I denne artikel viser jeg mhp. en analyse af H.V. Kaalunds og J.Th. Lundbyes Fabler for Børn (1845), hvorledes dyr i 1800-tallet blev garanter for børns særstatus som naturlige og uskyldige. Jeg viser, hvorledes ‘barnlige’ evner som fantasi blev forudsætningen for tre typer af ‘genfortryllelse’ af de fremvoksende sociale domæner kernefamilien og nationalstaten samt den religiøse sfære. Jeg argumenterer for, at man bør opfatte disse genfortryllelser som systematiske bekræftelser af Philippe Descolas firefoldige ontologitypologi beskrevet i Beyond Nature and Culture (2013).
{"title":"“Den herligste Tidsfordriv”","authors":"Katrine Frøkjær Baunvig","doi":"10.7146/rt.v0i71.128373","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v0i71.128373","url":null,"abstract":"I denne artikel viser jeg mhp. en analyse af H.V. Kaalunds og J.Th. Lundbyes Fabler for Børn (1845), hvorledes dyr i 1800-tallet blev garanter for børns særstatus som naturlige og uskyldige. Jeg viser, hvorledes ‘barnlige’ evner som fantasi blev forudsætningen for tre typer af ‘genfortryllelse’ af de fremvoksende sociale domæner kernefamilien og nationalstaten samt den religiøse sfære. Jeg argumenterer for, at man bør opfatte disse genfortryllelser som systematiske bekræftelser af Philippe Descolas firefoldige ontologitypologi beskrevet i Beyond Nature and Culture (2013).","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"18 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"85227867","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Annmeldelser til RvT 71: Erika Wallander: Unity, Division and the Religious Mainstream in Sweden (Anne Lundahl Mauritsen) Tero Alstola: Judeans in Babylonia: A Study of Deportees in the Sixth and Fifth Centuries BCE (Frederik Poulsen) Iselin Frydenlund & Michael Jerryson: Buddhist-Muslim Relations in a Theravada World (Jørn Borup)
{"title":"Anmeldelser","authors":"Anne Lundahl Mauritsen, F. Poulsen, J. Borup","doi":"10.7146/rt.v0i71.128251","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v0i71.128251","url":null,"abstract":"Annmeldelser til RvT 71: \u0000Erika Wallander: Unity, Division and the Religious Mainstream in Sweden (Anne Lundahl Mauritsen) \u0000Tero Alstola: Judeans in Babylonia: A Study of Deportees in the Sixth and Fifth Centuries BCE (Frederik Poulsen) \u0000Iselin Frydenlund & Michael Jerryson: Buddhist-Muslim Relations in a Theravada World (Jørn Borup)","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"90 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"84535331","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I denne artikel viser jeg mhp. en analyse af H.V. Kaalunds og J.Th. Lundbyes Fabler for Børn (1845), hvorledes dyr i 1800-tallet blev garanter for børns særstatus som naturlige og uskyldige. Jeg viser, hvorledes ‘barnlige’ evner som fantasi blev forudsætningen for tre typer af ’genfortryllelse’ af de fremvoksne sociale domæner kernefamilien og nationalstaten samt den religiøse sfære. Jeg argumenterer for, at man bør opfatte disse genfortryllelser som systematiske bekræftelser af Philippe Descolas ontologitypologi beskrevet i Beyond Nature and Culture (2013).
{"title":"\"Den herligste Tidsfordriv\"","authors":"Katrine Frøkjær Baunvig","doi":"10.7146/rt.v0i71.127995","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v0i71.127995","url":null,"abstract":"I denne artikel viser jeg mhp. en analyse af H.V. Kaalunds og J.Th. Lundbyes Fabler for Børn (1845), hvorledes dyr i 1800-tallet blev garanter for børns særstatus som naturlige og uskyldige. Jeg viser, hvorledes ‘barnlige’ evner som fantasi blev forudsætningen for tre typer af ’genfortryllelse’ af de fremvoksne sociale domæner kernefamilien og nationalstaten samt den religiøse sfære. Jeg argumenterer for, at man bør opfatte disse genfortryllelser som systematiske bekræftelser af Philippe Descolas ontologitypologi beskrevet i Beyond Nature and Culture (2013).","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"108 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"81713298","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
SUMMARY: This article poses the question: Is phenomenology anthropocentric? In the first half, I show that both Husserl’s and Heidegger’s philosophy take their point departure in the relation between the human being and the world, but that they both also argue that their respective analysis transcends the horizon of anthropology by inquiring into meaning or being as such. I then distinguish between ontological, epistemological, and ethical anthropocentrism and argue that these forms of anthropocentrism do not necessarily imply each other. In the next half, I focus on Heidegger’s analysis of the animal. I argue that Heidegger’s philosophy is ontologically anthropocentric but neither epistemologically nor ethically anthropocentric. In opposition to posthumanism, my thesis is that the particular kind of ontological anthropocentrism that characterise Heidegger and phenomenology is a presupposition rather than an obstacle for the capacity for understanding and caring for other creatures. I call this position anthropoeccentrism. RESUME: Denne artikel stiller spørgsmålet: Er fænomenologien antropocentrisk? I den første halvdel viser jeg, at både Husserls og Heideggers filosofi ganske vist tager udgangspunkt i menneskets forhold til verden, men at de begge mener, at deres respektive analyser overskrider antropologiens spørgehorisont ved at spørge om mening eller væren som sådan. Dernæst skelner jeg mellem ontologisk, epistemologisk, og etisk antropocentrisme og argumenterer for, at disse former for antropocentrisme ikke nødvendigvis følger af hinanden. I den næste halvdel fokuserer jeg på Heideggers analyse af dyret. Jeg argumenterer for, at Heideggers filosofi er ontologisk antropocentrisk, men hverken epistemologisk eller etisk antropocentrisk. I modsætning til posthumanismen er min tese, at den særlige form for ontologisk antropocentrisme, der kendetegner Heidegger og fænomenologien, er en forudsætning snarere end en forhindring for evnen til at kunne forstå og drage omsorg for andre væsner. Denne position kalder jeg for antropoexcentrisme.
摘要:本文提出了一个问题:现象学是人类中心主义吗?在前半部分，我表明胡塞尔和海德格尔的哲学都以人与世界的关系为出发点，但他们也都认为他们各自的分析超越了人类学的视界，探讨了意义或存在本身。然后，我区分了本体论、认识论和伦理人类中心主义，并认为这些形式的人类中心主义并不一定相互暗示。在接下来的半部分，我将集中讨论海德格尔对动物的分析。我认为海德格尔的哲学在本体论上是人类中心主义，但在认识论上和伦理上都不是人类中心主义。与后人类主义相反，我的论点是，海德格尔和现象学特有的那种本体论人类中心主义是一种前提，而不是理解和关心其他生物的障碍。我把这种观点称为人类偏心论。简历:Denne artikel stiller spø rgsm let: Er fænomenologien antropocentrisk?我的研究对象是瑞典人，他的研究对象是德国人，他的研究对象是瑞典人，他的研究对象是瑞典人，他的研究对象是瑞典人，他的研究对象是瑞典人，他的研究对象是瑞典人，他的研究对象是瑞典人，他的研究对象是瑞典人。本体论，认识论，人类中心主义是人类中心主义的论证者，人类中心主义是人类中心主义的论证者，人类中心主义是人类中心主义的论证者，人类中心主义是人类中心主义的论证者。在海德格尔的分析中，我们发现了这一现象。作为论证者，在海德格尔的本体论人类中心主义中，人们认为认识论人类中心主义是人类中心主义。他认为后人文主义的ætning是人类中心主义的形式，海德格尔的ætning是人类中心主义的形式，海德格尔的ætning是人类中心主义的形式，海德格尔的ætning是人类中心主义的形式，尼采的ætning是人类中心主义的形式，尼采的ætning是人类中心主义的形式，尼采的ætning是人类中心主义的形式。Denne认为卡尔德耶格是人类极端主义。
{"title":"Fænomenologi og antropocentrisme","authors":"N. Knudsen","doi":"10.7146/rt.v0i71.128087","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v0i71.128087","url":null,"abstract":"SUMMARY: This article poses the question: Is phenomenology anthropocentric? In the first half, I show that both Husserl’s and Heidegger’s philosophy take their point departure in the relation between the human being and the world, but that they both also argue that their respective analysis transcends the horizon of anthropology by inquiring into meaning or being as such. I then distinguish between ontological, epistemological, and ethical anthropocentrism and argue that these forms of anthropocentrism do not necessarily imply each other. In the next half, I focus on Heidegger’s analysis of the animal. I argue that Heidegger’s philosophy is ontologically anthropocentric but neither epistemologically nor ethically anthropocentric. In opposition to posthumanism, my thesis is that the particular kind of ontological anthropocentrism that characterise Heidegger and phenomenology is a presupposition rather than an obstacle for the capacity for understanding and caring for other creatures. I call this position anthropoeccentrism. \u0000RESUME: Denne artikel stiller spørgsmålet: Er fænomenologien antropocentrisk? I den første halvdel viser jeg, at både Husserls og Heideggers filosofi ganske vist tager udgangspunkt i menneskets forhold til verden, men at de begge mener, at deres respektive analyser overskrider antropologiens spørgehorisont ved at spørge om mening eller væren som sådan. Dernæst skelner jeg mellem ontologisk, epistemologisk, og etisk antropocentrisme og argumenterer for, at disse former for antropocentrisme ikke nødvendigvis følger af hinanden. I den næste halvdel fokuserer jeg på Heideggers analyse af dyret. Jeg argumenterer for, at Heideggers filosofi er ontologisk antropocentrisk, men hverken epistemologisk eller etisk antropocentrisk. I modsætning til posthumanismen er min tese, at den særlige form for ontologisk antropocentrisme, der kendetegner Heidegger og fænomenologien, er en forudsætning snarere end en forhindring for evnen til at kunne forstå og drage omsorg for andre væsner. Denne position kalder jeg for antropoexcentrisme.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"14 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-07-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"85983719","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Anmeldelse af Peter Sloterdik, Den Himmel zum Sprechen bringen, Suhrkamp 2020
{"title":"Anmeldelse af Peter Sloterdijk, Den Himmel zum Sprechen bringen","authors":"Erik Sporon Fiedler","doi":"10.7146/rt.vi73.128029","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.vi73.128029","url":null,"abstract":"Anmeldelse af Peter Sloterdik, Den Himmel zum Sprechen bringen, Suhrkamp 2020","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"34 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-07-09","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"85659928","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Anmeldelse af Thomas Viggo Pedersen, Grundtvigs Kirke og det aristokratiske primtal. En drøm fra det tyvende århundrede (2020).
{"title":"Anmeldelse af Thomas Viggo Pedersen, Grundtvigs Kirke og det aristokratiske primtal. En drøm fra det tyvende århundrede","authors":"K. F. Baunvig","doi":"10.7146/rt.vi73.127996","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.vi73.127996","url":null,"abstract":"Anmeldelse af Thomas Viggo Pedersen, Grundtvigs Kirke og det aristokratiske primtal. En drøm fra det tyvende århundrede (2020).","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"23 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-07-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"89590658","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Forskning i irreligiøsitet (non-religion, sekularisering, ateisme etc.) vinder stadigt frem. Begrebet ‘det skandinaviske paradoks’ betegner det tilsyneladende modstridende faktum, at skandinaver forbliver medlemmer af deres nationale kirker, men i stadigt højere grad selv-identificerer som irreligiøse. Jeg introducerer til den hidtidige forskning begået i relation til henholdsvis irreligion og kulturreligion og argumenterer for, at vi mangler mere empiri for at kvalificere vores forståelse af disse fænomener. Jeg præsenterer derefter data fra en samling af 30 kvalitative interviews gennemført i Danmark som del af et forskningsprojekt, der delvist udbedrer manglen på data. Baseret på eksplorative analyser er det mit ønske at åbne for en debat omkring, hvordan vi opfatter og konceptualiserer irreligion, kristendom og kulturreligion i en moderne dansk kontekst. Jeg foreslår at vi, i stedet for at karakterisere individer ved hjælp af adskilte, fastforhandlede kategorier (som eksempelvis religiøs kontra irreligiøs), arbejder ud fra en forståelse af sådanne kategorier som mere dynamiske og kontekst-afhængige snarere end statiske og gensidigt udelukkende. Moderne tilgange til religion og irreligion har stadigt mere fokus på, hvordan (ir)religiøse identiteter, overbevisninger og praksisser er skiftende og situerede. Inspireret af disse tilgange argumenterer jeg for, at informanterne bevæger sig mellem forskellige identiteter afhængigt af, hvorvidt de eksempelvis udtrykker en individuel, irreligiøs identitet eller deltager i en kollektiv, kristen identitet og videre, at det er kombinationen af og muligheden for at oscillere mellem disse identiteter, vi kan betegne som kulturreligion og mere specifikt kulturkristendom i Danmark.
{"title":"Irreligiøsitet, kristendom og levet kulturreligion","authors":"Anne Lundahl Mauritsen","doi":"10.7146/RT.VI73.127161","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/RT.VI73.127161","url":null,"abstract":"Forskning i irreligiøsitet (non-religion, sekularisering, ateisme etc.) vinder stadigt frem. Begrebet ‘det skandinaviske paradoks’ betegner det tilsyneladende modstridende faktum, at skandinaver forbliver medlemmer af deres nationale kirker, men i stadigt højere grad selv-identificerer som irreligiøse. Jeg introducerer til den hidtidige forskning begået i relation til henholdsvis irreligion og kulturreligion og argumenterer for, at vi mangler mere empiri for at kvalificere vores forståelse af disse fænomener. Jeg præsenterer derefter data fra en samling af 30 kvalitative interviews gennemført i Danmark som del af et forskningsprojekt, der delvist udbedrer manglen på data. Baseret på eksplorative analyser er det mit ønske at åbne for en debat omkring, hvordan vi opfatter og konceptualiserer irreligion, kristendom og kulturreligion i en moderne dansk kontekst. Jeg foreslår at vi, i stedet for at karakterisere individer ved hjælp af adskilte, fastforhandlede kategorier (som eksempelvis religiøs kontra irreligiøs), arbejder ud fra en forståelse af sådanne kategorier som mere dynamiske og kontekst-afhængige snarere end statiske og gensidigt udelukkende. Moderne tilgange til religion og irreligion har stadigt mere fokus på, hvordan (ir)religiøse identiteter, overbevisninger og praksisser er skiftende og situerede. Inspireret af disse tilgange argumenterer jeg for, at informanterne bevæger sig mellem forskellige identiteter afhængigt af, hvorvidt de eksempelvis udtrykker en individuel, irreligiøs identitet eller deltager i en kollektiv, kristen identitet og videre, at det er kombinationen af og muligheden for at oscillere mellem disse identiteter, vi kan betegne som kulturreligion og mere specifikt kulturkristendom i Danmark.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"38 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"91045320","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Den bedst kendte danske amatørsportsmand i 1890’erne og med sit fitnessprogram Mit System fra 1904 verdensberømte danske hygiejniker, J.P. Müller, er præstesøn og teologisk skolet. I den tidlige modernitet er det svært gnidningsløst blot at aflægge sine religiøse følelser og overgive sig til den moderne verdensanskuelse. Begrebet ‘den dobbelte kristendom’ dækker over en tendens til, at kristent inspireret arvegods diffunderer uden for kirken og videreføres i moderne former. Via J.P. Müllers gymnastik og hygiejne tilbydes mennesker omkring år 1900 fortsat at udøve en askese og renselse, men nu ikke længere med henblik på frelse i det hinsidige, men på et sygdomsfrit og vitalt liv i det dennesidige med udsigt til at kunne blive mindst 150 år gamle. Helse bliver vejen til frelse.
{"title":"FRA FRELSE TIL HELSE","authors":"Hans Bonde","doi":"10.7146/RT.VI73.127162","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/RT.VI73.127162","url":null,"abstract":"Den bedst kendte danske amatørsportsmand i 1890’erne og med sit fitnessprogram Mit System fra 1904 verdensberømte danske hygiejniker, J.P. Müller, er præstesøn og teologisk skolet. I den tidlige modernitet er det svært gnidningsløst blot at aflægge sine religiøse følelser og overgive sig til den moderne verdensanskuelse. Begrebet ‘den dobbelte kristendom’ dækker over en tendens til, at kristent inspireret arvegods diffunderer uden for kirken og videreføres i moderne former. Via J.P. Müllers gymnastik og hygiejne tilbydes mennesker omkring år 1900 fortsat at udøve en askese og renselse, men nu ikke længere med henblik på frelse i det hinsidige, men på et sygdomsfrit og vitalt liv i det dennesidige med udsigt til at kunne blive mindst 150 år gamle. Helse bliver vejen til frelse.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"11 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"88402537","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ENGLISH SUMMARY: A presentation of Philippe Descola’s model of four ontol-ogies (animism, totemism, analogism, and naturalism) and six forms of attach-ment (gift, exchange, etc.) and an argument for their relevance for the academic study of religion. The four ontologies overlap partly with Robert Bellah’s stages of cultural-religious evolution: Animism and totemism dominate in tribal religions, analogism in archaic and post-axial religions, naturalism (or natura-culturalism) in the post-Christian modernity. DANSK RESUME: En præsentation af Philippe Descolas model over fire ontolo-gier (animisme, totemisme, analogisme og naturalisme) og seks relationsformer (gave, bytte m.m.) med argumentation for deres relevans for religionsvidenskaben. De fire ontologier relateres til Robert Bellahs religionshistoriske stadier: Animisme og totemisme dominerer i tribale religioner, analogisme i arkaiske og post-aksiale religioner og naturalisme i den post-kristne modernitet.
{"title":"Virkeligheder og religionshistorie: En introduktion til ontologier ifølge Philippe Descola","authors":"H. Jensen","doi":"10.7146/RT.V0I71.127008","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/RT.V0I71.127008","url":null,"abstract":" \u0000ENGLISH SUMMARY: A presentation of Philippe Descola’s model of four ontol-ogies (animism, totemism, analogism, and naturalism) and six forms of attach-ment (gift, exchange, etc.) and an argument for their relevance for the academic study of religion. The four ontologies overlap partly with Robert Bellah’s stages of cultural-religious evolution: Animism and totemism dominate in tribal religions, analogism in archaic and post-axial religions, naturalism (or natura-culturalism) in the post-Christian modernity. \u0000DANSK RESUME: En præsentation af Philippe Descolas model over fire ontolo-gier (animisme, totemisme, analogisme og naturalisme) og seks relationsformer (gave, bytte m.m.) med argumentation for deres relevans for religionsvidenskaben. De fire ontologier relateres til Robert Bellahs religionshistoriske stadier: Animisme og totemisme dominerer i tribale religioner, analogisme i arkaiske og post-aksiale religioner og naturalisme i den post-kristne modernitet. \u0000 ","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"29 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"74090758","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：