Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7440
Michael W. J. Sørensen, Anette Jerup Jørgensen, Simone D. Thomsen, Maria H.Kristensen, Mathias H. Feldens, M. G. Jensen
En spøgelsescyklist er en cyklist, som ulovligt cykler mod færdselsretningen, dvs. i den forkerte side af vejen på veje med to eller flere kørespor. I dette projekt er spøgelsescyklister inddelt i grønne, gule og røde spøgelsescyklister, som er cyklister, som cykler hhv. kort (under 50 m), mellemlangt (50-500 m) og langt (over 500 m) mod færdselsretningen. Betegnelsen spøgelsescyklist er inspireret af spøgelsesbilist, som er en bilist, der kører mod færdselsretningen. Spøgelsesbilisme har fået stor opmærksomhed i mange år, mens opmærksomheden mod spøgelsescyklisme har været begrænset. I denne artikel har vi derfor rettet opmærksomheden mod netop spøgelsescyklisme.Formålet med projektet har været at udforske spøgelsescyklistfænomen nærmere, og konkret at undersøge 1) hvor mange de er, 2) hvornår de findes, 3) hvor de findes, 4) hvem de er, 5) hvorfor de findes, 6) hvor farlige de er og 7) hvordan antallet kan reduceres. For at undersøge disse delmål har vi foretaget 1) litteraturstudie af danske og udenlandske studier, erfaringer og tiltag, 2) analyse af 21 stræknings- og krydstællinger af cykeltrafik i København og Aarhus, 3) registrering af kendetegn og adfærd for 750 spøgelsescyklister i Aarhus, 4) videooptagelse og -analyse på fem lokaliteter i Aarhus, 5) stopinterview i trafikken af 50 spøgelsescyklister i Aarhus, og 6) landsdækkende web-spørgeundersøgelse blandt 1010 repræsentativt udvalgte danske trafikanter.
{"title":"Spøgelsescyklisme – Udbredelse, kendetegn og risiko","authors":"Michael W. J. Sørensen, Anette Jerup Jørgensen, Simone D. Thomsen, Maria H.Kristensen, Mathias H. Feldens, M. G. Jensen","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7440","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7440","url":null,"abstract":"En spøgelsescyklist er en cyklist, som ulovligt cykler mod færdselsretningen, dvs. i den forkerte side af vejen på veje med to eller flere kørespor. I dette projekt er spøgelsescyklister inddelt i grønne, gule og røde spøgelsescyklister, som er cyklister, som cykler hhv. kort (under 50 m), mellemlangt (50-500 m) og langt (over 500 m) mod færdselsretningen. Betegnelsen spøgelsescyklist er inspireret af spøgelsesbilist, som er en bilist, der kører mod færdselsretningen. Spøgelsesbilisme har fået stor opmærksomhed i mange år, mens opmærksomheden mod spøgelsescyklisme har været begrænset. I denne artikel har vi derfor rettet opmærksomheden mod netop spøgelsescyklisme.Formålet med projektet har været at udforske spøgelsescyklistfænomen nærmere, og konkret at undersøge 1) hvor mange de er, 2) hvornår de findes, 3) hvor de findes, 4) hvem de er, 5) hvorfor de findes, 6) hvor farlige de er og 7) hvordan antallet kan reduceres. For at undersøge disse delmål har vi foretaget 1) litteraturstudie af danske og udenlandske studier, erfaringer og tiltag, 2) analyse af 21 stræknings- og krydstællinger af cykeltrafik i København og Aarhus, 3) registrering af kendetegn og adfærd for 750 spøgelsescyklister i Aarhus, 4) videooptagelse og -analyse på fem lokaliteter i Aarhus, 5) stopinterview i trafikken af 50 spøgelsescyklister i Aarhus, og 6) landsdækkende web-spørgeundersøgelse blandt 1010 repræsentativt udvalgte danske trafikanter.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"56 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131185986","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7428
Todor Stojanovski
Parking is considered a key policy for achieving sustainable mobility. Swedish public agencies have promoted lowering parking requirements to decrease automobile travel, oil consumption and carbon emissions. However, the implementation of restrictive parking policies lacks discussions about the role of the built environment and accessibility. If low parking standards are introduced in developments where it is impossible to walk, cycle or use public transportation, they do not work. This paper proposes a conceptual framework that links parking with the research on the effect of built environment on travel. It describes a model to calculate flexible parking standards based on built environment and accessibility factors commonly used in urban design and planning practices. Transportation systems need environmental preconditions. Parking requirements and expressways support driving around. Research shows that integrating walking, cycling and public transportation need complex sets of factors. The rationale is that parking standards can be lowered if the built environment supports walking, cycling and public transportation. The model aims to inform municipality officials, developers, architects, urban designers and planners about sustainable mobility choices and integration of the built environment with walking, cycling and public transportation and possibilities to reduce parking requirements to meet sustainable mobility goals.
{"title":"Flexible Parking Standards and Sustainable Mobility Choices – Swedish perspectives","authors":"Todor Stojanovski","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7428","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7428","url":null,"abstract":"Parking is considered a key policy for achieving sustainable mobility. Swedish public agencies have promoted lowering parking requirements to decrease automobile travel, oil consumption and carbon emissions. However, the implementation of restrictive parking policies lacks discussions about the role of the built environment and accessibility. If low parking standards are introduced in developments where it is impossible to walk, cycle or use public transportation, they do not work. This paper proposes a conceptual framework that links parking with the research on the effect of built environment on travel. It describes a model to calculate flexible parking standards based on built environment and accessibility factors commonly used in urban design and planning practices. Transportation systems need environmental preconditions. Parking requirements and expressways support driving around. Research shows that integrating walking, cycling and public transportation need complex sets of factors. The rationale is that parking standards can be lowered if the built environment supports walking, cycling and public transportation. The model aims to inform municipality officials, developers, architects, urban designers and planners about sustainable mobility choices and integration of the built environment with walking, cycling and public transportation and possibilities to reduce parking requirements to meet sustainable mobility goals.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133039034","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7469
Signe Helledi
Siden 2009 har Supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden udviklet og finjusteret metoderne og standarderne for, hvordan man anlægger supercykelstier. Standarderne for supercykelstier blev først gang konceptualiseret i 2011. Siden da er standarderne og metoderne blevet udviklet og forbedret af flere omgange både på baggrund af konkrete erfaringer med at anlægge konkrete supercykelstier og i takt med at der er kommet ny viden på cykelinfrastruktur området. Standarderne og metoderne til at anlægge supercykelstier er ikke færdigudviklet men i konstant udvikling. Derfor har Supercykelstisamarbejdet samlet standarder og metoder for at lave supercykelstier i et samlet koncept: Konceptet for supercykelstier. Konceptet er et online redskab der skal gøre det lettere for kommunale cykelplanlæggere og andre der arbejder med supercykelstier at blive vejledt og guidet, når en supercykelsti skal anlægges.
{"title":"Opskriften på supercykelstier – 13 års erfaringer samlet i et koncept","authors":"Signe Helledi","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7469","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7469","url":null,"abstract":"Siden 2009 har Supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden udviklet og finjusteret metoderne og standarderne for, hvordan man anlægger supercykelstier. Standarderne for supercykelstier blev først gang konceptualiseret i 2011. Siden da er standarderne og metoderne blevet udviklet og forbedret af flere omgange både på baggrund af konkrete erfaringer med at anlægge konkrete supercykelstier og i takt med at der er kommet ny viden på cykelinfrastruktur området. Standarderne og metoderne til at anlægge supercykelstier er ikke færdigudviklet men i konstant udvikling. Derfor har Supercykelstisamarbejdet samlet standarder og metoder for at lave supercykelstier i et samlet koncept: Konceptet for supercykelstier. Konceptet er et online redskab der skal gøre det lettere for kommunale cykelplanlæggere og andre der arbejder med supercykelstier at blive vejledt og guidet, når en supercykelsti skal anlægges.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"176 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122879117","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7442
Victor Hug
Trafikselskabet Movia har sat som mål at omstille flextrafikken til elbiler senest i 2030. I foråret 2022 undersøgte Movia om og hvornår, det vil være muligt at igangsætte en omstilling af flextrafikken til emissionsfri drift. Projektet omfattede en kortlægning af relevante elbiler og udbredelse af offentligt tilgængeligt netværk af hurtig- og lynladere i Movias område samt modelberegning af merpris ved anvendelse af elbiler i flextrafikken. På baggrund af projektets resultater har Movias besluttet i udbud af flextrafik, som gennemføres fra og med 2025, at stille krav til, at alle nye type 1-biler (personbiler) skal være emissionsfri, og at de sidste fossile type 1-biler udfases senest i 2030. For hvad angår tidspunkt for omstilling af nye liftbiler (minibusser) afventer Movia yderligere markedsmodning og erfaringer fra gennemførelse af forsøg.
{"title":"Rammevilkår og strategi for omstilling af Movias flextrafik til eldrift","authors":"Victor Hug","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7442","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7442","url":null,"abstract":"Trafikselskabet Movia har sat som mål at omstille flextrafikken til elbiler senest i 2030. I foråret 2022 undersøgte Movia om og hvornår, det vil være muligt at igangsætte en omstilling af flextrafikken til emissionsfri drift. Projektet omfattede en kortlægning af relevante elbiler og udbredelse af offentligt tilgængeligt netværk af hurtig- og lynladere i Movias område samt modelberegning af merpris ved anvendelse af elbiler i flextrafikken. På baggrund af projektets resultater har Movias besluttet i udbud af flextrafik, som gennemføres fra og med 2025, at stille krav til, at alle nye type 1-biler (personbiler) skal være emissionsfri, og at de sidste fossile type 1-biler udfases senest i 2030. For hvad angår tidspunkt for omstilling af nye liftbiler (minibusser) afventer Movia yderligere markedsmodning og erfaringer fra gennemførelse af forsøg.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"168 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122567567","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7430
Lasse Repsholt, Søren Lyngenbo
Kommunerne har en række virkemidler til rådighed for at skabe passagervækst i den kollektive trafik. Artiklen kortlægger på baggrund tilgængelig statistik og litteraturstudie mulighederne i by-, oplands- og landkommuner ud fra kriterierne relevans, investering, tidshorisont og effekt. Det konkluderes, at passagereffekten af de forskellige virkemidler kun er sparsomt dokumenteret, og at det fulde potentiale for passagervækst formentlig kun kan opnås ved en kombination af flere virkemidler og over en lang tidshorisont.
{"title":"Kommunale investeringer i passagervækst: Hvad og hvornår?","authors":"Lasse Repsholt, Søren Lyngenbo","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7430","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7430","url":null,"abstract":"Kommunerne har en række virkemidler til rådighed for at skabe passagervækst i den kollektive trafik. Artiklen kortlægger på baggrund tilgængelig statistik og litteraturstudie mulighederne i by-, oplands- og landkommuner ud fra kriterierne relevans, investering, tidshorisont og effekt. Det konkluderes, at passagereffekten af de forskellige virkemidler kun er sparsomt dokumenteret, og at det fulde potentiale for passagervækst formentlig kun kan opnås ved en kombination af flere virkemidler og over en lang tidshorisont.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"4 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125399487","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7456
Morten Brunø,, Vibeke Forsting
Den 20. august 2020 behandlede Borgerrepræsentation i Københavns Kommune anbefalinger fra enborgersamling om ”Middelalderbyen – mindre biltrafik og bedre hverdagsliv”. Borgersamlingens anbefalingvar at begrænse biltrafikken markant med op til 65 % og trinvis at begrænse gade- ogkantstensparkeringspladser med op til 90 %. Det vil betyde, at 700-900 parkeringspladser nedlægges. Måletvar at give plads til flere grønne og ikke-kommercielle byrum, mere hensynsfuld cykelparkering og bedreforhold for bløde trafikanter. Borgerrepræsentationen besluttede at tage dialogprocessens resultater tilefterretning, og med det afsæt igangsætte en analyse af konsekvenserne for erhvervslivet iMiddelalderbyen. Denne artikel er skrevet med afsæt i de metodiske og analytiske overvejelser der blevetlagt til grund for analysen, der blev gennemført af COWI i 2021.
{"title":"Erhvervsanalyse – Mindre biltrafik i Middelalderbyen","authors":"Morten Brunø,, Vibeke Forsting","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7456","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7456","url":null,"abstract":"Den 20. august 2020 behandlede Borgerrepræsentation i Københavns Kommune anbefalinger fra enborgersamling om ”Middelalderbyen – mindre biltrafik og bedre hverdagsliv”. Borgersamlingens anbefalingvar at begrænse biltrafikken markant med op til 65 % og trinvis at begrænse gade- ogkantstensparkeringspladser med op til 90 %. Det vil betyde, at 700-900 parkeringspladser nedlægges. Måletvar at give plads til flere grønne og ikke-kommercielle byrum, mere hensynsfuld cykelparkering og bedreforhold for bløde trafikanter. Borgerrepræsentationen besluttede at tage dialogprocessens resultater tilefterretning, og med det afsæt igangsætte en analyse af konsekvenserne for erhvervslivet iMiddelalderbyen. Denne artikel er skrevet med afsæt i de metodiske og analytiske overvejelser der blevetlagt til grund for analysen, der blev gennemført af COWI i 2021.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"18 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125738369","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7459
Lotte Brædder Francke
For at få mere viden om eneulykker med cyklister er der lavet en temaanalyse med eneulykker med dræbte cyklister. Da de dræbte cyklister ikke nødvendigvis er repræsentative for alle cyklister er de sammenlignet med eneulykker med cyklister med personskade.
{"title":"Eneulykker med dræbte cyklister 2010-2019","authors":"Lotte Brædder Francke","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7459","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7459","url":null,"abstract":"For at få mere viden om eneulykker med cyklister er der lavet en temaanalyse med eneulykker med dræbte cyklister. Da de dræbte cyklister ikke nødvendigvis er repræsentative for alle cyklister er de sammenlignet med eneulykker med cyklister med personskade.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"56 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125872327","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7432
Ole Grann Andersson
I vejsektoren er der stort fokus på at finde mere bæredygtige løsninger med CO2-besparelser og øget cirkulær ressourceøkonomi. Et nyt bærelagsmateriale, BSM (Bitumen Stabiliseret Materiale) er i det væsentlige baseret på genbrugsasfalt og fremstilles med en speciel, uopvarmet proces, hvilket giver nye muligheder for store CO2-besparelser, sammenholdt med traditionelle asfaltbærelag.
{"title":"Nyt bærelag med stor CO2-besparelse","authors":"Ole Grann Andersson","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7432","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7432","url":null,"abstract":"I vejsektoren er der stort fokus på at finde mere bæredygtige løsninger med CO2-besparelser og øget cirkulær ressourceøkonomi. Et nyt bærelagsmateriale, BSM (Bitumen Stabiliseret Materiale) er i det væsentlige baseret på genbrugsasfalt og fremstilles med en speciel, uopvarmet proces, hvilket giver nye muligheder for store CO2-besparelser, sammenholdt med traditionelle asfaltbærelag.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"62 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131633953","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7468
Ida Marie Østergaard, Marianne Weinreich, Helle Huse
Tidligere gennemførte analyser viser, at kryds med afkortede cykelstier er mest sikre for cyklisterne. Der etableres dog fortsat mange kryds med fremførte cykelstier, da det vurderes, at cyklisterne er mest trygge i kryds med fremførte cykelstier. Der findes kun få analyser af cyklisters oplevelse af at færdes i hhv. kryds med fremført og afkortet cykelsti. For at øge vidensniveauet omkring dette har Vejdirektoratet fået gennemført en analyse omfattende dels et litteraturstudie, en spørgeskemaundersøgelse blandt cyklister samt en række fokusgruppeinterviews med cyklister.
{"title":"Cyklisters tryghed ved fremført og afkortet cykelsti","authors":"Ida Marie Østergaard, Marianne Weinreich, Helle Huse","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7468","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7468","url":null,"abstract":"Tidligere gennemførte analyser viser, at kryds med afkortede cykelstier er mest sikre for cyklisterne. Der etableres dog fortsat mange kryds med fremførte cykelstier, da det vurderes, at cyklisterne er mest trygge i kryds med fremførte cykelstier. Der findes kun få analyser af cyklisters oplevelse af at færdes i hhv. kryds med fremført og afkortet cykelsti. For at øge vidensniveauet omkring dette har Vejdirektoratet fået gennemført en analyse omfattende dels et litteraturstudie, en spørgeskemaundersøgelse blandt cyklister samt en række fokusgruppeinterviews med cyklister.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"43 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"123371762","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-09-26DOI: 10.54337/ojs.td.v29i1.7471
Malene Kofod Nielsen, Kristoffer Martens
Nordjylland overtog som de første selv den regionale togdrift fra DSB. Siden 2017 har de med succes fragtet nordjyderne rundt i landsdelen. Passagerne er glade for den mere effektive togdrift i nye moderne tog. Det betyder flere passagerer og en høj kundetilfredshed. Samarbejdet har været en af nøglerne til succes og samarbejdspartnerne har fortsat ønsker om at udvikle fremtidens togdrift i Nordjylland blandt andet med større geografi, mere ansvar og grønnere drift.
{"title":"Successen bag regional togdrift i Nordjylland","authors":"Malene Kofod Nielsen, Kristoffer Martens","doi":"10.54337/ojs.td.v29i1.7471","DOIUrl":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7471","url":null,"abstract":"Nordjylland overtog som de første selv den regionale togdrift fra DSB. Siden 2017 har de med succes fragtet nordjyderne rundt i landsdelen. Passagerne er glade for den mere effektive togdrift i nye moderne tog. Det betyder flere passagerer og en høj kundetilfredshed. Samarbejdet har været en af nøglerne til succes og samarbejdspartnerne har fortsat ønsker om at udvikle fremtidens togdrift i Nordjylland blandt andet med større geografi, mere ansvar og grønnere drift.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"112 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116922438","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：