criteriaaligned, fair and inclusive. The guide comprises ten practical points and links to further resources, which include praxis-based suggestions for teachers, examiners and censors with responsibility for oral exams.
{"title":"DUT Guide: Strategies for criteria-aligned, fair and inclusive oral exams","authors":"Donna Hurford","doi":"10.7146/dut.v15i29.122579","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i29.122579","url":null,"abstract":"The oral exam is an established assessment method in Danish higher education institutions (HEIs), favoured for its focus on oracy and authenticity. The planning and implementation of oral exams in Danish HEIs’ Programmes of Study provides the context for this guide’s discussion; however, the recommendations on inclusive practices are more widely applicable. This guide reviews current understanding of how oral exams can facilitate deep learning and strategies for ensuring they are criteriaaligned, fair and inclusive. The guide comprises ten practical points and links to further resources, which include praxis-based suggestions for teachers, examiners and censors with responsibility for oral exams.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71350269","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-04-17DOI: 10.7146/dut.v15i28.115661
Gitte Wichmann-Hansen, Tine Wirenfeldt Jensen, Mia Skytte O’Toole
I artiklen præsenteres en model for, hvordan peer-feedback kan organiseres i kollektiv specialevejledning. Modellen betegnes “den varme stol” og er nytænkende, fordi den sætter fokus på den, der giver feedback, frem for den, der modtager feedback. Modellens centrale pædagogiske greb er dialog, hvorigennem vejlederen støtter den feedback-givende studerende i at udvikle kriterier for teksten med afsæt i læserbaseret feedback. Desuden gør vejlederen de udviklede kriterier til genstand for fælles diskussion med den tekstproducerende studerende og de øvrige deltagere. Med inddragelse af relevant forskningslitteratur argumenterer vi for, at modellen kan: 1. understøtte de studerende i at oparbejde akademiske skrivekompetencer, 2. fremme studerendes selvstændighed ved at invitere dem ind i en aktiv position i vejledningsrummet samt 3. understøtte vejlederens dialogiske praksis og bygge bro mellem funktionen som procesvejleder og faglig vejleder. Artiklen henvender sig til vejledere, som ønsker at afprøve kollektiv vejledning og peer-feedback eller forfine deres nuværende praksis.
{"title":"\"Den varme stol\". En model for peer-feedback i kollektiv vejledning","authors":"Gitte Wichmann-Hansen, Tine Wirenfeldt Jensen, Mia Skytte O’Toole","doi":"10.7146/dut.v15i28.115661","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.115661","url":null,"abstract":"I artiklen præsenteres en model for, hvordan peer-feedback kan organiseres i kollektiv specialevejledning. Modellen betegnes “den varme stol” og er nytænkende, fordi den sætter fokus på den, der giver feedback, frem for den, der modtager feedback. Modellens centrale pædagogiske greb er dialog, hvorigennem vejlederen støtter den feedback-givende studerende i at udvikle kriterier for teksten med afsæt i læserbaseret feedback. Desuden gør vejlederen de udviklede kriterier til genstand for fælles diskussion med den tekstproducerende studerende og de øvrige deltagere. Med inddragelse af relevant forskningslitteratur argumenterer vi for, at modellen kan: 1. understøtte de studerende i at oparbejde akademiske skrivekompetencer, 2. fremme studerendes selvstændighed ved at invitere dem ind i en aktiv position i vejledningsrummet samt 3. understøtte vejlederens dialogiske praksis og bygge bro mellem funktionen som procesvejleder og faglig vejleder. Artiklen henvender sig til vejledere, som ønsker at afprøve kollektiv vejledning og peer-feedback eller forfine deres nuværende praksis.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-04-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349613","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.115942
E. Smith, David Reimer, C. Kjeldsen
At falde fra et universitetsstudium sker i en proces mellem individuelle egenskaber og mødet med uddannelsesinstitutionen. Tidligere forskning har peget på betydningen af at komme fra ikke-uddannelsesvante hjem. Dette studie undersøger, i et frafaldsperspektiv, hvad forældres uddannelsesbaggrund samt adgangsgivende karaktergennemsnit betyder for mødet med det faglige niveau og studiemiljøet – og yderligere betydningen af individuelle baggrundskarakteristika for frafaldsrisikoen generelt. På baggrund af en kombination af spørgeskemadata fra 420 frafaldne studerende samt studieadministrativt data fra 10.226 studerende, begge dele fra fakultetet Arts på Aarhus Universitet, finder vi, at der blandt frafaldne studerende er et lavere adgangsgivende karaktergennemsnit forbundet med mere negative oplevelser af det faglige niveau, samt at studerende med forældre uden længere videregående uddannelser oplever at få mindre støtte og feedback fra undervisere. Derudover finder vi, at alder, adgangsgivende karaktergennemsnit, typen af ungdomsuddannelse og antal sabbatår har relativ stor forklaringskraft for frafaldsrisiko.
{"title":"Betydning af individuelle faktorer for frafaldsrisiko - en analyse af spørgeskemaer og studieadministrative data","authors":"E. Smith, David Reimer, C. Kjeldsen","doi":"10.7146/dut.v15i28.115942","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.115942","url":null,"abstract":"At falde fra et universitetsstudium sker i en proces mellem individuelle egenskaber og mødet med uddannelsesinstitutionen. Tidligere forskning har peget på betydningen af at komme fra ikke-uddannelsesvante hjem. Dette studie undersøger, i et frafaldsperspektiv, hvad forældres uddannelsesbaggrund samt adgangsgivende karaktergennemsnit betyder for mødet med det faglige niveau og studiemiljøet – og yderligere betydningen af individuelle baggrundskarakteristika for frafaldsrisikoen generelt. På baggrund af en kombination af spørgeskemadata fra 420 frafaldne studerende samt studieadministrativt data fra 10.226 studerende, begge dele fra fakultetet Arts på Aarhus Universitet, finder vi, at der blandt frafaldne studerende er et lavere adgangsgivende karaktergennemsnit forbundet med mere negative oplevelser af det faglige niveau, samt at studerende med forældre uden længere videregående uddannelser oplever at få mindre støtte og feedback fra undervisere. Derudover finder vi, at alder, adgangsgivende karaktergennemsnit, typen af ungdomsuddannelse og antal sabbatår har relativ stor forklaringskraft for frafaldsrisiko.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"47959001","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.113457
M. Tabor, Rikke von Müllen
Faget Econometrics II blev over en fireårig periode gennemgribende omstruktureret pædagogisk. Motivet var, at for mange studerende lærte for lidt og på for lavt taksonomisk niveau. Omstruktureringens formål var at skabe tydelig alignment mellem fagets læringsaktiviteter, bedømmelse og læringsmål og som en del heraf følge Nicol og Macfarlane-Dick’s (2006) syv principper for god feedbackpraksis, der understøtter selvreguleret læring for at hjælpe studerende til en dybere opfyldelse af læringsmålene. For at opnå det introducerede vi en portfolioeksamen baseret på case-opgaver med online peer-feedback og genaflevering, udskiftede traditionelle forelæsninger med et flipped classroom og aktiverede studerende i øvelsestimerne. Vi beskriver omstruktureringens formål og implementering; analyserer hvorledes implementeringen levede op til de syv principper for god feedbackpraksis; og vi argumenterer for, at omstruktureringen var en stor succes, idet vi efter de nye tiltag har set større arbejdsindsats og læringsudbytte samt højere karakterer og beståelsesrater.
{"title":"Et statistikfags succesfulde omstrukturering – fokus på alignment og god feedbackpraksis","authors":"M. Tabor, Rikke von Müllen","doi":"10.7146/dut.v15i28.113457","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.113457","url":null,"abstract":"Faget Econometrics II blev over en fireårig periode gennemgribende omstruktureret pædagogisk. Motivet var, at for mange studerende lærte for lidt og på for lavt taksonomisk niveau. Omstruktureringens formål var at skabe tydelig alignment mellem fagets læringsaktiviteter, bedømmelse og læringsmål og som en del heraf følge Nicol og Macfarlane-Dick’s (2006) syv principper for god feedbackpraksis, der understøtter selvreguleret læring for at hjælpe studerende til en dybere opfyldelse af læringsmålene. For at opnå det introducerede vi en portfolioeksamen baseret på case-opgaver med online peer-feedback og genaflevering, udskiftede traditionelle forelæsninger med et flipped classroom og aktiverede studerende i øvelsestimerne. Vi beskriver omstruktureringens formål og implementering; analyserer hvorledes implementeringen levede op til de syv principper for god feedbackpraksis; og vi argumenterer for, at omstruktureringen var en stor succes, idet vi efter de nye tiltag har set større arbejdsindsats og læringsudbytte samt højere karakterer og beståelsesrater.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349542","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.115204
Laura Mark Jensen, Mette Burmølle, B. Johannsen, Jesper Bruun, Marianne Ellegaard
Denne artikel beskriver baggrunden for et pilotprojekt med formativ peer feedback på et karaktergivende essay på et stort obligatorisk bachelorkursus. Peer feedback blev implementeret hovedsageligt som svaret på et behov hos de studerende for mere feedback. Vi diskuterer teorien bag peer feedback som metode i undervisningen og udmøntningen af projektet, inklusive processen bag udformningen af kriterier for peer feedbacken. Gennem interviews med nogle af de involverede studerende og gennem de studerendes spørgsmål i processen fik vi indblik i, hvordan de studerende opfattede peer feedback-processen, hvad der virkede for dem, og hvilke udfordringer der opstod. Efterbehandlingen satte især fokus på det nyttige, for både undervisere og studerende, i at præcisere kriterier for en sådan opgave.
{"title":"Jagten på den gode opgave: Identifikation af kriterier og implementering af peer feedback i praksis","authors":"Laura Mark Jensen, Mette Burmølle, B. Johannsen, Jesper Bruun, Marianne Ellegaard","doi":"10.7146/dut.v15i28.115204","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.115204","url":null,"abstract":"Denne artikel beskriver baggrunden for et pilotprojekt med formativ peer feedback på et karaktergivende essay på et stort obligatorisk bachelorkursus. Peer feedback blev implementeret hovedsageligt som svaret på et behov hos de studerende for mere feedback. Vi diskuterer teorien bag peer feedback som metode i undervisningen og udmøntningen af projektet, inklusive processen bag udformningen af kriterier for peer feedbacken. Gennem interviews med nogle af de involverede studerende og gennem de studerendes spørgsmål i processen fik vi indblik i, hvordan de studerende opfattede peer feedback-processen, hvad der virkede for dem, og hvilke udfordringer der opstod. Efterbehandlingen satte især fokus på det nyttige, for både undervisere og studerende, i at præcisere kriterier for en sådan opgave.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349593","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.116501
L. Greve
Two of the most common mistakes made during the thousands and thousands of conference presentations held at conferences each year are: 1) the presenter forgets the purpose of the presentation (to inspire, communicate, get feedback and create a networks) and withdraws to a private party with his or her slides and presenter notes where the audience is essentially not needed. 2) The presenter makes the Cartesian divide between mind and body, and believes that body language, voice and interaction with the audience is unimportant when presenting scientific facts. This DUT Guide will take you through the six easy steps to better academic presentations.
{"title":"DUT Guide to research presentations","authors":"L. Greve","doi":"10.7146/dut.v15i28.116501","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.116501","url":null,"abstract":"Two of the most common mistakes made during the thousands and thousands of conference presentations held at conferences each year are: 1) the presenter forgets the purpose of the presentation (to inspire, communicate, get feedback and create a networks) and withdraws to a private party with his or her slides and presenter notes where the audience is essentially not needed. 2) The presenter makes the Cartesian divide between mind and body, and believes that body language, voice and interaction with the audience is unimportant when presenting scientific facts. \u0000This DUT Guide will take you through the six easy steps to better academic presentations.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349651","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.115654
Iris Pedersen, K. Pedersen, Diana Stentoft, M. Christensen
De seneste års politiske og institutionelle fokus på kvalitetssikring i undervisningen på de videregående uddannelser har afdækket et behov for at anerkende undervisning på lige fod med forskning. Peer-review anvendes til anerkendelse af forskning, men kan en lignende metode også anvendes til anerkendelse af undervisning? Og hvad sker der i en organisationskultur, når peer-review af undervisningen introduceres som pædagogisk kompetenceudvikling? I denne artikel præsenteres resultaterne af et forskningsprojekt, der udviklede, afprøvede og undersøgte en pædagogisk kompetenceudviklingsmodel inspireret af peer-review – en Faciliteret Multi-Source Feedback-model (FMSF-model). I et kvalitativt interviewstudie undersøgte vi deltagernes (n=15) oplevelse af FMSF-modellen og dens anvendelighed i et organisatorisk læringsperspektiv. Resultaterne peger på, at FMSF-modellen kan facilitere handlingsorienteret refleksion til gavn for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling og understøtte en organisatorisk læringsstruktur qua dens målrettede og strukturerede feedbackformat. Modellens anvendelighed påvirkes dog af lokalt forankrede kulturelle normer og praksisser, f.eks. sparsom peer-feedback og -observation samt manglende transparens blandt deltagerne.
{"title":"Faciliteret Multi-Source Feedback som pædagogisk kompetenceudvikling – et dansk casestudie","authors":"Iris Pedersen, K. Pedersen, Diana Stentoft, M. Christensen","doi":"10.7146/dut.v15i28.115654","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.115654","url":null,"abstract":"De seneste års politiske og institutionelle fokus på kvalitetssikring i undervisningen på de videregående uddannelser har afdækket et behov for at anerkende undervisning på lige fod med forskning. Peer-review anvendes til anerkendelse af forskning, men kan en lignende metode også anvendes til anerkendelse af undervisning? Og hvad sker der i en organisationskultur, når peer-review af undervisningen introduceres som pædagogisk kompetenceudvikling? I denne artikel præsenteres resultaterne af et forskningsprojekt, der udviklede, afprøvede og undersøgte en pædagogisk kompetenceudviklingsmodel inspireret af peer-review – en Faciliteret Multi-Source Feedback-model (FMSF-model). I et kvalitativt interviewstudie undersøgte vi deltagernes (n=15) oplevelse af FMSF-modellen og dens anvendelighed i et organisatorisk læringsperspektiv. Resultaterne peger på, at FMSF-modellen kan facilitere handlingsorienteret refleksion til gavn for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling og understøtte en organisatorisk læringsstruktur qua dens målrettede og strukturerede feedbackformat. Modellens anvendelighed påvirkes dog af lokalt forankrede kulturelle normer og praksisser, f.eks. sparsom peer-feedback og -observation samt manglende transparens blandt deltagerne.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349603","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.112577
Birgitte Rasmussen, L. S. Jensen
Entreprenørskab og innovation står højt på den politiske dagsorden. Universiteterne forventes at bidrage til at øge innovationskapaciteten i samfundet ved pædagogiske tiltag, der styrker de studerendes innovationskompetencer. Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Festival har siden 2010 etableret et samarbejde med intentionen om at rammesætte et autentisk praksisnært læringsmiljø, der kan understøtte og styrke udvikling af de studerendes personlige og professionelle innovative kompetencer. Vi argumenterer for, at festivalen kan karakteriseres som et ingeniørfagligt læringsmiljø med mulighed for udfoldning af professionel ingeniørmæssig problemløsning. I perioden 2010-2018 har mere end 750 studerende haft studieprojekter og undervisningsaktiviteter i dette regi. Formen og omfanget af samarbejdet er udfordrende og ressourcekrævende, og for at få samarbejdet til at blomstre og opnå de ønskede resultater, er det nødvendigt at etablere et robust institutionelt set-up, som kan understøtte og facilitere aktiviteterne.
{"title":"Musik- og kunstfestival som praksisnært læringsmiljø i ingeniøruddannelse","authors":"Birgitte Rasmussen, L. S. Jensen","doi":"10.7146/dut.v15i28.112577","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.112577","url":null,"abstract":"Entreprenørskab og innovation står højt på den politiske dagsorden. Universiteterne forventes at bidrage til at øge innovationskapaciteten i samfundet ved pædagogiske tiltag, der styrker de studerendes innovationskompetencer. Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Festival har siden 2010 etableret et samarbejde med intentionen om at rammesætte et autentisk praksisnært læringsmiljø, der kan understøtte og styrke udvikling af de studerendes personlige og professionelle innovative kompetencer. Vi argumenterer for, at festivalen kan karakteriseres som et ingeniørfagligt læringsmiljø med mulighed for udfoldning af professionel ingeniørmæssig problemløsning. I perioden 2010-2018 har mere end 750 studerende haft studieprojekter og undervisningsaktiviteter i dette regi. Formen og omfanget af samarbejdet er udfordrende og ressourcekrævende, og for at få samarbejdet til at blomstre og opnå de ønskede resultater, er det nødvendigt at etablere et robust institutionelt set-up, som kan understøtte og facilitere aktiviteterne.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349930","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：