ABSTRACT: This paper explores narratives about eating the flesh of a dragon or whiteserpent. It is argued that these narratives can be interpreted as examples of initiation. The snake’s association with wisdom is a common motif in Scandinavian folklore,stretching back at least to the Middle Ages. The author argues that folklore accounts of eating a white snake correspond symbolically to initiation. Different texts explain and legitimise how certain persons gain abilities such as wisdom, second sight, and the ability to understand the language of birds or other animals. This motif shows continuity over time and space and does not have to have taken place as an actual ritual for theinterpretation to be valid, particularly as, in the 19th century, such stories legitimised such people’s position in society as ‘cunning folk’. RESUME: Denne artikel udforsker fortællinger om at spise kødet af en drage eller hvid slange. Den foreslår, at de kan tolkes som eksempler på initiering. Slangens tilknytning til visdom er et almindeligt motiv i skandinavisk folklore, der strækker sig tilbage til middelalderen, hvis ikke længere. Forfatteren hævder, at folkloreberetninger om at spise en hvid slange symbolsk svarer til initiering. Forskellige tekster forklarer og legitimerer, hvordan visse personer opnår evner som visdom, synskhed og evnen til at forstå fugles eller andre dyrs sprog. Dette motiv udviser kontinuitet gennem tid og rum og fortolkningens gyldighed afhænger ikke af, at de handlinger reelt har fundet sted som et egentligt ritual, især eftersom sådanne historier i det 19. århundrede legitimerede disse menneskers position i samfundet som ‘kloge folk’.
{"title":"Initiation by White Snake and the Acquisition of Supernatural Knowledge","authors":"Tommy Kuusela","doi":"10.7146/rt.v74i.132097","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132097","url":null,"abstract":"ABSTRACT: This paper explores narratives about eating the flesh of a dragon or whiteserpent. It is argued that these narratives can be interpreted as examples of initiation. The snake’s association with wisdom is a common motif in Scandinavian folklore,stretching back at least to the Middle Ages. The author argues that folklore accounts of eating a white snake correspond symbolically to initiation. Different texts explain and legitimise how certain persons gain abilities such as wisdom, second sight, and the ability to understand the language of birds or other animals. This motif shows continuity over time and space and does not have to have taken place as an actual ritual for theinterpretation to be valid, particularly as, in the 19th century, such stories legitimised such people’s position in society as ‘cunning folk’. \u0000RESUME: Denne artikel udforsker fortællinger om at spise kødet af en drage eller hvid slange. Den foreslår, at de kan tolkes som eksempler på initiering. Slangens tilknytning til visdom er et almindeligt motiv i skandinavisk folklore, der strækker sig tilbage til middelalderen, hvis ikke længere. Forfatteren hævder, at folkloreberetninger om at spise en hvid slange symbolsk svarer til initiering. Forskellige tekster forklarer og legitimerer, hvordan visse personer opnår evner som visdom, synskhed og evnen til at forstå fugles eller andre dyrs sprog. Dette motiv udviser kontinuitet gennem tid og rum og fortolkningens gyldighed afhænger ikke af, at de handlinger reelt har fundet sted som et egentligt ritual, især eftersom sådanne historier i det 19. århundrede legitimerede disse menneskers position i samfundet som ‘kloge folk’.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"81 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"83477723","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: There are very few sources, other than material remains and spatial arrangements revealed by archaeological excavation, that can give modern researchers access to the thought-world of pre-Christian Scandinavian religion. Some skaldic poetry presumed to have been composed before the Conversion may offer a window onto this thought-world. This article investigates how a single kenning from a stanza composed by the tenth-century Icelander Egill Skallagrímsson conceptualised the relationship between the dominant Viking-Age deity Óðinn and the conduct of religious ritual. RESUME: Der findes meget få kilder, bortset fra materiel kultur og spatiale organiseringer afdækket gennem arkæologiske udgravning, der kan give moderne forskere adgang til førkristen nordisk religions tankeverden. Nogle skjaldedigte, som antages at være komponeret før konverteringen til Kristendom, kan give et indblik i denne tankeverden. Denne artikel undersøger hvordan en enkelt kenning fra en strofe komponeret af islændingen Egill Skallagrímsson i det tiende århundrede konceptualiserer forholdet mellem den dominerende vikingetidsguddom, Óðinn, og udførelsen af religiøse ritualer
{"title":"‘The flowing-haired friend of the fire of altars’","authors":"Margaret Clunies Ross","doi":"10.7146/rt.v74i.132115","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132115","url":null,"abstract":"ABSTRACT: There are very few sources, other than material remains and spatial arrangements revealed by archaeological excavation, that can give modern researchers access to the thought-world of pre-Christian Scandinavian religion. Some skaldic poetry presumed to have been composed before the Conversion may offer a window onto this thought-world. This article investigates how a single kenning from a stanza composed by the tenth-century Icelander Egill Skallagrímsson conceptualised the relationship between the dominant Viking-Age deity Óðinn and the conduct of religious ritual. \u0000RESUME: Der findes meget få kilder, bortset fra materiel kultur og spatiale organiseringer afdækket gennem arkæologiske udgravning, der kan give moderne forskere adgang til førkristen nordisk religions tankeverden. Nogle skjaldedigte, som antages at være komponeret før konverteringen til Kristendom, kan give et indblik i denne tankeverden. Denne artikel undersøger hvordan en enkelt kenning fra en strofe komponeret af islændingen Egill Skallagrímsson i det tiende århundrede konceptualiserer forholdet mellem den dominerende vikingetidsguddom, Óðinn, og udførelsen af religiøse ritualer","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"17 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"75134602","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
SUMMARY: The contribution departs from the conceptual dilemma between ‘primary religions’ and ‘archaic religions’ relative to the trifunctional paradigm of Dumézil. Jens Peter Schjødt has shown that in the Scandivian triad of deities in Uppsala, the paradigm can be seen as abstract relations, but not through the individual gods. The trifunctional paradigm is present as an implicit inspiration, realized in an independent and original constellation. Similarly it is attempted to demonstrate the existence of the trifunctional paradigm in Mesopotamian religion, where the functions are even actually represented by deities. RESUME: Bidraget tager udgangspunkt i det begrebslige dilemma imellem ‘primære religioner’ og ‘arkaiske religioner’ i forhold til Dumézils trefunktionelle skema. Jens Peter Schjødt har vist, at i den norrøne gudetriade i Uppsala foreligger skemaet som abstrakte relationer, men ikke gennem de enkelte gude-skikkelser. Trefunktionsskemaet er til stede som en bagvedliggende inspiration, der realiseres som en selvstændig og original konstellation. På tilsvarende vis forsøges forekomsten af det trefunktionelle skema påvist i mesopotamisk religion hvor funktionerne endda faktisk repræsenteres af gudeskikkelser.
{"title":"Arkaisk religion, komparation, norrøn og mesopotamisk","authors":"Hans J. Lundager Jensen","doi":"10.7146/rt.v74i.132128","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132128","url":null,"abstract":"SUMMARY: The contribution departs from the conceptual dilemma between ‘primary religions’ and ‘archaic religions’ relative to the trifunctional paradigm of Dumézil. Jens Peter Schjødt has shown that in the Scandivian triad of deities in Uppsala, the paradigm can be seen as abstract relations, but not through the individual gods. The trifunctional paradigm is present as an implicit inspiration, realized in an independent and original constellation. Similarly it is attempted to demonstrate the existence of the trifunctional paradigm in Mesopotamian religion, where the functions are even actually represented by deities. \u0000RESUME: Bidraget tager udgangspunkt i det begrebslige dilemma imellem ‘primære religioner’ og ‘arkaiske religioner’ i forhold til Dumézils trefunktionelle skema. Jens Peter Schjødt har vist, at i den norrøne gudetriade i Uppsala foreligger skemaet som abstrakte relationer, men ikke gennem de enkelte gude-skikkelser. Trefunktionsskemaet er til stede som en bagvedliggende inspiration, der realiseres som en selvstændig og original konstellation. På tilsvarende vis forsøges forekomsten af det trefunktionelle skema påvist i mesopotamisk religion hvor funktionerne endda faktisk repræsenteres af gudeskikkelser.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"155 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"79807068","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: Which interpretive possibilities are associated with the study of historical texts? What is it that we hope to understand, and what is the real purpose of studying a dead religion? This includes a diachronic and a synchronous aspect: How do the historical and the comparative interact? Do we seek, without necessarily being aware of it, what we already know, in the historical text, or do we open ourselves up to the encounter with something foreign? The question also implies whether perception and language can be said to reflect each other, and not least which conditions the present sets for understanding the past. I take my point of departure in Foucault's understanding of history, involving related views of de Certeau, and set the archaeological and genealogical point of view against Gadamer's hermeneutic textual approach and Habermas' concept of rational reconstruction. The intention is to suggest a perspective that, firstly, acknowledges the necessity of interpretation and, secondly, allows the text's own Otherness to come to the fore. RESUME: Hvilke fortolkningsmuligheder knytter sig til studiet af historiske tekster? Hvad er det, vi håber på at forstå, og hvad er det egentlige formål med at studere en død religion? Dette omfatter et diakront og et synkront aspekt: Hvordan spiller det historiske og det komparative sammen? Søger vi, uden nødvendigvis at være bevidste om det, det, vi allerede kender, i den historiske tekst, eller stiller vi os åbne for mødet med noget fremmed? Spørgsmålet implicerer, hvorvidt forestilling og sprog kan siges at afspejle hinanden, og ikke mindst hvilke betingelser nutiden sætter for en forståelse af fortiden. Jeg tager udgangspunktet i Foucaults historieforståelse, under inddragelse af beslægtede synspunkter hos de Certeau, og stiller den arkæologiske og genealogiske synsvinkel op over for Gadamers hermeneutiske tekst-tilgang og Habermas’ begreb om rationel rekonstruktion. Hensigten er at åbne for et perspektiv, der på den ene side vedkender sig fortolkningens nødvendighed og på den anden side tillader tekstens egen Andethed at komme til orde.
摘要:历史文本研究中存在哪些解释可能性?我们希望理解的是什么?研究一个已死宗教的真正目的是什么?这包括历时性和同步性方面:历史和比较是如何相互作用的?我们是在没有意识到的情况下，在历史文本中寻找我们已经知道的东西，还是我们敞开心扉，与外来的东西相遇?这个问题还暗示了感知和语言是否可以说是相互反映的，尤其是现在为理解过去设置了哪些条件。我的出发点是福柯对历史的理解，包括德·塞托的相关观点，并将考古学和系谱学的观点与伽达默尔的解释学文本方法和哈贝马斯的理性重建概念相比较。其目的是提出一种观点，首先，承认解释的必要性，其次，允许文本自身的他者性脱颖而出。简历:你是否喜欢谈论一个更小的骑士，还是一个历史学家?你是否有过这样的经历?你是否有过这样的经历?你是否有过这样的经历?从同步性的角度分析:从历史的角度分析，从比较的角度分析。Sø蒙古包vi, uden nødvendigvis væ再保险bevidste om侦破,侦破,vi allerede kender,我窝historiske tekst,埃勒斯蒂勒vi os abne mø侦破地中海noget fremmed吗?sp ø rgsmatlet的含义是，在一个特定的环境中，如果一个人想要在一个特定的环境中获得一个特定的环境，那么就像一个人想要在一个特定的环境中获得一个特定的环境一样。在福柯的历史观中，他对理性的重构，在他对理性的重构中，他对理性的重构，他对理性的重构，他对理性的重构，他对理性的重构，他对理性的重构，他对理性的重构，他对理性的重构。Hensigten er在abne perspektiv, der pa窝烯侧vedkender团体fortolkningens nødvendighed og pa窝,然后一边tillader tekstens egen Andethed到直到订货单。
{"title":"Det Andet, Det Samme og Den Historiske tekst","authors":"Lars Albinus","doi":"10.7146/rt.v74i.132134","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132134","url":null,"abstract":"ABSTRACT: Which interpretive possibilities are associated with the study of historical texts? What is it that we hope to understand, and what is the real purpose of studying a dead religion? This includes a diachronic and a synchronous aspect: How do the historical and the comparative interact? Do we seek, without necessarily being aware of it, what we already know, in the historical text, or do we open ourselves up to the encounter with something foreign? The question also implies whether perception and language can be said to reflect each other, and not least which conditions the present sets for understanding the past. I take my point of departure in Foucault's understanding of history, involving related views of de Certeau, and set the archaeological and genealogical point of view against Gadamer's hermeneutic textual approach and Habermas' concept of rational reconstruction. The intention is to suggest a perspective that, firstly, acknowledges the necessity of interpretation and, secondly, allows the text's own Otherness to come to the fore. \u0000RESUME: Hvilke fortolkningsmuligheder knytter sig til studiet af historiske tekster? Hvad er det, vi håber på at forstå, og hvad er det egentlige formål med at studere en død religion? Dette omfatter et diakront og et synkront aspekt: Hvordan spiller det historiske og det komparative sammen? Søger vi, uden nødvendigvis at være bevidste om det, det, vi allerede kender, i den historiske tekst, eller stiller vi os åbne for mødet med noget fremmed? Spørgsmålet implicerer, hvorvidt forestilling og sprog kan siges at afspejle hinanden, og ikke mindst hvilke betingelser nutiden sætter for en forståelse af fortiden. Jeg tager udgangspunktet i Foucaults historieforståelse, under inddragelse af beslægtede synspunkter hos de Certeau, og stiller den arkæologiske og genealogiske synsvinkel op over for Gadamers hermeneutiske tekst-tilgang og Habermas’ begreb om rationel rekonstruktion. Hensigten er at åbne for et perspektiv, der på den ene side vedkender sig fortolkningens nødvendighed og på den anden side tillader tekstens egen Andethed at komme til orde.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"125 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"85258443","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: Previous studies of the dísir have tended to focus on either their links with fertility or use of the term to designate a wide range of supranatural female figures. This study reassesses the textual evidence for the nature of these beings, applying Jens Peter Schjødt’s notion of “discourse” to argue that we should not be searching for a single coherent category of beings. Rather, it argues, our sources depict three semidistinct “dísir” discourses: a group of prosperity-focused female figures with strong links to local landscapes worshipped during the late pagan Iron Age; the use of the signifier “dís” as a poetic synonym for a range of female figures in verse; and a medieval textual discourse of “martial dísir” construed on the basis of poetic texts, but which has no basis in pre-Christian religion. RESUME: Tidligere studier af diserne har haft en tendens til at fokusere enten på deres forbindelse til frugtbarhed eller på brugen af termen til at beskrive en bred vifte af overnaturlige kvindeskikkelser. Dette studier revurderer tekstgrundlaget for disse væseners natur og benytter Jens Peter Schjødts begreb ”diskurs” til at argumentere for, at der ikke er tale om én standardiseret kategori af væsener. I stedet argumenteres der for, at kilderne afslører tre mere eller mindre særskilte diskurser om ”dísir”: En gruppe kvindefigurer med fokus på velstand med stærke bånd til lokale landskaber, som blev dyrket i den sene jernalder; brugen af termen ”dís” som et poetisk synonym for diverse kvindeskikkelser i digte; og en middelalderlig tekstdiskurs omkring ”krigeriske dísir” konstrueret ud fra poetiske tekster, men uden understøttelse in førkristen religion.
摘要:以往对dísir的研究往往集中在它们与生育能力的联系上，或者使用该术语来指定各种超自然的女性形象。本研究重新评估了这些生物本质的文本证据，应用Jens Peter Schjødt的“话语”概念，认为我们不应该寻找单一连贯的生物类别。相反，它认为，我们的资料描述了三种半不同的“dísir”话语:一群以繁荣为中心的女性形象，与异教铁器时代晚期崇拜的当地景观有着密切的联系;使用能指“dís”作为诗歌中一系列女性形象的诗歌同义词;中世纪的“martial dísir”文本话语是在诗歌文本的基础上解释的，但在基督教之前的宗教中没有基础。简历:一名研究人员发现，他已经培养了两种动物，一种是野生动物，另一种是野生动物，另一种是野生动物，另一种是野生动物，另一种是野生动物。研究人员将“disse”与“æsener”的本质联系在一起，并将“diskurs”称为“diskurs”，这是一种争论，类似于将“disse”与“æsener”的标准分类进行比较。我stedet argumenteres der for, at kilderne afsler ører tre mere eller mindre særskilte diskurser om“dísir”:En gruppe kvindefigrer med fokus pvelstand med sæ rke b和til lokale landskaber, some blev dyrket I den sensenjernalder;Brugen after termen " dís " som et poetisk的同义词不同的kvindeskikkelser我的数字;即使是中年青年，他们也会把“krigeriske dísir”理解为“诗人”，而不是“诗人”，他们也会把“其他”理解为“宗教”。
{"title":"Distinguishing Discourses of the Dísir","authors":"L. Murphy","doi":"10.7146/rt.v74i.132109","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132109","url":null,"abstract":"ABSTRACT: Previous studies of the dísir have tended to focus on either their links with fertility or use of the term to designate a wide range of supranatural female figures. This study reassesses the textual evidence for the nature of these beings, applying Jens Peter Schjødt’s notion of “discourse” to argue that we should not be searching for a single coherent category of beings. Rather, it argues, our sources depict three semidistinct “dísir” discourses: a group of prosperity-focused female figures with strong links to local landscapes worshipped during the late pagan Iron Age; the use of the signifier “dís” as a poetic synonym for a range of female figures in verse; and a medieval textual discourse of “martial dísir” construed on the basis of poetic texts, but which has no basis in pre-Christian religion. \u0000RESUME: Tidligere studier af diserne har haft en tendens til at fokusere enten på deres forbindelse til frugtbarhed eller på brugen af termen til at beskrive en bred vifte af overnaturlige kvindeskikkelser. Dette studier revurderer tekstgrundlaget for disse væseners natur og benytter Jens Peter Schjødts begreb ”diskurs” til at argumentere for, at der ikke er tale om én standardiseret kategori af væsener. I stedet argumenteres der for, at kilderne afslører tre mere eller mindre særskilte diskurser om ”dísir”: En gruppe kvindefigurer med fokus på velstand med stærke bånd til lokale landskaber, som blev dyrket i den sene jernalder; brugen af termen ”dís” som et poetisk synonym for diverse kvindeskikkelser i digte; og en middelalderlig tekstdiskurs omkring ”krigeriske dísir” konstrueret ud fra poetiske tekster, men uden understøttelse in førkristen religion.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"31 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"88447708","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: The source value of Adam of Bremen’s description of the pre-Christian sacrificial ritual at Uppsala is hotly debated. Some scholars emphasize that it rests on the account of an eye-witness, others that it is a compilation of Christian stereotypes of pagan cult in general. The aim of the present study is to find out what derives from genuine sacrificial cult among the Svear and what is drawn from Christian polemics. A critical analysis of Adam’s text is presented, and the sparse information from other sources on Scandinavian ritual practices is discussed. However, the essential thing is to compare with sacrificial texts, especially inscriptions, from the religions of ancient Europe and western Asia. It is shown that some details in Adam’s description may derive from oral tradition by local informants. SAMMANDRAG Trovärdigheten i Adam av Bremens notiser om offerkulten i Gamla Uppsala är omdiskuterad. Omdömena varierar alltifrån ett ögonvittnes skildring till ett sammanplock av stereotyper om hednisk kult. Föreliggande studie granskar kritiskt innehållet i Adams notiser. Syftet är att skilja ut vad som bygger på autentisk tradition om svearnas offerpraxis och vad som utgör medeltida schabloner och kristen polemik. Uppgifter i andra källor om förkristen skandinavisk offerkult lyfts fram. Det väsentliga är dock jämförelsen med rituella texter från Europas och Västasiens gamla religioner, särskilt inskrifter. Det visar sig att vissa detaljer i Adams beskrivning kan bygga på muntlig tradition från tillförlitliga informanter.
摘要:《不来梅亚当》对乌普萨拉前基督教祭祀仪式的描述，其来源价值一直备受争议。一些学者强调，它是根据一个目击者的描述写成的，另一些学者则认为，它是基督教对异教的刻板印象的汇编。本研究的目的是找出什么是来自真正的献祭崇拜在Svear和什么是从基督教论战得出的。对亚当的文本进行了批判性分析，并讨论了来自其他来源的关于斯堪的纳维亚仪式实践的稀疏信息。然而，最重要的是与来自古代欧洲和西亚宗教的祭祀文本，特别是铭文进行比较。研究表明，亚当描述中的一些细节可能来自当地线人的口述传统。SAMMANDRAG Trovärdigheten i Adam和不来梅的通告者从offerkulten i Gamla Uppsala är omdiskuterad。Omdömena各种各样的所有因素，以及ögonvittnes技能的培养，仍然让人对自己有偏见。Föreliggande研究granskar kritiskt in neh，让我们来看看Adams notiser。Syftet är at skilja ut vand and svearnas solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutions solutionsupppgifter是andandkällor om förkristen skandinavisk提供了大量的升降机。Det väsentliga är dock jämförelsen med rituella texter framatn Europas och Västasiens gamla religoner, särskilt inskrifter。签证签字人:签证签字人:签证签字人:签证签字人:签证签字人:签证签字人:签证签字人:签证签字人:签证签字人:签证签字人:签证签字人
{"title":"The Sacrificial Festival at Uppsala","authors":"Anders Hultgård","doi":"10.7146/rt.v74i.132125","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132125","url":null,"abstract":"ABSTRACT: The source value of Adam of Bremen’s description of the pre-Christian sacrificial ritual at Uppsala is hotly debated. Some scholars emphasize that it rests on the account of an eye-witness, others that it is a compilation of Christian stereotypes of pagan cult in general. The aim of the present study is to find out what derives from genuine sacrificial cult among the Svear and what is drawn from Christian polemics. A critical analysis of Adam’s text is presented, and the sparse information from other sources on Scandinavian ritual practices is discussed. However, the essential thing is to compare with sacrificial texts, especially inscriptions, from the religions of ancient Europe and western Asia. It is shown that some details in Adam’s description may derive from oral tradition by local informants. \u0000SAMMANDRAG Trovärdigheten i Adam av Bremens notiser om offerkulten i Gamla Uppsala är omdiskuterad. Omdömena varierar alltifrån ett ögonvittnes skildring till ett sammanplock av stereotyper om hednisk kult. Föreliggande studie granskar kritiskt innehållet i Adams notiser. Syftet är att skilja ut vad som bygger på autentisk tradition om svearnas offerpraxis och vad som utgör medeltida schabloner och kristen polemik. Uppgifter i andra källor om förkristen skandinavisk offerkult lyfts fram. Det väsentliga är dock jämförelsen med rituella texter från Europas och Västasiens gamla religioner, särskilt inskrifter. Det visar sig att vissa detaljer i Adams beskrivning kan bygga på muntlig tradition från tillförlitliga informanter.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"88644547","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: The starting point for this paper is the enigmatic stanza 6 of the Norwegian skald Guthormr sindri's mid-900s poem Hákonardrápa. This stanza depicts the Norwegian king Hákon góði clashing his spears together over the heads of the fallen warriors after the battle of Avaldsnes. But why did he do it? And what did Hákon do when he "played" (lék) in front of his army before the Battle of Fitjar, as portrayed in Eyvindr Finnsson’s poem Hákonarmál? Roman sources, iconographic motifs from the migration period to the Viking age, as well as information in Old Norse literature, suggest that war dances, intimidating movements, as well as aggressive and incendiary gestures, cries and songs constituted an important aspect of warfare among Germanic and Scandinavian peoples. In this paper, it is suggested that Hákon's – to us – enigmatic performances in Hákonardrápa and Hákonarmál may be understandable within the framework of this martial context. RESUME: Utgångspunkten för denna artikel är en gåtfull strof (6) i den norske skalden Guthormr sindri’s dikt Hákonardrápa, från mitten av 900-talet. Strofen beskriver hur den norske kungen Hákon góði slog samman spjut över huvudena på de fallna krigare, som låg spridda över slagfältet efter slaget vid Avaldsnes. Varför gjorde han det? Och vad gjorde samme kung Hákon, när han enligt Eyvindr Finnsson’s poem Hákonarmál “lekte” (lék) framför sina krigare på slagfältet före slaget vid Fitjar? Romerska källor, ikonografiska motiv från folkvandringstid till vikingatid, liksom uppgifter i den norröna litteraturen, visar att krigsdanser, hotfulla rörelser samt aggressiva och eggande gester, utrop och sånger var viktiga inslag i krigsföringen bland de germanska och skandinaviska folken. I denna artikel föreslås att Hákon’s – för oss – gåtfulla handlingar i Hákonardrápa och Hákonarmál blir förståeliga inom ramen för denna militära kontext.
摘要:本文以挪威诗人辛德里(skald Guthormr sindri)在上世纪90年代中期创作的诗歌Hákonardrápa中神秘的第六节为切入点。这一节描写了挪威国王Hákon góði在Avaldsnes战役后用长矛在倒下的战士的头上碰撞。但他为什么要这么做呢?在艾文德·芬森(Eyvindr Finnsson)的诗Hákonarmál中，当Hákon在菲特哈尔战役(Battle of Fitjar)前在他的军队面前“玩耍”时，他做了什么?罗马的资料，从移民时期到维京时代的图像主题，以及古挪威文学中的信息表明，战争舞蹈，恐吓动作，以及侵略性和煽动性的手势，哭泣和歌曲构成了日耳曼和斯堪的纳维亚民族战争的一个重要方面。在本文中，我们认为Hákon在Hákonardrápa和Hákonarmál中对我们的神秘表现可以在这种军事语境的框架内理解。简历:utg ngspunkten för denna artikel är en gamattfull strof (6) i den norske skalden Guthormr sindri的dikt Hákonardrápa, frat和mitten为900-talet。Strofen beskriver hur den norske kungen Hákon góði slog samman spjut över huvudena ppvde fallna krigare，一些lalag spridda över slagfältet后渣和Avaldsnes。Varför gjorde han det?Och vad gjorde samme kung Hákon, när han enlight Eyvindr Finnsson的诗Hákonarmál“lekte”(lsamk) framför sina krigare ppvslagfältet före slaget vid Fitjar?Romerska källor, ikkonografiska动机fr n folkvandringstid till vikingatid, liksom upppgiter i den norröna文学文学，visar at krigsanser, hotfulla rörelser samt进取性，ikandandsanger, iktiga inslag, krigsföringen bland de germanska och skandinaviska folken。我denna artikel föreslås att Hákon 's - för oss - g tfulla handlingar I Hákonardrápa och Hákonarmál blir förståeliga inom ramen för denna militära kontext。
{"title":"What Did King Hákon góði Do before the Battle at Fitjar and after the Battle at Avaldsnes?","authors":"Andreas Nordberg","doi":"10.7146/rt.v74i.132100","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132100","url":null,"abstract":"ABSTRACT: The starting point for this paper is the enigmatic stanza 6 of the Norwegian skald Guthormr sindri's mid-900s poem Hákonardrápa. This stanza depicts the Norwegian king Hákon góði clashing his spears together over the heads of the fallen warriors after the battle of Avaldsnes. But why did he do it? And what did Hákon do when he \"played\" (lék) in front of his army before the Battle of Fitjar, as portrayed in Eyvindr Finnsson’s poem Hákonarmál? Roman sources, iconographic motifs from the migration period to the Viking age, as well as information in Old Norse literature, suggest that war dances, intimidating movements, as well as aggressive and incendiary gestures, cries and songs constituted an important aspect of warfare among Germanic and Scandinavian peoples. In this paper, it is suggested that Hákon's – to us – enigmatic performances in Hákonardrápa and Hákonarmál may be understandable within the framework of this martial context. \u0000RESUME: Utgångspunkten för denna artikel är en gåtfull strof (6) i den norske skalden Guthormr sindri’s dikt Hákonardrápa, från mitten av 900-talet. Strofen beskriver hur den norske kungen Hákon góði slog samman spjut över huvudena på de fallna krigare, som låg spridda över slagfältet efter slaget vid Avaldsnes. Varför gjorde han det? Och vad gjorde samme kung Hákon, när han enligt Eyvindr Finnsson’s poem Hákonarmál “lekte” (lék) framför sina krigare på slagfältet före slaget vid Fitjar? Romerska källor, ikonografiska motiv från folkvandringstid till vikingatid, liksom uppgifter i den norröna litteraturen, visar att krigsdanser, hotfulla rörelser samt aggressiva och eggande gester, utrop och sånger var viktiga inslag i krigsföringen bland de germanska och skandinaviska folken. I denna artikel föreslås att Hákon’s – för oss – gåtfulla handlingar i Hákonardrápa och Hákonarmál blir förståeliga inom ramen för denna militära kontext.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"106 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"88016189","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: The article presents a case study within the recent renaissance of folkloristic approaches to Old Norse-Icelandic religious history and saga literature. It undertakes a comparative analysis of medieval literary and recent local traditions about the burial of Ǫnundr Wooden-Foot, who was the great-grandfather of Grettir the Strong and an important character in the introductory chapters of Grettis saga. First, the article lays out the different accounts of Ǫnundr’s burial in medieval literature. Second, it contrasts the literary accounts with a broad range of more recent local traditions. Furthermore, it brings the physical topography of Ǫnundr’s alleged burial site into the discussion. The article then uses this ensemble of data to problematise issues such as the relative importance of chronological vs. geographical distance between a narrative and its alleged object, throwing new light on the relevance of recent local traditions for understanding medieval saga accounts. RESUME: Denne artikel præsenterer en case study inden for den folkloristiske tilgang til studiet af oldnordisk og oldislandsk religionshistorie og sagalitteratur. Den byder på en komparativ analyse af litterære middelalderkilder samt nyere, lokale traditioner om begravelsen af Ǫnundr Træfod, som var oldefar til Grettir den Stærke og en vigtig figur i de indledende kapitler af Grettis saga. Først fremstiller artiklen forskellige beretninger om Ǫnundrs begravelse ifølge middelalderlitteraturen. Derpå kontrasteres disse beretninger med en bred vifte af nyere, lokale traditioner. I tillæg diskuteres den konkrete topografi omkring Ǫnundrs påståede gravsted. Derpå bruger artiklen denne samling af data til at problematisere aspekter såsom den kronologiske kontra den geografiske afstand mellem fortællingen og dens genstand. Herved kastes der nyt lys på lokale traditioners relevans i forhold til vores forståelse af sagaberetninger fra middelalderen.
{"title":"The Grave Mound of a Saga Hero","authors":"M. Egeler","doi":"10.7146/rt.v74i.132135","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132135","url":null,"abstract":"ABSTRACT: The article presents a case study within the recent renaissance of folkloristic approaches to Old Norse-Icelandic religious history and saga literature. It undertakes a comparative analysis of medieval literary and recent local traditions about the burial of Ǫnundr Wooden-Foot, who was the great-grandfather of Grettir the Strong and an important character in the introductory chapters of Grettis saga. First, the article lays out the different accounts of Ǫnundr’s burial in medieval literature. Second, it contrasts the literary accounts with a broad range of more recent local traditions. Furthermore, it brings the physical topography of Ǫnundr’s alleged burial site into the discussion. The article then uses this ensemble of data to problematise issues such as the relative importance of chronological vs. geographical distance between a narrative and its alleged object, throwing new light on the relevance of recent local traditions for understanding medieval saga accounts. \u0000RESUME: Denne artikel præsenterer en case study inden for den folkloristiske tilgang til studiet af oldnordisk og oldislandsk religionshistorie og sagalitteratur. Den byder på en komparativ analyse af litterære middelalderkilder samt nyere, lokale traditioner om begravelsen af Ǫnundr Træfod, som var oldefar til Grettir den Stærke og en vigtig figur i de indledende kapitler af Grettis saga. Først fremstiller artiklen forskellige beretninger om Ǫnundrs begravelse ifølge middelalderlitteraturen. Derpå kontrasteres disse beretninger med en bred vifte af nyere, lokale traditioner. I tillæg diskuteres den konkrete topografi omkring Ǫnundrs påståede gravsted. Derpå bruger artiklen denne samling af data til at problematisere aspekter såsom den kronologiske kontra den geografiske afstand mellem fortællingen og dens genstand. Herved kastes der nyt lys på lokale traditioners relevans i forhold til vores forståelse af sagaberetninger fra middelalderen.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"45 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"76551461","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: Because of the problematic source situation in the pre-Christian North, it is often necessary to make us of what Jens Peter Schjødt has termed genetic comparisons, in order to better ones understanding of the religious tradition. In this article, one such historically related myth about the creation of the world through a ritual process in which an anthropomorphic being if transformed into the cosmos through an act of sacrifice, is anlalysed. This myth is known in the Old Norse material as the myth of the jǫtunn Ymir and in the Indian material as the myth of Puruṣa. It is the latter which, through the well-known hymn from the Ṛgveda, forms the basis of an analysis focussing on how this myth establishes a mode of sacrifice which connects the primeval cosmogony with the existence of gods and life of humans in a perspective which reaches into and beyond death. RESUME: Grundet den mangelfulde kildesituation til det førkristne Norden er det ofte nødvendigt at benytte sig af hvad Jens Peter Schjødt har kaldt genetiske komparationer, for at danne sig et bedre billede af den religiøse tradition. I denne artikel analyseres en sådan historisk beslægtet myte, nemlig myten om verdens skabelse gennem en rituel proces, hvor et antropomorft væsen gennem en offerhandling transformeres til kosmos. Denne myte kendes i det norrøne materiale som myten om jætten Ymir og i det indiske materiale som myten om Puruṣa. Det er sidstnævnte, der, gennem den kendte hymne i Ṛgveda, danner grundlag for en religionshistorisk analyse med fokus på, hvordan denne indiske myte indstifter en offertanke, der forbinder urtidens verdensskabelse med guders og menneskers liv og eksistens i et perspektiv, der rækker ud over og ind i døden.
摘要:为了更好地理解基督教之前的北方地区的宗教传统，我们常常需要对Jens Peter Schjødt所说的遗传比较进行研究。在这篇文章中，我们分析了一个与历史相关的神话，这个神话是通过一个仪式过程创造世界的，在这个仪式过程中，一个拟人化的人通过牺牲的行为变成了宇宙。这个神话在古挪威材料中被称为jǫtunn Ymir神话，在印度材料中被称为Puruṣa神话。正是后者，通过Ṛgveda中著名的赞美诗，形成了分析的基础，重点是这个神话如何建立一种献祭模式，这种模式将原始的宇宙演化与神的存在和人类的生活联系起来，从一个超越死亡的角度来看。简历:Grundet den mangelfulde kildesuation de ørkristne Norden是benytte sig of hvv的首席执行官，而Jens Peter Schjødt则是kaldt genetiske komparationer的首席执行官，因为他在宗教传统中扮演着重要角色。例如，denne文章分析甚至可以分析历史风险，例如，在仪式过程中，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析，从学生的角度分析。Denne myte kendes是由norrøne材料som myten om æ ætten Ymir提供的，它是由indiske材料som myten om Puruṣa。侦破er sidstnævnte、der gennem窝kendte hymne我Ṛgveda,丹纳grundlag en地中海religionshistorisk分析——pa, hvordan denne indiske myte indstifter offertanke, der forbinder urtidens verdensskabelse地中海guders og menneskers丽芙·og eksistens我et perspektiv der rækk ud og印第安纳州我dø窝。
{"title":"Puruṣa: Offer, kosmos, menneske","authors":"Mikael Aktor","doi":"10.7146/rt.v74i.132127","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132127","url":null,"abstract":"ABSTRACT: Because of the problematic source situation in the pre-Christian North, it is often necessary to make us of what Jens Peter Schjødt has termed genetic comparisons, in order to better ones understanding of the religious tradition. In this article, one such historically related myth about the creation of the world through a ritual process in which an anthropomorphic being if transformed into the cosmos through an act of sacrifice, is anlalysed. This myth is known in the Old Norse material as the myth of the jǫtunn Ymir and in the Indian material as the myth of Puruṣa. It is the latter which, through the well-known hymn from the Ṛgveda, forms the basis of an analysis focussing on how this myth establishes a mode of sacrifice which connects the primeval cosmogony with the existence of gods and life of humans in a perspective which reaches into and beyond death. \u0000RESUME: Grundet den mangelfulde kildesituation til det førkristne Norden er det ofte nødvendigt at benytte sig af hvad Jens Peter Schjødt har kaldt genetiske komparationer, for at danne sig et bedre billede af den religiøse tradition. I denne artikel analyseres en sådan historisk beslægtet myte, nemlig myten om verdens skabelse gennem en rituel proces, hvor et antropomorft væsen gennem en offerhandling transformeres til kosmos. Denne myte kendes i det norrøne materiale som myten om jætten Ymir og i det indiske materiale som myten om Puruṣa. Det er sidstnævnte, der, gennem den kendte hymne i Ṛgveda, danner grundlag for en religionshistorisk analyse med fokus på, hvordan denne indiske myte indstifter en offertanke, der forbinder urtidens verdensskabelse med guders og menneskers liv og eksistens i et perspektiv, der rækker ud over og ind i døden.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"10 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"73156342","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: No one shows much surprise at the many kennings referring to poetry and the mead of poetry that are found in the Old Norse corpus of poetry. There is, however, another group of rather puzzling kennings, which seem to have been taken mainly at face value, although they are based on a rather strange notion. These are the many kennings that refer to gold as the speech and/or sound of the jǫtnar. In this article, I present the idea that these gold-kennings are strongly associated with the idea of poetry as the highest, most precious, form of speech. RESUME: Ingen viser megen overraskelse over de mange kenninger som henviser til digtning og digtermjødet som findes i det norrøne digt-korpus. Men der findes en anden gruppe ret gådefulde kenninger, som synes hovedsageligt at være blevet taget bogstaveligt, skønt de er baseret på en temmelig sær idé. Det er de mange kenninger som henviser til guld som jætternes tale og/eller lyd. I dette bidrag fremfører jeg den idé at disse guldkenninger er meget tæt forbundet med ideen om digtekunst som den højeste og mest dyrebare form for tale.
{"title":"Golden Words","authors":"Ingunn Ásdísardóttir","doi":"10.7146/rt.v74i.132121","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132121","url":null,"abstract":"ABSTRACT: No one shows much surprise at the many kennings referring to poetry and the mead of poetry that are found in the Old Norse corpus of poetry. There is, however, another group of rather puzzling kennings, which seem to have been taken mainly at face value, although they are based on a rather strange notion. These are the many kennings that refer to gold as the speech and/or sound of the jǫtnar. In this article, I present the idea that these gold-kennings are strongly associated with the idea of poetry as the highest, most precious, form of speech. \u0000RESUME: Ingen viser megen overraskelse over de mange kenninger som henviser til digtning og digtermjødet som findes i det norrøne digt-korpus. Men der findes en anden gruppe ret gådefulde kenninger, som synes hovedsageligt at være blevet taget bogstaveligt, skønt de er baseret på en temmelig sær idé. Det er de mange kenninger som henviser til guld som jætternes tale og/eller lyd. I dette bidrag fremfører jeg den idé at disse guldkenninger er meget tæt forbundet med ideen om digtekunst som den højeste og mest dyrebare form for tale.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"82871660","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：