Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7455
Björn Olsson, Jesper Søndergaard Hemmingsen
Der er et erhvervskøretøj involveret i ca. hver tredje dødsulykke i trafikken. Og tæt på hver femte alvorligt tilskadekomne i politiregistreret ulykker kommer til skade i ulykker, hvor et erhvervskøretøj er involveret. Blandt de implicerede erhvervskøretøjer i alvorlige trafikulykker udgør varebiler og lastbiler en stor andel af køretøjerne. Opgjort per kørt kilometer er risikoen for svære personskader klart højere for varebiler og last-biler sammenlignet med personbiler. En del af denne risikoforskel kan sandsynligvis tilskrives køretøjernes højere vægt, men noget af risikoforskellen kan sandsynligvis også tilskrives adfærd. Forekomstundersøgelser dokumenterer, at varebilschauffører og tungvognschauffører har en adfærd bag rattet, som adskiller sig fra førere af personbiler. To nye undersøgelser vil kaste yderligere lys over adfærden i trafikken blandt varebils- og lastbilchauffører. Til konferencen vil resultaterne fra disse to undersøgelser blive præsenteret.
{"title":"Varebiler, lastbiler og trafiksikkerhed: Ulykkesdata, risikotal, forekomst","authors":"Björn Olsson, Jesper Søndergaard Hemmingsen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7455","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7455","url":null,"abstract":"Der er et erhvervskøretøj involveret i ca. hver tredje dødsulykke i trafikken. Og tæt på hver femte alvorligt tilskadekomne i politiregistreret ulykker kommer til skade i ulykker, hvor et erhvervskøretøj er involveret. Blandt de implicerede erhvervskøretøjer i alvorlige trafikulykker udgør varebiler og lastbiler en stor andel af køretøjerne. Opgjort per kørt kilometer er risikoen for svære personskader klart højere for varebiler og last-biler sammenlignet med personbiler. En del af denne risikoforskel kan sandsynligvis tilskrives køretøjernes højere vægt, men noget af risikoforskellen kan sandsynligvis også tilskrives adfærd. Forekomstundersøgelser dokumenterer, at varebilschauffører og tungvognschauffører har en adfærd bag rattet, som adskiller sig fra førere af personbiler. To nye undersøgelser vil kaste yderligere lys over adfærden i trafikken blandt varebils- og lastbilchauffører. Til konferencen vil resultaterne fra disse to undersøgelser blive præsenteret.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116917543","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7439
T. Jensen, Elias Stapput Knudsen, Jesper Borgen Sørensen
De Transportøkonomiske Enhedspriser har sammen med modellen TERESA i mange år udgjort Transportministeriets grundlag for samfundsøkonomiske analyser inden for transportsektoren i Danmark.I 2022 er enhedspriserne blevet revideret på to områder, som har relation til den grønne omstilling: grønne køretøjer og emissioner. Desuden er mulighederne for følsomhedsanalyser af klimaomkostningerne blevet udvidet.Blandt de vigtigste fornyelser kan nævnes, at der i kørselsomkostningerne nu tages højde for, at afgifterne på grønne biler forøges frem mod 2030, og at priserne på de grønne biler – især på elbilerne – forventes at falde i de kommende år. Emissionsfaktorerne fremskrives nu for en lang række kombinationer af køretøjer og drivmidler – både fossile brændstoffer og el. Dermed er der nu konsistens mellem brændstofomkostningerne og drivhusgasudledningerne.En anden større ændring er, at der nu præsenteres to alternative priser på CO2-udledning. Beregningsmodellen TERESA er også ændret på dette punkt, så der nu er faciliteter, der hjælper brugeren til at regne projektøkonomi på de to CO2-priser sideordnet. De sideordnede priser giver mulighed for at vurdere, hvordan forskellige forudsætninger for værdisætningen af CO2 i praksis påvirker rentabiliteten af infrastrukturprojekter på transportområdet
{"title":"Revision af Transportøkonomiske Enhedspriser 2022","authors":"T. Jensen, Elias Stapput Knudsen, Jesper Borgen Sørensen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7439","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7439","url":null,"abstract":"De Transportøkonomiske Enhedspriser har sammen med modellen TERESA i mange år udgjort Transportministeriets grundlag for samfundsøkonomiske analyser inden for transportsektoren i Danmark.I 2022 er enhedspriserne blevet revideret på to områder, som har relation til den grønne omstilling: grønne køretøjer og emissioner. Desuden er mulighederne for følsomhedsanalyser af klimaomkostningerne blevet udvidet.Blandt de vigtigste fornyelser kan nævnes, at der i kørselsomkostningerne nu tages højde for, at afgifterne på grønne biler forøges frem mod 2030, og at priserne på de grønne biler – især på elbilerne – forventes at falde i de kommende år. Emissionsfaktorerne fremskrives nu for en lang række kombinationer af køretøjer og drivmidler – både fossile brændstoffer og el. Dermed er der nu konsistens mellem brændstofomkostningerne og drivhusgasudledningerne.En anden større ændring er, at der nu præsenteres to alternative priser på CO2-udledning. Beregningsmodellen TERESA er også ændret på dette punkt, så der nu er faciliteter, der hjælper brugeren til at regne projektøkonomi på de to CO2-priser sideordnet. De sideordnede priser giver mulighed for at vurdere, hvordan forskellige forudsætninger for værdisætningen af CO2 i praksis påvirker rentabiliteten af infrastrukturprojekter på transportområdet","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"14 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132944661","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7436
Morten L. Jensen, Michael W. J. Sørensen
For at undersøge motions-/kondiløberes risiko for at blive involveret i en trafikulykke under en løbetur, har vi foretaget tre små undersøgelser, 1) en ulykkesanalyse, 2) et observationsstudie ”i marken” og 3) et videoobservationsstudie, der hver især kan hjælpe med at undersøge omfang og udfordringer relateret til regelefterlevelse og generel adfærd blandt motionsløbere i øvrigt. Undersøgelsen viser bl.a., at trafikulykker med motionsløbere vurderes at udgøre ca. 3-6 % af de politiregistrerede fodgængerulykker i Aarhus Kommune. Sammenholdt med data fra Transportvaneundersøgelsen, hvorfra det skønnes, at motionsløb står for 17-33 % af personkm, der foretages til fods, vurderes ulykkesrisikoen ved motionsløb at være 4-14 gange mindre end for øvrig gang. Dette står i kontrast til ulykkesstatistikken, som viser, at motionsløbere har flere vigepligtsforseelser, hvilket underbygges af observationsstudierne, der bl.a. viser, at kun 15 % af de gående trodser rødt lys, mens det samme er tilfældet for flere end halvdelen af motionsløberne. Det tyder altså på, at motionsløbere er mindre regelrette, men samtidig mere årvågne og klar til at reagere, hvis de pludselig befinder sig i en situation, hvor der er risiko for, at en ulykke kan opstå.
{"title":"Motionsløbere er både sunde og sikre","authors":"Morten L. Jensen, Michael W. J. Sørensen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7436","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7436","url":null,"abstract":"For at undersøge motions-/kondiløberes risiko for at blive involveret i en trafikulykke under en løbetur, har vi foretaget tre små undersøgelser, 1) en ulykkesanalyse, 2) et observationsstudie ”i marken” og 3) et videoobservationsstudie, der hver især kan hjælpe med at undersøge omfang og udfordringer relateret til regelefterlevelse og generel adfærd blandt motionsløbere i øvrigt. Undersøgelsen viser bl.a., at trafikulykker med motionsløbere vurderes at udgøre ca. 3-6 % af de politiregistrerede fodgængerulykker i Aarhus Kommune. Sammenholdt med data fra Transportvaneundersøgelsen, hvorfra det skønnes, at motionsløb står for 17-33 % af personkm, der foretages til fods, vurderes ulykkesrisikoen ved motionsløb at være 4-14 gange mindre end for øvrig gang. Dette står i kontrast til ulykkesstatistikken, som viser, at motionsløbere har flere vigepligtsforseelser, hvilket underbygges af observationsstudierne, der bl.a. viser, at kun 15 % af de gående trodser rødt lys, mens det samme er tilfældet for flere end halvdelen af motionsløberne. Det tyder altså på, at motionsløbere er mindre regelrette, men samtidig mere årvågne og klar til at reagere, hvis de pludselig befinder sig i en situation, hvor der er risiko for, at en ulykke kan opstå.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"3 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130983524","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7443
Morten Winther
I denne præsentation forklares opgørelsen af drivhusgasemissioner for tjenesterejser gjort med fly af de ansatte på Aarhus Universitet (AU) i perioden fra 2018-2021. Som input til emissionsberegningerne bruges rejsedata fra rejseselskabet Carlson Wagonlit Travel (CWT), og beregnede emissioner for alle ruteflyvninger ud af danske lufthavne opgjort med den nationale flyemissionsmodel udviklet på DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi). I beregningerne tages der hensyn til emissionsandele relateret til gods, passagerbelægningsfaktorer og relative forskelle i billettypernes CO2 emissionsfaktorer samt den ekstra klimaeffekt for flyemissioner i stor højde (> 9 km).
{"title":"Drivhusgasemissioner for rejser med fly på Aarhus Universitet","authors":"Morten Winther","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7443","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7443","url":null,"abstract":"I denne præsentation forklares opgørelsen af drivhusgasemissioner for tjenesterejser gjort med fly af de ansatte på Aarhus Universitet (AU) i perioden fra 2018-2021. Som input til emissionsberegningerne bruges rejsedata fra rejseselskabet Carlson Wagonlit Travel (CWT), og beregnede emissioner for alle ruteflyvninger ud af danske lufthavne opgjort med den nationale flyemissionsmodel udviklet på DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi). I beregningerne tages der hensyn til emissionsandele relateret til gods, passagerbelægningsfaktorer og relative forskelle i billettypernes CO2 emissionsfaktorer samt den ekstra klimaeffekt for flyemissioner i stor højde (> 9 km).","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"207 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122689933","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7450
S. Sørensen
The advent of MaaS is still in the future. This paper discusses why and identifies some myths about MaaS and how to debunk them.One myth is that each city should have its own MaaS implementation.When discussing with public transport and other mobility actors a set of myths also flourish: The MaaS agent takes over ownership of customers, the MaaS agent increases cost of sales, the MaaS agent preys on existing sales volume, MaaS agents will not increase sales of mobility services and finally, the MaaS agent will make competing mobility service offerings visible and comparable.Finally, the paper introduces why a smart city can benefit from avoiding a city centric MaaS procurement to simply enable MaaS.The real competition is not between the individual mobility service providers but between the mobility as a service ecosystem and the formidable competitor for mobility: The private car.
{"title":"Critical mass for MaaS – Debunking Myths","authors":"S. Sørensen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7450","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7450","url":null,"abstract":"The advent of MaaS is still in the future. This paper discusses why and identifies some myths about MaaS and how to debunk them.One myth is that each city should have its own MaaS implementation.When discussing with public transport and other mobility actors a set of myths also flourish: The MaaS agent takes over ownership of customers, the MaaS agent increases cost of sales, the MaaS agent preys on existing sales volume, MaaS agents will not increase sales of mobility services and finally, the MaaS agent will make competing mobility service offerings visible and comparable.Finally, the paper introduces why a smart city can benefit from avoiding a city centric MaaS procurement to simply enable MaaS.The real competition is not between the individual mobility service providers but between the mobility as a service ecosystem and the formidable competitor for mobility: The private car.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"32 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131358231","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7460
Søren Berg, Mathias Skinbjerg-Holm
Hver dag ændres veje i København, nogle gange på baggrund af trafiksikkerhedshensyn, andre gange af hensyn til busprioritering, klimatilpasninger, metrobyggeri, generel byudvikling osv.Det er ikke muligt systematisk at gennemføre evaluering på alle store og små projekter, og ofte kan små – ved første øjekast ubetydelige – ændringer af vejen have stor betydning for trafiksikkerheden.Med en kombination af masseudtræk af personskadeulykker fra Vejman og databehandling i Microsofts datavisualiseringsværktøj, ’PowerBI’ er det blevet muligt nemt og hurtigt at kigge tilbage på vejændringer i København, og finde de gode – og de dårlige – trafiksikkerhedsløsninger gennem de sidste 12 år.Denne artikel beskriver metoden, og præsenterer nogle af de mere opsigtsvækkende læringer fra analyserne
{"title":"Masseudpegning af gode trafikale løsninger","authors":"Søren Berg, Mathias Skinbjerg-Holm","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7460","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7460","url":null,"abstract":"Hver dag ændres veje i København, nogle gange på baggrund af trafiksikkerhedshensyn, andre gange af hensyn til busprioritering, klimatilpasninger, metrobyggeri, generel byudvikling osv.Det er ikke muligt systematisk at gennemføre evaluering på alle store og små projekter, og ofte kan små – ved første øjekast ubetydelige – ændringer af vejen have stor betydning for trafiksikkerheden.Med en kombination af masseudtræk af personskadeulykker fra Vejman og databehandling i Microsofts datavisualiseringsværktøj, ’PowerBI’ er det blevet muligt nemt og hurtigt at kigge tilbage på vejændringer i København, og finde de gode – og de dårlige – trafiksikkerhedsløsninger gennem de sidste 12 år.Denne artikel beskriver metoden, og præsenterer nogle af de mere opsigtsvækkende læringer fra analyserne","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"27 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130126252","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7437
Oliver J. Mathiasen
project aims to contribute to the field of sustain mobility in rural areas. Where rural areas traditionally have been embossed by an individual car-based automobility, this project focus to investigate how the city of Lihme can transform into a more sustainable mobility future. By using the 'Motility' framework by (Kaufmann, Bergman, & Joye, 2004), and including the citizens from Lihme through a survey, it has enabled this project to research Lihme within the science of 'Mobilities Turn'. This science evolves mobility, as something more than just going from A to B compared to more conventional way of approach the science of mobility, that focuses more upon the physical structures.This project is designed in a both qualitative and quantitative research style, as it uses a survey as the main methodological approach, where the respondents were allowed to elaborate on their reasoning and mobil-ity behavior. Furthermore, the project is done using the hermeneutic philosophy of science, as the analysis is structured by the theoretical approach by analyzing through interpretations and understandings.The project shows, that there is a great usage of the car as a main mode of transportation for everyday commuting in Lihme. This is mainly caused by the culture, but also there are identified to many limitations for using other alternative mobilities, such as infrequent schedules and coverage for the existing public transport. However, there is a recognition from the citizens in Lihme, that there are other mobilities, that can improve the current mobility situation in Lihme.This project identifies four different 'Ideal Types', distinguished by their 'Potential to be Mobile' and 'Adap-tion Level'. These ideal types represent different groups of individuals and their factors for 'Mobility Coping Strategies'. Thus, these identified ideal types enable planners to select mobilities that fits into what is wanted by citizens living at the certain area. Furthermore, this identification shows, that when individuals are switching between life spaces, there are created 'Transition Stages' where individuals are more open and exposed to be transformed into more sustainable mobilities.The project concludes that it is possible to transform individual and car-based mobility into sustainable mo-bility if the citizens are being included. This means, that implementations of new mobilities need to be suit-able for the demands the citizens might have, as they themselves as citizens constitute the solution for transforming.
{"title":"Transitions of Mobilities in Rural Areas?","authors":"Oliver J. Mathiasen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7437","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7437","url":null,"abstract":"project aims to contribute to the field of sustain mobility in rural areas. Where rural areas traditionally have been embossed by an individual car-based automobility, this project focus to investigate how the city of Lihme can transform into a more sustainable mobility future. By using the 'Motility' framework by (Kaufmann, Bergman, & Joye, 2004), and including the citizens from Lihme through a survey, it has enabled this project to research Lihme within the science of 'Mobilities Turn'. This science evolves mobility, as something more than just going from A to B compared to more conventional way of approach the science of mobility, that focuses more upon the physical structures.This project is designed in a both qualitative and quantitative research style, as it uses a survey as the main methodological approach, where the respondents were allowed to elaborate on their reasoning and mobil-ity behavior. Furthermore, the project is done using the hermeneutic philosophy of science, as the analysis is structured by the theoretical approach by analyzing through interpretations and understandings.The project shows, that there is a great usage of the car as a main mode of transportation for everyday commuting in Lihme. This is mainly caused by the culture, but also there are identified to many limitations for using other alternative mobilities, such as infrequent schedules and coverage for the existing public transport. However, there is a recognition from the citizens in Lihme, that there are other mobilities, that can improve the current mobility situation in Lihme.This project identifies four different 'Ideal Types', distinguished by their 'Potential to be Mobile' and 'Adap-tion Level'. These ideal types represent different groups of individuals and their factors for 'Mobility Coping Strategies'. Thus, these identified ideal types enable planners to select mobilities that fits into what is wanted by citizens living at the certain area. Furthermore, this identification shows, that when individuals are switching between life spaces, there are created 'Transition Stages' where individuals are more open and exposed to be transformed into more sustainable mobilities.The project concludes that it is possible to transform individual and car-based mobility into sustainable mo-bility if the citizens are being included. This means, that implementations of new mobilities need to be suit-able for the demands the citizens might have, as they themselves as citizens constitute the solution for transforming.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"19 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125922179","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7452
M. M. Monteiro, Ravi Seshadri, C. L. Azevedo
Accurately modeling individual travel demand and behavior is essential for forecasting the impact ofalternative policies both at the disaggregated and aggregated levels. In the last decades, the state-ofthe-art of travel demand models advanced from traditional four-step models, passing through tourbasedmodels, to activity-based models. The latter models postulate that the demand for travel isderived from the demand for performing activities, i.e., travels are only undertaken when the utility ofan activity and its associated travel exceeds the utility of activities involving no travel [1]. Furthermore, itconsiders that daily travels are temporally and spatially constrained, and individuals start their day athome and return to a home base at the end of the day
{"title":"Implementation of a Danish activity-based model","authors":"M. M. Monteiro, Ravi Seshadri, C. L. Azevedo","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7452","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7452","url":null,"abstract":"Accurately modeling individual travel demand and behavior is essential for forecasting the impact ofalternative policies both at the disaggregated and aggregated levels. In the last decades, the state-ofthe-art of travel demand models advanced from traditional four-step models, passing through tourbasedmodels, to activity-based models. The latter models postulate that the demand for travel isderived from the demand for performing activities, i.e., travels are only undertaken when the utility ofan activity and its associated travel exceeds the utility of activities involving no travel [1]. Furthermore, itconsiders that daily travels are temporally and spatially constrained, and individuals start their day athome and return to a home base at the end of the day","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"59 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127987066","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7434
Lars Dagnæs
Kravene til transportvirksomhedernes miljø- og klimaledelse er stigende. Dette paper fokuserer på to temaer: standardisering af beregning og deklaration af CO2 emissionerne fra transportservice og transportvirksomhedernes CSR-rapportering.Det må vurderes, at begge forhold vil være vigtige i forhold til at kunne realisere Paris aftalens mål om at nå en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad.Det er kritisk, at rapporteringen af CO2 udledningen fra transportservices følger en ensartet global standard, her beskrives status for den internationale standardisering. En europæisk standard, EN 16258 er sammen med en industristandard, Global Logistics Emission Counsil framework defakto standarder. En ny global ISO standard er på vej. EU kommission har lanceret et initiativ for at fastlægge forpligtigende stardard for rapporteringen i EU. Det er vigtigt, at værktøj formidlet mod danske virksomheder er i overensstemmelse med dette.Der er stigende krav til virksomhedernes CSR-rapportering, fra 2024 skal de større virksomheders CSR rapportering være del af årsregnskabet, og der er krav om revision af CSR-rapporteringen og nøgletallene her (ESG data). Fra 2027 vil alene de allermindste virksomheder være undtaget. Det må forventes, at denne udvikling på kort sigt vil udfordre mange SMV-virksomheder inden for transportsektoren.
{"title":"Beregningsmodeller og emissionsdata i den grønne omstilling af transportsektoren","authors":"Lars Dagnæs","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7434","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7434","url":null,"abstract":"Kravene til transportvirksomhedernes miljø- og klimaledelse er stigende. Dette paper fokuserer på to temaer: standardisering af beregning og deklaration af CO2 emissionerne fra transportservice og transportvirksomhedernes CSR-rapportering.Det må vurderes, at begge forhold vil være vigtige i forhold til at kunne realisere Paris aftalens mål om at nå en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad.Det er kritisk, at rapporteringen af CO2 udledningen fra transportservices følger en ensartet global standard, her beskrives status for den internationale standardisering. En europæisk standard, EN 16258 er sammen med en industristandard, Global Logistics Emission Counsil framework defakto standarder. En ny global ISO standard er på vej. EU kommission har lanceret et initiativ for at fastlægge forpligtigende stardard for rapporteringen i EU. Det er vigtigt, at værktøj formidlet mod danske virksomheder er i overensstemmelse med dette.Der er stigende krav til virksomhedernes CSR-rapportering, fra 2024 skal de større virksomheders CSR rapportering være del af årsregnskabet, og der er krav om revision af CSR-rapporteringen og nøgletallene her (ESG data). Fra 2027 vil alene de allermindste virksomheder være undtaget. Det må forventes, at denne udvikling på kort sigt vil udfordre mange SMV-virksomheder inden for transportsektoren.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"64 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133122181","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7467
Mohammed Hussen Alemu, Søren Bøye Olsen, J. Schou, Morten Raun Mørkbak
En grundlæggende forudsætning for at opnå et fyldestgørende og dermed retvisende billede af de samfundsøkonomiske konsekvenser i samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter er, at alle gevinster og omkostninger er opgjort og indarbejdet. Det kan være en udfordring at indarbejde ikke-markedsomsatte konsekvenser såsom negative effekter på naturværdier og rekreative aktiviteter, som kan opstå, når en ny motorvej eksempelvis føres igennem en skov. Derfor har de indtil nu som regel ikke været inkluderet i sådanne analyser. Formålet med denne undersøgelse er at indsamle data til at estimere befolkningens præferencer og betalingsvilje for varierende grader af reduktion af støj- og barrieregener, tab af naturarealer, tab af biologisk særligt værdifuld natur og påkørsler af dyr ved anlæg af nye motorveje gennem naturområder. Undersøgelsen eksemplificerer, hvordan man kan værdisætte naturværdier ved infrastrukturprojekter. Resultaterne viser, at befolkningen generelt har en positiv betalingsvilje for at reducere eller undgå negativ påvirkning af værdifuld natur og rekreative områder ved nye motorvejsanlæg.
{"title":"Naturværdier og infrastrukturprojekter","authors":"Mohammed Hussen Alemu, Søren Bøye Olsen, J. Schou, Morten Raun Mørkbak","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7467","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7467","url":null,"abstract":"En grundlæggende forudsætning for at opnå et fyldestgørende og dermed retvisende billede af de samfundsøkonomiske konsekvenser i samfundsøkonomiske analyser af infrastrukturprojekter er, at alle gevinster og omkostninger er opgjort og indarbejdet. Det kan være en udfordring at indarbejde ikke-markedsomsatte konsekvenser såsom negative effekter på naturværdier og rekreative aktiviteter, som kan opstå, når en ny motorvej eksempelvis føres igennem en skov. Derfor har de indtil nu som regel ikke været inkluderet i sådanne analyser. Formålet med denne undersøgelse er at indsamle data til at estimere befolkningens præferencer og betalingsvilje for varierende grader af reduktion af støj- og barrieregener, tab af naturarealer, tab af biologisk særligt værdifuld natur og påkørsler af dyr ved anlæg af nye motorveje gennem naturområder. Undersøgelsen eksemplificerer, hvordan man kan værdisætte naturværdier ved infrastrukturprojekter. Resultaterne viser, at befolkningen generelt har en positiv betalingsvilje for at reducere eller undgå negativ påvirkning af værdifuld natur og rekreative områder ved nye motorvejsanlæg.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"28 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124576009","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：