ABSTRACT: Much weight has been attached to the description of a pagan cult at Uppsala written about in Adam of Bremen’s Gesta Hammaburgensis Ecclesiae pontificum, although this description was already anachronistic by the time he wrote in the 1070s. Many scholars have tried to salvage some hard historical information both from Adam’s imaginative text and the even more fanciful information contained in the scholia to the text which were added later. Little attention, however, has been paid to the literary sources used by this well-read scholar who had a substantial library at his disposal, let alone oral sources. This paper tries to highlight the use Adam has made of a description about a cult at Lejre on Zealand in the Chronicon written by Thietmar of Merseburg three quarters of a century earlier. It also asks for the motivations behind those two descriptions. RESUME: Stor vægt er blevet tillagt beskrivelsen af en hedensk kult i Uppsala, der beskrives i Adam af Bremens Gesta Hammaburgensis Ecclesiae pontificum, selvom denne beskrivelse allerede var anakronistisk, da han skrev i 1070'erne. Mange forskere har forsøgt at redde nogle hårde historiske oplysninger ud af både Adams fantasifulde tekst og den endnu mere fantasifulde information indeholdt i scholia til teksten, som blev tilføjet senere. Der har dog været ringe opmærksomhed omkring de litterære kilder, der blev brugt af denne lærde mand, som havde et betydeligt bibliotek til rådighed samt mundtlige kilder. Denne artikel forsøger at fremhæve den brug, Adam har gjort af en beskrivelse af en kult ved Lejre på Sjælland i Chronicon skrevet af Thietmar fra Merseburg trekvart århundrede tidligere. Også motivationerne bag disse to beskrivelser undersøges.
摘要:《不来梅的亚当》中对乌普萨拉的异教崇拜的描述一直受到人们的重视，尽管这种描述在他写于20世纪70年代的时候已经过时了。许多学者试图从亚当的想象文本中，以及后来添加的经院书中包含的更加想象的信息中，抢救出一些确凿的历史信息。然而，很少有人注意到这位博学的学者所使用的文学资料，他有一个庞大的图书馆可供他使用，更不用说口头资料了。本文试图强调亚当在四分之三个世纪前由默瑟堡的蒂玛尔所写的编年史中对西兰岛勒jre的一个邪教的描述。它还询问了这两种描述背后的动机。简历:storv ægt er blevet tillagt beskrivelsen en hedensk kult i Uppsala, der beskrives i Adam at Bremens Gesta hamaburgensis Ecclesiae pontificum, seldenne beskrivelse allerede var anakronistisk, da han skrev i 1070'erne。管理管理人员的工作包括:管理管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员、管理人员等。这条狗叫væ rret ringe ærksomhed omkring de litteræ rrde kilder，这条狗叫æ rrde kilder，这条狗叫æ rrde kilder，这条狗叫æ rrde kilder，这条狗叫æ rrde kilder，这条狗叫æ rrde kilder，这条狗叫æ rrde kilder。Denne artikel for øger at freremh æve den brug, Adam hajort at en beskrivelse at en kult, Lejre ælland i Chronicon skrevet at thetmar fra Merseburg trekvart, r一百titiligere。从设计动机上看，这是一种将包袋设计成贴身内衣的方法。
{"title":"The Sanctuaries in Uppsala and Lejre and their Literary Antecedents","authors":"Rudolf Simek","doi":"10.7146/rt.v74i.132104","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132104","url":null,"abstract":"ABSTRACT: Much weight has been attached to the description of a pagan cult at Uppsala written about in Adam of Bremen’s Gesta Hammaburgensis Ecclesiae pontificum, although this description was already anachronistic by the time he wrote in the 1070s. Many scholars have tried to salvage some hard historical information both from Adam’s imaginative text and the even more fanciful information contained in the scholia to the text which were added later. Little attention, however, has been paid to the literary sources used by this well-read scholar who had a substantial library at his disposal, let alone oral sources. This paper tries to highlight the use Adam has made of a description about a cult at Lejre on Zealand in the Chronicon written by Thietmar of Merseburg three quarters of a century earlier. It also asks for the motivations behind those two descriptions. \u0000RESUME: Stor vægt er blevet tillagt beskrivelsen af en hedensk kult i Uppsala, der beskrives i Adam af Bremens Gesta Hammaburgensis Ecclesiae pontificum, selvom denne beskrivelse allerede var anakronistisk, da han skrev i 1070'erne. Mange forskere har forsøgt at redde nogle hårde historiske oplysninger ud af både Adams fantasifulde tekst og den endnu mere fantasifulde information indeholdt i scholia til teksten, som blev tilføjet senere. Der har dog været ringe opmærksomhed omkring de litterære kilder, der blev brugt af denne lærde mand, som havde et betydeligt bibliotek til rådighed samt mundtlige kilder. Denne artikel forsøger at fremhæve den brug, Adam har gjort af en beskrivelse af en kult ved Lejre på Sjælland i Chronicon skrevet af Thietmar fra Merseburg trekvart århundrede tidligere. Også motivationerne bag disse to beskrivelser undersøges.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"86703586","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
SUMMARY: This article applies the initiation model, developed by Jens Peter Schjødtas a tool to identify themes of initiation in Old Norse myths, to the prose introductionof the eddic poem Grímnismál. After having introduced Schjødt’s initiation model, thearticle contextualises the prose introduction within the themes of the myth found in thepoem; then, it applies the initiation model to the prose text’s figures of Geirrøðr andAgnarr; and, lastly, it focusses on the cunning role of Frigg in the prose. This leads tothe suggestion that the myth that frames Grímnismál may be a story aboutcontextualizing war and warrior ways in a society of peace, with initiation as an idealtool of 'civilizing' the ruling powers. RESUME: Denne artikel anvender initiationsmodellen, udviklet af Jens Peter Schjødtsom et værktøj til at identificere initiationstematikker i norrøne myter, påprosaintroduktionen af eddadigtet Grímnismál. Efter at have introduceret Schjødtsinitiationsmodel, kontekstualiserer artiklen prosaintroduktionen inden for de mytisketemaer, der findes i digtet, dernæst anvender den initiationsmodellen på prosatekstensfigurer Geirrøðr og Agnarr og slutteligt fokuserer den på Friggs listige rolle i teksten.Dette leder til forslaget, at myten, der omrammer Grímnismál, kan være en fortællingom at kontekstualisere krig og krigeres adfærd i et samfund bygget på fred medinitiation som et ideelt værktøj til at ‘civilisere’ de herskende magter.
摘要:本文将Jens Peter schj ø das开发的起始模型(一种识别古挪威神话中起始主题的工具)应用于史诗Grímnismál的散文介绍。在介绍了施约德的启蒙模式之后，文章将散文的引言置于诗中神话主题的语境中;然后，将起始模型应用于吉尔øðr和阿格纳尔的散文文本形象;最后，它着重于弗里格在散文中狡猾的角色。这让人联想到，构建Grímnismál的神话可能是一个关于和平社会中战争和战士方式的背景故事，启蒙是一种“教化”统治力量的理想工具。简历:Denne artikel和vender initiationsmodellen, Jens Peter Schjødtsom et værktøj ø til at identiere initiationsystematikker i norrøne myter, pappaintroduktionen at eddadigtet Grímnismál。在此之后，他们分别介绍了schj ø ø dtstiationsmodel, kontek ø ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn ø sdn。在myten, der omrammer Grímnismál，在kontekstualisere krig ø krigeres和ærd i et samfund在kontekstualisere krig ø krigeres和ærd i et samfund在kontekstualisere krig ø krigeres和ærd i et samfund在' civilisere ' de herskende magter。
{"title":"Frigg’s Cunning","authors":"Henning Haglskær Kure","doi":"10.7146/rt.v74i.132096","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132096","url":null,"abstract":"SUMMARY: This article applies the initiation model, developed by Jens Peter Schjødtas a tool to identify themes of initiation in Old Norse myths, to the prose introductionof the eddic poem Grímnismál. After having introduced Schjødt’s initiation model, thearticle contextualises the prose introduction within the themes of the myth found in thepoem; then, it applies the initiation model to the prose text’s figures of Geirrøðr andAgnarr; and, lastly, it focusses on the cunning role of Frigg in the prose. This leads tothe suggestion that the myth that frames Grímnismál may be a story aboutcontextualizing war and warrior ways in a society of peace, with initiation as an idealtool of 'civilizing' the ruling powers. \u0000RESUME: Denne artikel anvender initiationsmodellen, udviklet af Jens Peter Schjødtsom et værktøj til at identificere initiationstematikker i norrøne myter, påprosaintroduktionen af eddadigtet Grímnismál. Efter at have introduceret Schjødtsinitiationsmodel, kontekstualiserer artiklen prosaintroduktionen inden for de mytisketemaer, der findes i digtet, dernæst anvender den initiationsmodellen på prosatekstensfigurer Geirrøðr og Agnarr og slutteligt fokuserer den på Friggs listige rolle i teksten.Dette leder til forslaget, at myten, der omrammer Grímnismál, kan være en fortællingom at kontekstualisere krig og krigeres adfærd i et samfund bygget på fred medinitiation som et ideelt værktøj til at ‘civilisere’ de herskende magter.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"75548783","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: The article discusses some werewolf motifs in Swedish ballads, which tell of shapeshifters of ambiguous character that change between a human and a non-human body, dwell in spaces on the fringe of the human world, and have potential to intrude into the world of humans. Some of them represent a harsh untamed wilderness, others dangers, threats, or misbehaviour inside the human community. All religious imaginaries have fantastic things to tell: myths from before time, truths about the present, and hopes for the future. But no worldview can move beyond a recognizable everyday world, and the problems presented must be relevant. Did people believe in the content of the supernatural ballads? We should rather ask whether people were able to mirror their lives and nightmares in them. SAMMANDRAG: Artikeln diskuterar framställningen av varulvar de framträder i några svenska ballader. Dessa förmedlar bilder av varelser med tvetydig karaktär och som kan skifta mellan mänsklig och icke-mänsklig kropp, uppehålla sig på gränsen mellan det djuriska och mänskliga och med potential att tränga långt in i människornas värld. Några av dem representerar det otämjt vilda, andra faror, hot och missgärningar i den mänskliga gemenskapen. Alla religiösa bildvärldar har fantastiska saker att förmedla: myter från före tidens gryning, sanningar om det nuvarande och hopp om framtiden. Men ingen världsbild kan röra sig bortom det vardagligt gripbara och problemen som formuleras måste vara relevanta. Trodde människor verkligen på de övernaturliga tematikerna i balladerna? Vi kanske hellre ska fråga om de kunde spegla sina liv och mardrömmar i dem.
摘要:本文讨论了瑞典民歌中的狼人主题，这些主题讲述了性格模糊的变形人在人类和非人类的身体之间转换，居住在人类世界的边缘空间，并有可能侵入人类世界。其中一些代表了严酷的荒野，另一些代表了人类社会中的危险、威胁或不当行为。所有的宗教想象都有奇妙的东西要讲:以前的神话，关于现在的真相，以及对未来的希望。但是，任何世界观都不能超越可识别的日常世界，所呈现的问题必须是相关的。人们相信这些超自然歌谣的内容吗?我们更应该问的是，人们是否能够在他们身上反映出他们的生活和噩梦。SAMMANDRAG: Artikeln diskuterar framställningen av varulvar de framträder i namatgra svenska ballader。Dessa förmedlar bilder av varelser med tvetydig karaktär och som kan skifta mellan mänsklig och icke-mänsklig kropp, uppehlatla sig paten gränsen mellan det djuriska och mänskliga och med potential att tränga l ngt in i människornas värld。namatgra代表det otämjt vilda, andra faror, hot och missgärningar i den mänskliga gemenskapen。所有的religiösa bildvärldar都有一个奇妙的故事，在förmedla:我的孩子们笑着，笑着，笑着，笑着，笑着，笑着，跳着。男性ingen världsbild kan röra sign bottom det vardagligt gripbara这些问题与某些公式的masuste vara相关。Trodde människor verkligen ppvde övernaturliga tematikerna i balladerna?Vi kanske helre ska frauga om de kunde spegla sina liv . mardrömmar i dem。
{"title":"Transforming, Transgressing and Terrorizing","authors":"C. Raudvere","doi":"10.7146/rt.v74i.132137","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132137","url":null,"abstract":"ABSTRACT: The article discusses some werewolf motifs in Swedish ballads, which tell of shapeshifters of ambiguous character that change between a human and a non-human body, dwell in spaces on the fringe of the human world, and have potential to intrude into the world of humans. Some of them represent a harsh untamed wilderness, others dangers, threats, or misbehaviour inside the human community. All religious imaginaries have fantastic things to tell: myths from before time, truths about the present, and hopes for the future. But no worldview can move beyond a recognizable everyday world, and the problems presented must be relevant. Did people believe in the content of the supernatural ballads? We should rather ask whether people were able to mirror their lives and nightmares in them. \u0000SAMMANDRAG: Artikeln diskuterar framställningen av varulvar de framträder i några svenska ballader. Dessa förmedlar bilder av varelser med tvetydig karaktär och som kan skifta mellan mänsklig och icke-mänsklig kropp, uppehålla sig på gränsen mellan det djuriska och mänskliga och med potential att tränga långt in i människornas värld. Några av dem representerar det otämjt vilda, andra faror, hot och missgärningar i den mänskliga gemenskapen. Alla religiösa bildvärldar har fantastiska saker att förmedla: myter från före tidens gryning, sanningar om det nuvarande och hopp om framtiden. Men ingen världsbild kan röra sig bortom det vardagligt gripbara och problemen som formuleras måste vara relevanta. Trodde människor verkligen på de övernaturliga tematikerna i balladerna? Vi kanske hellre ska fråga om de kunde spegla sina liv och mardrömmar i dem.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"84731455","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: In 1992, Jens Peter Schjødt wrote a very informative article in Religionsvidenskabeligt Tidsskrift on the structure and classification of rituals. The article introduces to some of the basic features of rites of passage and also gives suggestions to how these can be classified into different types. A focal point in this connection is to understand the ritual as either direct or indirect communication respectively, and its presumed efficacy. Here it is particularly important to look at the “before” and the “after” of the ritual. From my point of view, the article is a really good starting point for introducing the meaning(s) of rituals to students, especially with a few additions. The aim of the present article is firstly to give a systematic overview of JPS’ main arguments with a few additional comments, secondly to broaden out the communicative perspective. This is partly done with the addition of Roy Rappaports differentiation between auto- and allo-communication and my own suggested category called exterioris communication. RESUME: I 1992 skrev Jens Peter Schjødt en meget oplysende artikel om ritualstruktur og ritualklassifikation i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift. I artiklen introduceres læseren ikke kun for nogle af de grundlæggende træk ved overgangsritualer, men også for forslag til, hvordan disse kan klassificeres i forskellige typer. Et centralt omdrejningspunkt er, at se på ritualet som henholdsvis indirekte og direkte kommunikation og på dets tillagte effikacitet. Her er det særligt interessant at se på ritualets før- og efter. Fra min synsvinkel er artiklen rigtig god at bruge når ritualet og dets forskellige betydninger skal introduceres for nye studerende. Dog gerne med et par enkelte tilføjelser. Målet med nærværende artikel er først at give en systematisk fremstilling af JPS' hovedpointer, tilknyttet et par forslag til uddybning, derefter at brede det kommunikative perspektiv ud. Det gøres bl.a. ved inddragelse af Roy Rappaports skelnen imellem autoog allo-kommunikation og min egen tilføjelse, som jeg kalder exterioris-kommunikation.
摘要:1992年，Jens Peter Schjødt在《religionsvidenskablight Tidsskrift》上发表了一篇关于宗教仪式结构和分类的文章。本文介绍了成人礼的一些基本特征，并对成人礼的类型划分提出了建议。这方面的一个重点是分别将仪式理解为直接或间接的交流，以及其假定的功效。在这里，特别重要的是看一下仪式的“前”和“后”。在我看来，这篇文章是向学生介绍仪式意义的一个很好的起点，特别是有一些补充。本文的目的首先是对JPS的主要论点进行系统的概述，并提出一些额外的评论，其次是拓宽交际视角。这在一定程度上是通过Roy rappaport对自动交流和非自动交流的区分以及我自己提出的称为外部交流的分类来完成的。简历:1992年，skrev Jens Peter Schjødt在《religionsvidenskablight Tidsskrift》上发表了一篇关于仪式结构和仪式分类的文章。本文介绍了j æseren为nogle型，j æseren为grundde型，j æseren为overgangitaler, j æseren为矿渣型，j æseren为矿渣型，j æseren为矿渣型，j æseren为矿渣型，j æseren为矿渣型，j æseren为矿渣型。在中央通信系统中，一些人的通信方式是间接的，而另一些人的通信方式是直接的，从而提高了效率。她的名字叫“æ rlight”，她的名字叫“æ rlight”，她的名字叫“æ rlight”。Fra min synsvinkel在bruge nnat仪式中为新学生提供了技能培训和技能介绍。狗的基因会导致狗的基因变异。本文首先从JPS的视角出发，给出了一种系统的分析方法，并对JPS的视角进行了分析，对JPS的视角进行了分析，对JPS的视角进行了分析。Det gøres b .a.;在Roy rappaport的研究中，作者提出了一种基于外部交流的自我交流方式，一种基于外部交流的自我交流方式。
{"title":"Ritualstruktur og ritualklassifikation 2.0","authors":"M. Q. Fibiger","doi":"10.7146/rt.v74i.132102","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132102","url":null,"abstract":"ABSTRACT: In 1992, Jens Peter Schjødt wrote a very informative article in Religionsvidenskabeligt Tidsskrift on the structure and classification of rituals. The article introduces to some of the basic features of rites of passage and also gives suggestions to how these can be classified into different types. A focal point in this connection is to understand the ritual as either direct or indirect communication respectively, and its presumed efficacy. Here it is particularly important to look at the “before” and the “after” of the ritual. From my point of view, the article is a really good starting point for introducing the meaning(s) of rituals to students, especially with a few additions. The aim of the present article is firstly to give a systematic overview of JPS’ main arguments with a few additional comments, secondly to broaden out the communicative perspective. This is partly done with the addition of Roy Rappaports differentiation between auto- and allo-communication and my own suggested category called exterioris communication. \u0000RESUME: I 1992 skrev Jens Peter Schjødt en meget oplysende artikel om ritualstruktur og ritualklassifikation i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift. I artiklen introduceres læseren ikke kun for nogle af de grundlæggende træk ved overgangsritualer, men også for forslag til, hvordan disse kan klassificeres i forskellige typer. Et centralt omdrejningspunkt er, at se på ritualet som henholdsvis indirekte og direkte kommunikation og på dets tillagte effikacitet. Her er det særligt interessant at se på ritualets før- og efter. Fra min synsvinkel er artiklen rigtig god at bruge når ritualet og dets forskellige betydninger skal introduceres for nye studerende. Dog gerne med et par enkelte tilføjelser. Målet med nærværende artikel er først at give en systematisk fremstilling af JPS' hovedpointer, tilknyttet et par forslag til uddybning, derefter at brede det kommunikative perspektiv ud. Det gøres bl.a. ved inddragelse af Roy Rappaports skelnen imellem autoog allo-kommunikation og min egen tilføjelse, som jeg kalder exterioris-kommunikation.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"88446302","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: In Ibn Fadlān’s account of the Rus funeral, the Indo-European symbolic triad can be recognised in the sacrifice of three pairs of creatures and in the three pairs of men positioned at the neck, arms, and feet of the woman being sacrificed in the tent on board the ship. I suggest looking at the people in the tent as a set of those who are losing power which is about to be transferred to the new king. The deaths of the six creatures in pairs and the dog mentioned along with them can be interpreted as the deaths by proxy of the six men and the senior woman in the tent. The death of the young slave woman is the death by proxy of the queen, and also has a non-human counterpart in the hen killed by the young woman. When the dead man is included, there are nine people in the tent. According to the Indo-European model I have proposed, these could be the important people in the society who corresponded to nine of the ten gods in the pantheon, and both gods and humans can be regarded as enacting roles in a drama. The unrepresented tenth god would be the god of death, and the inauguration of the new king who lights the funeral pyre would apparently have included the sacrifice of a young man or his proxy corresponding to this god. RESUME: I Ibn Fadlāns beretning om en Rūs-begravelse kan den indoeuropæiske triade ses i ofringen af tre par dyr og i de tre par mænd, der står ved halsen, armene og fødderne af den kvinde, der bliver ofret i teltet ombord på skibet. Mit forslag er, at personerne i teltet ses som dem, der mister den magt, som er i færd med at blive overført til den nye konge. De seks dyr, der bliver dræbt, samt den hund, der nævnes sammen med dem, kan opfattes som stedfortrædere for de seks mænd samt den ældre kvinde i teltet, der alle sammen ’dør’. Den unge trælkvindes død kan ses som substitut for dronningens død, og også denne død har en ikke-menneskelig pendant i den høne, som den unge kvinde dræber. Inkluderes den afdøde mand, er der ni personer i teltet. Ifølge den indoeuropæiske model, som jeg har fremsat, kunne disse være de vigtige personer i samfundet, som er modstykke til ni af panteonets ti guder, og både guder og mennesker kan 140 Emily Lyle ses som aktører i dramaet. Den ikke-repræsenterede tiende gud er dødsguden, og indsættelsen af den nye konge, som antænder ligbålet, ville have involveret ofringen af en ung mand eller hans stedfortræder som pendant til denne gud.
摘要:在伊本Fadlān对罗斯葬礼的描述中，印欧符号的三位一体可以从三对生物的牺牲和三对男人站在船上帐篷里被牺牲的女人的脖子、手臂和脚上得到识别。我建议把帐篷里的人看作是一群正在失去权力的人，他们即将被移交给新国王。这六个人的死亡以及与他们一起被提到的狗的死亡可以解释为帐篷里的六个男人和一个年长的女人的死亡。年轻女奴的死亡是女王的代理死亡，也有一个非人类的对应物，即被年轻女子杀死的母鸡。如果把死者算在内，帐篷里一共有九个人。根据我提出的印欧模型，这些人可能是社会中的重要人物，他们对应于万神殿中10个神中的9个，神和人都可以被视为戏剧中的角色。没有代表的第十位神将是死神，新国王的就职典礼点燃了火葬堆，显然包括一个年轻人或他的代理人与这个神相对应的牺牲。简历:我Ibn Fadlāns从en Rūs-begravelse kan den indodoeurose æiske triade ses是在英国的一家私人公司，在英国的一家私人公司，在英国的一家私人公司，在英国的一家私人公司，在英国的一家私人公司，在英国的一家私人公司。我的朋友们，我的朋友们，我的朋友们，我的朋友们，我的朋友们，我的朋友们，我的朋友们，我的朋友们，我的朋友们，我的朋友们。De seks dyr, der bliver dræbt, samt den hund, der nævnes sammen med dem, kan opfes stedforter ædere for De seks mæ和samt den ældre kvinde i teltet, der le sammen ' dør '。Den unge trælkvindes død可以代替dronningens død，而Den unge dn ød可以代替dronningens død, Den unge dn ød可以代替droonningens død, som unge dn ød可以代替droonningens død, som unge dn ød可以代替droonningens død。在我看来，我是一个人，我是一个人。如果大咖咖是室内欧式风格的模特，有些小咖咖是室内欧式风格的模特，有些小咖咖是室内欧式风格的模特，有些小咖是室内欧式风格的模特，有些小咖是室内欧式风格的模特，有些小咖是室内欧式风格的模特，有些小咖是室内欧式风格的模特，有些小咖是室内欧式风格的模特，有些小咖是室内欧式风格的模特，有些小咖是室内欧式风格的模特。Den ikke-re æsenterede tiende gud ødsguden, og æ tersen at Den nye konge, some antæ tersen under ligb let，可能涉及到en enung和eller æ terede som pendant直到denne gud。
{"title":"Structures for the Transfer of Power in Ibn Fadlān’s Account of the Rus","authors":"E. Lyle","doi":"10.7146/rt.v74i.132099","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132099","url":null,"abstract":"ABSTRACT: In Ibn Fadlān’s account of the Rus funeral, the Indo-European symbolic triad can be recognised in the sacrifice of three pairs of creatures and in the three pairs of men positioned at the neck, arms, and feet of the woman being sacrificed in the tent on board the ship. I suggest looking at the people in the tent as a set of those who are losing power which is about to be transferred to the new king. The deaths of the six creatures in pairs and the dog mentioned along with them can be interpreted as the deaths by proxy of the six men and the senior woman in the tent. The death of the young slave woman is the death by proxy of the queen, and also has a non-human counterpart in the hen killed by the young woman. When the dead man is included, there are nine people in the tent. According to the Indo-European model I have proposed, these could be the important people in the society who corresponded to nine of the ten gods in the pantheon, and both gods and humans can be regarded as enacting roles in a drama. The unrepresented tenth god would be the god of death, and the inauguration of the new king who lights the funeral pyre would apparently have included the sacrifice of a young man or his proxy corresponding to this god. \u0000RESUME: I Ibn Fadlāns beretning om en Rūs-begravelse kan den indoeuropæiske triade ses i ofringen af tre par dyr og i de tre par mænd, der står ved halsen, armene og fødderne af den kvinde, der bliver ofret i teltet ombord på skibet. Mit forslag er, at personerne i teltet ses som dem, der mister den magt, som er i færd med at blive overført til den nye konge. De seks dyr, der bliver dræbt, samt den hund, der nævnes sammen med dem, kan opfattes som stedfortrædere for de seks mænd samt den ældre kvinde i teltet, der alle sammen ’dør’. Den unge trælkvindes død kan ses som substitut for dronningens død, og også denne død har en ikke-menneskelig pendant i den høne, som den unge kvinde dræber. Inkluderes den afdøde mand, er der ni personer i teltet. Ifølge den indoeuropæiske model, som jeg har fremsat, kunne disse være de vigtige personer i samfundet, som er modstykke til ni af panteonets ti guder, og både guder og mennesker kan 140 Emily Lyle ses som aktører i dramaet. Den ikke-repræsenterede tiende gud er dødsguden, og indsættelsen af den nye konge, som antænder ligbålet, ville have involveret ofringen af en ung mand eller hans stedfortræder som pendant til denne gud.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"83371084","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: Within Old Norse mythological narratives, the presence or absence of ritual establishes hierarchy. As exemplified in death ritual, ritual orders the two major classes of mythological beings, placing the Æsir (gods) above the jǫtnar (“giants”). In addition, the practice of ritual or ritual-like activity, resembling sacrifice, orders the class of the Æsir themselves, placing Óðinn above Þórr. RESUME: I de norrøne mytologiske narrativer etableres et hierarki igennem tilstedeværelsen og fraværet af ritualer. Dødsritualer er et eksempel på, at ritualer ordner de to store klasser af mytologiske væsner hierarkisk ved at placere aserne (guderne) over jætterne. Desuden rangeres aserne også hierarkisk indbyrdes igennem ritualer eller ritual-lignende aktiviteter, som minder om ofringer, idet Óðinn placeres over Þórr.
{"title":"Ritual and Hierarchy in Old Norse Mythology","authors":"John Lindow","doi":"10.7146/rt.v74i.132098","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132098","url":null,"abstract":"ABSTRACT: Within Old Norse mythological narratives, the presence or absence of ritual establishes hierarchy. As exemplified in death ritual, ritual orders the two major classes of mythological beings, placing the Æsir (gods) above the jǫtnar (“giants”). In addition, the practice of ritual or ritual-like activity, resembling sacrifice, orders the class of the Æsir themselves, placing Óðinn above Þórr. \u0000RESUME: I de norrøne mytologiske narrativer etableres et hierarki igennem tilstedeværelsen og fraværet af ritualer. Dødsritualer er et eksempel på, at ritualer ordner de to store klasser af mytologiske væsner hierarkisk ved at placere aserne (guderne) over jætterne. Desuden rangeres aserne også hierarkisk indbyrdes igennem ritualer eller ritual-lignende aktiviteter, som minder om ofringer, idet Óðinn placeres over Þórr.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"78788670","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: This article investigates two of three main ways outlined by Snorri Sturlusson in Gylfaginning in which Old Norse poets might refer to the earth in their poetry: By reference to the myth of the killing of Ymir as well as by reference to the immediate family of the goddess Jǫrð. By looking at the meaning of these references to the origins of the earth, the article investigates the underlying human ideas and reactions of these references. RESUME: Denne artikel undersøger to af tre hovedmåder skitseret af Snorri Sturlusson i Gylfaginning, hvorpå norrøne digtere kunne henvise til jorden i deres poesi: Gennem reference til myten om drabet på Ymir såvel som ved reference til gudinden Jǫrð’s nærmeste familie. Ved at se på betydningen af disse henvisninger til jordens oprindelse undersøger artiklen henvisningernes underliggende menneskelige ideer og reaktioner.
{"title":"The Earth as Body in Old Norse","authors":"J. Mckinnell","doi":"10.7146/rt.v74i.132122","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132122","url":null,"abstract":"ABSTRACT: This article investigates two of three main ways outlined by Snorri Sturlusson in Gylfaginning in which Old Norse poets might refer to the earth in their poetry: By reference to the myth of the killing of Ymir as well as by reference to the immediate family of the goddess Jǫrð. By looking at the meaning of these references to the origins of the earth, the article investigates the underlying human ideas and reactions of these references. \u0000RESUME: Denne artikel undersøger to af tre hovedmåder skitseret af Snorri Sturlusson i Gylfaginning, hvorpå norrøne digtere kunne henvise til jorden i deres poesi: Gennem reference til myten om drabet på Ymir såvel som ved reference til gudinden Jǫrð’s nærmeste familie. Ved at se på betydningen af disse henvisninger til jordens oprindelse undersøger artiklen henvisningernes underliggende menneskelige ideer og reaktioner.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"77227589","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: In the Poetic Edda, a multitude of understandings and ideas exist concerning the Otherworldly collective known as the álfar (Old Norse pl., sg. álfr). While the understandings are indeed many, they are not arbitrary. There seems to exist what Jens Peter Schjødt has termed a “semantic centre” for a number of “discourses” on the álfar. In this article, I will suggest various discourses of and construct a semantic centre for the álfar though an analysis of the stanzas of the Poetic Edda in which the álfar feature, supported when it is relevant by other Old Norse textual sources. I propose that constructing a semantic centre focusing on death and fertility, and thus viewing the álfar as chthonic beings, will help us make sense of the diversity in the discourses of the álfar in the eddic poems. RESUME: Der findes en mængde forestillinger i eddadigtningen om den gruppe andenverdensvæsner, der kendes under navnet álfar (norrønt pl., sg. álfr). Forestillingerne er mange, men de er ikke arbitrære. Der synes at eksistere hvad Jens Peter Schjødt kalder et “semantisk centrum” fra hvilket forskellige “diskurser” kan siges at udgå. I denne artikel vil jeg foreslå forskellige diskurser om og konstruere et semantisk centrum for álfar gennem en analyse af de eddastrofer, hvori álfar optræder. Jeg foreslår, at ved at konstruere et semantisk centrum forbundet med død og frugtbarhed og således forbinde álfar med det chthoniske, vil de forskelligartede diskurser om álfar i eddadigtningen give bedre mening.
摘要:在《诗性埃达》中，存在着许多关于超自然集体álfar(古挪威语pl.， sg.)的理解和思想。alfr)。虽然理解确实很多，但它们并不是武断的。在álfar上，似乎存在着Jens Peter Schjødt称之为“语义中心”的一些“话语”。在这篇文章中，我将通过对《诗性埃达》中álfar特征的各节的分析，提出álfar的各种话语，并为其构建一个语义中心，当它与其他古挪威文本来源相关时，就会得到支持。我建议构建一个关注死亡和生育的语义中心，从而将álfar视为民族存在，将有助于我们理解史诗中álfar话语的多样性。简历:Der findes en ængde foretillinger在den gruppe和enverdensvæsner, Der kendes under navnet álfar (norrønt pl.， sg)。alfr)。在管理方面，人们更喜欢仲裁。Jens Peter Schjødt kalder与“语义中心”的同义关系，以及与“讨论者”的同义关系。本文将基于语义中心(semantic center)的技术讨论器(link link)与语义中心(link link center)的技术讨论器(link link)结合在一起，用于álfar gennem的分析，以及álfar optræder。Jeg foreslater，在konstrstrere和语义中心为bundet det提供了一个框架框架框架，在álfar med det det chthoniske, vilde forskelligerdiskser在álfar为eddadingingen提供了一个框架框架。
{"title":"Beyond ‘ása ok álfa’","authors":"Simon Nygaard","doi":"10.7146/rt.v74i.132108","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132108","url":null,"abstract":"ABSTRACT: In the Poetic Edda, a multitude of understandings and ideas exist concerning the Otherworldly collective known as the álfar (Old Norse pl., sg. álfr). While the understandings are indeed many, they are not arbitrary. There seems to exist what Jens Peter Schjødt has termed a “semantic centre” for a number of “discourses” on the álfar. In this article, I will suggest various discourses of and construct a semantic centre for the álfar though an analysis of the stanzas of the Poetic Edda in which the álfar feature, supported when it is relevant by other Old Norse textual sources. I propose that constructing a semantic centre focusing on death and fertility, and thus viewing the álfar as chthonic beings, will help us make sense of the diversity in the discourses of the álfar in the eddic poems. \u0000RESUME: Der findes en mængde forestillinger i eddadigtningen om den gruppe andenverdensvæsner, der kendes under navnet álfar (norrønt pl., sg. álfr). Forestillingerne er mange, men de er ikke arbitrære. Der synes at eksistere hvad Jens Peter Schjødt kalder et “semantisk centrum” fra hvilket forskellige “diskurser” kan siges at udgå. I denne artikel vil jeg foreslå forskellige diskurser om og konstruere et semantisk centrum for álfar gennem en analyse af de eddastrofer, hvori álfar optræder. Jeg foreslår, at ved at konstruere et semantisk centrum forbundet med død og frugtbarhed og således forbinde álfar med det chthoniske, vil de forskelligartede diskurser om álfar i eddadigtningen give bedre mening.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"80539457","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: On those rare occasions when Old Norse religion and morality are set alongside one another, the notion of a non-Christian morality is typically dismissed or Old Norse religion is viewed as actively holding back moral progress. I seek to challenge that rough consensus by examining lausavísa 19 by Egill Skallagrímsson, a short poem that seems to directly link gods with punishing certain forms of conduct. I approach the text with three research questions in mind: 1) Were the gods perceived as being aware of and concerned with human actions? 2) What types of transgressions do they seem to care about? 3) What is their perceived efficacy? Through this process, I seek to improve the modern understanding of the extent to which Old Norse deities were perceived as sympathetic to particular moralities and responsive to abuses against their followers. RESUME: I de sjældne tilfælde, hvor forskere sammenstiller norrøn religion og moral, bliver begrebet om en ikke-kristen moral typisk afvist, eller også anføres det, at norrøn religion aktivt modvirkede moralske fremskridt. Jeg argumenterer imod denne konsensus, idet jeg undersøger lausavísa 19 af Egill Skallagrímsson, et kort digt, som synes direkte at forbinde guder med straf for bestemte typer adfærd. Jeg tilgår teksten på baggrund af tre forskningsspørgsmål: 1) Blev guderne opfattet som værende opmærksomme på og optagede af menneskers handlinger? 2) Hvilke typer overtrædelser forekommer de at være opmærksomme på? 3) Er der en opfattelse af, at guderne handler imod sådanne overtrædelser? Igennem denne analyse søger jeg at forbedre den moderne forståelse af, i hvor høj grad norrøne guder af deres dyrkere blev opfattet som værende sympatisk indstillede over for bestemte typer moralsk opførsel, og hvorvidt de reagerede på deres dyrkeres overtrædelser.
摘要:当古斯堪的纳维亚宗教和道德被放在一起时，非基督教道德的概念通常会被驳回，或者古斯堪的纳维亚宗教被视为积极阻碍道德进步。我试图通过研究Egill的lausavísa 19 Skallagrímsson来挑战这种粗略的共识，这是一首短诗，似乎直接将上帝与惩罚某些形式的行为联系起来。我带着三个研究问题来研究这篇文章:1)神是否被认为意识到并关心人类的行为?2)他们关心什么类型的违法行为?3)他们的感知效能是什么?通过这一过程，我试图提高现代对古斯堪的纳维亚诸神在多大程度上被视为同情特定道德，并对其追随者遭受的虐待作出反应的理解。个人简历:我是j.j.j æ lne tilfj ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde，我是j.j.s ælde。Jeg argumenterer imod denne konsensus, idet Jeg undersøger lausavísa 19 at Egill Skallagrímsson, et kort digt，一些synes直接用于最佳类型和ærd的绑定引导策略。Jeg tilgastr teksten ppvaggrund at tre forskningsspr ø rgsmamatl: 1) Blev guuderne opfattet som værende opmærksomme ppvog optagede at menneskers handlinger?2) Hvilke typer overtrædelser forekommer de at være opmærksomme ppref ?3)如果你想要得到一个更好的结果，那么你可以选择一个更好的方法。研究人员分析了瑞典瑞典人对现代瑞典人的看法，认为瑞典瑞典人对现代瑞典人的看法是，瑞典瑞典人对现代瑞典人的看法是，瑞典瑞典人对现代瑞典人的看法是，瑞典瑞典人对现代瑞典人的看法是，瑞典人对现代瑞典人的看法是，瑞典人对现代瑞典人的看法是，瑞典人对现代瑞典人的看法是。
{"title":"Religion in the Viking Age Moral Economy","authors":"D. Taggart","doi":"10.7146/rt.v74i.132114","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132114","url":null,"abstract":"ABSTRACT: On those rare occasions when Old Norse religion and morality are set alongside one another, the notion of a non-Christian morality is typically dismissed or Old Norse religion is viewed as actively holding back moral progress. I seek to challenge that rough consensus by examining lausavísa 19 by Egill Skallagrímsson, a short poem that seems to directly link gods with punishing certain forms of conduct. I approach the text with three research questions in mind: 1) Were the gods perceived as being aware of and concerned with human actions? 2) What types of transgressions do they seem to care about? 3) What is their perceived efficacy? Through this process, I seek to improve the modern understanding of the extent to which Old Norse deities were perceived as sympathetic to particular moralities and responsive to abuses against their followers. \u0000RESUME: I de sjældne tilfælde, hvor forskere sammenstiller norrøn religion og moral, bliver begrebet om en ikke-kristen moral typisk afvist, eller også anføres det, at norrøn religion aktivt modvirkede moralske fremskridt. Jeg argumenterer imod denne konsensus, idet jeg undersøger lausavísa 19 af Egill Skallagrímsson, et kort digt, som synes direkte at forbinde guder med straf for bestemte typer adfærd. Jeg tilgår teksten på baggrund af tre forskningsspørgsmål: 1) Blev guderne opfattet som værende opmærksomme på og optagede af menneskers handlinger? 2) Hvilke typer overtrædelser forekommer de at være opmærksomme på? 3) Er der en opfattelse af, at guderne handler imod sådanne overtrædelser? Igennem denne analyse søger jeg at forbedre den moderne forståelse af, i hvor høj grad norrøne guder af deres dyrkere blev opfattet som værende sympatisk indstillede over for bestemte typer moralsk opførsel, og hvorvidt de reagerede på deres dyrkeres overtrædelser.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"84096167","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Uffe Schjødt, Lauritz H. Petersen, L. M. Christensen, Sidsel Marie Bjerregaard, Christian Qvortrup
ABSTRACT: Inspired by the concept of Cultural Christianity, we investigate if something like Cultural Asatru exists in Denmark. A Cultural Asatru person may not believe in or worship the Old Norse gods, but may still identify with a pre-Christian heritage, believe that Danish values stem from Old Norse culture, and see Old Norse myths as original expressions of these values. We have used qualitative and quantitative methods to examine such beliefs and attitudes in 30 participants. The study was designed as a proof-of-concept study to evaluate whether cultural Asatru exists in Denmark, and if so, how this construct can be measured empirically. We find that national conservative Danes identify with Christian as well as Old Norse culture. The virtues of strength, courage, and vigor seem to be strongly associated with Old Norse heritage, while forgiveness, love, and compassion are associated with a Christian heritage. Gender equality, appreciation of nature, and the concept of Danishness appear to be associated more with Old Norse culture than with Christian culture. Strength and courage, which seem to express the essence of Old Norse culture, are heavily associated with the god Thor and the widespread wearing of Thor’s hammer pendants. RESUME: Vi undersøger danskernes forhold til oldnordisk kultur. Inspireret af begrebet kulturkristendom undersøger vi, om der også findes kulturasetro i Danmark. For at være kulturasetro behøver man hverken at tro på eller dyrke de hedenske guder. Til gengæld identificerer man sig med den oldnordiske kulturarv, anser danske værdier for at være oldnordiske og opfatter oldnordiske myter som oprindelige udtryk for disse værdier. Vi har undersøgt 30 deltageres forhold til oldnordisk kultur og mytologi ved hjælp af både kvalitative og kvantitative mål. Undersøgelsen er designet som et proof-of-concept studie, der i første omgang skal vurdere, om der overhovedet findes kulturasetro i Danmark. Vi finder i undersøgelsen, at nationalkonservative deltagere identificerer sig med både kristen og oldnordisk kultur. Generelt tilskrives værdier som styrke, mod og handlekraft en oldnordisk kultur, mens tilgivelse, kærlighed og barmhjertighed tilskrives en kristen kultur. Lighed mellem køn, naturglæde og selve begrebet danskhed forbindes i højere grad med oldnordisk kultur end med kristen kultur. Styrke og mod synes at udgøre selve essensen af oldnordisk kultur, og disse kerneværdier kædes sammen med guden Thor og med det at bære thorshammeren om halsen.
摘要:受“文化基督教”概念的启发，我们考察了丹麦是否存在类似“文化阿萨特鲁”的东西。一个文化Asatru人可能不相信或崇拜古挪威的神，但可能仍然认同前基督教遗产，相信丹麦的价值观源于古挪威文化，并将古挪威神话视为这些价值观的原始表达。我们使用了定性和定量的方法来检验30名参与者的这种信念和态度。本研究旨在作为一项概念验证研究，以评估丹麦是否存在文化Asatru，如果存在，如何通过经验来衡量这种结构。我们发现民族保守的丹麦人既认同基督教文化，也认同古斯堪的纳维亚文化。力量、勇气和活力的美德似乎与古斯堪的纳维亚人的传统密切相关，而宽恕、爱和同情则与基督教的传统有关。性别平等、对自然的欣赏和丹麦文化的概念似乎更多地与古斯堪的纳维亚文化联系在一起，而不是与基督教文化联系在一起。力量和勇气似乎表达了古挪威文化的精髓，与雷神托尔和广泛佩戴的雷神锤挂件密切相关。个人简历:我对古老的北欧文化有着深刻的理解。丹麦文化文学的灵感来源于丹麦文化文学。因为在这里，文化是一种文化，在这里，人是一种文化，在这里，人是一种文化。Til æ æld标识符为den oldnordiske kulturarv，回答danske væ nordiske为at være oldnordiske为opfat oldnordiske为disse værdier。我有大约30个deltageres，用于保留古老的北欧文化和神话，如jj ælp，在度量和度量度量方面。Undersøgelsen设计了一些概念验证研究，其中包括ørste ø skal vurdere，以及ø overhovedet在丹麦发现的文化。我的发现者是undersøgelsen，他在国家保守党派的身份识别标志中表示，这是一种古老的北欧文化。Generelt tilskrives værdier som styrke, mod og handlekraft in oldnordisk culture, men tilgivelse, kæ righed of barmhghed tilskrives in kristen culture。light mellem køn, naturglæde og og self bedankhed forbings i øjere grad med oldnordisk culture and med kristen culture。Styrke og mod synes at udgøre self essensen of oldnordisk文化，og disse kerne ærdier kædes sammen med guden Thor æ m det at bære thorshammeren om halsen。
{"title":"Kulturasetro i Danmark?","authors":"Uffe Schjødt, Lauritz H. Petersen, L. M. Christensen, Sidsel Marie Bjerregaard, Christian Qvortrup","doi":"10.7146/rt.v74i.132139","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132139","url":null,"abstract":"ABSTRACT: Inspired by the concept of Cultural Christianity, we investigate if something like Cultural Asatru exists in Denmark. A Cultural Asatru person may not believe in or worship the Old Norse gods, but may still identify with a pre-Christian heritage, believe that Danish values stem from Old Norse culture, and see Old Norse myths as original expressions of these values. We have used qualitative and quantitative methods to examine such beliefs and attitudes in 30 participants. The study was designed as a proof-of-concept study to evaluate whether cultural Asatru exists in Denmark, and if so, how this construct can be measured empirically. We find that national conservative Danes identify with Christian as well as Old Norse culture. The virtues of strength, courage, and vigor seem to be strongly associated with Old Norse heritage, while forgiveness, love, and compassion are associated with a Christian heritage. Gender equality, appreciation of nature, and the concept of Danishness appear to be associated more with Old Norse culture than with Christian culture. Strength and courage, which seem to express the essence of Old Norse culture, are heavily associated with the god Thor and the widespread wearing of Thor’s hammer pendants. \u0000RESUME: Vi undersøger danskernes forhold til oldnordisk kultur. Inspireret af begrebet kulturkristendom undersøger vi, om der også findes kulturasetro i Danmark. For at være kulturasetro behøver man hverken at tro på eller dyrke de hedenske guder. Til gengæld identificerer man sig med den oldnordiske kulturarv, anser danske værdier for at være oldnordiske og opfatter oldnordiske myter som oprindelige udtryk for disse værdier. Vi har undersøgt 30 deltageres forhold til oldnordisk kultur og mytologi ved hjælp af både kvalitative og kvantitative mål. Undersøgelsen er designet som et proof-of-concept studie, der i første omgang skal vurdere, om der overhovedet findes kulturasetro i Danmark. Vi finder i undersøgelsen, at nationalkonservative deltagere identificerer sig med både kristen og oldnordisk kultur. Generelt tilskrives værdier som styrke, mod og handlekraft en oldnordisk kultur, mens tilgivelse, kærlighed og barmhjertighed tilskrives en kristen kultur. Lighed mellem køn, naturglæde og selve begrebet danskhed forbindes i højere grad med oldnordisk kultur end med kristen kultur. Styrke og mod synes at udgøre selve essensen af oldnordisk kultur, og disse kerneværdier kædes sammen med guden Thor og med det at bære thorshammeren om halsen.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"87626992","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：