Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.112547
Vibeke Andersson, Helene Balslev
Artiklen er en beskrivelse af et undervisningsforløb og de overvejelser og refleksioner, vi har gjort os i vores samarbejde med eksterne partnere. I forløbet skulle de studerende samarbejde med en virksomhed, løse en opgave for virksomheden og ’pitche’ deres forslag som en del af eksamensformen. De skulle bruge deres faglige og analytiske kompetencer som en del af det forberedende arbejde, inden de afleverede den færdige rapport til samarbejdspartnerne. Det vil sige de studerende fik eksplicit bevågenhed på, hvilke kompetencer de havde i spil. Samtidig var samarbejdet med virksomhederne også en integreret del af kursusundervisningen på semestret, forstået på den måde, at de temaer, teorier og begreber, som vi tog op, kunne bruges af de studerende i deres senere arbejde med virksomhederne, både praktisk og teoretisk.
{"title":"Samskabelse i Praksis - erfaringer fra et undervisningsforløb","authors":"Vibeke Andersson, Helene Balslev","doi":"10.7146/dut.v15i28.112547","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.112547","url":null,"abstract":"Artiklen er en beskrivelse af et undervisningsforløb og de overvejelser og refleksioner, vi har gjort os i vores samarbejde med eksterne partnere. I forløbet skulle de studerende samarbejde med en virksomhed, løse en opgave for virksomheden og ’pitche’ deres forslag som en del af eksamensformen. De skulle bruge deres faglige og analytiske kompetencer som en del af det forberedende arbejde, inden de afleverede den færdige rapport til samarbejdspartnerne. Det vil sige de studerende fik eksplicit bevågenhed på, hvilke kompetencer de havde i spil. Samtidig var samarbejdet med virksomhederne også en integreret del af kursusundervisningen på semestret, forstået på den måde, at de temaer, teorier og begreber, som vi tog op, kunne bruges af de studerende i deres senere arbejde med virksomhederne, både praktisk og teoretisk.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349921","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.113469
Helle Merete Nordentoft, Tine Wirenfelt Jensen, S. S. Bengtsen
Fra 2015-2018 er antallet af parspecialer på Faculty of Arts (Arts) på Aarhus Universitet steget med næsten 300%. Der foreligger ikke systematisk forskning i, hvorfor der er en stigning, eller hvilke implikationer denne ændrede praksis har for hverken de studerendes læring eller vejledningen. Med afsæt i en Bakhtinsk forståelse af dialog undersøger vi, hvordan specialepars peer-dynamikker influerer på deres oplevelse af samarbejds- og læreprocesser. Empirien stammer fra et longtitudionelt studie, hvor fire specialepar har reflekteret på sammen på deres smartphones sammen tre gange i deres skriveproces. Analyserne viser, hvordan parrene i deres dialog løbende forhandler deres relation og faglighed, uden at de tilsyneladende undersøger de spændinger, som opstår undervejs i skriveforløbet. Vi konkluderer, at det kan øge de studerendes selvstændighed at skrive speciale sammen i par, da parret i et forpligtende samarbejde må træffe en række valg sammen, men tosomheden er også sårbar og kan blive et værn mod at undersøge den flerstemmighed, der i en Bakhtinsk forståelse er en forudsætning for læring.
{"title":"\"Vi er rigtig meget ens\": Peer-dynamik i samarbejdet mellem specialeskrivende par","authors":"Helle Merete Nordentoft, Tine Wirenfelt Jensen, S. S. Bengtsen","doi":"10.7146/dut.v15i28.113469","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.113469","url":null,"abstract":"Fra 2015-2018 er antallet af parspecialer på Faculty of Arts (Arts) på Aarhus Universitet steget med næsten 300%. Der foreligger ikke systematisk forskning i, hvorfor der er en stigning, eller hvilke implikationer denne ændrede praksis har for hverken de studerendes læring eller vejledningen. Med afsæt i en Bakhtinsk forståelse af dialog undersøger vi, hvordan specialepars peer-dynamikker influerer på deres oplevelse af samarbejds- og læreprocesser. Empirien stammer fra et longtitudionelt studie, hvor fire specialepar har reflekteret på sammen på deres smartphones sammen tre gange i deres skriveproces. Analyserne viser, hvordan parrene i deres dialog løbende forhandler deres relation og faglighed, uden at de tilsyneladende undersøger de spændinger, som opstår undervejs i skriveforløbet. Vi konkluderer, at det kan øge de studerendes selvstændighed at skrive speciale sammen i par, da parret i et forpligtende samarbejde må træffe en række valg sammen, men tosomheden er også sårbar og kan blive et værn mod at undersøge den flerstemmighed, der i en Bakhtinsk forståelse er en forudsætning for læring.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349549","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.116582
Helle Mathiasen
Inviteret replik. Redaktionen har inviteret Helle Mathiasen til at skrive denne replik på baggrund af åbningsoplægget ved Dansk Universitetspædagogisk Netværks Konference 2019 med temaet Undervisningens teknologier og teknikker.
{"title":"Digitale teknologier i dansk universitetsundervisning – et didaktisk perspektiv","authors":"Helle Mathiasen","doi":"10.7146/dut.v15i28.116582","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.116582","url":null,"abstract":"Inviteret replik. Redaktionen har inviteret Helle Mathiasen til at skrive denne replik på baggrund af åbningsoplægget ved Dansk Universitetspædagogisk Netværks Konference 2019 med temaet Undervisningens teknologier og teknikker. \u0000 ","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349659","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.109048
Jacob Thøgersen, Anita Dybdal
Ved hjælp af et spørgeskema undersøger vi forventninger til specialeprocessen, arbejdsindsats og resultater samt forventninger til deres vejleder og deres relation til denne blandt en årgang af nystartede specialeskrivere på et humanistisk institut. Ved at se på respondenternes akademiske historik, operationaliseret som deres BA-karakter og deres oplevelser med opgavevejledning samt deres selvrapporterede tryghed ved at skulle skrive speciale, inddeler vi respondenterne i henholdsvis fagligt ”sikre” og ”usikre” specialeskrivere. Vi finder at de to grupper ligner hinanden, men også at fagligt usikre studerende i højere grad søger klarhed og struktur på processen, mens fagligt sikre studerende i højere grad søger fagligt modspil. På baggrund af respondenternes svar anbefaler vi på linje med tidligere studier løbende dialogisk forventningsafstemning mellem vejleder og specialeskriver. En vigtig pointe er at forventninger og forforståelse er forskellige hos forskellige studerende; således rapporterer en overraskende stor andel af respondenterne at de har ”særlige problemer” som kan komme i vejen for specialeprocessen. Det øger blot kravet om løbende forventningsafstemning.
{"title":"Studerendes forventninger til specialevejledning og specialevejledere – en surveyundersøgelse","authors":"Jacob Thøgersen, Anita Dybdal","doi":"10.7146/dut.v15i28.109048","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.109048","url":null,"abstract":"Ved hjælp af et spørgeskema undersøger vi forventninger til specialeprocessen, arbejdsindsats og resultater samt forventninger til deres vejleder og deres relation til denne blandt en årgang af nystartede specialeskrivere på et humanistisk institut. \u0000Ved at se på respondenternes akademiske historik, operationaliseret som deres BA-karakter og deres oplevelser med opgavevejledning samt deres selvrapporterede tryghed ved at skulle skrive speciale, inddeler vi respondenterne i henholdsvis fagligt ”sikre” og ”usikre” specialeskrivere. Vi finder at de to grupper ligner hinanden, men også at fagligt usikre studerende i højere grad søger klarhed og struktur på processen, mens fagligt sikre studerende i højere grad søger fagligt modspil. \u0000På baggrund af respondenternes svar anbefaler vi på linje med tidligere studier løbende dialogisk forventningsafstemning mellem vejleder og specialeskriver. En vigtig pointe er at forventninger og forforståelse er forskellige hos forskellige studerende; således rapporterer en overraskende stor andel af respondenterne at de har ”særlige problemer” som kan komme i vejen for specialeprocessen. Det øger blot kravet om løbende forventningsafstemning.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349912","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.113383
Mette Bengtsson, Rasmus Rex Pedersen
I denne artikel diskuterer vi, hvordan kvaliteten kan fremmes i studerendes arbejde med kommunikationsprodukter på universitetet. Først redegør vi for den universitetspædagogiske litteratur om kvalitets- og bedømmelseskriterier og peger på, hvordan denne primært beskæftiger sig med undervisning i og bedømmelse af akademiske opgaver. Vi argumenterer for, at kommunikationsprodukter ikke i samme grad som de akademiske opgaver har faste kvalitetskriterier, og at de studerende derfor først må lære at diskutere kvalitet og kvalitetskriterier i en konkret kommunikationssituation for derefter at kunne udarbejde et godt kommunikationsprodukt til denne. Med afsæt i de undervisnings- og bedømmelsespraksisser for kommunikationsprodukter, som vi selv har været en del af, foreslår vi et læringsdesign, der dels kan bruges til at stilladsere udviklingen og ekspliciteringen af kvalitetskriterier for kommunikationsprodukter i undervisningen, dels kan bruges til eksamen for at sikre en faglig og fair bedømmelse.
{"title":"Læringsdesign til udvikling af kvalitets- og bedømmelseskriterier i studerendes arbejde med kommunikationsprodukter på universitetet","authors":"Mette Bengtsson, Rasmus Rex Pedersen","doi":"10.7146/dut.v15i28.113383","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.113383","url":null,"abstract":"I denne artikel diskuterer vi, hvordan kvaliteten kan fremmes i studerendes arbejde med kommunikationsprodukter på universitetet. Først redegør vi for den universitetspædagogiske litteratur om kvalitets- og bedømmelseskriterier og peger på, hvordan denne primært beskæftiger sig med undervisning i og bedømmelse af akademiske opgaver. Vi argumenterer for, at kommunikationsprodukter ikke i samme grad som de akademiske opgaver har faste kvalitetskriterier, og at de studerende derfor først må lære at diskutere kvalitet og kvalitetskriterier i en konkret kommunikationssituation for derefter at kunne udarbejde et godt kommunikationsprodukt til denne. Med afsæt i de undervisnings- og bedømmelsespraksisser for kommunikationsprodukter, som vi selv har været en del af, foreslår vi et læringsdesign, der dels kan bruges til at stilladsere udviklingen og ekspliciteringen af kvalitetskriterier for kommunikationsprodukter i undervisningen, dels kan bruges til eksamen for at sikre en faglig og fair bedømmelse.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"47651611","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-03-31DOI: 10.7146/dut.v15i28.112638
Alexandra Holsting, Jesper Tinggaard Svendsen, Anna Vibeke Lindø, J. Knudsen
Formålet med nærværende artikel er at undersøge, hvordan nyindskrevne dansk- og journalistikstuderende håndterer et centralt aspekt af akademisk skrivning, nemlig inddragelse af sproglige størrelser fra en empiritekst. Gennem et kvantitativt studie af 100 kortere studentertekster kortlægger vi, i hvilket omfang de studerende markerer sådanne størrelser, og hvordan de gør det. Den fagtradition, vi undersøger, sprogvidenskaben, har en klar konvention for, hvordan sådanne størrelser skal håndteres, men denne konvention er næppe kendt af dem, der ikke er en del af det faglige fællesskab. Fremgangsmåden for dette forklares sjældent eksplicit i gængs håndbogslitteratur, men manifesterer sig i stedet som tavs viden og kan dermed ses som et eksempel på hidden literacy. Vi argumenterer i artiklen for, at et skrivepædagogisk fokus på sådanne tekstlige formalia, der ikke umiddelbart synes at tjene et indholdsmæssigt formål, kan bidrage til at øge indsigten i den videnskabelige genres konstituerende elementer.
{"title":"Usynlige konventioner: Objektsproglige størrelser i studentertekster som eksempel på hidden literacy","authors":"Alexandra Holsting, Jesper Tinggaard Svendsen, Anna Vibeke Lindø, J. Knudsen","doi":"10.7146/dut.v15i28.112638","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v15i28.112638","url":null,"abstract":"Formålet med nærværende artikel er at undersøge, hvordan nyindskrevne dansk- og journalistikstuderende håndterer et centralt aspekt af akademisk skrivning, nemlig inddragelse af sproglige størrelser fra en empiritekst. Gennem et kvantitativt studie af 100 kortere studentertekster kortlægger vi, i hvilket omfang de studerende markerer sådanne størrelser, og hvordan de gør det. Den fagtradition, vi undersøger, sprogvidenskaben, har en klar konvention for, hvordan sådanne størrelser skal håndteres, men denne konvention er næppe kendt af dem, der ikke er en del af det faglige fællesskab. Fremgangsmåden for dette forklares sjældent eksplicit i gængs håndbogslitteratur, men manifesterer sig i stedet som tavs viden og kan dermed ses som et eksempel på hidden literacy. Vi argumenterer i artiklen for, at et skrivepædagogisk fokus på sådanne tekstlige formalia, der ikke umiddelbart synes at tjene et indholdsmæssigt formål, kan bidrage til at øge indsigten i den videnskabelige genres konstituerende elementer.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-03-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349534","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-10-04DOI: 10.7146/dut.v14i27.114933
Rikke von Müllen
Peer-feedback er et populært svar på flere forskellige udfordringer, de videregående uddannelser står overfor. Det er også en meget kompleks pædagogisk praksis med mange led, som på lige så mange måder kan kompromitteres med det resultat, at peer-feedback ikke fører til de læringsmål, der var intenderede. Denne artikel vil derfor give nogle både forskningsbaserede og praktisk afprøvede bud på, hvad de vigtigste principper er for den praktiske gennemførelse af peer-feedback.
{"title":"DUT Guide: Peer-Feedback","authors":"Rikke von Müllen","doi":"10.7146/dut.v14i27.114933","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v14i27.114933","url":null,"abstract":"Peer-feedback er et populært svar på flere forskellige udfordringer, de videregående uddannelser står overfor. Det er også en meget kompleks pædagogisk praksis med mange led, som på lige så mange måder kan kompromitteres med det resultat, at peer-feedback ikke fører til de læringsmål, der var intenderede. Denne artikel vil derfor give nogle både forskningsbaserede og praktisk afprøvede bud på, hvad de vigtigste principper er for den praktiske gennemførelse af peer-feedback.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-10-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"49516390","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-10-04DOI: 10.7146/dut.v14i27.109618
J. Niclasen, Pernille Strøbæk
Background: Studies investigating strengths and limitations of group and individual supervision of university students are sparse. The aims of the present study were to investigate advantages and disadvantages of group and individual supervision, and to identify specific situations under which these two forms of supervision are particularly suitable. Method: A qualitative study comparing a combined group/individual supervision model with a complete group supervision model among third-year Bachelor psychology students. Results: Group and individual supervision contribute differently to the supervision process. Group supervision is preferred in the beginning of the supervision process when close ties between the group members are yet to be established and there is a process-oriented focus in the actual supervision. Individual supervision is more profitable at the end of the supervision course when content-focused supervision is needed. Discussion: Each supervisory model contributes differently to supervision. Based on the data from present study, a combined group/ individual supervision model is recommended.
{"title":"Group versus individual supervision of university students: a qualitative study","authors":"J. Niclasen, Pernille Strøbæk","doi":"10.7146/dut.v14i27.109618","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v14i27.109618","url":null,"abstract":"Background: Studies investigating strengths and limitations of group and individual supervision of university students are sparse. The aims of the present study were to investigate advantages and disadvantages of group and individual supervision, and to identify specific situations under which these two forms of supervision are particularly suitable. \u0000Method: A qualitative study comparing a combined group/individual supervision model with a complete group supervision model among third-year Bachelor psychology students. \u0000Results: Group and individual supervision contribute differently to the supervision process. Group supervision is preferred in the beginning of the supervision process when close ties between the group members are yet to be established and there is a process-oriented focus in the actual supervision. Individual supervision is more profitable at the end of the supervision course when content-focused supervision is needed. \u0000Discussion: Each supervisory model contributes differently to supervision. Based on the data from present study, a combined group/ individual supervision model is recommended.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-10-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"48252561","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-10-04DOI: 10.7146/dut.v14i27.107622
Rikke Gaardboe, Tom Nyvang, Erling Jensen
Gennem de sidste 10-15 år har universitetssektoren i Danmark undergået en række reformer og forandringer. En konsekvens heraf er et behov for højere grad af styring, som blandt andet understøttes af Business Intelligence (BI). BI er et begreb, der beskriver teknologier, software og processer til at tilvejebringe og analysere data til brug for beslutningstagning. I denne artikel undersøges, hvordan universiteter kan opnå succes med BI, samt hvilken organisatorisk nytte teknologien har. Studiet viser, at jo højere systemkvalitet, des højere brugertilfredshed og mere brug af BI. Øget informationskvalitet påvirker brugertilfredsheden. Den individuelle nytte af BI påvirkes af brugertilfredshed og brug. Der opnås organisatorisk nytte ved at anvende BI til rapportering, til ad hoc-analyser samt til opfølgning på forløb. Til trods for at teknologien kan anvendes til learning analytics, er det ikke med det formål, teknologien er implementeret, men mere i relation til nøgletal for økonomisk rapportering og kvalitetsmålinger.
{"title":"Succeskriterier for anvendelse af Business Intelligence i universitetssektoren","authors":"Rikke Gaardboe, Tom Nyvang, Erling Jensen","doi":"10.7146/dut.v14i27.107622","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v14i27.107622","url":null,"abstract":"Gennem de sidste 10-15 år har universitetssektoren i Danmark undergået en række reformer og forandringer. En konsekvens heraf er et behov for højere grad af styring, som blandt andet understøttes af Business Intelligence (BI). BI er et begreb, der beskriver teknologier, software og processer til at tilvejebringe og analysere data til brug for beslutningstagning. I denne artikel undersøges, hvordan universiteter kan opnå succes med BI, samt hvilken organisatorisk nytte teknologien har. Studiet viser, at jo højere systemkvalitet, des højere brugertilfredshed og mere brug af BI. Øget informationskvalitet påvirker brugertilfredsheden. Den individuelle nytte af BI påvirkes af brugertilfredshed og brug. Der opnås organisatorisk nytte ved at anvende BI til rapportering, til ad hoc-analyser samt til opfølgning på forløb. Til trods for at teknologien kan anvendes til learning analytics, er det ikke med det formål, teknologien er implementeret, men mere i relation til nøgletal for økonomisk rapportering og kvalitetsmålinger.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-10-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"47446765","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-10-04DOI: 10.7146/dut.v14i27.108002
Frederik Voetmann Christiansen, Helle Mathiasen, Mikkel Willum Johansen
Et læringsmiljø på universitetet, der i stigende grad præges af registrering, kontrol og vurdering, giver udfordringer i forhold til de studerendes autonomi. Autonomi er ikke kun et spørgsmål om privatliv, men også om den akademiske frihed, der har været et centralt mål for universitetsuddannelserne siden dannelsen af det forskningsbaserede universitet. Vi stiller spørgsmålet: Hvordan kan universitetsundervisere tilrettelægge undervisningen på måder, som samtidig bevarer de studerendes autonomi og autenticitet i studieadfærden? Med afsæt i bogen ”Freedom to learn” (Macfarlane 2017) drøfter vi, hvordan vi som undervisere kan give studerende mulighed for at udfolde autonomi og autenticitet og giver eksempler på faldgruber i design af undervisningsforløb, som anvendelsen af learning analytics, i større eller mindre skala, kan føre til. Et særligt fokus er på brugen af learning analytics til kontrol af adfærd gennem summative evalueringer.
{"title":"Learning Analytics og udvikling af studerendes autonomi og autenticitet","authors":"Frederik Voetmann Christiansen, Helle Mathiasen, Mikkel Willum Johansen","doi":"10.7146/dut.v14i27.108002","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/dut.v14i27.108002","url":null,"abstract":"Et læringsmiljø på universitetet, der i stigende grad præges af registrering, kontrol og vurdering, giver udfordringer i forhold til de studerendes autonomi. Autonomi er ikke kun et spørgsmål om privatliv, men også om den akademiske frihed, der har været et centralt mål for universitetsuddannelserne siden dannelsen af det forskningsbaserede universitet. Vi stiller spørgsmålet: Hvordan kan universitetsundervisere tilrettelægge undervisningen på måder, som samtidig bevarer de studerendes autonomi og autenticitet i studieadfærden? Med afsæt i bogen ”Freedom to learn” (Macfarlane 2017) drøfter vi, hvordan vi som undervisere kan give studerende mulighed for at udfolde autonomi og autenticitet og giver eksempler på faldgruber i design af undervisningsforløb, som anvendelsen af learning analytics, i større eller mindre skala, kan føre til. Et særligt fokus er på brugen af learning analytics til kontrol af adfærd gennem summative evalueringer.","PeriodicalId":30283,"journal":{"name":"Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-10-04","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"71349742","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：