Engelsk summary: This brief article is an addition to my introduction to Philippe Descola’s theory on ontologies available in this volume of RvT. Inspired by a South American myth about helpful jaguars, I discuss Lévi-Strauss’ miscomprehension of the animist ontology, which paradoxically pervades the Amerindian myths analyzed in detail in his Mythologies and other works. I also propose a reason for this miscomprehension. At the end of the fourth and final volume on Amerindian mythology, The Naked Man, Lévi-Strauss suggested that the multitude of myths must be regarded as variants of one single conception; an irreversible loss of communication between heaven and earth. However, this conclusion appears as an indirect apology for a naturalistic modernity, based on a confusion between animist and analogist ontologies. DANSK RESUME: Denne mindre artikel ligger i forlængelse af min redegørelse for Descolas ontologi-teori i dette nummer af RvT. Ud fra en overvejelse over en sydamerikansk myte om hjælpsomme jaguarer drøftes Lévi-Strauss’ misforståelse af den animistiske ontologi, som, paradoksalt nok, er massivt til stede i de amerindiske myter der analyseres så indgående i hans Mythologiques og andre steder. Jeg foreslår en årsag til denne miskendelse. I slutningen på det fjerde og sidste bind af Mythologiques, foreslog Lévi-Strauss at se alle de mange myter som variationer over ét og samme tema: et uigenkaldeligt tab af kommunikation imellem himmel og jord. Men denne konklusion forekommer mest at fungere som en indirekte apologi for en naturalistisk modernitet, baseret på en sammenblanding af animistisk og analogistisk ontologi.
恩格尔斯克总结:这篇简短的文章是我对菲利普·德斯科拉(Philippe Descola)关于本卷RvT中可用的本体论的介绍的补充。受到南美关于美洲虎的神话的启发，我讨论了l vi-施特劳斯对万物有灵论本体论的误解，这种误解在他的神话和其他作品中详细分析了美洲印第安人的神话，这是一个悖论。我还提出了这种误解的一个原因。在关于美洲印第安人神话的第四卷，也是最后一卷《裸男》的末尾，lsamvi - strauss提出，众多的神话必须被视为一个单一概念的变体;天地之间失去了不可逆转的联系。然而，这个结论似乎是对自然主义现代性的间接道歉，基于万物有灵论者和类比论者本体论之间的混淆。DANSK简历:Denne mindre artikel ligger i forlæ ængelse; Descolas ontology - relse - reli for RvT;Ud联邦铁路局在overvejelse / en sydamerikansk myte om hjælpsomme捷豹øfte levi - strauss博士”misforstaelse af窝animistiske ontologi, som, paradoksalt nok, er massivt直到stede我德amerindiske我der分析器sa indgaende我汉斯神话og安德烈发生。Jeg foreslav - en - - rsag - denne - miskenelse。在《Mythologiques》中，在对人们的生活进行分析时，他发现，在相同的生活中，有一些不同的人会对自己的生活产生不同的看法，例如，在交流中，人们会对自己的生活产生不同的看法。前人对自然主义、现代主义、万物有灵论和类比本体论进行了较为间接的论证。
{"title":"Jægeren, de venlige jaguarer og honningfesten","authors":"H. Jensen","doi":"10.7146/RT.V0I71.127014","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/RT.V0I71.127014","url":null,"abstract":"Engelsk summary: This brief article is an addition to my introduction to Philippe Descola’s theory on ontologies available in this volume of RvT. Inspired by a South American myth about helpful jaguars, I discuss Lévi-Strauss’ miscomprehension of the animist ontology, which paradoxically pervades the Amerindian myths analyzed in detail in his Mythologies and other works. I also propose a reason for this miscomprehension. At the end of the fourth and final volume on Amerindian mythology, The Naked Man, Lévi-Strauss suggested that the multitude of myths must be regarded as variants of one single conception; an irreversible loss of communication between heaven and earth. However, this conclusion appears as an indirect apology for a naturalistic modernity, based on a confusion between animist and analogist ontologies. \u0000DANSK RESUME: Denne mindre artikel ligger i forlængelse af min redegørelse for Descolas ontologi-teori i dette nummer af RvT. Ud fra en overvejelse over en sydamerikansk myte om hjælpsomme jaguarer drøftes Lévi-Strauss’ misforståelse af den animistiske ontologi, som, paradoksalt nok, er massivt til stede i de amerindiske myter der analyseres så indgående i hans Mythologiques og andre steder. Jeg foreslår en årsag til denne miskendelse. I slutningen på det fjerde og sidste bind af Mythologiques, foreslog Lévi-Strauss at se alle de mange myter som variationer over ét og samme tema: et uigenkaldeligt tab af kommunikation imellem himmel og jord. Men denne konklusion forekommer mest at fungere som en indirekte apologi for en naturalistisk modernitet, baseret på en sammenblanding af animistisk og analogistisk ontologi. \u0000 ","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"80344257","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I artiklen undersøger vi danskernes tillid til myndighederne under krisen, relationen mellem den høje grad af tillid til myndighederne og efterlevelse af myndighedernes råd for at undgå spredning af smitte, samt hvordan en stigende mistillid til samfundet kan have konsekvenser for samfundets sammenhængskraft blandt andet i form af stigende polarisering. Den generelle tillid til andre mennesker er høj i Danmark, og vores undersøgelse viser, at mange har fået mere tillid til myndighederne under pandemien. Undersøgelsen viser dog begyndende tegn på polariseret tillid i befolkningen; men religion synes ikke at spille en rolle for denne udvikling. Det synes i stedet at være materiel og social usikkerhed, som er årsager, og som på sigt underminerer den høje grad af tillid, det danske samfund ellers har haft. Tillidsforskning peger generelt på, at grundlaget for den stærke sammenhængskraft, som det danske samfund har vist i årtier, netop er tillid. Hvis pandemiens materielle og sociale konsekvenser skaber grobund for forandring i tillidsniveauet, kan det være med til at skabe et værdimæssigt tilbageslag for de normer, som skaber sammenhængskraft i samfundet.
{"title":"Tillid under COVID-19","authors":"B. Jacobsen, Lene Kühle, H. Christensen","doi":"10.7146/RT.VI72.126504","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/RT.VI72.126504","url":null,"abstract":"I artiklen undersøger vi danskernes tillid til myndighederne under krisen, relationen mellem den høje grad af tillid til myndighederne og efterlevelse af myndighedernes råd for at undgå spredning af smitte, samt hvordan en stigende mistillid til samfundet kan have konsekvenser for samfundets sammenhængskraft blandt andet i form af stigende polarisering. Den generelle tillid til andre mennesker er høj i Danmark, og vores undersøgelse viser, at mange har fået mere tillid til myndighederne under pandemien. Undersøgelsen viser dog begyndende tegn på polariseret tillid i befolkningen; men religion synes ikke at spille en rolle for denne udvikling. Det synes i stedet at være materiel og social usikkerhed, som er årsager, og som på sigt underminerer den høje grad af tillid, det danske samfund ellers har haft. Tillidsforskning peger generelt på, at grundlaget for den stærke sammenhængskraft, som det danske samfund har vist i årtier, netop er tillid. Hvis pandemiens materielle og sociale konsekvenser skaber grobund for forandring i tillidsniveauet, kan det være med til at skabe et værdimæssigt tilbageslag for de normer, som skaber sammenhængskraft i samfundet.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"89739796","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Henrik Reintoft Christensen, Lene Kühle, Brian Arly Jacobsen
Personlige eller samfundsmæssige kriser kan give anledning til, at man stiller eksistentielle eller religiøse spørgsmål. Med afsæt i en skala for religiøsitet viser artiklen, at et mindretal af respondenterne er blandt de mest religiøse, og at de naturligt forbinder nedlukningen af trossamfundene med afsavn. Til gengæld har en del af dem deltaget i virtuelle alternativer. Holdningen til nedlukningen af trossamfundene adskiller sig ikke blandt de mindst og mest religiøse. Artiklen undersøger dernæst om der er forskelle blandt de religiøse og ikke-religiøse i synet på årsagen til COVID-19-virusset, og hvordan man kan håndtere pandemien. Overordnet er der stor opbakning til en naturvidenskabelig forklaring på virussets oprindelse, mens et mindretal af de mest religiøse også er mere eller mindre enige i, at det kan have en guddommelig oprindelse. Tilsvarende er der stor enighed om, at den bedste måde at håndtere virusset er ved at følge eksperternes råd, mens et mindretal af de mest religiøse mener, man burde følge Guds plan.
{"title":"COVID-19 og religion","authors":"Henrik Reintoft Christensen, Lene Kühle, Brian Arly Jacobsen","doi":"10.7146/RT.VI72.126501","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/RT.VI72.126501","url":null,"abstract":"Personlige eller samfundsmæssige kriser kan give anledning til, at man stiller eksistentielle eller religiøse spørgsmål. Med afsæt i en skala for religiøsitet viser artiklen, at et mindretal af respondenterne er blandt de mest religiøse, og at de naturligt forbinder nedlukningen af trossamfundene med afsavn. Til gengæld har en del af dem deltaget i virtuelle alternativer. Holdningen til nedlukningen af trossamfundene adskiller sig ikke blandt de mindst og mest religiøse. Artiklen undersøger dernæst om der er forskelle blandt de religiøse og ikke-religiøse i synet på årsagen til COVID-19-virusset, og hvordan man kan håndtere pandemien. Overordnet er der stor opbakning til en naturvidenskabelig forklaring på virussets oprindelse, mens et mindretal af de mest religiøse også er mere eller mindre enige i, at det kan have en guddommelig oprindelse. Tilsvarende er der stor enighed om, at den bedste måde at håndtere virusset er ved at følge eksperternes råd, mens et mindretal af de mest religiøse mener, man burde følge Guds plan.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"89522687","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ENGLISH ABSTRACT: According to Gen 1:26–28, the human being was given rule over the animals, even though this apparently conflicts with the lived reality on earth. To judge from sources from the Early Church, this apparent dichotomy posed a serious challenge to the claim of the goodness of God, which had to be defended accordingly. The present article investigates different Early Christian views on the relationship between animals and humans. Through a series of Danish translations of extracts from eastern patristic writings from around the 4th century, it is argued that despite a certain diversity of argument, two different ‘zoologies’, or views on animals and on the human rule over especially wild animals appear. These views seem to revolve around the two Christian centres of theology and biblical exegesis of the time – Alexandria and Antioch. Insights from the readings of the patristic literature are subsequently used as a hermeneutical key in order to understand encounters between animals and holy persons found in other parts of the Early Christian literature, namely the apocryphal Acts of the Apos-tles, martyr literature and ascetic literature. The article ends with a view to the Western church. DANSK RESUME: Mennesket blev ifølge Gen 1,26–28 sat til at herske over dyrene – men stemmer dette overens med den erfarede virkelighed? At dømme ud fra oldkirkelige kilder udfordrede dette tilsyneladende modsætningsforhold den kristne forståelse af Guds godhed, som følgelig måtte forsvares. I denne artikel undersøges forskellige oldkirkelige forestillinger om forholdet mellem dyr og mennesker. Gennem en række oversættelser af uddrag fra skrifter skrevet af østlige kirkefædre omkring det 4. århundrede argumenteres der for, at der trods en vis diversitet i argumentationen grundlæggende viser sig to forskellige forestillinger om dyr, eller ‘zoologier’, og om menneskets herredømme over særligt vilde dyr. Disse forskelle synes at være mellem det alexandrinske teologisk-eksegetiske miljø og det antiokenske. Indsigter fra disse undersøgelser bruges desuden som hermeneutisk nøgle til forstå relationer mellem dyr og hellige personer i anden oldkirkelig litteratur såsom de apokryfe apostelakter, martyrlitteratur og asketisk litteratur. Slutteligt gives der et udblik til vestlige kirkefædre.
摘要:根据创世记1:26-28，人类被赋予了统治动物的权力，尽管这显然与地球上的现实生活相冲突。从早期教会的资料来看，这种明显的二分法对上帝的善良的主张提出了严重的挑战，必须相应地为其辩护。本文探讨了早期基督教对动物与人类关系的不同看法。通过一系列从公元4世纪左右的东方教父著作中摘录的丹麦语翻译，有人认为，尽管争论有一定的多样性，但出现了两种不同的“动物学”，或关于动物和人类对野生动物的统治的观点。这些观点似乎围绕着当时的两个基督教神学和圣经注释中心——亚历山大和安提阿。教父文学的见解随后被用作解释学的关键，以理解早期基督教文学的其他部分，即伪使徒行传，殉道者文学和苦行文学中动物和圣人之间的相遇。文章以对西方教会的看法结束。丹麦简历:Mennesket blev v ølge Gen 1, 26-28仍然坐在她的座位上，而不是坐在她的座位上，而不是坐在她的座位上。在dømme中，有一个古老的kirkelige kilder，一个古老的kirkelige kilder，一个古老的kirkelige kilder，一个古老的kirkelige kilder，一个古老的kirkelige kilder，一个古老的kirkelige kilder，一个古老的kirkelige kilder，一个古老的kirkelige kilder。我的意思是，我的文章下面有一些关于技巧的文章，比如关于技巧的文章，关于技巧的文章。Gennem en ække oversættelser æ skriter skrevet østlige kirket ædre omkring det 4。数百个争论者，在他们的立场上，在他们的立场上，都是不同的。I argumentationen grundlæggende viser表示为skellige foretillinger从dyr, eller ' zoologier '，从menneskets herredømme到sæ rlight vilde dyr。在være mellem det alexandrinske地质-eksegetiske miljoog det antiokenske的骨骼同步疾病。在此基础上，笔者将其分为两类:一类是释疑文学;另一类是释疑文学;另一类是释疑文学;另一类是释疑文学;sluttlight给了她一个公开的机会，让她穿上了漂亮的裙子。
{"title":"Tjenere, pryglestokke og kropslige lidenskaber","authors":"Lasse Løvlund Toft","doi":"10.7146/rt.v71i0.123568","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v71i0.123568","url":null,"abstract":"ENGLISH ABSTRACT: According to Gen 1:26–28, the human being was given rule over the animals, even though this apparently conflicts with the lived reality on earth. To judge from sources from the Early Church, this apparent dichotomy posed a serious challenge to the claim of the goodness of God, which had to be defended accordingly. The present article investigates different Early Christian views on the relationship between animals and humans. Through a series of Danish translations of extracts from eastern patristic writings from around the 4th century, it is argued that despite a certain diversity of argument, two different ‘zoologies’, or views on animals and on the human rule over especially wild animals appear. These views seem to revolve around the two Christian centres of theology and biblical exegesis of the time – Alexandria and Antioch. Insights from the readings of the patristic literature are subsequently used as a hermeneutical key in order to understand encounters between animals and holy persons found in other parts of the Early Christian literature, namely the apocryphal Acts of the Apos-tles, martyr literature and ascetic literature. The article ends with a view to the Western church. DANSK RESUME: Mennesket blev ifølge Gen 1,26–28 sat til at herske over dyrene – men stemmer dette overens med den erfarede virkelighed? At dømme ud fra oldkirkelige kilder udfordrede dette tilsyneladende modsætningsforhold den kristne forståelse af Guds godhed, som følgelig måtte forsvares. I denne artikel undersøges forskellige oldkirkelige forestillinger om forholdet mellem dyr og mennesker. Gennem en række oversættelser af uddrag fra skrifter skrevet af østlige kirkefædre omkring det 4. århundrede argumenteres der for, at der trods en vis diversitet i argumentationen grundlæggende viser sig to forskellige forestillinger om dyr, eller ‘zoologier’, og om menneskets herredømme over særligt vilde dyr. Disse forskelle synes at være mellem det alexandrinske teologisk-eksegetiske miljø og det antiokenske. Indsigter fra disse undersøgelser bruges desuden som hermeneutisk nøgle til forstå relationer mellem dyr og hellige personer i anden oldkirkelig litteratur såsom de apokryfe apostelakter, martyrlitteratur og asketisk litteratur. Slutteligt gives der et udblik til vestlige kirkefædre.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-22","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"81773469","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Lars Albinus ENGLISH ABSTRACT: In this article, I present an overview of the meaning and significance of animals in a religious context, ranging from tribal cultures to a Christian tradition. Furthermore, I will draw a line to current philosophical and eco-critical debates. My thesis is that in many cultures humans have had a tendency to regard animals as a mediating link between life in this world and a transcendent form of being. In animistic and totemistic ontologies animals are closely related to divinities as well as to humanity as such, whereas in more developed forms of religion they become part of a hierarchy as mediators between humans and gods. This is seen, for instance, in sacrificial cult. Later their significance decreases according to their predominant role of being moral similes. In our own times, however, animals seem to regain a significance as beings in their own right owing to our increasing ecological awareness. Prominent philosophers such as Derrida and Agamben have thus questioned the traditional view of human exceptionalism and opened up for a new understanding of the relationship between being animal and being human. I finally suggest that Agamben’s concept of ‘bare life’ and an eco-critical notion of stewardship concerning endangered species, as well as animals in general, both conceive of the animal as a new kind of immanent transcendence. DANSK SUMMARY: Jeg tegner i denne artikel et omrids af dyrenes betydning i en religiøs kontekst (fra stammefolk til en kristen tradition) samt i en filosofisk og øko-kritisk optik. Min tese er, at dyrene i mange kulturer har ansporet mennesket til at se dem som bindeled mellem livet i denne verden og en transcendent væren. I animistiske og totemistiske ontologier er dyrene tæt forbundet med både mennesker og guder, hvorimod de i de arkaiske religioner indgår i et hierarki, hvor de, blandt andet gennem ofringer, udgør den medierende instans mellem mennesker og guder. Senere antager de hovedsagelig en metaforisk betydning som moralske sindbilleder. Vores egen tid oplever en stigende økologisk bevidsthed om dyrenes egenværdi, og markante filosoffer som Derrida og Agamben har stillet spørgsmål ved den traditionelle grænse mellem dyr og mennesker, som antropocentrismen har levet højt på i århundreder. Jeg hævder i den forbindelse, at der hersker en indbyrdes forbindelse mellem Agambens begreb om det nøgne liv og en øko-kritisk omsorg for dyret, som gør det til en ny form for immanent transcendens.
摘要:在这篇文章中，我将概述动物在宗教背景下的意义和重要性，从部落文化到基督教传统。此外，我将对当前的哲学和生态批判辩论划清界限。我的论点是，在许多文化中，人类都倾向于把动物视为这个世界上的生命和一种超然的存在形式之间的中介。在万物有灵论和图腾论的本体论中，动物与神以及人类密切相关，而在更发达的宗教形式中，它们作为人与神之间的调解人，成为等级制度的一部分。例如，在祭祀仪式中可以看到这一点。后来，由于它们作为道德明喻的主导作用，它们的重要性逐渐降低。然而，在我们自己的时代，由于我们日益增强的生态意识，动物似乎重新获得了自己作为生命的意义。因此，德里达和阿甘本等著名哲学家质疑了人类例外论的传统观点，并开辟了对动物和人类之间关系的新理解。最后，我认为阿甘本的“赤裸生命”概念和关于濒危物种以及一般动物的管理的生态批判概念，都将动物视为一种新的内在超越性。摘要:Jeg tegner是丹麦的一种艺术形式，它是一种介于宗教与传统之间的艺术形式，也是一种传统的艺术形式。在这些时间里，在达伦尼管理的养鱼户已经发现了一些被捆绑的花蜜活在花蜜里，甚至超越了花蜜。如果万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人对万物有灵论的人。资深的管理者认为，在一些道德败坏的人之间存在着潜在的风险。伏尔egen tid oplever en stigendeøkologisk bevidsthed om dyrenes egenværdi,噩markante filosoffer som德里达og阿哈尔stillet spørgsmal ved窝traditionelle græ了无mellem dyr og mennesker, som antropocentrismen har levet hø我arhundreder jt pa。Jeg ævder i den forbindelse, at der hersker en bybydes forbindelse mellem阿甘本斯(Agambens)从deg øgne øgne øko- kriisk(为dyret)， some ø gør ø del(为内在超越)的任何形式。
{"title":"Dyrenes betydning i religion og filosofi – en oversigt","authors":"Lars Albinus","doi":"10.7146/rt.v71i0.123486","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v71i0.123486","url":null,"abstract":"Lars Albinus \u0000ENGLISH ABSTRACT: In this article, I present an overview of the meaning and significance of animals in a religious context, ranging from tribal cultures to a Christian tradition. Furthermore, I will draw a line to current philosophical and eco-critical debates. My thesis is that in many cultures humans have had a tendency to regard animals as a mediating link between life in this world and a transcendent form of being. In animistic and totemistic ontologies animals are closely related to divinities as well as to humanity as such, whereas in more developed forms of religion they become part of a hierarchy as mediators between humans and gods. This is seen, for instance, in sacrificial cult. Later their significance decreases according to their predominant role of being moral similes. In our own times, however, animals seem to regain a significance as beings in their own right owing to our increasing ecological awareness. Prominent philosophers such as Derrida and Agamben have thus questioned the traditional view of human exceptionalism and opened up for a new understanding of the relationship between being animal and being human. I finally suggest that Agamben’s concept of ‘bare life’ and an eco-critical notion of stewardship concerning endangered species, as well as animals in general, both conceive of the animal as a new kind of immanent transcendence. \u0000DANSK SUMMARY: Jeg tegner i denne artikel et omrids af dyrenes betydning i en religiøs kontekst (fra stammefolk til en kristen tradition) samt i en filosofisk og øko-kritisk optik. Min tese er, at dyrene i mange kulturer har ansporet mennesket til at se dem som bindeled mellem livet i denne verden og en transcendent væren. I animistiske og totemistiske ontologier er dyrene tæt forbundet med både mennesker og guder, hvorimod de i de arkaiske religioner indgår i et hierarki, hvor de, blandt andet gennem ofringer, udgør den medierende instans mellem mennesker og guder. Senere antager de hovedsagelig en metaforisk betydning som moralske sindbilleder. Vores egen tid oplever en stigende økologisk bevidsthed om dyrenes egenværdi, og markante filosoffer som Derrida og Agamben har stillet spørgsmål ved den traditionelle grænse mellem dyr og mennesker, som antropocentrismen har levet højt på i århundreder. Jeg hævder i den forbindelse, at der hersker en indbyrdes forbindelse mellem Agambens begreb om det nøgne liv og en øko-kritisk omsorg for dyret, som gør det til en ny form for immanent transcendens. \u0000 ","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"85457562","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Anmeldelse af Erika Willander, Unity, Division and the Religious Mainstream in Sweden, 2020
Anmeldelse和Erika Willander，《瑞典的统一、分裂和宗教主流》，2020
{"title":"Anmeldelse af Erika Willander, Unity, Division and the Religious Mainstream in Sweden","authors":"Anne Lundahl Mauritsen","doi":"10.7146/rt.v71i0.123491","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v71i0.123491","url":null,"abstract":"Anmeldelse af Erika Willander, Unity, Division and the Religious Mainstream in Sweden, 2020","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"80063082","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Revitaliseringstendensen blandt oprindelige folk har været stigende på det nordamerikanske kontinent siden begyndelsen af 1900-tallet og særligt efter 1960 (Paldam 2017, 136; Fonda 2012, 17, Wallace 1956). I Grønland findes der eksempler på kulturel revitalisering tilbage til 1970’erne; men opblomstringen af inuitiske traditioner og religion er særligt højnet det seneste årti (Krutak 2014, 55; Pedersen 2014, 51). Denne artikels formål er at tydeliggøre de forskellige variationer af, hvor og hvordan opblomstringen af inuitiske traditioner kommer til udtryk i nutidens grønlandske samfund. Artiklen fremhæver variationer og forskelle imellem mainstreamkultur og nichereligiøsitet og præsenterer en model til kategorisering af forskellige grupperinger i feltet. Afsluttende diskuteres revitaliseringsprocessen som henholdsvis etnopartikulær nichereligion eller New Age-tendens med globalt udsyn.
{"title":"Revitalisering af inuitisk tradition i Grønland","authors":"Sidse Birk Johannsen","doi":"10.7146/rt.v71i0.123489","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v71i0.123489","url":null,"abstract":"Revitaliseringstendensen blandt oprindelige folk har været stigende på det nordamerikanske kontinent siden begyndelsen af 1900-tallet og særligt efter 1960 (Paldam 2017, 136; Fonda 2012, 17, Wallace 1956). I Grønland findes der eksempler på kulturel revitalisering tilbage til 1970’erne; men opblomstringen af inuitiske traditioner og religion er særligt højnet det seneste årti (Krutak 2014, 55; Pedersen 2014, 51). Denne artikels formål er at tydeliggøre de forskellige variationer af, hvor og hvordan opblomstringen af inuitiske traditioner kommer til udtryk i nutidens grønlandske samfund. Artiklen fremhæver variationer og forskelle imellem mainstreamkultur og nichereligiøsitet og præsenterer en model til kategorisering af forskellige grupperinger i feltet. Afsluttende diskuteres revitaliseringsprocessen som henholdsvis etnopartikulær nichereligion eller New Age-tendens med globalt udsyn.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"75218848","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ENGLISH ABSTRACT: This article examines how the ethnoreligious immigrant organization Danish People’s Society utilized ethnic colonies as spatial mediums to promote and foster preservation of the Danish cultural and spiritual heritage in the USA. Informed by theoretical insights gained in the research fields of medium theory and human geography, I highlight place-naming and physical construction of the places as symbolic and material strategies employed by Danish People’s Society to establish the colonies as mediums. Based on the historical development of the colonies, the article argues that place-naming matters; place-naming may function as a powerful political and socially excluding act. In conclusion, I suggest that a more comprehensive understanding of the meaning, agency, and implications of spatial mediums requires that we approach these places as social, symbolic, and material constructions that are continually reconfigured and ascribed identity through interaction. DANSK RESUMÉ: Med udgangspunkt i to tidligere dansk-amerikanske kolonier undersøger denne artikel, hvorledes den etnoreligiøse immigrantorganisation Dansk Folkesamfund benyttede sig af etniske kolonier som spatiale medier til at facilitere og generere dansk folkeoplysning og kulturarvsbevaring i USA. Ved brug af teoretiske indsigter fra forskningsfelterne ‘medium theory’ og humangeografi fremhæver jeg navngivning og fysisk bebyggelse af steder som en henholdsvis symbolsk og materiel strategi, hvormed Dansk Folkesamfund etablerede kolonierne som medier. Baseret på stedernes historiske udvikling argumenterer jeg, at navngivningen af fysiske steder bør tages seriøst; stednavngivning kan være en magtful politisk og socialt ekskluderende handling. På denne baggrund konkluderes det, at vi for at få en mere fyldestgørende forståelse af den betydning og agens samt de implikationer, spatiale medier kan have, må tilgå dem som både symbolske, sociale og materielle konstruktioner, der kontinuerligt rekonfigureres og tilskrives identitet gennem interaktion.
{"title":"Kolonier ‘for Kirke og Folkelivets Vækst og Udvikling’ Spatial mediering af dansk-amerikansk grundtvigianisme i USA, ca. 1900","authors":"Tina Langholm Larsen","doi":"10.7146/rt.v0i70.120915","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v0i70.120915","url":null,"abstract":"ENGLISH ABSTRACT: This article examines how the ethnoreligious immigrant organization Danish People’s Society utilized ethnic colonies as spatial mediums to promote and foster preservation of the Danish cultural and spiritual heritage in the USA. Informed by theoretical insights gained in the research fields of medium theory and human geography, I highlight place-naming and physical construction of the places as symbolic and material strategies employed by Danish People’s Society to establish the colonies as mediums. Based on the historical development of the colonies, the article argues that place-naming matters; place-naming may function as a powerful political and socially excluding act. In conclusion, I suggest that a more comprehensive understanding of the meaning, agency, and implications of spatial mediums requires that we approach these places as social, symbolic, and material constructions that are continually reconfigured and ascribed identity through interaction. \u0000DANSK RESUMÉ: Med udgangspunkt i to tidligere dansk-amerikanske kolonier undersøger denne artikel, hvorledes den etnoreligiøse immigrantorganisation Dansk Folkesamfund benyttede sig af etniske kolonier som spatiale medier til at facilitere og generere dansk folkeoplysning og kulturarvsbevaring i USA. Ved brug af teoretiske indsigter fra forskningsfelterne ‘medium theory’ og humangeografi fremhæver jeg navngivning og fysisk bebyggelse af steder som en henholdsvis symbolsk og materiel strategi, hvormed Dansk Folkesamfund etablerede kolonierne som medier. Baseret på stedernes historiske udvikling argumenterer jeg, at navngivningen af fysiske steder bør tages seriøst; stednavngivning kan være en magtful politisk og socialt ekskluderende handling. På denne baggrund konkluderes det, at vi for at få en mere fyldestgørende forståelse af den betydning og agens samt de implikationer, spatiale medier kan have, må tilgå dem som både symbolske, sociale og materielle konstruktioner, der kontinuerligt rekonfigureres og tilskrives identitet gennem interaktion.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-06-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"87888892","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Anmeldelse af Brill’s Encyclopedia of Buddhism og The Oxford Handbook of Contemporary Buddhism
Anmeldelse在Brill的佛教百科全书和牛津当代佛教手册
{"title":"Anmeldelse af Brill’s Encyclopedia of Buddhism og The Oxford Handbook of Contemporary Buddhism","authors":"J. Borup","doi":"10.7146/rt.v0i70.120641","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v0i70.120641","url":null,"abstract":"Anmeldelse af Brill’s Encyclopedia of Buddhism og The Oxford Handbook of Contemporary Buddhism","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"76994110","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Anmeldelse af Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen, Æresrelateret social kontrol
{"title":"Anmeldelse af Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen, Æresrelateret social kontrol","authors":"Lene Kühle","doi":"10.7146/rt.v0i70.120644","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v0i70.120644","url":null,"abstract":"Anmeldelse af Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen, Æresrelateret social kontrol","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"80408502","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：