Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7447
Johan Heichelmann, Nanna Lybæk Knudsen
I et innovationsprojekt med støtte fra Cykelpuljen dokumenteres effekten af at kombinere brugerinddragelse af eleverne med teknisk ekspertise til at få eleverne til i højere grad at være selvtransporterende samtidig med at trafikafviklingen ved skolen forbedres. I projektets metoder er der fokus på adfærdsændringer igennem inddragelse af eleverne kombineret med mindre fysiske og midlertidige anlæg, der kan udføres her og nu. Anlæggene afprøves i 2-4 måneder og danner grundlag for en vurdering af, hvilke tiltag der skal gøres permanente.Inddragelse af elever og forældre er en central del i udviklingen af løsninger. Det giver engagement, ejerskab og opbakning til løsningerne, hvilket sandsynliggør, at den ønskede adfærd fastholdes.
{"title":"Elever som trafikeksperter – adfærd før anlæg","authors":"Johan Heichelmann, Nanna Lybæk Knudsen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7447","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7447","url":null,"abstract":"I et innovationsprojekt med støtte fra Cykelpuljen dokumenteres effekten af at kombinere brugerinddragelse af eleverne med teknisk ekspertise til at få eleverne til i højere grad at være selvtransporterende samtidig med at trafikafviklingen ved skolen forbedres. I projektets metoder er der fokus på adfærdsændringer igennem inddragelse af eleverne kombineret med mindre fysiske og midlertidige anlæg, der kan udføres her og nu. Anlæggene afprøves i 2-4 måneder og danner grundlag for en vurdering af, hvilke tiltag der skal gøres permanente.Inddragelse af elever og forældre er en central del i udviklingen af løsninger. Det giver engagement, ejerskab og opbakning til løsningerne, hvilket sandsynliggør, at den ønskede adfærd fastholdes.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"9 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127568088","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7453
Thomas Skallebæk Buch, Poul Greibe
Evalueringen af det danske pilotprojekt med 20 ATK-standere (stærekasser) på 11 lokaliteter viser markante effekter på trafikanternes hastigheder, men også store variationer mellem lokaliteterne. Ud fra detektordata ses det, at gennemsnitshastighederne er reduceret (5-22 km/t) ved selve ATK-standerne, 85%-fraktilhastighed er typisk reduceret endnu mere, og andelen af trafikanterne, der ikke overholder hastighedsgrænsen, er faldet markant. Rejsehastigheder baseret på GPS-data viser, at effekten er størst lige ved standerne, og der stort set ikke kan måles en effekt i en afstand af mere end 1.000 m fra standerne. Erfaringsbaserede sammenhænge mellem trafikanternes hastigheder og ulykker viser, at de fundne effekter på hastighederne er så store, at de vil have en betydelig positiv effekt på antallet af ulykker ved ATK-standerne.
{"title":"Evaluering af pilotprojektet med ATK (stærekasser)","authors":"Thomas Skallebæk Buch, Poul Greibe","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7453","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7453","url":null,"abstract":"Evalueringen af det danske pilotprojekt med 20 ATK-standere (stærekasser) på 11 lokaliteter viser markante effekter på trafikanternes hastigheder, men også store variationer mellem lokaliteterne. Ud fra detektordata ses det, at gennemsnitshastighederne er reduceret (5-22 km/t) ved selve ATK-standerne, 85%-fraktilhastighed er typisk reduceret endnu mere, og andelen af trafikanterne, der ikke overholder hastighedsgrænsen, er faldet markant. Rejsehastigheder baseret på GPS-data viser, at effekten er størst lige ved standerne, og der stort set ikke kan måles en effekt i en afstand af mere end 1.000 m fra standerne. Erfaringsbaserede sammenhænge mellem trafikanternes hastigheder og ulykker viser, at de fundne effekter på hastighederne er så store, at de vil have en betydelig positiv effekt på antallet af ulykker ved ATK-standerne.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"5 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125463662","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7433
P. Ottosen
Big data passer ofte dårligt inden for rammerne af officiel statistik på grund af deres flygtige og ustrukturerede karakter. AIS-data er en big datakilde præget af stor stabilitet og struktur – til gengæld er datamængden omfattende med et stort behov for filtrering og behandling for at passe ned i den officielle maritime transportstatistiks afgrænsning.AIS-data er et international aftalt format for udveksling af skibspositioner og er en relevant datakilde for alle lande med kyst. I Danmark overvåger Søfartsstyrelsen fartøjer i dansk søterritorium med en række landbaserede AIS modtagere. Siden 2016 har Danmarks Statistik modtaget et live feed af de indsamlede data og gemt dem og i januar 2020 publicerede Danmarks Statistik sin første månedsstatistik baseret på AIS-data. Da COVID19 ramte bare en god måned senere, kunne AIS-data derfor let omdannes til en høj frekvent indikator.Artiklen vil vise de processer, Danmarks Statistik bruger for at identificere havne-lignende områder med brug af AIS-data alene og for at konvertere data til overskuelige og mere traditionelle datasæt, som kan bruges som supplement eller erstatning af officiel havnestatistik.Kernen i databehandlingen er den cluster metode, der ud fra tætheden af fortøjrede fartøjer afgrænser havne. For store havne med afgrænsede kajområder kan der sågar skelnes mellem disse. Afgrænsningen kan dernæst anvendes til at skelne mellem fartøjer, der anløber kaj og dem, der blot passerer havneområderne.
{"title":"Skibsfartsstatistik baseret på big data","authors":"P. Ottosen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7433","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7433","url":null,"abstract":"Big data passer ofte dårligt inden for rammerne af officiel statistik på grund af deres flygtige og ustrukturerede karakter. AIS-data er en big datakilde præget af stor stabilitet og struktur – til gengæld er datamængden omfattende med et stort behov for filtrering og behandling for at passe ned i den officielle maritime transportstatistiks afgrænsning.AIS-data er et international aftalt format for udveksling af skibspositioner og er en relevant datakilde for alle lande med kyst. I Danmark overvåger Søfartsstyrelsen fartøjer i dansk søterritorium med en række landbaserede AIS modtagere. Siden 2016 har Danmarks Statistik modtaget et live feed af de indsamlede data og gemt dem og i januar 2020 publicerede Danmarks Statistik sin første månedsstatistik baseret på AIS-data. Da COVID19 ramte bare en god måned senere, kunne AIS-data derfor let omdannes til en høj frekvent indikator.Artiklen vil vise de processer, Danmarks Statistik bruger for at identificere havne-lignende områder med brug af AIS-data alene og for at konvertere data til overskuelige og mere traditionelle datasæt, som kan bruges som supplement eller erstatning af officiel havnestatistik.Kernen i databehandlingen er den cluster metode, der ud fra tætheden af fortøjrede fartøjer afgrænser havne. For store havne med afgrænsede kajområder kan der sågar skelnes mellem disse. Afgrænsningen kan dernæst anvendes til at skelne mellem fartøjer, der anløber kaj og dem, der blot passerer havneområderne.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"39 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127119999","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7441
Stephen Nkesah, G. Solvoll
Ferry crossing is considered a vital part of the Norwegian road network, both for passenger and freight transport. However, Norway ferry services contributes to 17% of greenhouse gas (GHG) emissions. Varied measures in the transport sector are put in place to achieve Norway’s climate target as committed to in the Paris Agreement. The purpose of this study is to document how the authorities have reduced GHG emissions from the sector through the tendering process for the purchase of domestic ferry services. The study concludes that authorities have used a ”push and pull” strategy to reduce the GHG emissions. We will investigate the economic and environmental effects of this new purchase strategy.
{"title":"Implementing zero emission vessels in ferry operations in Norway","authors":"Stephen Nkesah, G. Solvoll","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7441","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7441","url":null,"abstract":"Ferry crossing is considered a vital part of the Norwegian road network, both for passenger and freight transport. However, Norway ferry services contributes to 17% of greenhouse gas (GHG) emissions. Varied measures in the transport sector are put in place to achieve Norway’s climate target as committed to in the Paris Agreement. The purpose of this study is to document how the authorities have reduced GHG emissions from the sector through the tendering process for the purchase of domestic ferry services. The study concludes that authorities have used a ”push and pull” strategy to reduce the GHG emissions. We will investigate the economic and environmental effects of this new purchase strategy.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"139 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"134497880","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7423
Anette Jerup Jørgensen, Oskar Jäger Funk
Der er færre børn og unge, der går og cykler til skole og fritid i udsatte byområder i København end i mere ressourcestærke områder. En kvalitativ kortlægning af børn og unges transportvaner i henholdsvis Bispeparken/ Skoleholdervej i Nordvest og Urbanplanen/Hørgaarden på Amager giver indsigt i potentialer og barrierer for at få flere børn til at gå og cykle. Analysen viser, at der er behov for at styrke børn og unges cykelvaner ved at sikre, at alle børns har adgang til cykler. Derudover er der behov for at understøtte børn og unges kompetencer til at cykle i trafik og endeligt at udfordre forestillingen om, at cyklen blot er et legeredskab i gårde og på lukkede stisystemer for yngre børn.
{"title":"Børn og unges transportvaner i udsatte byområder","authors":"Anette Jerup Jørgensen, Oskar Jäger Funk","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7423","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7423","url":null,"abstract":"Der er færre børn og unge, der går og cykler til skole og fritid i udsatte byområder i København end i mere ressourcestærke områder. En kvalitativ kortlægning af børn og unges transportvaner i henholdsvis Bispeparken/ Skoleholdervej i Nordvest og Urbanplanen/Hørgaarden på Amager giver indsigt i potentialer og barrierer for at få flere børn til at gå og cykle. Analysen viser, at der er behov for at styrke børn og unges cykelvaner ved at sikre, at alle børns har adgang til cykler. Derudover er der behov for at understøtte børn og unges kompetencer til at cykle i trafik og endeligt at udfordre forestillingen om, at cyklen blot er et legeredskab i gårde og på lukkede stisystemer for yngre børn.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"74 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132489624","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7464
Mathilde Strunge Kany
Siden 2004 har Rådet for Sikker Trafik foretaget systematiske tællinger af brugen af cykelhjelm i Danmark i både bytrafik (cyklende i alle aldersgrupper på almindelige by-gader) og skoletrafik (cyklende børn på vej til skole). I 2004 anvendte 6 % af de observerede cyklister i bytrafikken cykelhjelm, mens 33 % af de observerede børn i skoletrafikken anvendte cykelhjelm. I 2021 anvendte 48 % cykelhjelm i bytrafikken og 80 % i skoletra-fikken. I bytrafikken er tallet udtryk for en stigning i brugen af hjelm siden tællingen i 2020, mens tallet for skoletrafikken er udtryk for et fald i andelen af cyklende børn, der anvender hjelm siden 2020. Både i bytra-fikken og i skoletrafikken er det blandt de yngste, at den største andel anvender cykelhjelm.
{"title":"Hvordan ser det ud med brugen af cykelhjelm i Danmark? Udviklingen fra 2004 til 2021","authors":"Mathilde Strunge Kany","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7464","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7464","url":null,"abstract":"Siden 2004 har Rådet for Sikker Trafik foretaget systematiske tællinger af brugen af cykelhjelm i Danmark i både bytrafik (cyklende i alle aldersgrupper på almindelige by-gader) og skoletrafik (cyklende børn på vej til skole). I 2004 anvendte 6 % af de observerede cyklister i bytrafikken cykelhjelm, mens 33 % af de observerede børn i skoletrafikken anvendte cykelhjelm. I 2021 anvendte 48 % cykelhjelm i bytrafikken og 80 % i skoletra-fikken. I bytrafikken er tallet udtryk for en stigning i brugen af hjelm siden tællingen i 2020, mens tallet for skoletrafikken er udtryk for et fald i andelen af cyklende børn, der anvender hjelm siden 2020. Både i bytra-fikken og i skoletrafikken er det blandt de yngste, at den største andel anvender cykelhjelm.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"244 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131828745","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7458
Sine Sola Olesen, Maria Wass-Danielsen
Ambitiøse kommunale klimamål og mål om omstilling af transportsektoren har fået flere danske byer til at se til udlandet for inspiration efter nye strategiske greb og virkemidler. Her har Holland i mange år været stedet, hvor danske planlæggere har draget til for at få inspiration. En mere overset inspirations-perle findes dog i Belgien, hvor flere byer de senere år har igangsat ambitiøse projekter inden for mobilitetsplanlægning med flotte resultater.
{"title":"Nye strategiske greb i mobilitetsplanlægning – med inspiration fra belgiske byer","authors":"Sine Sola Olesen, Maria Wass-Danielsen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7458","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7458","url":null,"abstract":"Ambitiøse kommunale klimamål og mål om omstilling af transportsektoren har fået flere danske byer til at se til udlandet for inspiration efter nye strategiske greb og virkemidler. Her har Holland i mange år været stedet, hvor danske planlæggere har draget til for at få inspiration. En mere overset inspirations-perle findes dog i Belgien, hvor flere byer de senere år har igangsat ambitiøse projekter inden for mobilitetsplanlægning med flotte resultater.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"44 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132614357","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7470
Simon Wind, G. Friis, M. Larsen
Grøn omstilling og strategiske klimamål frem mod 2030 er en realitet vi alle står over for – herunder også Aarhus Kommune. For at Aarhus Kommune kan nå de opstillede klimamål er det ikke længere tilstrækkeligt at satse udelukkende på el-biler, men at der er et behov for at tænke flere virkemidler ind i en større sammenhæng for at opnå den fulde effekt. I den forbindelse er der udarbejdet et referencestudie over forskellige typer af mobilitetsknudepunkter, som tager afsæt i seks forskellige cases i Europa. Casene varierer fra hinanden, og fokus er på at belyse konceptet, konteksten og selve knudepunktet, for at få en samlet forståelse for det enkelte knudepunkt. Slutteligt er der opstillet en række læringspunkter for casene hver især samt en anbefaling til Aarhus Kommune i forhold til deres videre arbejde med mobilitetsknudepunkter.
{"title":"Mobilitetsknudepunkter","authors":"Simon Wind, G. Friis, M. Larsen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7470","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7470","url":null,"abstract":"Grøn omstilling og strategiske klimamål frem mod 2030 er en realitet vi alle står over for – herunder også Aarhus Kommune. For at Aarhus Kommune kan nå de opstillede klimamål er det ikke længere tilstrækkeligt at satse udelukkende på el-biler, men at der er et behov for at tænke flere virkemidler ind i en større sammenhæng for at opnå den fulde effekt. I den forbindelse er der udarbejdet et referencestudie over forskellige typer af mobilitetsknudepunkter, som tager afsæt i seks forskellige cases i Europa. Casene varierer fra hinanden, og fokus er på at belyse konceptet, konteksten og selve knudepunktet, for at få en samlet forståelse for det enkelte knudepunkt. Slutteligt er der opstillet en række læringspunkter for casene hver især samt en anbefaling til Aarhus Kommune i forhold til deres videre arbejde med mobilitetsknudepunkter.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"52 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"123904578","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7424
Michael E. Caspersen
Denne artikel omhandler analyse af potentialet for etableringen af en alternativ krydstype - den såkaldte ’Displaced Left Turn intersection’ (DLT) – kaldet forskudt venstresvingskryds på dansk – under hensyntagen til danske forhold. Krydstypen er i særlig høj grad udbredt i USA, men ligeledes er at finde i Storbritannien, Tyskland, Australien, Mexico og Kina i forskellige konfigurationer. På teoretisk plan giver løsningen væsentligt øget operationel effektivitet, og dermed færre forsinkelser og udledning af drivhusgasser blandt andet. Im-plementering af løsningen i Danmark – også på praktisk plan – undersøgtes i et kandidatspeciale, som danner grundlaget for denne artikel. Artiklen er bygget op om fire dele; et litteraturstudie med identifikation af ud-fordringer og problematikker i den hidtidige forskning i forhold til implementering i Danmark, en spørgeske-maundersøgelse omkring holdning, håndtering af og tryghed i krydset og statistisk analyse heraf, samt mi-krosimulering på teoretisk og praktisk plan, med sammenligning mellem en DLT og et ideelt, konventionelt kryds samt et større, allerede eksisterende kryds.
{"title":"Analyse og implementering af DLT-anlæg i Danmark","authors":"Michael E. Caspersen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7424","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7424","url":null,"abstract":"Denne artikel omhandler analyse af potentialet for etableringen af en alternativ krydstype - den såkaldte ’Displaced Left Turn intersection’ (DLT) – kaldet forskudt venstresvingskryds på dansk – under hensyntagen til danske forhold. Krydstypen er i særlig høj grad udbredt i USA, men ligeledes er at finde i Storbritannien, Tyskland, Australien, Mexico og Kina i forskellige konfigurationer. På teoretisk plan giver løsningen væsentligt øget operationel effektivitet, og dermed færre forsinkelser og udledning af drivhusgasser blandt andet. Im-plementering af løsningen i Danmark – også på praktisk plan – undersøgtes i et kandidatspeciale, som danner grundlaget for denne artikel. Artiklen er bygget op om fire dele; et litteraturstudie med identifikation af ud-fordringer og problematikker i den hidtidige forskning i forhold til implementering i Danmark, en spørgeske-maundersøgelse omkring holdning, håndtering af og tryghed i krydset og statistisk analyse heraf, samt mi-krosimulering på teoretisk og praktisk plan, med sammenligning mellem en DLT og et ideelt, konventionelt kryds samt et større, allerede eksisterende kryds.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"21 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127793482","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7461
Andreas Kildegaard Pedersen, Ole Kveiborg, Niels Jørgen Jørgensen, Dorte Ravn
Effektiv godstransport er et fundament for en velfungerende økonomi, men kan også føre til CO₂ reduktioner. Transportbranchen har peget på muligheden for at benytte større og tungere køretøjer som et skridt til at blive mere effektive samt reducere energiforbrug og emissioner. I analysen ses på forskellige forslag til, hvordan dette kan nås. Forslag, der både giver mulighed for større vægt på alternative drivmidler for lastbilerne, men også forslag om generelle stigninger i vægtgrænserne. I analyserne er der set på, hvordan større vægt for lastbiler påvirker belastningen på broer og sliddet på vejene. Dette er sammenfattet i en samfundsøkonomisk analyse af de enkelte forslag.
{"title":"Konsekvenser af større og tungere lastbiler på danske veje","authors":"Andreas Kildegaard Pedersen, Ole Kveiborg, Niels Jørgen Jørgensen, Dorte Ravn","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7461","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7461","url":null,"abstract":"Effektiv godstransport er et fundament for en velfungerende økonomi, men kan også føre til CO₂ reduktioner. Transportbranchen har peget på muligheden for at benytte større og tungere køretøjer som et skridt til at blive mere effektive samt reducere energiforbrug og emissioner. I analysen ses på forskellige forslag til, hvordan dette kan nås. Forslag, der både giver mulighed for større vægt på alternative drivmidler for lastbilerne, men også forslag om generelle stigninger i vægtgrænserne. I analyserne er der set på, hvordan større vægt for lastbiler påvirker belastningen på broer og sliddet på vejene. Dette er sammenfattet i en samfundsøkonomisk analyse af de enkelte forslag.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"15 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126490609","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：