Pub Date : 2023-08-08DOI: 10.54337/ojs.td.v30i.7900
Morten L.Jensen
En 2 minus 1-vej er en vej, som visuelt kun har et enkelt kørespor, der servicerer dobbeltrettet trafik. Der er brede kantbaner i begge sider, som benyttes af cyklister og gående og afmærkes med stiplede/punkterede 30 cm kantlinjer. Kantbanerne benyttes også som vigeareal, når to modkørende biler mødes, og de er således ikke kun forbeholdt lette trafikanter, da biler godt må overskride de punkterede kantlinjer, fx ved mødesituationer med andre biler.Hensigten med en 2 minus 1-vej er 1) at forbedre forholdene for cyklende og gående indenfor det eksisterende vejprofil på smalle veje med lav trafik, 2) at reducere kørehastigheden og 3) at øge afstanden mellem kørespor og faste genstande.Både blandt fagfolk og lægmænd er der delte meninger om 2 minus 1-vejenes anvendelighed. Nogle er tilhængere af vejtypen, mens andre er mere skeptiske. For hvad er effekten reelt, når man ser samlet på trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed for bløde trafikanter?I oktober 2015 kom Vejdirektoratet med en erfaringsopsamling om 2 minus 1-veje med fokus på bl.a. udbredelse og design, typer af hastighedsdæmpning samt adfærd og information. Denne indeholdt desuden ni gode eksempler på 2 minus 1-veje, som er etableret under hensyn til forskellige forudsætninger så som vejbredde, trafikmængder, hastighedsniveau, strækningslængde mm.I december 2015 udkom Trafitec med en trafiksikkerhedsanalyse af 55 danske 2 minus 1-veje fordelt på 23 kommuner. Evalueringen er lavet som et før-efter studie, hvor strækningerne blev inddelt i forskellige kategorier ud fra parametre som vejbredde, kantbanebredde, trafikmængde, skiltet hastighed, by/land, med/uden hastighedsdæmpning mm. Trafitec anbefalede, at der laves en opfølgende ulykkesanalyse tidligst i 2019, idet mange nye strækninger ville blive etableret i perioden efter 2015. (Lund, 2015)I forbindelse med udarbejdelsen af håndbogen ’Vejtekniske løsninger for cyklister’ for Vejdirektoratet (2022a), har Via Trafik gennemgået en række både danske og udenlandske studier af 2 minus 1-veje med henblik på at undersøge vejtypens effekt på trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Konklusionen er, at selvom flere studier peger i retning af bedre sikkerhed, tryghed og fremkommelighed på 2 minus 1-veje, er der fortsat ingen studier, der fyldestgørende har dokumenteret en signifikant effekt af vejtypen.
{"title":"Evaluering af trafiksikkerhed på 2 minus 1-veje","authors":"Morten L.Jensen","doi":"10.54337/ojs.td.v30i.7900","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7900","url":null,"abstract":"En 2 minus 1-vej er en vej, som visuelt kun har et enkelt kørespor, der servicerer dobbeltrettet trafik. Der er brede kantbaner i begge sider, som benyttes af cyklister og gående og afmærkes med stiplede/punkterede 30 cm kantlinjer. Kantbanerne benyttes også som vigeareal, når to modkørende biler mødes, og de er således ikke kun forbeholdt lette trafikanter, da biler godt må overskride de punkterede kantlinjer, fx ved mødesituationer med andre biler.Hensigten med en 2 minus 1-vej er 1) at forbedre forholdene for cyklende og gående indenfor det eksisterende vejprofil på smalle veje med lav trafik, 2) at reducere kørehastigheden og 3) at øge afstanden mellem kørespor og faste genstande.Både blandt fagfolk og lægmænd er der delte meninger om 2 minus 1-vejenes anvendelighed. Nogle er tilhængere af vejtypen, mens andre er mere skeptiske. For hvad er effekten reelt, når man ser samlet på trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed for bløde trafikanter?I oktober 2015 kom Vejdirektoratet med en erfaringsopsamling om 2 minus 1-veje med fokus på bl.a. udbredelse og design, typer af hastighedsdæmpning samt adfærd og information. Denne indeholdt desuden ni gode eksempler på 2 minus 1-veje, som er etableret under hensyn til forskellige forudsætninger så som vejbredde, trafikmængder, hastighedsniveau, strækningslængde mm.I december 2015 udkom Trafitec med en trafiksikkerhedsanalyse af 55 danske 2 minus 1-veje fordelt på 23 kommuner. Evalueringen er lavet som et før-efter studie, hvor strækningerne blev inddelt i forskellige kategorier ud fra parametre som vejbredde, kantbanebredde, trafikmængde, skiltet hastighed, by/land, med/uden hastighedsdæmpning mm. Trafitec anbefalede, at der laves en opfølgende ulykkesanalyse tidligst i 2019, idet mange nye strækninger ville blive etableret i perioden efter 2015. (Lund, 2015)I forbindelse med udarbejdelsen af håndbogen ’Vejtekniske løsninger for cyklister’ for Vejdirektoratet (2022a), har Via Trafik gennemgået en række både danske og udenlandske studier af 2 minus 1-veje med henblik på at undersøge vejtypens effekt på trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Konklusionen er, at selvom flere studier peger i retning af bedre sikkerhed, tryghed og fremkommelighed på 2 minus 1-veje, er der fortsat ingen studier, der fyldestgørende har dokumenteret en signifikant effekt af vejtypen.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"110 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-08-08","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127102177","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-08-07DOI: 10.54337/ojs.td.v30i.7896
Thomas Alexander Sick Nielsen
Med udgangspunkt i et spørgsmål om betydningen af køkørsel og trængsel for CO2 udledningen fratrafikken gennemgik Vejdirektoratet i 2021 mulighederne for at vurdere effekter af trængsel og hastighedfor energiforbrug og CO2 udledning pr. bilkm.Der er flere typer af emissionsmodeller, der i forskellig grad understøtter en vurdering af betydningen afhastigheder eller trængsel. På det mest overordnede niveau knyttes emissionsfaktorer tilgennemsnitshastigheder eller kombinationer af vejtype, tilladt hastighed og trængselsgrad. På et meredetaljeret niveau kan emissionsfaktorer beregnes på baggrund af informationer om et køretøjs hastighedog accelerationer i løbet af en tur/strækning. Den detaljerede beregning stiller dog store krav tildatagrundlaget, der ofte ikke kan opfyldes i planlægningsundersøgelser.For at belyse betydningen af hastighed og trængsel for CO2 udledningen fra personbiler blev dergennemført en analyse af brændstofforbrug i Connected Cars biler på danske motorvejsstrækninger.Der opstilles en bivariat sammenhæng mellem gennemsnitshastighed og CO2 udledning, hvor hastighedenmå ses som et udtryk for trængselsgraden. Sammenhængen viser, at meget lave gennemsnitshastighedermodsvarer en høj CO2 udledning pr. bilkm, hastigheder mellem 50 og 90 km/t modsvarer en lav udledning,mens højere hastigheder end 90 km/t, og især hastigheder over tilladt hastighed, giver høje CO2udledninger pr. km. Sammenhængen betyder at trængsel på motorvej ofte er med til at reducereudledningen af CO2 pr. bilkm, men at meget høje trængselsgrader også kan være med til at forøgeudledningen pr. km.
{"title":"Hastighed, trængsel og CO2 udledning fra personbiler","authors":"Thomas Alexander Sick Nielsen","doi":"10.54337/ojs.td.v30i.7896","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7896","url":null,"abstract":"Med udgangspunkt i et spørgsmål om betydningen af køkørsel og trængsel for CO2 udledningen fratrafikken gennemgik Vejdirektoratet i 2021 mulighederne for at vurdere effekter af trængsel og hastighedfor energiforbrug og CO2 udledning pr. bilkm.Der er flere typer af emissionsmodeller, der i forskellig grad understøtter en vurdering af betydningen afhastigheder eller trængsel. På det mest overordnede niveau knyttes emissionsfaktorer tilgennemsnitshastigheder eller kombinationer af vejtype, tilladt hastighed og trængselsgrad. På et meredetaljeret niveau kan emissionsfaktorer beregnes på baggrund af informationer om et køretøjs hastighedog accelerationer i løbet af en tur/strækning. Den detaljerede beregning stiller dog store krav tildatagrundlaget, der ofte ikke kan opfyldes i planlægningsundersøgelser.For at belyse betydningen af hastighed og trængsel for CO2 udledningen fra personbiler blev dergennemført en analyse af brændstofforbrug i Connected Cars biler på danske motorvejsstrækninger.Der opstilles en bivariat sammenhæng mellem gennemsnitshastighed og CO2 udledning, hvor hastighedenmå ses som et udtryk for trængselsgraden. Sammenhængen viser, at meget lave gennemsnitshastighedermodsvarer en høj CO2 udledning pr. bilkm, hastigheder mellem 50 og 90 km/t modsvarer en lav udledning,mens højere hastigheder end 90 km/t, og især hastigheder over tilladt hastighed, giver høje CO2udledninger pr. km. Sammenhængen betyder at trængsel på motorvej ofte er med til at reducereudledningen af CO2 pr. bilkm, men at meget høje trængselsgrader også kan være med til at forøgeudledningen pr. km.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"46 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-08-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130643805","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-08-07DOI: 10.54337/ojs.td.v30i.7895
Harry Lahrmann, Anne Vingaard Olesen
Vejen mod et bæredygtigt transportsystem er flere cykelture, men samtidig er cyklister en udsat trafikantgruppe med en langt større risiko for at komme i ulykke end bilister. Flere cykelstier har i mange år været svaret på denne udfordring, men der er god evidens for, at traditionelle cykelstier langs byernes trafikvejene måske nok giver større tryghed, men ikke færre ulykker, oftest flere.I denne artikel argumenteres for, at der er et stort uudnyttet potentiale i at sikkerhedsudvikle cyklen med kørelys, bremselys og blinklys. Men også sidespejle, ABS-bremser og bedre sensorer til motorstyring på elcykler. Det foreslås også at indføre et EURO NCAP1 for cykler.Der bør også arbejdes med tiltag rettet mod cyklisten. Der nævnes kampagner for anvendelse af pangfarvet beklædning, krav om cykelhjelm, forbud mod brug af hovedtelefoner og promillegrænse for cyklister.Så diskuteres tiltag rettet mod infrastrukturen, hvor der argumenteres for, at anlægges cykelstier bør krydsningskonflikter mellem biler og cykler være løst i tid eller rum – ellers er en bedre løsning måske at droppe cykelstien og lade cyklerne køre sammen med bilerne på cykelgader med en hastighedsgrænse på 30 km/t.Behovet for gode og tyverisikre parkeringsforhold for cyklister diskuteres også, og endelig påpeges at bedre drift og vedligeholdelse af eksisterende cykelinfrastruktur er vigtig både for at forebygge cykelulykker og for at få flere til at cykle.
{"title":"Nye veje mod færre cykelulykker","authors":"Harry Lahrmann, Anne Vingaard Olesen","doi":"10.54337/ojs.td.v30i.7895","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7895","url":null,"abstract":"Vejen mod et bæredygtigt transportsystem er flere cykelture, men samtidig er cyklister en udsat trafikantgruppe med en langt større risiko for at komme i ulykke end bilister. Flere cykelstier har i mange år været svaret på denne udfordring, men der er god evidens for, at traditionelle cykelstier langs byernes trafikvejene måske nok giver større tryghed, men ikke færre ulykker, oftest flere.I denne artikel argumenteres for, at der er et stort uudnyttet potentiale i at sikkerhedsudvikle cyklen med kørelys, bremselys og blinklys. Men også sidespejle, ABS-bremser og bedre sensorer til motorstyring på elcykler. Det foreslås også at indføre et EURO NCAP1 for cykler.Der bør også arbejdes med tiltag rettet mod cyklisten. Der nævnes kampagner for anvendelse af pangfarvet beklædning, krav om cykelhjelm, forbud mod brug af hovedtelefoner og promillegrænse for cyklister.Så diskuteres tiltag rettet mod infrastrukturen, hvor der argumenteres for, at anlægges cykelstier bør krydsningskonflikter mellem biler og cykler være løst i tid eller rum – ellers er en bedre løsning måske at droppe cykelstien og lade cyklerne køre sammen med bilerne på cykelgader med en hastighedsgrænse på 30 km/t.Behovet for gode og tyverisikre parkeringsforhold for cyklister diskuteres også, og endelig påpeges at bedre drift og vedligeholdelse af eksisterende cykelinfrastruktur er vigtig både for at forebygge cykelulykker og for at få flere til at cykle.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"60 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-08-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126632444","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-07-17DOI: 10.54337/ojs.td.v30i.7883
M. Sørensen, Mette Eklund Jakobsen, Peter Stanley Andersen, M. H. Nielsen, M. Kallesen
I Danmark findes der et unikt netværk af cykelruter på næsten 5.000 km, som består af 11 Nationale Cykelruter. Disse ruter forbinder landet fra syd til nord og fra øst til vest. For at styrke det fremtidige arbejde med de Nationale Cykelruter har Vejdirektoratet med bistand fra ”Via Trafik – En del af Sweco” gennemført en brugerundersøgelse af ruterne. Brugerundersøgelsen omfattede: 1) Interviews med brugerne, 2) interviews med relevante aktører og 3) tællinger på alle de Nationale Cykelruter.
{"title":"Brugerundersøgelse af de Nationale Cykelruter","authors":"M. Sørensen, Mette Eklund Jakobsen, Peter Stanley Andersen, M. H. Nielsen, M. Kallesen","doi":"10.54337/ojs.td.v30i.7883","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7883","url":null,"abstract":"I Danmark findes der et unikt netværk af cykelruter på næsten 5.000 km, som består af 11 Nationale Cykelruter. Disse ruter forbinder landet fra syd til nord og fra øst til vest. For at styrke det fremtidige arbejde med de Nationale Cykelruter har Vejdirektoratet med bistand fra ”Via Trafik – En del af Sweco” gennemført en brugerundersøgelse af ruterne. Brugerundersøgelsen omfattede: 1) Interviews med brugerne, 2) interviews med relevante aktører og 3) tællinger på alle de Nationale Cykelruter.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"22 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-07-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116969912","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-07-17DOI: 10.54337/ojs.td.v30i.7884
Rune Elvik
Den viktigste grunn til å studere ulykkesårsaker er å finne tiltak for å forebygge ulykker. Tanken er at man løser et problem ved å fjerne eller kontrollere årsakene til problemet. Av dette følger at alle trafikk-sikkerhetstiltak som kan bidra til å redusere antall ulykker eller gjøre dem mindre alvorlige også må betraktes som ulykkesårsaker; det vil si at manglende iverksettelse av slike tiltak bidrar til at antall ulykker er høyere enn det ellers hadde vært. Tradisjonelt har imidlertid studiet av ulykkesårsaker fokusert på risikofaktorer som øker sannsynligheten for at ulykker skal inntreffe, og da spesielt risikofaktorer knyttet til trafikantene. Slike risikofaktorer kan kun betraktes som ulykkesårsaker dersom det er mulig å påvirke dem med ett eller flere trafikksikkerhetstiltak. Dette innebærer at en rekke kjennetegn ved mennesker som påvirker deres sannsynlighet for å bli innblandet i ulykker, som kjønn, alder, erfaring, forventninger, og så videre, ikke kan betraktes som ulykkesårsaker fordi disse egenskapene ikke kan endres eller påvirkes med trafikksikkerhetstiltak. En studie av ulykkesårsaker er ufullstendig så lenge den ikke inneholder en drøfting av mulige tiltak for å gjøre fremtidige ulykker mindre sannsynlige. Det kan defineres kriterier for å avgjøre når en liste over risikofaktorer som anses for å ha utløst en ulykke er fullstendig. En liste over mulige trafikksikkerhetstiltak begrenses kun av fantasien og kan dermed aldri betraktes som fullstendig.
{"title":"Et moderne perspektiv på ulykkesårsaker","authors":"Rune Elvik","doi":"10.54337/ojs.td.v30i.7884","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7884","url":null,"abstract":"Den viktigste grunn til å studere ulykkesårsaker er å finne tiltak for å forebygge ulykker. Tanken er at man løser et problem ved å fjerne eller kontrollere årsakene til problemet. Av dette følger at alle trafikk-sikkerhetstiltak som kan bidra til å redusere antall ulykker eller gjøre dem mindre alvorlige også må betraktes som ulykkesårsaker; det vil si at manglende iverksettelse av slike tiltak bidrar til at antall ulykker er høyere enn det ellers hadde vært. Tradisjonelt har imidlertid studiet av ulykkesårsaker fokusert på risikofaktorer som øker sannsynligheten for at ulykker skal inntreffe, og da spesielt risikofaktorer knyttet til trafikantene. Slike risikofaktorer kan kun betraktes som ulykkesårsaker dersom det er mulig å påvirke dem med ett eller flere trafikksikkerhetstiltak. Dette innebærer at en rekke kjennetegn ved mennesker som påvirker deres sannsynlighet for å bli innblandet i ulykker, som kjønn, alder, erfaring, forventninger, og så videre, ikke kan betraktes som ulykkesårsaker fordi disse egenskapene ikke kan endres eller påvirkes med trafikksikkerhetstiltak. En studie av ulykkesårsaker er ufullstendig så lenge den ikke inneholder en drøfting av mulige tiltak for å gjøre fremtidige ulykker mindre sannsynlige. Det kan defineres kriterier for å avgjøre når en liste over risikofaktorer som anses for å ha utløst en ulykke er fullstendig. En liste over mulige trafikksikkerhetstiltak begrenses kun av fantasien og kan dermed aldri betraktes som fullstendig.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"32 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-07-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126540781","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7462
Victor Flensburg, Carlos M. Lima Azevedo, Filipe Rodrigues, Fabrizio Cerreto
Realtidsforudsigelser af passagerefterspørgsel på jernbanen kan bidrage til smartere trafikstyring og på sigt til at udvikle et offentligt transportsystem som på forskellig vis imødekommer ekstraordinær efterspørgsel. Dette kræver adgang til detaljeret information om efterspørgselsmønstre i form af løbende indsamling af passagertal for hvert par af oprindelses- og destinationsstationer i korte tidsintervaller. I dette studie udvikles en machine learning model til forudsigelser af afvigelser fra det periodiske efterspørgselsmønster på Københavns S-bane i 15 minutters intervaller ved hjælp af realtidsdata fra Rejsekortet på efterspørgselssiden og Banedanmarks driftsstatistikker på udbudssiden. Studiet belyser dels betydningen af udbud for forudsigelse af efterspørgsel og dels udforskes måden hvorpå spatiotemporal data indlejres i modeller fra dyb læring for at opnå nøjagtige forudsigelser for mange-dimensionale og sparsomme data som disse.
{"title":"Machine learning til realtidsforudsigelser af oprindelse-til-destination efterspørgsel for jernbaner med smart card og udbudsdata","authors":"Victor Flensburg, Carlos M. Lima Azevedo, Filipe Rodrigues, Fabrizio Cerreto","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7462","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7462","url":null,"abstract":"Realtidsforudsigelser af passagerefterspørgsel på jernbanen kan bidrage til smartere trafikstyring og på sigt til at udvikle et offentligt transportsystem som på forskellig vis imødekommer ekstraordinær efterspørgsel. Dette kræver adgang til detaljeret information om efterspørgselsmønstre i form af løbende indsamling af passagertal for hvert par af oprindelses- og destinationsstationer i korte tidsintervaller. I dette studie udvikles en machine learning model til forudsigelser af afvigelser fra det periodiske efterspørgselsmønster på Københavns S-bane i 15 minutters intervaller ved hjælp af realtidsdata fra Rejsekortet på efterspørgselssiden og Banedanmarks driftsstatistikker på udbudssiden. Studiet belyser dels betydningen af udbud for forudsigelse af efterspørgsel og dels udforskes måden hvorpå spatiotemporal data indlejres i modeller fra dyb læring for at opnå nøjagtige forudsigelser for mange-dimensionale og sparsomme data som disse.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"26 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115158876","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7457
Peter Nielsen Mains
Parkeringsanalysen for Hørsholm Midtpunkt er gennemført med kameraregistrering og viser at parkeringsefterspørgslen ved Hørsholm Midtpunkt er anderledes end litteraturens værdier. Dermed kan parkeringsanalysen benyttes til at optimere antallet af p-båse ved ombygning og tilbygning af Hørsholm Midtpunkt, så der hverken er for mange eller for få p-båse i fremtiden.Sammenligningen af p-normer viser, at der ikke er en tendens i kommunernes p-normer i forhold til biler i kommunen og andel familier med bil. P-normer er i høj grad fastsat politisk. Tilsvarende har det været en udfordring at overføre resultaterne fra Holland til danske forhold og sammenligning med de omfattende hollandske studier om p-normer
{"title":"Analyse af kommunale p-normer og ny case med lokale forhold for dobbeltudnyttelse ved parkering","authors":"Peter Nielsen Mains","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7457","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7457","url":null,"abstract":"Parkeringsanalysen for Hørsholm Midtpunkt er gennemført med kameraregistrering og viser at parkeringsefterspørgslen ved Hørsholm Midtpunkt er anderledes end litteraturens værdier. Dermed kan parkeringsanalysen benyttes til at optimere antallet af p-båse ved ombygning og tilbygning af Hørsholm Midtpunkt, så der hverken er for mange eller for få p-båse i fremtiden.Sammenligningen af p-normer viser, at der ikke er en tendens i kommunernes p-normer i forhold til biler i kommunen og andel familier med bil. P-normer er i høj grad fastsat politisk. Tilsvarende har det været en udfordring at overføre resultaterne fra Holland til danske forhold og sammenligning med de omfattende hollandske studier om p-normer","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"103 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122033033","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7454
A. V. Olesen, Tove Hels, T. K. O. Madsen, Mette Møller, Kim Møller, Hanne Stevens, Jesper Sølund, H. Lahrmann
For høj hastighed er fortsat en stor udfordring for trafiksikkerheden. Formålet med dette studie var at (1) udvikle en e-læringsintervention om trafiksikkerhed til privatbilister, der lige har fået en fartbøde, og (2) evaluere effekten i et lodtrækningsforsøg i hele Danmark af denne intervention på hyppigheden af nye bøder. Dataindsamlingen i studiet er endnu ikke afsluttet, men der er primo marts rekrutteret knap 9.400 deltagere. Vores præsentation vil redegøre for, hvordan selve interventionen er skruet sammen, samt give foreløbige resultater fra bl.a. e-læringsinterventionens opdeling i bilister som henholdsvis røde (høj risiko for ny bøde), gule (middel risiko) og grønne bilister (lav risiko). Studiet indsamler også data vedr. bilisternes holdninger til hastighed, aktuel adfærd og generel risikoopfattelse, og på baggrund af disse vil vi segmentere studiedeltagerne i grupper, som formentlig kan prædiktere hvem der er i højst risiko for en ny bøde. Vi præsenterer denne segmentering og fortæller ydermere om udfordringer i studier af denne størrelse med følsomme data fra Rigspolitiet.
{"title":"An online intervention against speed offending: Largescale randomized controlled trial in Denmark","authors":"A. V. Olesen, Tove Hels, T. K. O. Madsen, Mette Møller, Kim Møller, Hanne Stevens, Jesper Sølund, H. Lahrmann","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7454","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7454","url":null,"abstract":"For høj hastighed er fortsat en stor udfordring for trafiksikkerheden. Formålet med dette studie var at (1) udvikle en e-læringsintervention om trafiksikkerhed til privatbilister, der lige har fået en fartbøde, og (2) evaluere effekten i et lodtrækningsforsøg i hele Danmark af denne intervention på hyppigheden af nye bøder. Dataindsamlingen i studiet er endnu ikke afsluttet, men der er primo marts rekrutteret knap 9.400 deltagere. Vores præsentation vil redegøre for, hvordan selve interventionen er skruet sammen, samt give foreløbige resultater fra bl.a. e-læringsinterventionens opdeling i bilister som henholdsvis røde (høj risiko for ny bøde), gule (middel risiko) og grønne bilister (lav risiko). Studiet indsamler også data vedr. bilisternes holdninger til hastighed, aktuel adfærd og generel risikoopfattelse, og på baggrund af disse vil vi segmentere studiedeltagerne i grupper, som formentlig kan prædiktere hvem der er i højst risiko for en ny bøde. Vi præsenterer denne segmentering og fortæller ydermere om udfordringer i studier af denne størrelse med følsomme data fra Rigspolitiet.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"107 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129526752","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7435
Michael W. J. Sørensen, Simone D. Thomsen, Annette D. Pedersen, Morten G.L. Jensen
Mikromobilitet omhandler korte rejser på små køretøjer med relativ lav hastighed. Mikromobilitet er de seneste fem år blevet mere udbredt især i form af små elektriske køretøjer, men også som små manuelle køretøjer. Formålet med nærværende artikel har været at udforske og evaluere adfærden blandt brugere af motoriserede og ikke motoriserede små køretøjer i form af løbehjul med og uden motor, skateboard med og uden motor, selvbalancerende køretøj og rulleskøjter. Artiklen er tredelt med følgende formål:1. Udvikling i adfærd: At evaluere hvordan brugen af el-løbehjul har udviklet sig i Aarhus fra forsøgsordningernes år 1 (2019) til år 3-4 (2021-2022).2. Hjelmkrav: At evaluere effekten af det i 2022 indførte hjelmkrav for el-løbehjul, el-skateboards og selvbalancerende køretøjer for hjelmbrugen på disse køretøjer.3. Ikke motoriseret mikromobilitet: At undersøge adfærden blandt brugere af rulleskøjter og manuelle skateboards og løbehjul i sammenligning med brugere af motoriserede små køretøjer.Projektet er baseret på registrering i trafikken i Aarhus i 2019-2022, hvor fire rådgivere kontinuerligt har registreret informationer om køretøj, adfærd og brugere, som efterfølgende er analyseret i regneark. Der er registreringer fra alle ugedage, fra kl. 5.00-24.00 og for over 200 forskellige lokaliteter i Aarhus. I 2021 er der fx foretaget registrering i trafikken i over 250 timer. Vi har fx i alt registrering af 5.111 små elektriske køretøjer i Aarhus i 2019-2021, og af 650 ikke motoriserede køretøjer i 2021.
{"title":"Mikromobilitet med og uden motor – Evaluering af adfærd og hjelmbrug","authors":"Michael W. J. Sørensen, Simone D. Thomsen, Annette D. Pedersen, Morten G.L. Jensen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7435","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7435","url":null,"abstract":"Mikromobilitet omhandler korte rejser på små køretøjer med relativ lav hastighed. Mikromobilitet er de seneste fem år blevet mere udbredt især i form af små elektriske køretøjer, men også som små manuelle køretøjer. Formålet med nærværende artikel har været at udforske og evaluere adfærden blandt brugere af motoriserede og ikke motoriserede små køretøjer i form af løbehjul med og uden motor, skateboard med og uden motor, selvbalancerende køretøj og rulleskøjter. Artiklen er tredelt med følgende formål:1. Udvikling i adfærd: At evaluere hvordan brugen af el-løbehjul har udviklet sig i Aarhus fra forsøgsordningernes år 1 (2019) til år 3-4 (2021-2022).2. Hjelmkrav: At evaluere effekten af det i 2022 indførte hjelmkrav for el-løbehjul, el-skateboards og selvbalancerende køretøjer for hjelmbrugen på disse køretøjer.3. Ikke motoriseret mikromobilitet: At undersøge adfærden blandt brugere af rulleskøjter og manuelle skateboards og løbehjul i sammenligning med brugere af motoriserede små køretøjer.Projektet er baseret på registrering i trafikken i Aarhus i 2019-2022, hvor fire rådgivere kontinuerligt har registreret informationer om køretøj, adfærd og brugere, som efterfølgende er analyseret i regneark. Der er registreringer fra alle ugedage, fra kl. 5.00-24.00 og for over 200 forskellige lokaliteter i Aarhus. I 2021 er der fx foretaget registrering i trafikken i over 250 timer. Vi har fx i alt registrering af 5.111 små elektriske køretøjer i Aarhus i 2019-2021, og af 650 ikke motoriserede køretøjer i 2021.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129272021","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7463
Dennis Bjørn-Pedersen
Gennem de seneste år har der været en stigende interesse fra vejbestyrelser for at prioritere offentlig transport på mere intelligente måder, og sammen med vores kunder har vi udviklet og testet nye koncepter til prioritering af kollektiv trafik og optimering af trafikafvikling på centrale strækninger og korridorer. Dette paper vil beskrive 3 af disse projekter og fremhæve relevante erfaringer, som kan bruges i en bredere sammenhæng
{"title":"Nye koncepter for prioritering af kollektiv trafik","authors":"Dennis Bjørn-Pedersen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7463","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7463","url":null,"abstract":"Gennem de seneste år har der været en stigende interesse fra vejbestyrelser for at prioritere offentlig transport på mere intelligente måder, og sammen med vores kunder har vi udviklet og testet nye koncepter til prioritering af kollektiv trafik og optimering af trafikafvikling på centrale strækninger og korridorer. Dette paper vil beskrive 3 af disse projekter og fremhæve relevante erfaringer, som kan bruges i en bredere sammenhæng","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"10 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127651292","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：