ABSTRACT: Vandilsvé is mentioned one single time in Helgakviða Hundingsbana II:35, and it is usually understood as a theophoric place-name. The first element has been read as the name of an otherwise unknown Vandal god, *Vandill, but this interpretation has fallen out of favour today. Another reading is based on the fact that sacral names ending in -vé (-vi) do not necessarily have names of deities as their first element. An example is Töravi, which derives from the old name for the island of Södertörn (Tör) and means “the sacred place of the inhabitants of Tör”. As a parallel to Töravi, it is possible that Vandilsvé refers to Vendill, the old name for the district of Vendsyssel, and means “the sacred place of the inhabitants of Vendel”. Supported by archaeology, the discussion focuses on four different sites in Vendsyssel, which might more or less plausibly represent Vandilsvé; these are Lindholm Høje, Stentinget, Liver, and Ejstrup. In conclusion, it is discussed what impact such an interpretation may have for our understanding of the three eddic poems about Helgi Hundingsbani and Helgi Hjörvarðsson. SAMMANDRAG: Vandilsvé omtalas en enda gång i Helge Hundingsbane II:35, och brukar uppfattas som ett teofort namn för en plats. Förleden har tolkats som namnet på en för övrigt okänd vandalsk gud *Vandill, men få tror idag på denna tolkning. En annan tolkning kan utgå från att vissa sakrala namn på -vé (-vi) inte har gudanamn som förled utan andra företeelser. Ett exempel är Töravi, som kommer av det gamla namnet för ön Södertörn (Tör), och som betyder ”Törbornas helgedom”. Som en parallell till Töravi skulle Vandilsvé kunna syfta på Vendill, det gamla bygdenamnet för Vendsyssel, och betyda ”Vendelbornas helgedom”. Med hjälp av arkeologi diskuteras fyra olika platser i Vendsyssel, vilka med större eller mindre sannolikhet skulle kunna representera Vandilsvé, nämligen Lindholm Høje, Stentinget, Liver och Ejstrup. Avslutningsvis diskuteras vad en sådan tolkning kan ha för konsekvenser för synen på de tre Edda-dikterna om Helge Hundingsbane och Helge Hjörvardsson.
摘要:在《helgakvi & a Hundingsbana II:35》中，vandilsvov仅被提及一次，通常被理解为神意地名。第一个元素被解读为一位不为人知的汪达尔神的名字，但这种解释在今天已经不受欢迎了。另一种解读是基于这样一个事实，即以- vav (-vi)结尾的圣名不一定是以神灵的名字作为其第一元素。一个例子是Töravi，它来源于Södertörn岛(Tör)的旧名，意思是“Tör岛上居民的圣地”。作为Töravi的平行，vandilsv可能指的是Vendill, Vendsyssel地区的旧名，意思是“venddel居民的圣地”。在考古学的支持下，讨论集中在Vendsyssel的四个不同的地点，这些地点或多或少可能代表了vandilsvov;他们是Lindholm Høje, Stentinget, Liver和Ejstrup。最后，讨论了这种解释对我们理解Helgi Hundingsbani和Helgi Hjörvarðsson三首诗歌的影响。SAMMANDRAG: Vandilsve omtalas Helge Hundingsbane II:恩恩达帮我35岁,och brukar uppfattas som ett teofort namn en的公寓。Förleden har tolkats som namnet personen för övrigt okänd vandalsk gud *Vandill, men fortror idag persondenna tolking。En annan tolkning kan utg framatn att vissa sakrala namn pvv (-vi) in the har udanamn som förled utan andra företeelser。例如，är Töravi，一些kommer和det gamla namnet för ön Södertörn (Tör)，或一些介于“Törbornas helgedom”之间。Som en平行于Töravi skulle vandilsvoss0kunna syfta pvendill, det gamla bygdenamnet för Vendsyssel，即“Vendelbornas helgedom”。Med hjälp av arkeologi diskuteras fyra olika platser i Vendsyssel, vilka Med större eller mindre sannolikhet头骨kunna代表vandilsvev, nämligen Lindholm Høje, Stentinget, Liver och Ejstrup。avslutningsis diskuteras vad en saluteren tolkning kan . för konsekvenser för synen pprede treedda -dikterna from Helge Hundingsbane and Helge Hjörvardsson。
{"title":"Vad var Vandilsvé?","authors":"A. Andrén","doi":"10.7146/rt.v74i.132120","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132120","url":null,"abstract":"ABSTRACT: Vandilsvé is mentioned one single time in Helgakviða Hundingsbana II:35, and it is usually understood as a theophoric place-name. The first element has been read as the name of an otherwise unknown Vandal god, *Vandill, but this interpretation has fallen out of favour today. Another reading is based on the fact that sacral names ending in -vé (-vi) do not necessarily have names of deities as their first element. An example is Töravi, which derives from the old name for the island of Södertörn (Tör) and means “the sacred place of the inhabitants of Tör”. As a parallel to Töravi, it is possible that Vandilsvé refers to Vendill, the old name for the district of Vendsyssel, and means “the sacred place of the inhabitants of Vendel”. Supported by archaeology, the discussion focuses on four different sites in Vendsyssel, which might more or less plausibly represent Vandilsvé; these are Lindholm Høje, Stentinget, Liver, and Ejstrup. In conclusion, it is discussed what impact such an interpretation may have for our understanding of the three eddic poems about Helgi Hundingsbani and Helgi Hjörvarðsson. \u0000SAMMANDRAG: Vandilsvé omtalas en enda gång i Helge Hundingsbane II:35, och brukar uppfattas som ett teofort namn för en plats. Förleden har tolkats som namnet på en för övrigt okänd vandalsk gud *Vandill, men få tror idag på denna tolkning. En annan tolkning kan utgå från att vissa sakrala namn på -vé (-vi) inte har gudanamn som förled utan andra företeelser. Ett exempel är Töravi, som kommer av det gamla namnet för ön Södertörn (Tör), och som betyder ”Törbornas helgedom”. Som en parallell till Töravi skulle Vandilsvé kunna syfta på Vendill, det gamla bygdenamnet för Vendsyssel, och betyda ”Vendelbornas helgedom”. Med hjälp av arkeologi diskuteras fyra olika platser i Vendsyssel, vilka med större eller mindre sannolikhet skulle kunna representera Vandilsvé, nämligen Lindholm Høje, Stentinget, Liver och Ejstrup. Avslutningsvis diskuteras vad en sådan tolkning kan ha för konsekvenser för synen på de tre Edda-dikterna om Helge Hundingsbane och Helge Hjörvardsson.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"25 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"90444226","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: In 1290, Margrete, the 7-year-old daughter of King Eiríkr II Magnússon of Norway and Margaret, the daughter of King Alexander III of Scotland, begins a journey from Norway to Scotland. Unfortunately, Margrete, the heir presumptive to the throne of Scotland, dies en route, sparking a series of international and dynastic calamities. When, a decade later, a woman arrives in Bergen claiming to be the deceased princess, she is condemned to judicial immolation and burned at Nordnes. Surviving evidence strongly suggests that a popular cult developed around this Margrete of Nordnes (also called the ‘False Margrete’). This essay explores the extent to which the West Norse legacy of this so-called “folk saint” can be identified from what Jens Peter Schjødt calls the “jigsaw pieces” that history has bequeathed to us in a variety of narratives and historical documents. RESUME: I 1290 sætter Margrete, den 7-årige datter af kong Eiríkr II Magnússon af Norge og Margarete, datter af kong Alexander III af Skotland, ud på en rejse fra Norge til Skotland. Desværre dør Margrete, den forventede arving til Skotlands trone, undervejs, hvilket udløser en række internationale og dynastiske katastrofer. Ti år senere ankommer en kvinde til Bergen og hævder at være den afdøde prinsesse. Hun bliver dømt til brænding på bål og brændt på Nordnes. Overleverede vidnesbyrd tyder på, at der udviklede sig en populær kult omkring denne Margrete af Nordnes (også kaldet ’den falske Margrete’). Dette essay undersøger, i hvilket omfang de vestnordiske traditioner angående denne såkaldte ”folkehelgen” kan identificeres ud fra det, Jens Peter Schjødt kalder de ”puslespilsbrikker”, som historien har overleveret til os i en række forskellige fortællinger og historiske dokumenter.
摘要:1290年，挪威国王Eiríkr二世Magnússon和苏格兰国王亚历山大三世的女儿玛格丽特7岁的女儿玛格丽特开始了从挪威到苏格兰的旅程。不幸的是，苏格兰王位的推定继承人玛格丽特在途中去世，引发了一系列国际和王朝灾难。十年后，一个女人来到卑尔根，声称自己是已故的公主，她被判处司法自焚，并在诺德尼斯被烧死。现存的证据强烈表明，围绕这个诺德内斯的玛格丽特(也被称为“假玛格丽特”)发展了一个流行的邪教。本文探讨了这位所谓的“民间圣人”在多大程度上可以从历史遗留给我们的各种叙述和历史文献中被Jens Peter Schjødt称为“拼图”的东西中识别出来。简历:1290 sætter Margrete, 7- 苏格兰公爵夫人Eiríkr II Magnússon at Norge ætter Margrete，亚历山大三世在苏格兰的公爵夫人，人们拒绝从挪威到苏格兰。Desværre ø ør Margrete，在抵达苏格兰的途中，被称为“苏格兰人”、“苏格兰人”、“苏格兰人”、“苏格兰人”、“苏格兰人”、“苏格兰人”。这句话的意思是:“我的意思是说，我的意思是说，我的意思是说，我的意思是说，我的意思是说，我的意思是我的意思。”Hun bliver dømt til brænding p ba l og brændt p Nordnes。在Nordnes (ogs kaldet ' den falske Margrete ')中，过度杠杆的vidnesbyrd tyder people，在der udviklede sig en popular ær kult omkring denne Margrete。当他的essay undersøger, i hvilket omfang de vestnordiske traditioner ang ende denne salukaldte " folkhelgen " kan identieres ud fra det时，Jens Peter Schjødt kalder de " puslespilsbrikker "，一些历史学家overleveret til en ække forskellige for ællinger og historiske dokumenter。
{"title":"Margrete of Nordnes in Cult, Chronicle, and Ballad","authors":"S. Mitchell","doi":"10.7146/rt.v74i.132107","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132107","url":null,"abstract":"ABSTRACT: In 1290, Margrete, the 7-year-old daughter of King Eiríkr II Magnússon of Norway and Margaret, the daughter of King Alexander III of Scotland, begins a journey from Norway to Scotland. Unfortunately, Margrete, the heir presumptive to the throne of Scotland, dies en route, sparking a series of international and dynastic calamities. When, a decade later, a woman arrives in Bergen claiming to be the deceased princess, she is condemned to judicial immolation and burned at Nordnes. Surviving evidence strongly suggests that a popular cult developed around this Margrete of Nordnes (also called the ‘False Margrete’). This essay explores the extent to which the West Norse legacy of this so-called “folk saint” can be identified from what Jens Peter Schjødt calls the “jigsaw pieces” that history has bequeathed to us in a variety of narratives and historical documents. \u0000RESUME: I 1290 sætter Margrete, den 7-årige datter af kong Eiríkr II Magnússon af Norge og Margarete, datter af kong Alexander III af Skotland, ud på en rejse fra Norge til Skotland. Desværre dør Margrete, den forventede arving til Skotlands trone, undervejs, hvilket udløser en række internationale og dynastiske katastrofer. Ti år senere ankommer en kvinde til Bergen og hævder at være den afdøde prinsesse. Hun bliver dømt til brænding på bål og brændt på Nordnes. Overleverede vidnesbyrd tyder på, at der udviklede sig en populær kult omkring denne Margrete af Nordnes (også kaldet ’den falske Margrete’). Dette essay undersøger, i hvilket omfang de vestnordiske traditioner angående denne såkaldte ”folkehelgen” kan identificeres ud fra det, Jens Peter Schjødt kalder de ”puslespilsbrikker”, som historien har overleveret til os i en række forskellige fortællinger og historiske dokumenter.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"6 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"75574506","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: To date it has mostly been overlooked that the illusion in ‘Gylfi's Illusion’ is based on a metaphor, where what we can literally see in the sky is transformed into mythological phenomena through the magic of storytelling. By taking this idea at face value it becomes possible to look at the sky as a memory tool for the world of the gods. Thus everything we have above us in the sky has a mythological name and often a story attached to it, making it easier to remember all the details of the mythology as well as knowing your way around the sky. This approach to the mythology of Gylfaginning puts us on firm ground as we read it for what it is: a reflection of contemporary and traditional terminology about the sky as it was known to northern peoples from long before Christianity. RESUME: Hidtil er det blevet næsten overset, at illusionen i ’Gylfis illusion’ er baseret på en metafor, hvor det, vi bogstaveligt talt kan se på himlen, forvandles til mytologiske fænomener gennem fortælling. Ved at tage denne idé bogstaveligt bliver det muligt at se himlen som et hukommelsesværktøj for gudernes verden. Alt, hvad vi har over os på himlen, har således et mytologisk navn og ofte en historie knyttet til sig, hvilket gør det lettere at huske alle mytologiens detaljer samt at finde vej rundt på himlen. Denne tilgang til mytologien i Gylfaginning giver os fast grund under fødderne, når vi læser den for, hvad den er: en afspejling af samtidig og traditionel terminologi om himlen, som den var kendt af nordiske folk længe før kristendommen.
摘要:迄今为止，人们大多忽视了《吉尔菲的幻觉》中的幻觉是基于一种隐喻，即我们在天空中可以看到的东西通过讲故事的魔力被转化为神话现象。从表面上看，把天空看作是神的世界的记忆工具是可能的。因此，我们头顶上的所有东西都有一个神话般的名字，通常还有一个故事，这样更容易记住神话的所有细节，也更容易知道你在天空中的方式。这种解读吉尔费金神话的方法让我们有了坚实的基础，因为它反映了现代和传统的天空术语，因为它早在基督教出现之前就为北方人所知。简历:Hidtil er det blevet næ lsten overset, at illusionen i ' Gylfis illusion ' s baseret people metfor, hvor det, i ' gstvelvelight taltalet，可以看到people, forvandles，直到mytologiske of ænomener genm for ælling。在这段时间里，他们的想法是，他们的想法是，他们的想法是，他们的想法是，他们的想法是，他们的想法是，他们的想法是。总而言之，我已经发现了超过10个人的神话故事，已经发现了许多神话故事的领导者，他们发现了许多历史故事，他们发现了许多神话故事，他们发现了许多神话故事。Denne tilgang til mytologien是挪威的一个词源，它的词源是“ødderne”、“ø æ serden”、“ø æ serden”、“ø ø kristendommen”和“ø æ serden”，这两个词的词源是“ø ødderne”和“ø ø kristendommen”。
{"title":"How Gylfi’s Illusion Breathes Life into the Sky","authors":"G. Sigurðsson","doi":"10.7146/rt.v74i.132105","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132105","url":null,"abstract":"ABSTRACT: To date it has mostly been overlooked that the illusion in ‘Gylfi's Illusion’ is based on a metaphor, where what we can literally see in the sky is transformed into mythological phenomena through the magic of storytelling. By taking this idea at face value it becomes possible to look at the sky as a memory tool for the world of the gods. Thus everything we have above us in the sky has a mythological name and often a story attached to it, making it easier to remember all the details of the mythology as well as knowing your way around the sky. This approach to the mythology of Gylfaginning puts us on firm ground as we read it for what it is: a reflection of contemporary and traditional terminology about the sky as it was known to northern peoples from long before Christianity. \u0000RESUME: Hidtil er det blevet næsten overset, at illusionen i ’Gylfis illusion’ er baseret på en metafor, hvor det, vi bogstaveligt talt kan se på himlen, forvandles til mytologiske fænomener gennem fortælling. Ved at tage denne idé bogstaveligt bliver det muligt at se himlen som et hukommelsesværktøj for gudernes verden. Alt, hvad vi har over os på himlen, har således et mytologisk navn og ofte en historie knyttet til sig, hvilket gør det lettere at huske alle mytologiens detaljer samt at finde vej rundt på himlen. Denne tilgang til mytologien i Gylfaginning giver os fast grund under fødderne, når vi læser den for, hvad den er: en afspejling af samtidig og traditionel terminologi om himlen, som den var kendt af nordiske folk længe før kristendommen.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"39 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"86209485","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: This article investigates Snorri Sturluson’s Edda seen in light of medieval memory theory. It is argued that the pagan myths that are treated in bookish culture are adjusted to ideas about memory that circulated in the 13th century. It is shown that important mnemonic principles, such as spatiality and visuality, have put their stamp on the Edda and other mythological texts, which seem to describe and transmit to their readers comprehensive memory architectures and topographies. The mnemonic dimensions of the texts are important to include in source critical discussions, when the medieval texts are used as sources to pre-Christian mythology. RESUME: Denne artikel undersøger Snorri Sturlusons Edda i lyset af antik og middelalderlig erindringsteori. Der argumenteres for, at skriftkulturens behandling af de hedenske myter har medført en tilpasning til ideer om erindringen, som cirkulerede i 1200-tallet. Det bliver vist, at centrale erindringsprincipper, såsom spatialitet og visualitet, har sat deres præg på Edda og andre mytologiske tekster, som beskriver og formidler omfattende erindringsarkitekturer og –topografier til deres læsere. Teksternes erindringsmæssige dimensioner er væsentlige at medtænke i den kildekritik, som de underlægges, når de bruges som kilder til den før-kristne nordiske mytologi.
摘要:本文从中世纪记忆理论的角度考察斯特鲁森的《埃达》。有人认为，在书香文化中处理的异教神话是根据13世纪流传的关于记忆的观念进行调整的。研究表明，重要的记忆原则，如空间性和视觉性，已经在埃达和其他神话文本上打上了印记，这些文本似乎描述并向读者传递了全面的记忆结构和地形。当中世纪文本被用作前基督教神话的来源时，文本的助记性维度在对来源进行批判性讨论时是很重要的。简历:Denne artikel under øger Snorri Sturlusons Edda是一家位于欧洲中部的大型机械制造公司。争论的焦点是，在这些文化中，有一些人认为，在这些文化中，有一些人认为，在这些文化中，有一些人认为，在这些文化中，有一些人认为，在这些文化中，有一些人认为，在1200年的时候，有一些人认为这是一种文化。其中，信访者、中央信访者、空间信访者、视觉信访者、民间信访者、民间信访者、神话信访者、民间信访者、地形信访者、民间信访者等。Teksternes erindringssi维数为væ æ senlige在medtænke i den kildekritik, som de under ægges, nmatr de bruges som kilder til den of ør-kristne nordiske神话。
{"title":"Visualiseringsstrategier og erindringsarkitektur i Snorri Sturlusons Edda","authors":"Pernille Hermann","doi":"10.7146/rt.v74i.132106","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132106","url":null,"abstract":"ABSTRACT: This article investigates Snorri Sturluson’s Edda seen in light of medieval memory theory. It is argued that the pagan myths that are treated in bookish culture are adjusted to ideas about memory that circulated in the 13th century. It is shown that important mnemonic principles, such as spatiality and visuality, have put their stamp on the Edda and other mythological texts, which seem to describe and transmit to their readers comprehensive memory architectures and topographies. The mnemonic dimensions of the texts are important to include in source critical discussions, when the medieval texts are used as sources to pre-Christian mythology. \u0000RESUME: Denne artikel undersøger Snorri Sturlusons Edda i lyset af antik og middelalderlig erindringsteori. Der argumenteres for, at skriftkulturens behandling af de hedenske myter har medført en tilpasning til ideer om erindringen, som cirkulerede i 1200-tallet. Det bliver vist, at centrale erindringsprincipper, såsom spatialitet og visualitet, har sat deres præg på Edda og andre mytologiske tekster, som beskriver og formidler omfattende erindringsarkitekturer og –topografier til deres læsere. Teksternes erindringsmæssige dimensioner er væsentlige at medtænke i den kildekritik, som de underlægges, når de bruges som kilder til den før-kristne nordiske mytologi.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"21 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"77210863","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: This article discusses archaeological evidence for the veneration of Odin in late pagan Denmark. According to place-name evidence Odin was totally dominant in public cult at this time, and was closely linked to warriors and kings. (Actual evidence for a relationship with the great cult centre at Lejre is uncertain.) However, a group of riders’ graves with weaponry from the tenth century represent a new burial custom for magnates, and it is argued that they relate to Odin and Valhalla. Female magicians, who have been convincingly identified in a series of Viking-Age graves, and miniature chairs, from which the once seated figure is usually missing, were probably also connected with Odin. Further, it has been suggested that miniature swords, spearheads and staves might have been Odinic symbols. Some figurative amulets, however, often featuring women in various guises and often interpreted as Valkyries, likely had an entirely different meaning. RESUME: Artiklen diskuterer de arkæologiske vidnesbyrd om dyrkelsen af Odin i det sen-hedenske Danmark. Ifølge stednavnematerialet var Odin totalt dominerende i den offentlige kult på denne tid og nært forbundet med krigere og kongemagt. (Der er dog ingen sikre belæg for forbindelse med det store kultcentrum i Lejre.) En gruppe ryttergrave med våben fra 900-tallet, som især findes i Jylland, repræsenterer imidlertid en ny gravskik blandt stormænd, og der argumenteres for, at de relaterer til Odin og Valhal. Kvindelige magikere, der overbevisende er identificeret i en række vikingetidsgrave i Danmark og andetsteds i Skandinavien, samt miniaturestole, hvor den siddende figur som regel mangler, var sandsynligvis også knyttet til Odin. Det er desuden foreslået, at miniaturesværd, -spydspidser og -stave var symboler for Odin. Derimod har en gruppe figurative amuletter, der tit forestiller kvinder i forskellige situationer, og som ofte er tolket som valkyrier, formentlig en helt anden betydning.
摘要:本文探讨了丹麦晚期异教徒对奥丁崇拜的考古证据。根据地名的证据，奥丁在当时的公共崇拜中完全占据主导地位，并且与战士和国王密切相关。(关于它与勒jre大邪教中心的关系的实际证据尚不确定。)然而，从10世纪开始，一群带有武器的骑士坟墓代表了一种新的贵族埋葬习俗，有人认为它们与奥丁和瓦尔哈拉有关。在一系列维京时代的坟墓中，女魔法师的身份得到了令人信服的确认，还有微型椅子，曾经坐着的人物通常会从椅子上消失，这些可能也与奥丁有关。此外，还有人认为，微型剑、矛头和棍棒可能是奥丁的象征。然而，一些象征性的护身符，经常以各种伪装的女性为特征，经常被解释为女武神，可能有完全不同的含义。简历:Artiklen diskuterer de arkæologiske vidnesbyd来自丹麦Odin的dyrkelsen。如果ø ølge stednavnematerialet var Odin total，则该产品将被称为“冒犯型”，而非“冒犯型”，则该产品将被称为“冒犯型”。(Der Der dog ingen sikre belæg for forbindelse med - store kultcentrum i Lejre)在900年的一段时间里，有一段时间是在瑞典，在瑞典，有一段时间是在瑞典，在瑞典，有一段时间是在瑞典，有一段时间是在瑞典，有一段时间是在瑞典。Kvindelige magikere，在北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧北欧。在miniatresv ærd， - spydspiderog -stave var symbol for Odin。这是一种象征意义上的象征符号，一种象征意义上的象征，一种象征意义上的象征，一种象征意义上的象征，一种象征意义上的象征，一种象征意义上的象征。
{"title":"Archaeology and Odin in Late Pagan Denmark","authors":"E. Roesdahl","doi":"10.7146/rt.v74i.132112","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132112","url":null,"abstract":"ABSTRACT: This article discusses archaeological evidence for the veneration of Odin in late pagan Denmark. According to place-name evidence Odin was totally dominant in public cult at this time, and was closely linked to warriors and kings. (Actual evidence for a relationship with the great cult centre at Lejre is uncertain.) However, a group of riders’ graves with weaponry from the tenth century represent a new burial custom for magnates, and it is argued that they relate to Odin and Valhalla. Female magicians, who have been convincingly identified in a series of Viking-Age graves, and miniature chairs, from which the once seated figure is usually missing, were probably also connected with Odin. Further, it has been suggested that miniature swords, spearheads and staves might have been Odinic symbols. Some figurative amulets, however, often featuring women in various guises and often interpreted as Valkyries, likely had an entirely different meaning. \u0000RESUME: Artiklen diskuterer de arkæologiske vidnesbyrd om dyrkelsen af Odin i det sen-hedenske Danmark. Ifølge stednavnematerialet var Odin totalt dominerende i den offentlige kult på denne tid og nært forbundet med krigere og kongemagt. (Der er dog ingen sikre belæg for forbindelse med det store kultcentrum i Lejre.) En gruppe ryttergrave med våben fra 900-tallet, som især findes i Jylland, repræsenterer imidlertid en ny gravskik blandt stormænd, og der argumenteres for, at de relaterer til Odin og Valhal. Kvindelige magikere, der overbevisende er identificeret i en række vikingetidsgrave i Danmark og andetsteds i Skandinavien, samt miniaturestole, hvor den siddende figur som regel mangler, var sandsynligvis også knyttet til Odin. Det er desuden foreslået, at miniaturesværd, -spydspidser og -stave var symboler for Odin. Derimod har en gruppe figurative amuletter, der tit forestiller kvinder i forskellige situationer, og som ofte er tolket som valkyrier, formentlig en helt anden betydning.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"211 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"76173886","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: The spear is doubtlessly one of the most iconic weapons of the Viking Age. In addition to its numerous applications in armed conflict, where it was used by foot- and horseback warriors, the spear served as a potent emblem of power and social prominence. Furthermore, archaeological discoveries of spears in ritual contexts demonstrate unequivocally that these weapons played important roles in pre-Christian religious practice, in some instances perhaps echoing myths about Óðinn. This paper examines a group of rare Viking Age miniatures shaped like spears and spearheads. Made of a variety of materials, including iron, silver, copper alloys and wood, these intriguing artefacts were probably carried on the body singly or as part of elaborate sets of religious paraphernalia. By investigating the contexts of their discovery, as well as their materiality and different practical applications, new ideas will be offered about the miniature spears’ social and symbolic significance. RESUME: Spyddet er utvivlsomt et af de mest ikoniske våben fra vikingetiden. I tillæg til dets mange funktioner i væbnede konflikter, hvor det blev brugt af krigere til fods og til hest, var spyddet også et stærkt symbol på magt og social status. Ydermere viser arkæologiske fund af spyd i rituelle kontekster utvetydigt, at disse våben spillede en vigtig rolle i førkristen religiøs praksis, i nogle tilfælde måske forbundet med myter om Odin. Denne artikel undersøger en gruppe af sjældne miniaturer fra vikingetid, der er formet som spyd og spydspidser. Disse spændende genstande er fremstillet af forskellige materialer, såsom jern, sølv, kobberlegeringer og træ, og de blev sandsynligvis båret på kroppen som enkeltgenstande eller som del af mere omfattende sæt af religiøst udstyr. Ved at undersøge den kontekst, hvori de findes, samt materialer og diverse praktiske anvendelser byder artiklen på nye idéer om miniaturespyddenes sociale og symbolske betydning(er).
摘要:长矛无疑是维京时代最具代表性的武器之一。除了在武装冲突中被步兵和马背上的战士使用外，矛还被作为权力和社会地位的有力象征。此外，在仪式背景下的长矛考古发现明确表明，这些武器在基督教之前的宗教实践中发挥了重要作用，在某些情况下可能与Óðinn的神话相呼应。本文研究了一组罕见的维京时代的微型雕塑，形状像长矛和矛头。这些有趣的文物由多种材料制成，包括铁、银、铜合金和木材，可能是单独携带在身上的，也可能是作为精致的宗教用具的一部分。通过调查其发现的背景，以及它们的材料和不同的实际应用，将为微型长矛的社会和象征意义提供新的想法。履历表:间谍团队在最具代表性的间谍活动中表现出色。I æ ærkt的dets管理funktioner I æ æbnede konflikter，将dev的blev带到krigere的食品中，dev ærkt的dets标志着dev ærkt的社会地位。Ydermere viserark æologiske基金被称为“rituelle kontekster utvetydigt”，在此之前，verasten曾被称为“versten”，而versten则被称为“versten”，即“versten”。Denne artikel undergeren gruppe在jj ældne的微型公司vikingetid，其前身是spydspidser。Disse spæ nende genstand er fremstillet at forskellige materialer, assusom jern, sølv, kobberlegeringer og treer, og de blev andsynligvis batlet ppen kroppen som enkeltgenstande eller som del at mere omfattende sæt at religious øst udstyr。研究人员发现，在不同类型的材料中，有不同类型的材料和供应商提供的材料，从微型材料和社会符号(例如，er)中提取材料。
{"title":"Miniature Spears in the Viking Age: Small Symbols of Óðinn?","authors":"Leszek Gardeła","doi":"10.7146/rt.v74i.132113","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132113","url":null,"abstract":"ABSTRACT: The spear is doubtlessly one of the most iconic weapons of the Viking Age. In addition to its numerous applications in armed conflict, where it was used by foot- and horseback warriors, the spear served as a potent emblem of power and social prominence. Furthermore, archaeological discoveries of spears in ritual contexts demonstrate unequivocally that these weapons played important roles in pre-Christian religious practice, in some instances perhaps echoing myths about Óðinn. This paper examines a group of rare Viking Age miniatures shaped like spears and spearheads. Made of a variety of materials, including iron, silver, copper alloys and wood, these intriguing artefacts were probably carried on the body singly or as part of elaborate sets of religious paraphernalia. By investigating the contexts of their discovery, as well as their materiality and different practical applications, new ideas will be offered about the miniature spears’ social and symbolic significance. \u0000RESUME: Spyddet er utvivlsomt et af de mest ikoniske våben fra vikingetiden. I tillæg til dets mange funktioner i væbnede konflikter, hvor det blev brugt af krigere til fods og til hest, var spyddet også et stærkt symbol på magt og social status. Ydermere viser arkæologiske fund af spyd i rituelle kontekster utvetydigt, at disse våben spillede en vigtig rolle i førkristen religiøs praksis, i nogle tilfælde måske forbundet med myter om Odin. Denne artikel undersøger en gruppe af sjældne miniaturer fra vikingetid, der er formet som spyd og spydspidser. Disse spændende genstande er fremstillet af forskellige materialer, såsom jern, sølv, kobberlegeringer og træ, og de blev sandsynligvis båret på kroppen som enkeltgenstande eller som del af mere omfattende sæt af religiøst udstyr. Ved at undersøge den kontekst, hvori de findes, samt materialer og diverse praktiske anvendelser byder artiklen på nye idéer om miniaturespyddenes sociale og symbolske betydning(er).","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"73290913","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: There are no sources which explicitly describe the complete initiation ritual of a pre-Christian king in ancient Scandinavia. However, there are sources from Scandinavia and Europe more broadly describing medieval royal inaugurations that may be based on older ceremonies related to the initiations of pre-Christian rulers. Whether or not elements in the medieval royal inauguration at Mora, south of presentday Uppsala (Sweden), are based on pre-Christian traditions is an old research problem. This royal initiation ritual is visible in the medieval provincial laws of Sweden and other sources. This study argues that there are traces of older traditions behind the medieval versions of the ritual sequence called “king taking” (OSw taka konong) performed at the Mora Stone. Focus is on the location of the ritual site, the terminology used in the preserved textual sources, and the ritual actions and paraphernalia applied when performing this ceremony. A comparative method is applied, which includes archaeological finds and written sources related not only to ancient Sweden and Scandinavia, but also to the Germanic, Slavic, and Celtic areas of Europe. Finally, the question of the mythical dimensions of inaugurations are discussed and the study’s results are related to theories about cultic continuation during the transition to Christianity and theories about religious legitimation of rulership. RESUME: Der er ingen kilder, som eksplicit beskriver en initiation af en førkristen konge i Skandinavien. Til gengæld er der kilder fra Skandinavien og andre dele af Europa, som beskriver kongelige indsættelsesritualer i middelalderen, ritualer som kan være baseret på ældre ceremonier knyttet til initiationer af førkristne herskere. Hvorvidt elementer af kongelige indsættelsesritualer ved Mora, syd for nutidens Uppsala (Sverige) er baseret på førkristne traditioner, er et gammelt forskningsspørgsmål. Dette studie argumenterer for, at der er spor af ældre traditioner bag de middelalderlige 90 Olof Sundqvist versioner af den ritualsekvens, som kaldes ”at tage konge” (OSw taka konong), som fandt sted ved Mora sten. Studiet fokuserer på ritualpladsens lokalitet, den terminologi, som anvendes omkring ritualet i de overleverede skriftlige kilder og de rituelle handlinger og genstande, som benyttes ved udførelsen af ceremonien. En komparative metode benyttes, idet studiet baserer sig på arkæologiske fund og skriftlige kilder, som knytter sig ikke blot til Sverige og Skandinavien, men også til de germanske, slaviske og keltiske områder af Europa. Til slut diskuteres den mytiske dimension af indsættelsesritualerne, og studiets resultater relateres til teorier dels om kultkontinuitet ved overgangen til kristendommen og dels om religiøs legitimering af herskerrollen.
摘要:在古代斯堪的纳维亚半岛，没有任何资料明确描述基督教之前的国王的完整入会仪式。然而，来自斯堪的纳维亚和欧洲的资料更广泛地描述了中世纪的皇室就职典礼，这些就职典礼可能是基于与前基督教统治者的就职典礼相关的更古老的仪式。中世纪皇家就职典礼在莫拉举行，莫拉位于今天的乌普萨拉(瑞典)南部，其元素是否基于前基督教传统是一个古老的研究问题。这种皇室的入会仪式在中世纪瑞典的省级法律和其他来源中可见。这项研究认为，在Mora Stone进行的中世纪版本的仪式序列“king taking”(OSw taka konong)背后有更古老的传统的痕迹。重点是仪式现场的位置，保存的文本来源中使用的术语，以及在举行仪式时应用的仪式动作和用具。采用比较的方法，其中包括考古发现和书面资料，不仅涉及到古代瑞典和斯堪的纳维亚半岛，也涉及到欧洲的日耳曼、斯拉夫和凯尔特地区。最后，讨论了就职典礼的神话维度问题，研究结果与向基督教过渡期间的宗教延续理论和统治的宗教合法性理论有关。简历:她是一名瑞典杀手，她是一名来自瑞典的律师。在欧洲，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方，有些地方。乌普萨拉(Sverige)的营养学家乌普萨拉(Uppsala)的营养学家乌普萨拉(Uppsala)的营养学家乌普萨拉(Sverige)的营养学家乌普萨拉(ørkristne traditioner)的营养学家乌普萨拉(ørkristne traditioner)的营养学家乌普萨拉(ørkristne traditioner)的营养学家乌普萨拉(ørkristne traditioner)的营养学家乌普萨拉(ørkristne)的营养学家乌普萨拉(ø rgsm)的营养学家。有些人研究辩论者，有些人研究辩论者，有些人研究辩论者，有些人研究辩论者，有些人研究辩论者，有些人研究辩论者，有些人研究辩论者，有些人研究辩论者，有些人研究辩论者，有些人研究辩论者，有些人研究辩论者。研究了用户对礼仪的理解、对术语的理解、对礼仪的理解、对礼仪的理解、对礼仪的理解、对礼仪的理解、对礼仪的理解、对礼仪的理解。在比较的方法中，比较的方法是，比较的方法是:比较的方法是，比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较的方法是:比较。尽管荡妇们对自己的性取向有不同的看法，但一些研究表明，荡妇们对自己的文化取向有不同的看法，而对自己的性取向有不同的看法，比如对自己的宗教信仰有不同的看法。
{"title":"The Ceremony of “King Taking” at the Swedish Mora Stone","authors":"Olof Sundqvist","doi":"10.7146/rt.v74i.132103","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132103","url":null,"abstract":"ABSTRACT: There are no sources which explicitly describe the complete initiation ritual of a pre-Christian king in ancient Scandinavia. However, there are sources from Scandinavia and Europe more broadly describing medieval royal inaugurations that may be based on older ceremonies related to the initiations of pre-Christian rulers. Whether or not elements in the medieval royal inauguration at Mora, south of presentday Uppsala (Sweden), are based on pre-Christian traditions is an old research problem. This royal initiation ritual is visible in the medieval provincial laws of Sweden and other sources. This study argues that there are traces of older traditions behind the medieval versions of the ritual sequence called “king taking” (OSw taka konong) performed at the Mora Stone. Focus is on the location of the ritual site, the terminology used in the preserved textual sources, and the ritual actions and paraphernalia applied when performing this ceremony. A comparative method is applied, which includes archaeological finds and written sources related not only to ancient Sweden and Scandinavia, but also to the Germanic, Slavic, and Celtic areas of Europe. Finally, the question of the mythical dimensions of inaugurations are discussed and the study’s results are related to theories about cultic continuation during the transition to Christianity and theories about religious legitimation of rulership. \u0000RESUME: Der er ingen kilder, som eksplicit beskriver en initiation af en førkristen konge i Skandinavien. Til gengæld er der kilder fra Skandinavien og andre dele af Europa, som beskriver kongelige indsættelsesritualer i middelalderen, ritualer som kan være baseret på ældre ceremonier knyttet til initiationer af førkristne herskere. Hvorvidt elementer af kongelige indsættelsesritualer ved Mora, syd for nutidens Uppsala (Sverige) er baseret på førkristne traditioner, er et gammelt forskningsspørgsmål. Dette studie argumenterer for, at der er spor af ældre traditioner bag de middelalderlige 90 Olof Sundqvist versioner af den ritualsekvens, som kaldes ”at tage konge” (OSw taka konong), som fandt sted ved Mora sten. Studiet fokuserer på ritualpladsens lokalitet, den terminologi, som anvendes omkring ritualet i de overleverede skriftlige kilder og de rituelle handlinger og genstande, som benyttes ved udførelsen af ceremonien. En komparative metode benyttes, idet studiet baserer sig på arkæologiske fund og skriftlige kilder, som knytter sig ikke blot til Sverige og Skandinavien, men også til de germanske, slaviske og keltiske områder af Europa. Til slut diskuteres den mytiske dimension af indsættelsesritualerne, og studiets resultater relateres til teorier dels om kultkontinuitet ved overgangen til kristendommen og dels om religiøs legitimering af herskerrollen.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"81286200","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: The Eddic poem Skírnismál depicts erotically associated suffering in several instances. The god Freyr is filled with pain and grief when he first lays eyes on the beautiful jǫtunn maiden Gerðr. Later in the poem, Gerðr is threatened with horrible punishments if she refuses to give herself to Freyr, and one of these punishments consists in unfulfilled desire. The present study examines the sorts of emotions that are in play in these instances and attempts to determine the origins of the ways in which these emotions are depicted. The study also focuses on whether, and if so in what way, the two cases of erotically associated suffering are related to one another. SAMMANDRAG: I eddadikten Skírnismál skildras erotiskt anknutet lidande vid flera tillfällen. Guden Freyr uppfylls av smärta och sorg vid första anblicken av den sköna jättinnan Gerðr. Senare i dikten hotas Gerðr med gruvliga straff om hon nekar att ge sig åt Freyr, och ett av straffen består i ouppfylld åtrå. Denna studie undersöker vilka slags känslor det handlar om i dessa fall och försöker fastställa ursprunget för traditionen för skildringarna av dessa känslor. Studien undersöker också om och i så fall hur de två fallen av erotiskt anknutet lidande i dikten är relaterade till varandra.
摘要:Eddic诗Skírnismál中描写了与情爱有关的痛苦。当弗雷尔神第一次看到美丽的jǫtunn少女格ðr时，他充满了痛苦和悲伤。在这首诗的后面，格ðr受到威胁，如果她拒绝把自己交给弗雷尔，她将受到可怕的惩罚，其中一种惩罚就是无法实现的欲望。本研究考察了在这些例子中发挥作用的各种情绪，并试图确定这些情绪被描述的方式的起源。这项研究还关注了这两种与性相关的痛苦是否存在关联，如果存在关联，则以何种方式存在关联。SAMMANDRAG:我eddadikten Skírnismál skildras erotiskt ankutet liendide vid flera tillfällen。Guden Freyr upppylls av smärta och sorg vid första anblicken av den sköna jättinnan Gerðr。Senare是由来自德国的geri - r和gruvliga员工组成的，这些员工来自德国的Freyr，他们是最优秀的员工，也是最优秀的员工。Denna学习undersöker vilka slags känslor det handlar from i dessa fall / försöker fastställa ursprunget för traditionen för skildringarna av dessa känslor。学生undersöker ocksendorom och，这是s fall hur，这是tavofall，这是情色学家anknutet lidande，这是dikten är relaterade till varandra。
{"title":"Painful Love and Desire in Skírnismál","authors":"Daniel Sävborg","doi":"10.7146/rt.v74i.132117","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132117","url":null,"abstract":"ABSTRACT: The Eddic poem Skírnismál depicts erotically associated suffering in several instances. The god Freyr is filled with pain and grief when he first lays eyes on the beautiful jǫtunn maiden Gerðr. Later in the poem, Gerðr is threatened with horrible punishments if she refuses to give herself to Freyr, and one of these punishments consists in unfulfilled desire. The present study examines the sorts of emotions that are in play in these instances and attempts to determine the origins of the ways in which these emotions are depicted. The study also focuses on whether, and if so in what way, the two cases of erotically associated suffering are related to one another. \u0000SAMMANDRAG: I eddadikten Skírnismál skildras erotiskt anknutet lidande vid flera tillfällen. Guden Freyr uppfylls av smärta och sorg vid första anblicken av den sköna jättinnan Gerðr. Senare i dikten hotas Gerðr med gruvliga straff om hon nekar att ge sig åt Freyr, och ett av straffen består i ouppfylld åtrå. Denna studie undersöker vilka slags känslor det handlar om i dessa fall och försöker fastställa ursprunget för traditionen för skildringarna av dessa känslor. Studien undersöker också om och i så fall hur de två fallen av erotiskt anknutet lidande i dikten är relaterade till varandra.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"54 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"85186559","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
SUMMARY: In Hávamál 138, Oðinn describes, in almost provocative, paradox terms, how he was once hanging in a tree, sacrificed to himself. The strange motif has been compared with Vedic ideas of sacrifice, and also Christian influence has been suggested. This paper is an attempt – through a broader comparative study of the circular logic of sacrifice as expressed in religious texts notably from ancient Egypt and Vedic India – to understand the significance and the role of the rhetoric of self-sacrifice in the Hávamál. RESUME: Hávamáls strofe 138 lader i et næsten provokerende paradoks Odin skildre, hvordan han har hængt i et træ som et offer til sig selv. Det ejendommelige motiv har været sammenholdt med en vedisk offertanke, og også kristen indflydelse har været foreslået. Gennem en bredere komparativ undersøgelse af offertankens cirkulære logik som den kommer til udtryk i religiøse tekster især fra oldtidens Ægypten og fra det vediske Indien, skal det her forsøges at komme et skridt videre i forståelsen af selv-offer-retorikken i Hávamál.
{"title":"’Siálfr siálfom mér’ – Hávamál 138 og offerets retorik","authors":"Jørgen Podemann Sørensen","doi":"10.7146/rt.v74i.132126","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132126","url":null,"abstract":"SUMMARY: In Hávamál 138, Oðinn describes, in almost provocative, paradox terms, how he was once hanging in a tree, sacrificed to himself. The strange motif has been compared with Vedic ideas of sacrifice, and also Christian influence has been suggested. This paper is an attempt – through a broader comparative study of the circular logic of sacrifice as expressed in religious texts notably from ancient Egypt and Vedic India – to understand the significance and the role of the rhetoric of self-sacrifice in the Hávamál. \u0000RESUME: Hávamáls strofe 138 lader i et næsten provokerende paradoks Odin skildre, hvordan han har hængt i et træ som et offer til sig selv. Det ejendommelige motiv har været sammenholdt med en vedisk offertanke, og også kristen indflydelse har været foreslået. Gennem en bredere komparativ undersøgelse af offertankens cirkulære logik som den kommer til udtryk i religiøse tekster især fra oldtidens Ægypten og fra det vediske Indien, skal det her forsøges at komme et skridt videre i forståelsen af selv-offer-retorikken i Hávamál.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"46 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"87817135","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
ABSTRACT: The article presents an overview of the Valkyrie motif in Old Norse sources. The Valkyries have their origins in various religious beliefs and overlap with other female mythological beings. It is moreover clear that Valkyries have a great ability to adjust to changing societal conditions. That Valkyrie motifs can be quite different from one another can be understood against this background. In the most common motifs, Valkyries are presented as Óðinn’s women whom he sends to the battlefield to select those who are to die. It is argued that those Valkyries who appear in contexts where they disobey Óðinn are more closely related to the Norns that to him. Valkyries who disobey Óðinn encapsulate a question that must have been especially pertinent in Late Norse times when the Christian idea of one almighty God was known: Who constituted the highest power in life, the Norns or Óðinn? SAMANDRAG: Artikkelen gjev eit oversyn over valkyrjemotiva i norrøne kjelder. Valkyrjene har opphav i ulike religiøse førestellingar og overlappar med andre kvinnelege mytologiske vesen. Det er også tydeleg at valkyrjene har stor evne til å tilpasse seg endra samfunnsforhold. At valkyrjemotiva kan vere ganske ulike innbyrdes, må ein forstå på denne bakgrunnen. I dei vanlegaste motiva er valkyrjene framstilte som Óðins kvinner som han sender til slagmarka for å velje ut kven som skal døy. Det vert argumentert for at valkyrjene i motiv der dei er ulydige mot Óðinn, er nærmare knytte til nornene enn til guden. Valkyrjene som er ulydige mot Óðinn, tematiserer eit spørsmål som må ha vore særleg aktuelt i sein norrøn tid då den kristne førestellinga om den allmektige gud vart kjend: Kven var den høgste makta i tilværet, nornene eller Óðinn?
摘要:本文对古斯堪的纳维亚语中女武神的母题进行了综述。女武神起源于各种宗教信仰，并与其他女性神话生物重叠。此外，很明显，女武神有很强的能力来适应不断变化的社会条件。女武神的主题可以彼此截然不同，这可以在这个背景下理解。在最常见的主题中，女武神被呈现为Óðinn的女人，他把她们送到战场上选择那些将要死去的人。有人认为，那些出现在他们不服从Óðinn的背景下的女武神与诺恩的关系比与他的关系更密切。不服从Óðinn的女武神概括了一个问题，这个问题在北欧晚期尤其贴切，当时基督教认为只有一个全能的上帝:谁构成了生命中的最高权力，诺恩还是Óðinn?SAMANDRAG: Artikkelen gjev eit oversyn over valkyjemotiva over valkyjemotiva在norrø nekjelder。valkyjene和opphav不同，它与宗教、宗教和神话有重叠。在瓦尔基耶涅，她的代表们甚至还在为自己的职业生涯做准备。在valkyrjemotiva上，可以看到像inbyrdes一样的东西，可以看到像inbyrdes一样的东西。I dei vanlegaste motiva er valkyrjene framstilte some Óðins kvininner some han发送器，为 velje而标记，但kven some skal døy。为瓦尔基耶涅的动机而进行的转换论证是:“不”，“不”，“不”，“不”，“不”。valkyjene som er ulydige not Óðinn, tematiserer eit spø rsmamatl som mlatha vore særleg aktuelt i sein norrøn tid dededen kristne of ørestellinga om den allmektige gud vart kjend: Kven var den høgste makta i tilværet, nornene eller Óðinn?
{"title":"Óðinn og hans ulydige valkyrjer","authors":"Else Mundal","doi":"10.7146/rt.v74i.132111","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132111","url":null,"abstract":"ABSTRACT: The article presents an overview of the Valkyrie motif in Old Norse sources. The Valkyries have their origins in various religious beliefs and overlap with other female mythological beings. It is moreover clear that Valkyries have a great ability to adjust to changing societal conditions. That Valkyrie motifs can be quite different from one another can be understood against this background. In the most common motifs, Valkyries are presented as Óðinn’s women whom he sends to the battlefield to select those who are to die. It is argued that those Valkyries who appear in contexts where they disobey Óðinn are more closely related to the Norns that to him. Valkyries who disobey Óðinn encapsulate a question that must have been especially pertinent in Late Norse times when the Christian idea of one almighty God was known: Who constituted the highest power in life, the Norns or Óðinn? \u0000SAMANDRAG: Artikkelen gjev eit oversyn over valkyrjemotiva i norrøne kjelder. Valkyrjene har opphav i ulike religiøse førestellingar og overlappar med andre kvinnelege mytologiske vesen. Det er også tydeleg at valkyrjene har stor evne til å tilpasse seg endra samfunnsforhold. At valkyrjemotiva kan vere ganske ulike innbyrdes, må ein forstå på denne bakgrunnen. I dei vanlegaste motiva er valkyrjene framstilte som Óðins kvinner som han sender til slagmarka for å velje ut kven som skal døy. Det vert argumentert for at valkyrjene i motiv der dei er ulydige mot Óðinn, er nærmare knytte til nornene enn til guden. Valkyrjene som er ulydige mot Óðinn, tematiserer eit spørsmål som må ha vore særleg aktuelt i sein norrøn tid då den kristne førestellinga om den allmektige gud vart kjend: Kven var den høgste makta i tilværet, nornene eller Óðinn?","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"29 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"83147115","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：